Garanti på en lille højttaler | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk erover om deze kleine luidspreker te kopen.

   Jeg overvejer at købe denne lille højttaler.

   Ik denk erover

   jeg overvejer

   deze

   denne

   kleine

   lille

   luidspreker

   højttaler

   kopen

   købe

   Uddybende forklaring

   Ik denk erover er den første del af konstruktionen, der her betyder «jeg overvejer». denk er første person ental i nutid af denken («at tænke»). Sammen med erover («over det / om det») bruges erover denken om at overveje noget. I denne sætning fortsætter konstruktionen med om ... te kopen. deze betyder «denne» og peger her på den højttaler, som taleren overvejer at købe. Formen bruges ved ental med et de-ord og også ved flertal; ved et intetkønsord i ental bruges normalt dit i stedet. Den konkrete form vælges altså ikke kun ud fra nærhed, men også ud fra substantivets grammatiske type og tal. kleine betyder «lille» og er den attributive form af adjektivet klein. Her står den foran luidspreker efter deze, så den har endelsen -e: deze kleine luidspreker. Uden denne navneordsgruppe kan man for eksempel sige een kleine luidspreker («en lille højttaler»); adjektivet har stadig -e foran dette de-ord. luidspreker betyder «højttaler», altså apparatet, der gengiver lyd. Det er et de-ord: de luidspreker; flertal er luidsprekers. I den faste sætning er det den bestemte, entalige genstand, der beskrives som deze kleine luidspreker. kopen betyder «at købe». Formen er infinitiv, og i om ... te kopen står te foran infinitiven. Denne konstruktion svarer her til «at købe» efter overvejelsen: Ik denk erover om ... te kopen. Samlet bliver strukturen Ik denk erover om deze kleine luidspreker te kopen: taleren overvejer handlingen at købe denne lille højttaler. deze kleine luidspreker er det, som købet vedrører, mens om ... te kopen angiver den handling, der overvejes.

2. Ik kan de garantie uitleggen voordat je beslist.

   Jeg kan forklare garantien, før du beslutter dig.

   Ik kan

   jeg kan

   de garantie

   garantien

   uitleggen

   forklare

   voordat

   før

   je beslist

   du beslutter dig

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” i betydningen at have mulighed eller evne til noget. kan er nutidsformen af det modale verb kunnen for jeg, og det efterfølges af infinitiven: Ik kan ... uitleggen = “Jeg kan forklare ...”. Eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” de garantie betyder “garantien”. garantie er et fælleskønsord med artiklen de; de markerer her bestemt form, ikke et bestemt antal. Flertal har også de: de garanties = “garantierne”. uitleggen betyder “forklare” og står her i infinitiv efter kan. Det er den fulde infinitiv af det adskillelige verb uitleggen: i en hovedsætning uden modal kan det fx hedde Ik leg het uit. — “Jeg forklarer det.” Efter kan bliver infinitiven samlet: Ik kan het uitleggen. — “Jeg kan forklare det.” voordat betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker tidligere end en anden. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verb normalt sidst: voordat je beslist = “før du beslutter dig”. Eksempel: Lees dit voordat je tekent. — “Læs dette, før du skriver under.” je beslist betyder “du beslutter dig”. je er subjektet “du”, og beslist er nutidsformen af beslissen for anden person ental. Her står verbet sidst, fordi hele delen efter voordat er en ledsætning. Eksempel: Je beslist morgen. — “Du beslutter dig i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan + objektet de garantie + infinitiven uitleggen og derefter ledsætningen voordat je beslist. Den samlede betydning er: “Jeg kan forklare garantien, før du beslutter dig.”

3. Wat dekt de garantie?

   Hvad dækker garantien?

   Wat

   hvad

   dekt

   dækker

   garantie

   garanti

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter det, som garantien dækker. Det er et spørgende pronomen, ikke et navn på en bestemt ting. Eksempel: Wat koop je? – “Hvad køber du?” dekt er nutidsformen af verbet dekken (“at dække”). Formen er 3. person ental og passer her til subjektet de garantie. I et spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Wat dekt de garantie? Eksempel: De verzekering dekt de schade. – “Forsikringen dækker skaden.” garantie er et navneord med betydningen “garanti”. I den faste sætning står det med bestemt artikel: de garantie, altså “garantien”. Den bestemte artikel viser, at der henvises til en bestemt garanti, ikke blot til garanti som begreb. Eksempel: De garantie is geldig. – “Garantien er gyldig.” Samlet følger sætningen mønsteret Wat + verbum + subjekt?: Wat spørger efter det, der er dækket, dekt betyder “dækker”, og de garantie er den aktør, der dækker. Derfor betyder hele sætningen “Hvad dækker garantien?”

