En forsinket bus | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, heeft de bus vertraging?

   Undskyld, er bussen forsinket?

   Pardon

   undskyld

   heeft

   har

   de bus

   bussen

   vertraging

   forsinkelse

   Uddybende forklaring

   Pardon er en kort høflig måde at indlede et spørgsmål på, her svarende til »undskyld«. Det er en høflighedsmarkør og ikke en del af spørgsmålet om bussen. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Heeft de bus ...? I en almindelig meddelelsessætning står subjektet normalt først: De bus heeft vertraging. — »Bussen er forsinket.« de bus betyder »bussen«. bus er grundformen, mens de er den bestemte artikel. Den bestemte form viser her, at der tales om den bus, som spørgsmålet handler om; den fortæller ikke i sig selv, hvor mange busser der er. vertraging er et navneord, der betyder »forsinkelse«. Sammen med hebben i vertraging hebben beskriver det, at et transportmiddel ikke følger den forventede tidsplan. Eksempel: De trein heeft vertraging. — »Toget er forsinket.« Hele sætningen bygges således: Pardon + spørgsmålsordstillingen heeft de bus ...? + vertraging. Den samlede betydning er: »Undskyld, er bussen forsinket?«

2. Er is druk verkeer in de buurt.

   Der er tæt trafik i nærheden.

   Er is

   der er

   druk

   tæt; intens

   verkeer

   trafik

   buurt

   område; kvarter

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at præsentere, at noget findes eller forekommer et sted: “der er”. I denne sætning er verkeer et masseord, så entalsformen is passer. Mønstret er is + substantiv kan genbruges, for eksempel: Er is een probleem. — “Der er et problem.” druk betyder her “tæt” eller “intens” om trafikken, ikke nødvendigvis “travl” om en person. Det er et beskrivende tillægsord, som står foran substantivet i druk verkeer. Fordi verkeer her bruges uden en bestemt eller ubestemt artikel som masseord, står tillægsordet i denne form uden -e. Sammenlign den almindelige form i druk verkeer med het drukke verkeer, hvor den bestemte nominalgruppe har -e på tillægsordet. verkeer er substantivet “trafik”. Det bruges ofte som et masseord om den samlede trafik, ikke som en optælling af individuelle køretøjer. druk verkeer er derfor en genanvendelig kombination for “tæt/intens trafik”. buurt betyder “område” eller “kvarter”. I in de buurt indgår det i en fast stedlig konstruktion, der betyder “i nærheden” eller “i området”. de er den bestemte artikel, som hører til denne form af substantivet. Et eksempel er: De winkel is in de buurt. — “Butikken er i nærheden.” Samlet består sætningen af er is (“der er”), druk verkeer (“tæt trafik”) og in de buurt (“i nærheden”). Den betyder derfor: “Der er tæt trafik i nærheden.”

3. Weet je wanneer hij aankomt?

   Ved du, hvornår den kommer?

   Weet je

   ved du

   wanneer

   hvornår

   hij

   den

   aankomt

   ankommer

   Uddybende forklaring

   Weet je betyder her “ved du?”. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) i 2. person ental: ik weet, jij/je weet. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran je, som i Weet je dat? — “Ved du det?” wanneer betyder “hvornår” og indleder her et indirekte spørgsmål om tidspunkt. Det efterfølgende verbum står derfor til sidst i denne underordnede spørgeledsstruktur. Et genanvendeligt mønster er Weet je wanneer ...? — “Ved du, hvornår ...?” hij er et nederlandsk personligt pronomen i 3. person ental. I den faste oversættelse gengives den relevante referent som “den”. Formen hij er ikke en form af aankomen; den er subjektet i den underordnede sætning. Hvilken konkret enhed pronomenet henviser til, fremgår ikke yderligere af denne sætning alene. aankomt betyder her “ankommer” eller “kommer frem”. Det er nutidsformen af aankomen (“at ankomme”) med subjektet i 3. person ental: hij komt aan i en hovedsætning, men ... wanneer hij aankomt i denne underordnede sætning. aankomen er et deleligt verbum: aan og komen står adskilt i en hovedsætning, mens de står samlet her, fordi verbet står sidst. Eksempel: Wanneer komt de trein aan? — “Hvornår ankommer toget?” Samlet består spørgsmålet af Weet je (“ved du”) og det indirekte spørgsmål wanneer hij aankomt (“hvornår den ankommer”). Hele betydningen er derfor: “Ved du, hvornår den kommer?”

4. Hij is nog onderweg.

   Den er stadig på vej.

