Sammenlign jakker før køb | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Deze twee jassen lijken erg op elkaar.

   De to jakker ser meget ens ud.

   Deze

   disse

   twee

   to

   jassen

   jakker

   lijken

   ligner; ser ud til

   erg

   meget

   op elkaar

   hinanden

   Uddybende forklaring

   Deze betyder «disse» og står her foran twee jassen. På nederlandsk bruges deze blandt andet foran flertalsord og foran entalsord med de-artikel. twee er talordet «to» og angiver her antallet af jakker. Deze angiver ikke i sig selv et bestemt antal. jassen betyder «jakker». Entalsformen er jas, og jassen er flertal. Endelsen -en er en almindelig nederlandsk flertalsendelse, men flertalsformen bør læres sammen med entalsformen. lijken er nutidsformen, der bruges med et flertalssubjekt som deze twee jassen; infinitiven er også lijken. Her betyder verbet «ligne» eller «se ens ud». I mønstret lijken op står op sammen med verbet. erg betyder «meget» og forstærker her graden af lighed. Det er et adverbium og ikke en del af verbets bøjning. op elkaar betyder her «hinanden». elkaar er et gensidigt pronomen, som bruges, når flere deltagere står i en gensidig relation. Det genbrugelige mønster er A lijkt op B for «A ligner B» og A en B lijken op elkaar for «A og B ligner hinanden». Eksempel: Deze jas lijkt op die jas. — «Denne jakke ligner den jakke.» Hele sætningen samles sådan: Deze twee jassen er subjektet «disse to jakker», lijken op elkaar siger, at jakkerne ligner hinanden, og erg forstærker udsagnet. Derfor betyder Deze twee jassen lijken erg op elkaar. «De to jakker ser meget ens ud.»

2. Laten we de stof en de pasvorm vergelijken.

   Lad os sammenligne stoffet og pasformen.

   Laten we

   lad os

   stof

   stof; materiale

   pasvorm

   pasform

   vergelijken

   sammenligne

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der betyder “lad os” og bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden gør noget sammen. laten er formen af verbet laten i denne konstruktion, mens we betyder “vi”. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” stof betyder her tekstilmateriale eller stof. Det er et navneord; den bestemte form i den fulde sætning er de stof, fordi stof er et de-ord på nederlandsk. Eksempel: Het stof is zacht. — “Stoffet er blødt.” pasvorm betyder, hvordan et stykke tøj sidder eller er skåret, altså pasformen. Det er også et navneord og et de-ord: de pasvorm. Eksempel: De pasvorm is goed. — “Pasformen er god.” vergelijken betyder “sammenligne”. Det står her i infinitiv efter Laten we; konstruktionen Laten we ... vergelijken betyder derfor “lad os sammenligne ...”. Eksempel: Laten we de kleuren vergelijken. — “Lad os sammenligne farverne.” Samlet bliver Laten we de stof en de pasvorm vergelijken. til “Lad os sammenligne stoffet og pasformen.” de stof og de pasvorm er de to ting, der skal sammenlignes, og en forbinder dem.

3. Deze voelt licht aan.

   Denne føles let.

   Deze

   denne

   voelt … aan

   føles

   licht

   let

   Uddybende forklaring

   Deze er et selvstændigt demonstrativt pronomen: “denne/dette her”. Formen bruges ved et entalsord med de-type eller ved flertal; ved et entalsord med het-type bruges dit i stedet. Den konkrete genstand, som Deze henviser til her, er ikke entydigt fastlagt af de givne sætninger. voelt ... aan kommer fra det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles/virke ved berøring eller sansning”. voelt er nutidsformen med et subjekt i tredje person ental, og aan står adskilt sidst i sætningen. Eksempel: De jas voelt zacht aan. — “Jakken føles blød.” licht betyder her “let”, altså ikke tung. Adjektivets grundform er licht; sammenligningen er lichter — “lettere” — og het lichtst — “lettest”. Som prædikativ efter aanvoelen får adjektivet ikke en ekstra endelse. Det modsatte ord er zwaar, “tung”. Eksempel: De tas voelt zwaar aan. — “Tasken føles tung.” Sammen danner Deze + voelt ... aan + licht udsagnet “Denne føles let.” Demonstrativet peger på noget, der allerede er identificerbart i situationen, mens licht beskriver den egenskab, som taleren oplever gennem berøring eller anden sansning.