4. De garantie dekt productfouten bij normaal gebruik.

   Den dækker fejl på produktet ved normal brug.

   garantie

   garanti

   dekt

   dækker

   productfouten

   produktfejl

   normaal

   normal

   gebruik

   brug

   Uddybende forklaring

   dekt står først i verballeddet og er nutidsformen af dekken i 3. person ental: “dækker”. Subjektet er de garantie, så formen er dekt. Eksempel: De verzekering dekt de schade. — Forsikringen dækker skaden. garantie betyder garanti. På nederlandsk bruges den bestemte artikel de med dette substantiv: de garantie. Her er garantien den instans, der dækker noget; den danske oversættelse identificerer den samme garanti. productfouten betyder produktfejl. Det er flertal af productfout; sammensætningen består af product + fout (“fejl”). Formen i flertal har endelsen -en: één productfout — én produktfejl; productfouten — produktfejl. Eksempel: De fabrikant herstelt productfouten. — Producenten udbedrer produktfejl. normaal betyder normal og beskriver gebruik i udtrykket bij normaal gebruik. Her står adjektivet foran substantivet uden -e, fordi gebruik er et intetkønssubstantiv i en ubestemt nominalgruppe uden artikel: normaal gebruik. Sammenlign het normale gebruik, hvor den bestemte artikel udløser -e. gebruik er substantivet “brug” eller “anvendelse”; den bestemte form er het gebruik. I denne sætning handler det om den måde, produktet anvendes på. Det adskiller sig fra verbet gebruiken — “at bruge”. Eksempel: Gebruik het apparaat normaal. — Brug apparatet normalt. Hele strukturen er De garantie + dekt + productfouten + bij normaal gebruik: “Garantien dækker produktfejl ved normal brug.” De garantie er subjektet, productfouten er det, der dækkes, og bij normaal gebruik angiver betingelsen eller situationen, som dækningen knyttes til.

5. Hoe zit het met schade door een ongeluk?

   Hvad med skader ved et uheld?

   Hoe zit het met

   Hvad med …?

   schade

   skade

   door

   på grund af

   ongeluk

   uheld

   Uddybende forklaring

   Hoe zit het met er en fast nederlandsk konstruktion, der bruges til at spørge, hvordan noget forholder sig, eller om noget er omfattet af det, man taler om. Mønstret kan genbruges som Hoe zit het met + zelfstandig naamwoord?, for eksempel: Hoe zit het met de levering? — Hvad med leveringen? Her er det ikke et spørgsmål om, hvordan noget fysisk sidder. schade betyder her skade eller skader som et samlet, ikke-tælleligt begreb. Formen er et navneord; den ændres ikke til flertal i denne formulering. Et konkret eksempel er De schade is groot. — Skaden er stor. Det relaterede flertalsord er schades, men det bruges ikke i den faste sætning. door forbinder her årsagen med det, der sker: schade door ... betyder skade forårsaget af ... eller skade på grund af .... Ordet kan have andre funktioner i nederlandsk, men i denne sætning angiver det årsag. Eksempel: vertraging door regen — forsinkelse på grund af regn. ongeluk er navneordet for et uheld eller en ulykke. een er den ubestemte artikel foran dette entalstællelige navneord; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning i den danske oversættelse. Flertalsformen er ongelukken: twee ongelukken — to uheld. Samlet består ytringen af spørgsmålsrammen Hoe zit het met, emnet schade og årsagsleddet door een ongeluk. Den spørger derfor: Hvad med skader, der skyldes et uheld? Ytringen spørger til dette emne, men fastslår ikke i sig selv, om sådanne skader er dækket eller inkluderet. Konstruktionen er almindelig og neutral i samtale, også når man spørger ind til, hvad en aftale eller garanti omfatter.

6. Dat is niet inbegrepen.

   Det er ikke inkluderet.

   Dat is

   Det er

   niet inbegrepen

   ikke inkluderet

   Uddybende forklaring

   Dat is betyder her “det er”. Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental; det peger på noget, der allerede kan identificeres i situationen, men den konkrete genstand er ikke entydigt angivet i den faste tekst. Is er 3. person ental i nutid af zijn (“at være”). Sammenlign: Dit is inbegrepen. — “Dette er inkluderet.” niet inbegrepen betyder “ikke inkluderet”. Niet er nægtelsen. Inbegrepen er perfektum participium af verbet inbegrijpen (“at inkludere”). Efter zijn bruges det her til at beskrive status: is inbegrepen = “er inkluderet”. Den positive modsætning er inbegrepen uden niet: Dat is inbegrepen. — “Det er inkluderet.” Hele ytringen bygges således op som Dat is + niet inbegrepen: noget beskrives som værende uden for det, der er inkluderet. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Det er ikke inkluderet.”

7. Waar moet ik naartoe als hij niet meer werkt?

   Hvor skal jeg gå hen, hvis den holder op med at virke?

