Betaling ved kassen og pakning af varer | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is deze kassa nu open?

   Er denne kasse åben nu?

   Is

   er

   deze

   denne

   kassa

   kasse

   nu

   nu

   open

   åben

   Uddybende forklaring

   Is er den bøjede form af det nederlandske verbum zijn (at være) i 3. person ental i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Is deze kassa ...? svarer til et mønster som Is ...? = »Er ...?«. I en almindelig meddelelsessætning står subjektet normalt først: Deze kassa is open. = »Denne kasse er åben.« deze betyder »denne« og er et demonstrativt bestemmelsesord. Det bruges her foran kassa og peger på en bestemt kasse i den aktuelle situation. Formen deze bruges med nederlandske de-ord i ental og med alle substantiver i flertal; den modsvarende entalsform ved et het-ord er normalt dit. Eksempel: Deze winkel is open. = »Denne butik er åben.« kassa er substantivet »kasse«, her i betydningen en kasse eller et betalingssted i en butik. Det er et de-ord: de kassa; derfor passer deze foran det. Flertalsformen er kassa's, skrevet med apostrof. Eksempel: De kassa is daar. = »Kassen er der.« nu er et tidsadverbium, »nu«. Det angiver, at spørgsmålet gælder det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå et andet sted i sætningen, for eksempel Nu is de kassa open. = »Nu er kassen åben.« open er et adjektiv, »åben«. Efter zijn beskriver det en tilstand: de kassa is open = »kassen er åben«. Formen open ændres ikke efter ental eller flertal i denne prædikative brug: De kassa's zijn open. = »Kasserne er åbne.« Som modsætning kan man bruge dicht = »lukket«: De kassa is dicht. = »Kassen er lukket.« Samlet består spørgsmålet af ja/nej-spørgsmålsordstillingen Is + subjektet deze kassa + tidsadverbiet nu + tilstandsbeskrivelsen open. Det betyder derfor: »Er denne kasse åben nu?«

2. Je kunt je boodschappen hier neerleggen.

   Du kan lægge dine varer her.

   Je kunt

   du kan

   boodschappen

   varer

   hier

   her

   neerleggen

   lægge ned; placere

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. Je er subjektet “du”, og kunt er nutidsformen af kunnen i 2. person ental. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: Je kunt ... neerleggen = “du kan lægge ...”. Eksempel: Je kunt hier wachten. — “Du kan vente her.” boodschappen betyder her “varer” eller “indkøb”. Formen er flertal af boodschap; i denne sammenhæng henviser den til de varer, man har købt, ikke til en meddelelse. Eksempel: Ik pak mijn boodschappen. — “Jeg pakker mine varer.” hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Eksempel: Je kunt hier betalen. — “Du kan betale her.” neerleggen betyder “lægge ned” eller “placere”. Det er et separabelt verbum: i infinitiven står neer og leggen sammen, men i en hovedsætning uden modalverbum kan de skilles: Je legt de boodschappen hier neer. — “Du lægger varerne her.” Efter kunt bliver infinitiven samlet til sidst: kunt ... neerleggen. Samlet består ytringen af subjektet Je, modalverbet kunt, genstanden je boodschappen, stedangivelsen hier og infinitiven neerleggen. Derfor betyder hele sætningen: “Du kan lægge dine varer her.”

3. Moet ik het scherm gebruiken om te betalen?

   Skal jeg bruge skærmen til at betale?

   Moet ik

   skal jeg

   scherm

   skærm

   gebruiken

   bruge

   om te betalen

   for at betale

   Uddybende forklaring

   Moet ik er et spørgsmålsmønster med hjælpeverbet moeten og pronomenet ik. I en almindelig hovedsætning står det som ik moet; i et ja/nej-spørgsmål kommer verbet foran subjektet: Moet ik ...? Her spørger taleren, om det er nødvendigt eller forventet at gøre noget. Eksempel: Moet ik wachten? — Skal jeg vente? scherm er substantivet for en skærm. Den observerede form er ental; den almindelige flertalsform er schermen. I den fulde nominalgruppe het scherm viser het, at substantivet har bestemt kendeordet het; scherm selv er ikke en verbumsform. Eksempel: Het scherm is zwart. — Skærmen er sort. gebruiken er infinitiven af gebruiken, “at bruge”. Efter modalverbet moeten står det selvstændige handlingsverbum i infinitiv: Moet ik het scherm gebruiken? Eksempel: Ik moet deze kaart gebruiken. — Jeg skal bruge dette kort. om te betalen er en formålsforbindelse: om te efterfulgt af infinitiven betalen betyder “for at betale”. Betalen betyder her at betale, ikke selve handlingen at bruge skærmen. Eksempel: Ik kom hier om te betalen. — Jeg kommer her for at betale. Samlet består spørgsmålet af modalspørgsmålet Moet ik, genstanden het scherm, handlingen gebruiken og formålet om te betalen. Derfor betyder hele utterancen: “Skal jeg bruge skærmen til at betale?”

