Handle efter en indkøbsliste | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Laten we ons aan het boodschappenlijstje houden.

   Lad os holde os til indkøbslisten.

   Laten we

   lad os

   ons … aan … houden

   holde os til

   boodschappenlijstje

   indkøbsliste

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Laten er infinitiven af laten og står her først, mens we er “vi”. Efter denne konstruktion kommer normalt et verbum i infinitiv: Laten we beginnen = “Lad os begynde”. Konstruktionen udtrykker et forslag, ikke en konstatering af, at handlingen allerede sker. ons ... aan ... houden hører sammen i mønstret zich aan iets houden: at holde sig til noget eller følge noget. ons er den refleksive form, der passer til we i Laten we; den betyder her “os selv” som del af udtrykket, ikke en separat genstand. houden er infinitiven af houden, “holde”. Præpositionen aan indgår i dette mønster og forbinder handlingen med det, man følger. Eksempel: We houden ons aan de afspraak. = “Vi holder os til aftalen.” boodschappenlijstje betyder “indkøbsliste”. Det er et sammensat substantiv: boodschappen henviser til indkøb, og lijstje er en lille eller uformelt betegnet liste; i den faste sætning fungerer hele ordet som navnet på listen. Endelsen -je er en diminutivendelse, men den behøver ikke betyde, at listen fysisk er lille. Eksempel: Ik maak een boodschappenlijstje. = “Jeg laver en indkøbsliste.” Samlet bliver strukturen Laten we ons aan het boodschappenlijstje houden: “Lad os holde os til indkøbslisten.” Laten we fremsætter det fælles forslag, ons aan ... houden angiver at følge noget, og het boodschappenlijstje er det, man vil følge.

2. Dat zou moeten voorkomen dat we te veel kopen.

   Det burde forhindre os i at købe for meget.

   Dat

   det

   zou moeten

   burde

   voorkomen

   forhindre

   te veel

   for meget

   kopen

   køber

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det”. Som nederlandsk demonstrativt pronomen kan det henvise til noget, der allerede er relevant, eller til en hel tidligere idé; de givne oplysninger fastslår ikke en mere bestemt referent. Formen dat bruges blandt andet ved ental af neutrum og kan også henvise til en hel situation. zou moeten udtrykker, at virkningen forventes eller er tilsigtet: “burde”. zou er en form af zullen, og moeten er infinitiven af “skulle/måtte”. Sammen danner de et modalt udtryk: zou moeten voorkomen = “burde forhindre”. Eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” voorkomen betyder her “forhindre”, altså sørge for, at noget ikke sker. Konstruktionen voorkomen dat ... efterfølges af en ledsætning: Dit voorkomt dat hij valt. — “Dette forhindrer, at han falder.” I andre sammenhænge kan voorkomen have andre betydninger, men her er betydningen “forhindre”. te veel betyder her “for meget” og angiver en større mængde end ønsket eller passende. te betyder i dette udtryk “for” i betydningen overdrevent; det er ikke infinitivmærket i en konstruktion med et efterfølgende verbum. Sammenlign veel — “meget/mange” — med te veel — “for meget/for mange”. kopen betyder her “køber”. Formen ser ud som infinitiven kopen (“at købe”), men i dat we ... kopen er den præsens indikativ, flertal, med we som subjekt. Nederlandsk har altså samme form for infinitiv og for præsens flertal i dette tilfælde. Eksempel: We kopen brood. — “Vi køber brød.” Sætningen bygges således op: Dat er subjektet, zou moeten angiver den forventede virkning, og voorkomen betyder “forhindre”. Ledsætningen dat we te veel kopen angiver, hvad der skal forhindres: at vi køber for meget. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum her til sidst. Hele betydningen er derfor: “Det burde forhindre os i at købe for meget.”

3. Waar zijn de pasta en de rijst?

   Hvor er pastaen og risen?

   Waar

   hvor

   zijn

   er; befinder sig

   pasta

   pasta

   rijst

   ris

   Uddybende forklaring

   Waar betyder “hvor” og spørger om et sted eller en placering. Det er et spørgende adverbium, ikke et ord for en person eller en ting. Eksempel: Waar is de winkel? — “Hvor er butikken?” zijn betyder her “er/befinder sig”. Grundformen er også zijn; i nutid bruges den blandt andet som ik ben, jij bent, hij/zij is og wij/jullie/zij zijn. Her står zijn, fordi subjektet består af to forbundne navneord: de pasta en de rijst, altså flertal. Eksempel: Waar zijn de sleutels? — “Hvor er nøglerne?” pasta er navneordet “pasta”. I denne sætning står det som de pasta, hvor de er den bestemte artikel. Eksempel: De pasta staat op tafel. — “Pastaen står på bordet.” rijst er navneordet “ris”. Det står som de rijst, også med bestemt artikel. Eksempel: De rijst staat in de kast. — “Risen står i skabet.” Hele spørgsmålet følger mønsteret Waar + verbum + subjekt?: Waar spørger om stedet, zijn er det bøjede verbum, og de pasta en de rijst er det samlede flertalssubjekt. Derfor betyder Waar zijn de pasta en de rijst? “Hvor er pastaen og risen?”