   Waar

   hvor

   moet ik

   skal jeg

   naartoe

   hen

   als

   hvis

   hij

   han

   niet meer

   ikke længere

   werkt

   virker

   Uddybende forklaring

   Waar: Her betyder det “hvor”. Sammen med naartoe danner det det almindelige spørgsmål Waar ... naartoe? = “Hvor ... hen?”. Waar spørger altså efter destinationen, ikke efter en person eller en ting. moet ik: moet er nutidsformen af moeten (“at skulle/måtte”) med ik; ik moet betyder “jeg skal”. I spørgsmålet står verbet før subjektet: moet ik = “skal jeg”. Her udtrykker moeten det, man bør eller skal gøre i situationen. naartoe: Dette er et retningsadverbium med betydningen “hen” eller “hen til et sted”. Det kan bruges sammen med et stedspørgsmål: Waar ga je naartoe? = “Hvor går du hen?”. I den faste sætning hjælper waar ... naartoe med at spørge om, hvor man skal gå hen. als: Her betyder det “hvis” og indleder betingelsen. Det forbinder betingelsen med hovedsætningen: als ... = “hvis ...”. I en ledsætning efter als står det bøjede verbum normalt sidst, som i als hij niet meer werkt. hij: Dette er det nederlandske personlige pronomen i subjektform, grammatisk tredje person ental. I den faste oversættelse svarer det til den, altså den genstand, der holder op med at virke; teksten identificerer ikke genstanden nærmere. Hij er her subjektet for werkt. niet meer: Sammen betyder dette “ikke længere”. niet nægter, og meer betyder i denne kombination, at noget ikke fortsætter som før. Udtrykket adskiller sig fra niet alene: hij werkt niet betyder “den virker ikke”, mens hij werkt niet meer betyder “den virker ikke længere”. werkt: Dette er nutidsformen af werken (“at virke” eller “at arbejde”) i tredje person ental: hij werkt. Endelsen -t viser her denne verbform; grundformen er werken. I sætningen handler werken om, at genstanden fungerer. Samlet er strukturen Waar moet ik naartoe als hij niet meer werkt?: “Hvor skal jeg gå hen, hvis den ikke længere virker?” Først spørger Waar moet ik naartoe om destinationen. Derefter angiver als hij niet meer werkt betingelsen: den genstand, der omtales som hij, fungerer ikke længere. Den danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som “Hvor skal jeg gå hen, hvis den holder op med at virke?”

8. Breng de bon en de doos naar de klantenservice.

   Tag kvitteringen og æsken med til kundeservice.

   Breng

   tag med; bring

   bon

   kvittering

   doos

   æske; kasse

   naar

   til; hen til

   klantenservice

   kundeservice

   Uddybende forklaring

   Breng er imperativ af brengen (“at bringe/tage med”). Formen bruges til en direkte opfordring; subjektet er underforstået og kan være én eller flere personer. I denne sætning betyder den, at modtageren skal tage noget med til et sted. Eksempel: Breng je jas mee. — “Tag din jakke med.” bon betyder her “kvittering”. Det er et substantiv; den bestemte form står som de bon, fordi substantivet er bestemt i sætningen. Eksempel: Bewaar de bon. — “Gem kvitteringen.” doos betyder “æske” eller “kasse” og er et substantiv. de doos er den bestemte form med artiklen de. Eksempel: De doos is zwaar. — “Æsken er tung.” naar angiver retning mod et sted eller en destination og svarer her til “til”. Det er ikke selve bevægelsesverbet; retningen bliver udtrykt sammen med Breng. Eksempel: Ga naar huis. — “Gå hjem.” klantenservice betyder “kundeservice”. Det er et sammensat substantiv: klant betyder “kunde”, og service betyder “service”, men den samlede form betegner kundeservice som sted eller afdeling. Med naar bliver det destinationen: naar de klantenservice — “til kundeservice”. Hele mønstret er Breng [ting] naar [destination]: en opfordring til at tage bestemte ting med til et bestemt sted. de bon en de doos betyder “kvitteringen og æsken”, hvor en forbinder de to ting. Derfor betyder hele ytringen: “Tag kvitteringen og æsken med til kundeservice.”

9. Ze kunnen hem nakijken.

   De kan tjekke den.

   Ze kunnen

   de kan

   hem

   den

   nakijken

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Ze kunnen betyder her “de kan”. Ze er et pronomen for flertal, og kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen i flertal. Sammenlign ik kan og hij/zij kan med wij/jullie/zij kunnen. Et modalverbum står typisk sammen med et infinitiv: Ze kunnen wachten = “De kan vente”. hem er et entalpronomen som direkte objekt. Her gengives det som dansk den; den præcise genstand, som pronomenet henviser til, er ikke entydigt fastlagt af denne ene sætning. Formen hem bruges ikke som subjekt: sammenlign Hij ziet hem = “Han ser ham” med Hij ziet haar = “Han ser hende”. nakijken betyder her “tjekke” eller “undersøge”. Det er et selvstændigt nederlandsk verbum og står i infinitiv efter kunnen. Som infinitiv skrives det samlet: Ze kunnen de bon nakijken = “De kan tjekke kvitteringen”. I andre sammenhænge kan nakijken også betyde at gennemgå eller kontrollere noget, men her passer “tjekke” til den faste oversættelse. Sætningen bygges således: Ze kunnen angiver, hvem der har mulighed for at gøre noget; hem er det, der bliver tjekket; og nakijken er handlingen. Tilsammen betyder Ze kunnen hem nakijken: “De kan tjekke den.”