4. Gebruik het scherm rechts van je.

   Brug skærmen til højre for dig.

   Gebruik

   brug

   scherm

   skærm

   rechts

   til højre

   van je

   for dig

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (“at bruge”). Formen er en direkte opfordring: “Brug …”. Den nederlandske imperativform markerer ikke i sig selv, om man taler til én eller flere personer; her viser je i resten af sætningen, at instruktionen er rettet til modtageren. I spørgsmålet Moet ik het scherm gebruiken? står infinitiven gebruiken efter moet, mens Gebruik bruges som imperativ uden hjælpeverbum. scherm betyder “skærm”. Det er et intetkønsord: het scherm; den bestemte form er derfor het scherm. Flertal er schermen, for eksempel de schermen (“skærmene”). rechts betyder “til højre” og angiver placering. I konstruktionen rechts van ... betyder det “til højre for ...”. Det er ikke en komparativ form her, men retningsordet for højre side. van je betyder her “for dig” i stedangivelsen rechts van je. je er den ubetonede form af det personlige pronomen “du” i denne præpositionsforbindelse. Den betonede form jou kan bruges, når “dig” skal fremhæves, men je er den normale neutrale form her. Sætningen bygges således: Gebruik (“brug”) + het scherm (“skærmen”) + rechts van je (“til højre for dig”). Hele betydningen er derfor: “Brug skærmen til højre for dig.” Det er en kort direkte instruktion til modtageren.

5. De tas voelt te vol.

   Posen føles for fuld.

   tas

   pose

   voelt

   føles

   vol

   fuld

   Uddybende forklaring

   tas betyder her “pose”. Grundformen er tas; med bestemt artikel får man de tas, og flertallet er tassen. Eksempel: De tas is zwaar. — “Posen er tung.” voelt kommer fra voelen (“at føle”) og er nutidsformen i 3. person ental: de tas voelt. Her beskriver verbet, hvordan posen opleves eller føles, ikke nødvendigvis en persons bevidste følelse. Eksempel: De stof voelt zacht. — “Stoffet føles blødt.” vol betyder “fuld”. I te vol gør te graden for høj: “for fuld”, altså fuld i en uønsket eller upraktisk grad. Det er ikke det samme som heel vol (“meget fuld”). Eksempel: De doos is te vol. — “Æsken er for fuld.” Hele sætningen bygges som De tas + voelt + te vol: “Posen føles for fuld.”

6. Ik kan het zware artikel in een andere tas doen.

   Jeg kan flytte den tunge vare til en anden pose.

   Ik kan

   jeg kan

   zware

   tunge

   artikel

   vare

   andere

   anden

   tas

   pose

   doen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion for mulighed eller evne. kan er en bøjet form af kunnen; efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv uden te: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. I denne sætning er personen ik, ental. zware beskriver artikel som tung. Grundformen er zwaar, og zware har endelsen -e i denne nominalgruppe: het zware artikel. En nyttig sammenligning er zwaar – zwaarder – het zwaarst (“tung” – “tungere” – “tungest”); det er adjektivet, der bøjes eller gradbøjes, ikke substantivet. artikel kan i andre sammenhænge betyde en artikel i en tekst eller en vare. Den faste oversættelse viser, at betydningen her er “vare”. Som flertal bruges artikelen for “varer” eller “artikler”, afhængigt af sammenhængen. andere betyder her “anden” eller “en anden”. Grundformen er ander; i een andere tas står adjektivet med -e. Konstruktionen een andere + substantiv bruges om en anden eller forskellig mulighed, uden at een i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik neem een andere stoel. = “Jeg tager en anden stol.” tas betyder “pose” eller “taske”. Flertalsformen er tassen. I een andere tas er det den beholder, som varen skal lægges i; selve den præcise genstand, der henvises til, fastlægges ikke af ordet tas alene. doen er infinitiven “gøre” og kan i denne konkrete konstruktion betyde “lægge” eller “komme i”, når noget placeres i en beholder. Den står efter kan, så den bøjes ikke efter personen: Ik kan het boek in de tas doen. = “Jeg kan lægge bogen i posen.” Samlet består sætningen af Ik kan + het zware artikel + in een andere tas + doen: taleren kan lægge eller flytte den tunge vare over i en anden pose. het markerer den bestemte vare, in angiver placering i eller bevægelse ind i beholderen, og den faste oversættelse gør “flytte” til den naturlige samlede danske gengivelse her: “Jeg kan flytte den tunge vare til en anden pose.”

7. Doe de glazen spullen in een aparte tas, alstublieft.

   Læg venligst tingene af glas i en separat pose.