4. Ze staan in het gangpad met droge producten.

   De er i afdelingen med tørvarer.

   Ze

   de

   staan

   står

   in

   i

   gangpad

   gang

   met

   med

   droge

   tørre

   producten

   produkter

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” og henviser, i tråd med oversættelsen og det foregående spørgsmål, til pastaen og risen som samlet flertal. Formen ze er en ubøjet 3. persons flertalsform; den kan også have andre funktioner i nederlandsk, men her er den subjektet. staan er nutidsformen af staan for flertal: “stå” eller, som her, “befinde sig/stå placeret”. I denne sætning beskriver det en placering, ikke nødvendigvis en bogstavelig kropsstilling. Sammenlign: De boeken staan op de plank. — “Bøgerne står på hylden.” in svarer til “i” og angiver her placering inde i et område. het gangpad betyder “gangen” eller “midtergangen”, altså passagen mellem hylder. gangpad er et intetkønsord og har bestemt artikel het; flertalsformen er gangpaden. Eksempel: Het gangpad is smal. — “Gangen er smal.” met betyder “med” og forbinder her gangen med den type varer, der findes der: “gangen med …”. droge er en bøjet form af tillægsordet droog, “tør”. Før et bestemt entals-intetkønsord eller et flertalsord får tillægsordet normalt endelsen -e; her står droge foran flertalsordet producten. Eksempel: droog brood — “tørt brød”, men het droge brood — “det tørre brød”. producten betyder “produkter” og er flertal af product. Det er dette ord, der bærer flertalsformen, mens droge tilpasser sig den attributive konstruktion foran det. Samlet er mønsteret ze staan in het gangpad met droge producten: subjektet “de” + placeringsverbet staan + in og stedet het gangpad + met og beskrivelsen droge producten. Hele ytringen betyder derfor: “De er i gangen/afdelingen med tørvarer.”

5. Dit is de pasta die we de vorige keer kochten.

   Det er den pasta, vi købte sidst.

   Dit

   dette

   is

   er

   pasta

   pasta

   die

   som

   we

   vi

   vorige

   forrige

   keer

   gang

   kochten

   købte

   Uddybende forklaring

   Dit betyder her “dette” og står selv som et demonstrativt pronomen, der peger på eller identificerer noget. I mønsteret Dit is ... behøver dit ikke at følge kønnet på substantivet i den følgende nominalgruppe: her kommer de pasta bagefter. Når et demonstrativ står direkte foran et substantiv, bruges for eksempel dit boek ved et het-ord, men deze pasta ved et de-ord. Eksempel: Dit is mijn tas. — “Dette er min taske.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den det, der identificeres, med de pasta: “Dette er pastaen”. Eksempel: Dat is de winkel. — “Det er butikken.” pasta er substantivet “pasta”. I den bestemte nominalgruppe de pasta betyder de her “den”, altså pastaen, som taleren identificerer. Eksempel: Ik koop pasta. — “Jeg køber pasta.” die betyder her “som” og er et relativt pronomen. Det henviser til de pasta og indleder den beskrivende ledsætning die we ... kochten. I nederlandsk bruges die blandt andet ved de-ord i ental og ved flertal; ved et ental-ord med het bruges normalt dat. I denne ledsætning er die genstanden for kochten, mens we er den, der køber. we betyder “vi” og er subjektet i den relative ledsætning. Det er den korte, almindelige form af wij; wij kan bruges med mere eftertryk. Eksempel: We kopen brood. — “Vi køber brød.” vorige betyder “forrige” og beskriver keer i udtrykket de vorige keer, “sidste gang”. Som attributivt adjektiv står det her i formen vorige foran et de-ord i ental. Her betegner udtrykket den tidligere relevante gang. keer betyder “gang” eller “lejlighed” i tidsudtrykket de vorige keer. Sammen med vorige danner det en genbrugelig måde at tale om en tidligere anledning på. Eksempel: De vorige keer was het koud. — “Sidste gang var det koldt.” kochten er datidsformen af kopen (“at købe”) og betyder her “købte”. Formen er flertal, fordi subjektet er we; datidens form i ental er for eksempel kocht. Eksempel: We kochten fruit. — “Vi købte frugt.” Samlet består sætningen af identifikationen Dit is de pasta (“Dette er pastaen”) og den relative ledsætning die we de vorige keer kochten (“som vi købte sidste gang”). Hele betydningen er derfor: “Det er den pasta, vi købte sidst.”

6. Laten we één pak in het winkelwagentje leggen.

   Lad os lægge en pakke i vognen.