4. De stof lijkt dun.

   Stoffet virker tyndt.

   stof

   stof; materiale

   lijkt

   virker; ser ud til

   dun

   tynd

   Uddybende forklaring

   stof betyder her stof eller materiale, altså det materiale der vurderes. Det er et navneord med bestemt artikel de: de stof betyder “stoffet/materialet”. Ordet kan også betyde “støv” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser her betydningen “stof/materiale”. lijkt er nutidsformen af lijken i tredje person ental: lijken → lijkt. Her fungerer lijkt som “virker” eller “ser ud til” og forbinder de stof med en egenskab. Eksempel: De jas lijkt nieuw. — “Jakken ser ny ud.” dun betyder “tynd”. Når et adjektiv står efter et verbum som lijken og beskriver subjektet, står det her uden en særlig endelse: De stof lijkt dun. Den samme form kan også bruges i en direkte beskrivelse, for eksempel De stof is dun. — “Stoffet er tyndt.” Samlet består sætningen af det bestemte navneord de stof, vurderingsverbet lijkt og egenskaben dun: “Stoffet virker tyndt.” Sætningen udtrykker en vurdering eller et indtryk, ikke nødvendigvis en sikker måling af tykkelsen.

5. De andere voelt steviger en warmer aan.

   Den anden føles mere robust og varmere.

   De andere

   den anden

   voelt … aan

   føles

   steviger

   mere robust

   warmer

   varmere

   Uddybende forklaring

   De andere betyder her “den anden”. andere er den bøjede form af ander (“anden”), brugt selvstændigt i stedet for at gentage navneordet. de er den bestemte artikel; den angiver her ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ik neem de andere. — “Jeg tager den anden.” voelt og aan hører sammen i det adskillelige verbum aanvoelen, som her betyder “føles”. voelt er nutid, 3. person ental, af aanvoelen, og i en hovedsætning står aan bagefter den bøjede verbumsform. Eksempel: De stof voelt zacht aan. — “Stoffet føles blødt.” steviger betyder her “mere robust” eller “fastere”. Det er komparativ af adjektivet stevig (“robust”, “fast”): stevig → steviger → stevigst. Endelsen -er markerer sammenligning med noget andet og hører til adjektivet stevig, ikke til et navneord. Eksempel: Deze tas is steviger. — “Denne taske er mere robust.” warmer betyder “varmere”. Det er komparativ af warm: warm → warmer → warmst. Her beskriver det den sammenlignede genstands oplevede temperatur. Eksempel: Deze jas voelt warmer aan. — “Denne jakke føles varmere.” en forbinder de to beskrivelser, så steviger en warmer betyder “mere robust og varmere”. Hele sætningen betyder derfor: “Den anden føles mere robust og varmere.” Begge komparativer sammenligner den anden genstand med noget andet, der allerede er relevant i situationen. Formen er almindelig og neutral i daglig beskrivelse.

6. Die is misschien beter voor dagelijks gebruik.

   Den er måske bedre til hverdagsbrug.