   Doe

   læg; put

   glazen

   af glas

   spullen

   ting

   in

   i; ind i

   aparte

   separat

   tas

   pose

   alstublieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativformen af doen (“at gøre; at lægge/putte”). Her er det en venlig instruktion: “læg/put”. Brug samme form i en enkel opfordring, fx Doe de boeken in de tas. — “Læg bøgerne i tasken.” Doen har også den almindelige nutidsform ik doe, men her står Doe som bydeform. glazen betyder her “af glas”. Det er et adjektiv, der beskriver materialet, og det står foran substantivet spullen. Det nyttige mønster er glazen + substantiv, fx een glazen fles — “en glasflaske”. Det er ikke verbet doen, der bærer denne betydning; glazen beskriver tingene. spullen betyder “ting” eller “sager”. Det er flertal af spul (“ting/sag”), så formen angiver flere ting. I denne sætning er det de ting, der er af glas, som skal lægges i posen. Eksempel: Mijn spullen liggen daar. — “Mine ting ligger der.” in er præpositionen “i” eller “ind i”. Sammen med en bevægelse som doe ... in angiver den, at noget anbringes inde i noget andet: Doe het in de doos. — “Læg det i kassen.” een aparte tas betyder “en separat pose”. aparte er adjektivformen af apart (“separat; adskilt”). Formen med -e står her foran substantivet tas i denne bestemmer- og substantivgruppe. Sammenlign een aparte tas med een aparte doos — “en separat kasse”. tas betyder “pose” eller “tas”. Det er ental; flertallet er tassen. Eksempel: De tas is zwaar. — “Posen er tung.” alstublieft er en høflig form for “venligst”. Det gør anmodningen høflig og står her efter selve instruktionen. Det kan også bruges selvstændigt i høflige situationer, men her fungerer det som en høflig afslutning på opfordringen. Hele strukturen er Doe + objekt + in + beholder + alstublieft: Doe de glazen spullen in een aparte tas, alstublieft. de glazen spullen er de ting af glas, in een aparte tas angiver destinationen, og alstublieft gør instruktionen høflig. Den samlede betydning er: “Læg venligst tingene af glas i en separat pose.”

8. Ik zal voorzichtig zijn terwijl ik ze in de tas doe.

   Jeg vil være forsigtig, mens jeg lægger dem i posen.

   Ik zal

   jeg vil

   voorzichtig

   forsigtig

   zijn

   være

   terwijl

   mens

   ze

   dem

   in

   i

   tas

   pose

   doe

   lægger

   Uddybende forklaring

   Ik zal kombinerer pronomenet ik med hjælpeverbet zal, som er første person ental af zullen. Sammen med en infinitiv udtrykker det her en fremtidig hensigt: ik zal zijn = »jeg vil være«. Andre former er for eksempel wij zullen = »vi vil« og hij zal = »han vil«. voorzichtig beskriver, hvordan personen vil være: forsigtig. Formen bruges her som prædikativ efter zijn; den ændres ikke her for at vise person eller tal. Et genanvendeligt eksempel er Wees voorzichtig. = »Vær forsigtig.« zijn er infinitiven »at være«. Efter zal står infinitiven, mens zal bærer den personlige og tidsmæssige markering. Ik zal rustig zijn. betyder »Jeg vil være rolig.« terwijl er en underordnende forbindelsesform med betydningen »mens«. Den indleder handlingen, der foregår samtidig med den første del. I den efterfølgende ledsætning kommer det finitte verbum doe til sidst, som er typisk for denne slags nederlandske ledsætning. ze er her objektpronomenet »dem«. Den faste danske oversættelse og den foregående sætning støtter, at det henviser til de flere glasgenstande, der skal lægges i posen. ze kan også have andre funktioner i andre sammenhænge, så betydningen må bestemmes af konteksten. in betyder her »i/ind i«. Sammen med bevægelseshandlingen i ze in de tas doe får præpositionen betydningen, at genstandene placeres ind i posen. Den samme præposition kan også beskrive en fast placering, for eksempel Het boek is in de tas. = »Bogen er i posen.« tas er substantivet »pose«; den bestemte form i den fulde frase er de tas = »posen«. Substantivet er ental i denne frase, selv om det indeholder flere genstande. Et nyt eksempel er De tas is zwaar. = »Posen er tung.« doe er her første person ental af verbet doen, »at gøre«, brugt i betydningen »lægge« eller »placere« noget. Ik doe ze in de tas betyder derfor »jeg lægger dem i posen«. Formen doe kan også være imperativ i en anden konstruktion, men her er ik subjektet, så den er en bøjet nutidsform af doen. Samlet betyder Ik zal voorzichtig zijn, at taleren vil være forsigtig. terwijl ik ze in de tas doe angiver, at forsigtigheden gælder samtidig med, at taleren lægger de nævnte genstande i posen. Hele utterancen betyder: »Jeg vil være forsigtig, mens jeg lægger dem i posen.«