   Hij

   den

   is

   er

   nog

   stadig

   onderweg

   på vej

   Uddybende forklaring

   Hij er et nederlandsk personligt stedord i 3. person ental og står her som grundled. I denne faste sammenhæng svarer det til den i oversættelsen; den konkrete genstand eller person, som stedordet henviser til, bliver ikke yderligere identificeret af selve sætningen. Sammenlign hij med zij for 3. person ental i en anden pronominal form, men vælg ikke mellem dem uden støtte fra sammenhængen. is er nutidsformen af zijn (at være) i 3. person ental: zijn → is. Eksempel: Hij is thuis. = »Den er hjemme.« Formen is angiver her en tilstand eller situation, ikke en handling, der udføres af et særskilt handlingsverbum. nog betyder her »stadig« og viser, at situationen fortsætter på det relevante tidspunkt. Det kan også betyde »endnu« i andre sammenhænge, men i denne sætning er den fortsatte betydning den, som den faste oversættelse angiver. Eksempel: Zij is nog ziek. = »Hun er stadig syg.« onderweg er et fast nederlandsk ord, der betyder »på vej« eller »undervejs«. Det beskriver, at nogen eller noget er i færd med at bevæge sig mod et mål eller endnu ikke er fremme. Eksempel: De trein is onderweg. = »Toget er på vej.« Samlet består sætningen af grundleddet Hij, verbet is, fortsættelsesmarkøren nog og tilstandsudtrykket onderweg: »Den er stadig på vej.« Den siger, at det omtalte stadig befinder sig undervejs på det relevante tidspunkt.

5. Dus kan het wachten langer duren.

   Så kan ventetiden blive længere.

   Dus

   så

   kan het

   kan det

   wachten

   ventetid

   langer

   længere

   duren

   vare

   Uddybende forklaring

   Dus betyder her "så" eller "derfor" og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det står først i ytringen og fungerer som en konkluderende forbindelse. kan het består af modalverbet kan og het. Kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker mulighed: noget er muligt. Eksempel: Het kan regenen. — "Det kan regne." Her er het ikke selv den konkrete aktør; sammen med wachten markerer det den nominaliserede handling, altså "det at vente". wachten er infinitiven af wachten, "at vente". En nederlandsk infinitiv kan med het bruges som et navneordslignende subjekt: het wachten betyder "det at vente" eller naturligt i denne oversættelse "ventetiden". Det er derfor ikke et bøjet udsagnsord med en person som subjekt i denne ytring. langer er komparativ af adjektivet lang, "lang": lang → langer → het langst. Her beskriver langer varigheden som større end en relevant sammenligningsværdi, ikke nødvendigvis som fysisk længere. Eksempel: De reis duurt langer. — "Rejsen varer længere." duren betyder "at vare" og står her i infinitiv efter modalverbet kan. Efter et nederlandsk modalverbum står det andet udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Het kan lang duren. — "Det kan vare længe." Samlet har ytringen mønstret Dus kan het [handling] [komparativ] duren: "Så kan det at vente vare længere." Med den naturlige danske formulering bliver betydningen: "Så kan ventetiden blive længere." Modalverbet gør udsagnet muligt, mens langer duren angiver en længere varighed.

6. Is er een andere bus op dezelfde route?

   Er der en anden bus på samme rute?

   Is er

   er der ...?

   andere

   anden

   bus

   bus

   dezelfde

   samme

   route

   rute

   Uddybende forklaring

   Is er står først som et spørgsmålsmønster. er bruges her i den eksistentielle betydning “der findes/der er”, og is er en form af zijn (“at være”). I et spørgsmål kommer verbet foran er: Is er een bus? — “Er der en bus?” I en konstaterende sætning står rækkefølgen typisk Er is een bus. — “Der er en bus.” andere betyder her “anden” og beskriver bus. Grundformen er ander; formen andere bruges blandt andet foran et fælles-kønnet entalsord som bus efter een. Det er ikke en talangivelse i sig selv: andere bus identificerer bussen som en anden eller alternativ bus. Eksempel: Ik neem een andere trein. — “Jeg tager et andet tog.” bus er substantivet “bus”. Flertalsformen er bussen: een bus — “en bus”, twee bussen — “to busser”. dezelfde betyder “den samme” og peger på identitet eller fælles egenskab, ikke blot på lighed. Det står foran route i dezelfde route. Sammenlign eksemplet We nemen dezelfde bus. — “Vi tager den samme bus.” route betyder “rute”. Det er et fælles-kønnet substantiv med artiklen de: de route, flertal routes. I denne sætning er route genstand for præpositionsforbindelsen op dezelfde route, altså “på den samme rute”. Samlet bliver mønstret Is er + een andere bus + op dezelfde route?: spørgeren undersøger, om der findes en alternativ bus, som kører på den samme rute. Derfor betyder hele ytringen: “Er der en anden bus på samme rute?”

7. Ja, er is er een, maar die duurt langer.

   Ja, der er en, men den tager længere tid.