   Die

   den/det

   is

   er

   misschien

   måske

   beter

   bedre

   voor

   til

   dagelijks

   daglig

   gebruik

   brug

   Uddybende forklaring

   Die betyder her “den/det” som et selvstændigt henvisende pronomen. Formen die bruges ved et entalssubstantiv af de-typen eller ved flertal; den entallige verbumsform is viser her, at henvisningen er ental. Ved et intetkønsord i ental ville man normalt bruge dat. Eksempel: Die is nieuw. — “Den/det er nyt.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: Het boek is zwaar. — “Bogen er tung.” misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke verbets form: Misschien is die beter. betyder “Måske er den bedre.” beter er komparativformen af goed (“god”): goed – beter – best (“god – bedre – bedst”). Her sammenlignes den omtalte ting med en anden mulighed; beter betyder derfor “bedre”, ikke blot “god”. Eksempel: Deze stoel is beter. — “Denne stol er bedre.” voor betyder her “til” og indleder det formål eller den anvendelse, som noget vurderes i forhold til. Eksempel: Dit is voor werk. — “Dette er til arbejde.” dagelijks er et adjektiv med betydningen “daglig” eller “hverdagens”. I dagelijks gebruik står det foran et substantiv i en ubestemt, artikelløs formulering og har her formen uden -e. Med en bestemt artikel ses ofte het dagelijkse gebruik: “den daglige brug”. gebruik er et substantiv, der her betyder “brug” eller “anvendelse”. I denne sammenhæng handler det om den måde, noget anvendes på, ikke om en bestemt handling udført af en person. Eksempel: Het gebruik is eenvoudig. — “Brugen er enkel.” Sammen danner Die is misschien beter udsagnet “Den er måske bedre”. voor dagelijks gebruik tilføjer, hvad den er bedre til: “til daglig brug”. Hele sætningen betyder derfor: “Den er måske bedre til hverdagsbrug.”

7. Trek hem eerst aan en voel hoe hij zit.

   Prøv den først, og mærk, hvordan den føles.

   Trek … aan

   prøv … på

   hem

   den

   eerst

   først

   voel

   mærk

   hoe

   hvordan

   hij

   den

   zit

   sidder; føles

   Uddybende forklaring

   Trek ... aan er en opfordring. Grundformen er aantrekken eller, som adskilt verbum, trekken ... aan: med tøj betyder det at tage noget på eller prøve noget på. I denne sætning står Trek først, mens partiklen aan står efter objektet. Eksempel: Trek je jas aan. — “Tag din jakke på.” hem er objektformen af hij og betyder her “den” om det pågældende stykke tøj eller den pågældende genstand. Hij er subjektformen, mens hem bruges som objekt: Ik zie hem. — “Jeg ser den.” Valget mellem hem, haar og het afhænger af det hollandske pronomen- og ordklassesystem; den danske oversættelse alene viser ikke alle disse hollandske formkrav. eerst betyder “først” og placerer handlingen før en senere handling eller vurdering. Eksempel: Lees eerst de instructies. — “Læs først instruktionerne.” voel er opfordringsformen af voelen, “at mærke/føle”. Den har samme form som stammen i denne opfordring. Her handler den om at registrere med kroppen, hvordan tøjet føles, ikke om at udtrykke en følelse. Eksempel: Voel de stof. — “Mærk stoffet.” hoe indleder et underordnet spørgsmål eller en beskrivelse af måde og tilstand: “hvordan”. Eksempel: Ik weet hoe het werkt. — “Jeg ved, hvordan det fungerer.” hij er subjektformen “han/den” i ental. Her bruges den om den samme genstand som hem i den første del, sådan som den faste oversættelse angiver med “den”. Formen hij markerer subjektrollen; hem markerer objektrollen. zit er tredje person ental af zitten, “at sidde”. Om tøj bruges zitten også om, hvordan noget sidder eller passer: De jas zit goed. — “Jakken sidder godt.” Derfor betyder hoe hij zit her ikke nødvendigvis, at genstanden bogstaveligt sidder, men “hvordan den sidder/føles”, altså hvordan den opleves, når den er taget på. Samlet består sætningen af opfordringen Trek hem eerst aan — “Prøv den først” — efterfulgt af en voel hoe hij zit — “og mærk, hvordan den føles”. Den beder altså om først at tage genstanden på og derefter vurdere dens pasform eller fornemmelse.

8. Ik zal ze allebei passen voordat ik beslis.

   Jeg vil prøve begge, før jeg beslutter mig.

