Deze
Deze betyder "disse" i "Deze twee jassen" og "denne" i "Deze voelt licht aan". Formen peger på den eller de jakker, der tales om, og bruges sammen med det navneord eller den genstand, den henviser til.
jassen
Jassen betyder "jakker" i "Deze twee jassen" og er flertalsformen af jas. Ordet bruges her som det, der sammenlignes med den anden jakke i en tøjbutik.
lijken
Lijken betyder "ser ud til" eller "ligner" i "lijken erg op elkaar". Konstruktionen "lijken op elkaar" bruges, når to ting ligner hinanden.
erg
Erg betyder "meget" i "lijken erg op elkaar" og forstærker graden af lighed. Det står her foran resten af udtrykket om, hvor meget jakkerne ligner hinanden.
op
Op er en del af konstruktionen "lijken op elkaar", som betyder "ligne hinanden". I denne brug står op foran det, som ligheden gælder i forhold til.
elkaar
Elkaar betyder "hinanden" i "op elkaar" og viser, at jakkerne sammenlignes indbyrdes. Det bruges her efter op i den faste konstruktion "lijken op elkaar".
Laten
Laten indleder forslaget "Laten we de stof en de pasvorm vergelijken", altså "lad os sammenligne stoffet og pasformen". Konstruktionen bruges til at foreslå en fælles handling i en samtale.
we
We betyder "vi" i "Laten we de stof en de pasvorm vergelijken". Det viser, at forslaget gælder både taleren og den anden person.
De
De betyder "det" eller "den" i "De stof" og "de pasvorm". Det er den bestemte artikel, der står foran disse navneord, og her er ordet stort, fordi det står først i sætningen.
stof
Stof betyder "tekstil" eller "stof" i "De stof". Ordet bruges her om det materiale, jakkerne er lavet af, og sammenlignes med pasformen.
en
En betyder "og" i "de stof en de pasvorm". Det forbinder de to ting, som personerne vil sammenligne.
pasvorm
Pasvorm betyder "pasform" i "de pasvorm". Ordet bruges om, hvordan en jakke sidder på kroppen, og indgår her som det andet sammenligningspunkt efter en.
vergelijken
Vergelijken betyder "sammenligne" i "de stof en de pasvorm vergelijken". Ordet bruges efter "Laten we" til at angive den fælles handling, og det står med både stof og pasvorm som genstande.
voelt
Voelt betyder "føles" i "Deze voelt licht aan". Her beskriver det den fornemmelse, jakken giver, når man vurderer den, og voelt er en form af voelen.
licht
Licht betyder "let" i "voelt licht aan". Det beskriver jakkens vægt eller fornemmelse, og konstruktionen "voelt licht aan" bruges til at sige, hvordan noget føles.
aan
Aan er en del af "voelt licht aan", hvor hele udtrykket betyder "føles let", og af "Trek hem eerst aan", hvor hele udtrykket betyder "tag den på". Partiklen får altså sin funktion fra verbet og den samlede konstruktion.
lijkt
Lijkt betyder "ser ud til" eller "synes" i "De stof lijkt dun". Det viser, at tyndheden er en vurdering eller et indtryk, og lijkt er en form af lijken.
dun
Dun betyder "tynd" i "De stof lijkt dun". Det beskriver stoffets tykkelse, og mønsteret "lijkt dun" bruges til at udtrykke, at noget virker tyndt.
andere
Andere betyder "anden" i "De andere" og henviser her til den anden jakke end den, der allerede er omtalt. Udtrykket bruges, når man vælger eller sammenligner den resterende af to ting.
steviger
Steviger betyder "mere robust" eller "mere fast" i "steviger en warmer aan". Det sammenligner den anden jakkes stof eller følelse med den første, og steviger er sammenligningsformen af stevig.
warmer
Warmer betyder "varmere" i "steviger en warmer aan". Det sammenligner, hvor varm den anden jakke føles, og warmer er sammenligningsformen af warm.