   Ja

   ja

   er is er een

   der er en

   maar

   men

   die

   den

   duurt

   varer

   langer

   længere

   Uddybende forklaring

   Ja betyder her et bekræftende “ja” og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt der findes en anden bus på ruten. er is er een er den nederlandske eksistenskonstruktion “der er en”. Det første er er det eksistentielle “der”. Det andet er hører til konstruktionen med en ubestemt eller ikke-gentaget forekomst og peger ikke i sig selv på en bestemt person eller ting; i denne sammenhæng svarer hele konstruktionen til “der er en”. is er nutidsformen af zijn i denne eksistenssætning. Mønstret kan genbruges, fx Er is er een — “Der er en.” maar betyder “men” og forbinder bekræftelsen med en kontrast. die er her et henvisende pronomen for den bus, der omtales. Den faste oversættelse støtter læsningen “den”. Som grammatisk form bruges die blandt andet som demonstrativt pronomen ved ental med fælleskøn og ved flertal; her er dets konkrete henvisning den pågældende bus. duurt betyder her “varer” eller “tager tid”. Det er nutidsformen af duren; i die duurt står verbet i tredje person ental. Udtrykket beskriver, hvor lang tid noget varer. langer er komparativ af lang: lang — “lang”, langer — “længere”. Her sammenlignes den pågældende buss tidsforbrug med et andet relevant tidsforbrug, som er underforstået i situationen. langer bøjes ikke efter die; det er adjektivet, der står i komparativ. Samlet bekræfter Ja, er is er een, at der findes en bus. maar die duurt langer tilføjer kontrasten, at denne bus tager længere tid. I den givne sammenhæng er det den anden bus på samme rute, som der henvises til.

8. Ik blijf hier op deze bus wachten.

   Jeg bliver her og venter på denne bus.

   Ik blijf

   jeg bliver

   hier

   her

   op

   på

   deze

   denne

   bus

   bus

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Ik blijf: ik betyder “jeg”, og blijf er nutidsformen af blijven for første person ental. blijven betyder grundlæggende “forblive/blive”, men sammen med et infinitiv kan det udtrykke, at man fortsætter en handling: Ik blijf wachten = “Jeg bliver ved med at vente” eller, som her, “Jeg bliver og venter”. Andre nutidsformer er fx jij blijft og wij blijven. hier: betyder “her” og angiver stedet, hvor taleren bliver og venter. Eksempel: Ik wacht hier. — “Jeg venter her.” op: I forbindelsen wachten op betyder op “på”. Ved “vente på” står den person eller ting, man venter på, efter op: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” deze: betyder “denne” og står her foran et entalssubstantiv: deze bus = “denne bus”. Formen deze bruges med entalssubstantiver af de-typen og med alle flertalssubstantiver; dit bruges derimod med entalssubstantiver af het-typen. Eksempel: deze trein — “dette tog” eller mere bogstaveligt “denne tog” afhængigt af dansk formulering; på dansk siger man naturligt “dette tog”. bus: betyder “bus”. Det er et de-substantiv: de bus; derfor hedder det deze bus og ikke dit bus. I den faste sætning er det den bus, som taleren venter på. wachten: er infinitiven af wachten, “at vente”. Efter blijven står infinitiven uden te: blijven wachten. I nutid kan man også sige Ik wacht — “Jeg venter”; Ik blijf wachten fremhæver, at ventningen fortsætter. Sætningen bygges således op: Ik blijf angiver taleren og den fortsatte handling, hier angiver stedet, op deze bus angiver, hvad ventningen gælder, og wachten fuldender konstruktionen blijven wachten. Hele betydningen er derfor: “Jeg bliver her og venter på denne bus.”

9. Dat is waarschijnlijk het beste als je kunt wachten.

   Det er nok bedst, hvis du kan vente.

   Dat

   det

   is

   er

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   beste

   bedst

   als

   hvis

   je kunt

   du kan

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her "det" og fungerer som et pronomen for en situation eller et forslag. Formen dat bruges blandt andet som demonstrativt pronomen ved intetkøn i ental og til at henvise til en hel situation; formen fortæller ikke i sig selv præcist, hvad der henvises til. is er nutidsformen af zijn ("at være") for tredje person ental. En nyttig kæde er zijn – is: infinitiv – nutidsform. Eksempel: Het is goed. = "Det er godt." waarschijnlijk betyder "sandsynligvis". Det er et adverbium, som her gør vurderingen mindre sikker, og det ændrer ikke form efter subjektet. beste hører til sammenligningen af goed ("god"): goed – beter – best, altså god – bedre – bedst. I het beste står superlativformen i den form, der bruges i denne bestemte eller selvstændigt brugte konstruktion. Eksempel: Dit is het beste. = "Dette er bedst." als betyder her "hvis" og indleder den betingende underordnede sætning. Eksempel: Als je tijd hebt, kom je. = "Hvis du har tid, kommer du." je kunt betyder her "du kan". je er her et uformelt pronomen for anden person ental, i overensstemmelse med den faste oversættelses du. kunt er en nutidsform af kunnen ("at kunne"); med je bruges også formen kan i andre sammenhænge. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv: je kunt wachten = "du kan vente". Eksempel: Je kunt komen. = "Du kan komme." wachten betyder "at vente" og er infinitiven efter kunt. I den foregående kontekst indgår verbet i op ... wachten, hvor præpositionen op sammen med verbet giver betydningen "vente på"; i den aktuelle sætning står wachten uden et sådant objekt. Hele strukturen er Dat is waarschijnlijk het beste + als je kunt wachten: "Det er nok bedst, hvis du kan vente." Første del vurderer noget som den bedste mulighed, og als-leddet angiver betingelsen for vurderingen.