   Ik zal

   jeg vil

   ze

   dem

   allebei

   begge

   passen

   prøve (på)

   voordat

   før

   beslis

   beslutter

   Uddybende forklaring

   Ik zal bruger ik som subjekt og zal som 1. persons ental af zullen. Sammen med infinitiven passen udtrykker konstruktionen her en fremtidig intention: “jeg vil prøve”. Mønstret kan genbruges som Ik zal + infinitiv. ze er her et ubetonet nederlandsk objektspronomen i flertal. Den faste oversættelse og allebei viser, at det betyder “dem” og ikke ét enkelt objekt. Pronomenet angiver ikke i sig selv, hvilke to ting der er tale om. allebei betyder “begge” og bruges om to ting eller personer, der allerede er identificeret. Det ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: Ik neem ze allebei mee. — “Jeg tager dem begge med.” passen står i infinitiv efter zal. I denne sammenhæng betyder verbet “at prøve” noget på, som når man prøver tøj eller en anden genstand for at vurdere den. Det er ikke det samme som aantrekken, der betyder “tage på”; passen fokuserer på selve afprøvningen eller pasformen. Eksempel: Ik pas deze jas. — “Jeg prøver denne jakke.” voordat er en underordnende konjunktion med betydningen “før”. Den indleder en tidsledsætning. I den følgende ledsætning står det finitte verbum til sidst: voordat ik beslis. beslis er 1. persons ental i nutid af beslissen, “at beslutte”. Her betyder det “jeg beslutter”. Nederlandsk bruger i denne sætning ikke et særskilt refleksivt pronomen; den danske formulering “beslutter mig” gengiver den samme betydning naturligt. Eksempel: Ik beslis morgen. — “Jeg beslutter mig i morgen.” Hele strukturen er Ik zal + objektet ze allebei + infinitiven passen + tidsledsætningen voordat ik beslis: “Jeg vil prøve dem begge, før jeg beslutter mig.”

9. Dat zou de keuze makkelijker moeten maken.

   Det burde gøre valget lettere.

   Dat

   det

   zou

   burde / ville

   keuze

   valg

   makkelijker

   lettere

   moeten

   skulle / være nødt til

   maken

   gøre / lave

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her står som subjekt. Det betyder "det" i den faste oversættelse, men sætningen identificerer ikke præcist, hvad pronomenet henviser til. Demonstrativer kan også stå foran et substantiv, men her står dat alene. zou er en form af zullen. Sammen med et infinitivisk led kan zou udtrykke noget forventet eller anbefalet med en forsigtig modal betydning; her bliver det naturligt til "burde". Formen er ental i denne konstruktion. Eksempel: Dat zou helpen. — "Det ville hjælpe." de keuze betyder "valget". keuze er substantivet "valg" og hænger sammen med verbet kiezen ("vælge"), men de to ord har forskellige former. de er bestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. makkelijker er komparativformen af adjektivet makkelijk ("let" eller "nem"). Kæden er makkelijk → makkelijker → het makkelijkst: let → lettere → lettest. Her beskriver komparativen, at valget bliver lettere end før eller end under den tidligere situation; selve sammenligningspunktet er ikke udtrykt. moeten er infinitiven af moeten ("skulle", "måtte" eller "være nødt til"). I kombinationen zou ... moeten udtrykker det her ikke en direkte tvang, men en forventning eller vurdering: "burde". Det er moeten, der står i infinitiv, fordi zou allerede bærer den bøjede verbale form. maken er infinitiven af maken og betyder her "gøre" i betydningen at få noget til at blive på en bestemt måde. Konstruktionen iets makkelijker maken betyder "gøre noget lettere". Eksempel: Deze uitleg maakt de keuze makkelijker. — "Denne forklaring gør valget lettere." I helheden danner zou ... moeten maken en adskilt verbal konstruktion: zou står tidligt, mens infinitiverne moeten maken står til sidst. Dat er subjektet, de keuze er det, der påvirkes, og makkelijker beskriver resultatet. Derfor betyder hele sætningen: "Det burde gøre valget lettere."