   Laten we

   lad os

   één

   én

   pak

   pakke

   in

   i

   winkelwagentje

   indkøbsvogn

   leggen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der bruges til forslag og svarer til “lad os …”. Efter konstruktionen står normalt et verbum i infinitiv. Den omfatter taleren og mindst én anden deltager, uden at sætningen angiver, hvem de øvrige deltagere er. één betyder her tallet “én”. Accenten bruges ofte til at fremhæve tallet eller kontrasten til flere. Det adskiller formen fra det ubestemte kendeord een, som ikke i sig selv angiver tallet én. Her angiver één, at der skal lægges én pakke. pak betyder her “pakke”, som den faste oversættelse viser. Det er ental; det bestemte entalsord er het pak, og flertal er pakken. Den samme hollandske form kan i andre sammenhænge betyde andre ting, men den betydning er ikke relevant i denne sætning. in betyder “i” og angiver her, at pakken skal ind i vognen. Sammen med placeringsverbet leggen beskriver det målet for placeringen. in kan også bruges om en allerede eksisterende placering, så betydningen af bevægelse mod et mål kommer her fra kombinationen med leggen og sætningens forslag. winkelwagentje betyder “indkøbsvogn”. Det er diminutivformen af winkelwagen; endelsen -tje er en hollandsk diminutivendelse. Diminutiver har normalt kendeordet het, altså het winkelwagentje. Sætningen identificerer ikke vognen nærmere end gennem denne sammenhæng. leggen er infinitiven “lægge” og beskriver, at noget placeres et sted. En nyttig kontrast er leggen (“lægge noget”) over for liggen (“ligge”): Ik leg het pak in de kar. betyder “Jeg lægger pakken i vognen.” Her står leggen i infinitiv efter Laten we. Samlet følger sætningen mønstret Laten we + [antal] + [ting] + in + [sted] + leggen: “Lad os lægge én pakke i indkøbsvognen.” Den foreslår altså, at taleren og mindst én anden deltager lægger én pakke i vognen. Konstruktionen er almindelig og neutral i daglig tale.

7. Daarna hebben we alleen nog melk nodig.

   Bagefter mangler vi kun mælk.

   Daarna

   bagefter

   hebben we

   har vi

   alleen

   kun

   nog

   endnu

   melk

   mælk

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Daarna betyder “bagefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Det kan bruges til at føre en rækkefølge videre: Daarna gaan we naar huis. – “Bagefter går vi hjem.” hebben we består af verbet hebben (“at have”) og subjektet we (“vi”). hebben er her bøjet i nutid til we; i konstruktionen iets nodig hebben betyder det samlede mønster “at have brug for noget”, altså “at mangle noget”. Rækkefølgen i en hovedsætning er her verbet før subjektet, fordi sætningen begynder med Daarna. alleen betyder her “kun” og begrænser, hvad der mangler. Det er ikke det samme som alleen i betydningen “alene” i alle sammenhænge; betydningen afhænger af brugen i sætningen. nog betyder her “endnu” og viser, at behovet stadig består på dette tidspunkt. Sammen med alleen bliver betydningen alleen nog = “kun ... endnu”: der er ikke andre ting, der mangler i den beskrevne indkøbssituation. melk betyder “mælk”. Det er et ubøjeligt stofnavn i denne brug: melk kan normalt stå uden flertalsendelse, når man taler om mælk som masse eller vare. Eksempel: Ik koop melk. – “Jeg køber mælk.” nodig betyder her “nødvendig” eller “påkrævet”, men i mønstret iets nodig hebben bruges det til at udtrykke, at man har brug for noget. Eksempel: We hebben water nodig. – “Vi har brug for vand.” nodig er et adjektiv, men i dette faste mønster står det efter det, man har brug for. Hele sætningen følger mønstret Daarna + hebben we + alleen nog + [ting] + nodig: “Bagefter har vi kun [tingen] endnu brug for.” På naturligt dansk bliver det: “Bagefter mangler vi kun mælk.”

8. Dan kunnen we direct naar de kassa.

   Så kan vi gå direkte til kassen.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   direct

   direkte

   naar

   til

   kassa

   kasse

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til situationen i den foregående sætning: Når vi kun mangler mælk, kan vi gå videre til kassen. Her markerer ordet et resultat eller næste trin. kunnen we består af det nederlandske modalverbum kunnen og pronomenet we. Kunnen er infinitiv og grundform; i nutid har det formen kunnen sammen med we (“vi”). Konstruktionen udtrykker mulighed: “kan vi”. Et genbrugeligt mønster er kunnen we + infinitiv, for eksempel Kunnen we wachten? — “Kan vi vente?” I den faste sætning er den forventelige handlingsinfinitiv udeladt, fordi bevægelsen mod kassen er forståelig: “kan vi [gå] …”. direct betyder “direkte”. Her tilføjer det, at turen går direkte til kassen, uden at der nævnes et mellemliggende trin. Det er et adverbium og betyder ikke i sig selv “kan”. naar er en præposition, der her angiver retning mod et sted: “til”. Et genbrugeligt mønster er naar + sted, for eksempel naar de winkel — “til butikken”. kassa betyder her “kasse” i betydningen betalingsstedet eller skranken i en butik. Sammen med artiklen i den fulde gruppe bliver det de kassa, “kassen”. Sætningen samler sig sådan: Dan (“så”) + kunnen we (“kan vi”) + direct (“direkte”) + naar de kassa (“til kassen”). Hele betydningen er: “Så kan vi gå direkte til kassen.”