Die
Die betyder "den" eller "den dér" i "Die is misschien beter voor dagelijks gebruik". Det henviser her tilbage til den anden jakke og bruges som selvstændig henvisning til den.
is
Is betyder "er" i "Die is misschien beter voor dagelijks gebruik". Det forbinder jakken med vurderingen af, at den er bedre til daglig brug, og is er en form af zijn.
misschien
Misschien betyder "måske" i "is misschien beter". Det gør vurderingen forsigtig, fordi taleren kun foreslår, at den anden jakke muligvis er bedre.
beter
Beter betyder "bedre" i "beter voor dagelijks gebruik". Det sammenligner jakkens egnethed til daglig brug med den anden mulighed, og beter er sammenligningsformen af goed.
voor
Voor betyder "til" i "beter voor dagelijks gebruik". Det viser, hvilket formål jakken vurderes i forhold til, nemlig daglig brug.
dagelijks
Dagelijks betyder "daglig" i "dagelijks gebruik". Det beskriver den slags brug, jakken skal kunne tåle eller passe til, og står foran gebruik som beskrivelse.
gebruik
Gebruik betyder "brug" eller "anvendelse" i "dagelijks gebruik". Udtrykket bruges her om at have jakken på i hverdagen og fungerer som formålet efter voor.
Trek
Trek betyder "tag på" i "Trek hem eerst aan". Det er en direkte opfordring til at tage jakken på, og Trek er kommandoformen af trekken.
hem
Hem betyder "den" i "Trek hem eerst aan" og henviser her til jakken. Det står som genstand for handlingen, mens aan viser, at jakken tages på.
eerst
Eerst betyder "først" i "Trek hem eerst aan". Det angiver rækkefølgen: Jakken skal prøves, før man vurderer, hvordan den føles.
voel
Voel betyder "mærk" eller "føl" i "voel hoe hij zit". Det er en opfordring til at vurdere jakkens fornemmelse og pasform, og voel er kommandoformen af voelen.
hoe
Hoe betyder "hvordan" i "hoe hij zit". Det indleder den del, der forklarer, hvad man skal mærke efter, nemlig hvordan jakken sidder.
hij
Hij betyder "den" i "hoe hij zit" og henviser her til jakken. Det er jakkens subjekt i den del, der beskriver dens pasform.
zit
Zit betyder "sidder" eller "passer" i "hoe hij zit". I denne tøjkontekst handler det om, hvordan jakken sidder på kroppen, og zit er en form af zitten.
Ik
Ik betyder "jeg" i "Ik zal ze allebei passen". Det viser, hvem der vil prøve jakkerne, og står først som subjekt i sætningen.
zal
Zal betyder "vil" i "Ik zal ze allebei passen" og bruges til at udtrykke talerens plan om at prøve begge jakker. Det står efter Ik og før resten af handlingen.
ze
Ze betyder "dem" i "ze allebei passen" og henviser til de to jakker. Det står som genstand for at prøve jakkerne og følges her af allebei for at tydeliggøre, at det gælder begge.
allebei
Allebei betyder "begge" i "ze allebei passen". Det understreger, at taleren vil prøve de to jakker, ikke kun én af dem.
passen
Passen betyder "prøve på" i "ze allebei passen". Her handler det om at tage jakkerne på for at vurdere pasformen, og ordet står efter zal som handlingens verbale kerne.
voordat
Voordat betyder "før" i "voordat ik beslis". Det forbinder prøvningen med det senere tidspunkt, hvor taleren træffer sin beslutning.
beslis
Beslis betyder "beslutter" i "voordat ik beslis". Det beskriver talerens beslutning om, hvilken jakke der skal vælges, og beslis er en form af beslissen.
Dat
Dat betyder "det" i "Dat zou de keuze makkelijker moeten maken". Det henviser tilbage til at prøve begge jakker og gør denne handling til årsagen til den forventede virkning.
zou
Zou udtrykker "ville" eller "burde" i "Dat zou de keuze makkelijker moeten maken". Det gør udsagnet til en forventning om, hvad prøvningen sandsynligvis vil føre til.
keuze
Keuze betyder "valg" i "de keuze". Det er den beslutning, som bliver lettere, når begge jakker er prøvet, og ordet står efter den bestemte artikel de.
makkelijker
Makkelijker betyder "lettere" i "de keuze makkelijker maken". Det beskriver, at valget bliver mindre vanskeligt, og makkelijker er sammenligningsformen af makkelijk.
moeten
Moeten betyder "skulle" eller "burde" i "zou de keuze makkelijker moeten maken". Sammen med zou udtrykker det en forventet virkning og står før maken i konstruktionen.
maken
Maken betyder "gøre" i "de keuze makkelijker maken". Her betyder hele konstruktionen, at noget gør valget lettere, og maken står efter makkelijker og moeten.