Tydelige taxainstruktioner | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je ons bij de ingang van de kliniek afzetten, alsjeblieft?

   Kan du sætte os af nær klinikkens indgang, tak?

   Kun je

   kan du

   ons

   os

   bij

   ved/nær

   ingang

   indgang

   kliniek

   klinik

   afzetten

   sætte af

   alsjeblieft

   tak/venligst

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. kunnen er grundformen for “at kunne”; kun je er 2. person ental, hvor je er subjektet. I et spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Kun je ...?. ons betyder “os” og er 1. person flertal som objektform. Det er gruppen, der skal sættes af. Sammenlign subjektformen wij (“vi”) med objektformen ons (“os”): Wij wachten = “Vi venter”, men Je helpt ons = “Du hjælper os”. bij betyder her “ved” eller “nær” og angiver stedet, hvor afsætningen skal ske. I dette mønster står det foran en stedangivelse: bij de ingang = “ved indgangen”. ingang betyder “indgang”. Det er et navneord; de ingang er den bestemte form med artiklen de. Et genbrugeligt eksempel er bij de ingang — “ved indgangen”. kliniek betyder “klinik”. I de kliniek er det bestemt ental. Konstruktionen de ingang van de kliniek betyder “klinikkens indgang” eller mere bogstaveligt “indgangen til klinikken”. van forbinder her en del med den enhed, den hører til: de deur van het huis = “husets dør”. afzetten betyder her “at sætte nogen af”, altså at bringe nogen til et sted og lade dem stå af. Det er et separabelt verbum: grundformen er afzetten, men i en hovedsætning uden et modalverbum kan det deles, fx Ik zet jullie af = “Jeg sætter jer af”. Efter kunnen står infinitiven samlet til sidst: Kun je ons ... afzetten? Modalverbet kunnen gør derfor spørgsmålet til en anmodning om, hvorvidt handlingen er mulig. alsjeblieft er en høflig tilføjelse svarende til “tak” eller “venligst” i denne anmodning. Det ændrer ikke selve handlingen, men gør formuleringen høflig. Samlet består spørgsmålet af anmodningen Kun je + objektet ons + stedet bij de ingang van de kliniek + infinitiven afzetten + den høflige afslutning alsjeblieft. Hele utterancen betyder derfor: “Kan du sætte os af ved eller nær klinikkens indgang, tak?”

2. Is dat net voorbij het grote kruispunt?

   Er det lige forbi det store kryds?

   Is dat

   er det

   net

   lige

   voorbij

   forbi

   grote

   store

   kruispunt

   kryds

   Uddybende forklaring

   Is dat danner et ja/nej-spørgsmål. Is er nutidsformen af zijn i 3. person ental; i et spørgsmål står verbet foran subjektet: Is dat ...? betyder her “Er det ...?”. Dat er et demonstrativt pronomen for et ikke-personligt eller neutralt referentled. Den konkrete reference er ikke fastslået af sætningen alene. net betyder her “lige” og gør placeringen mere præcis: “lige forbi”. Det er ikke den tidslige betydning “netop” i denne sætning. voorbij betyder “forbi” eller “på den anden side af”. I mønstret voorbij + sted angiver det, at noget ligger efter dette sted, når man bevæger sig i den relevante retning. Eksempel: We lopen voorbij de school. — “Vi går forbi skolen.” grote er bøjningsformen af adjektivet groot (“stor”). I het grote kruispunt står adjektivet foran et bestemt substantiv og får endelsen -e. Grundformen er altså groot, mens grote er formen i denne nominalgruppe. kruispunt betyder “kryds” eller “vejkryds”. Det er et intetkønsord med bestemt form het kruispunt; flertalsformen er kruispunten. I den faste sætning betegner het grote kruispunt det store vejkryds. Sammen danner delene spørgsmålet Is dat net voorbij het grote kruispunt?: taleren spørger, om det omtalte sted eller punkt ligger lige forbi det store kryds. Den naturlige danske betydning er: “Er det lige forbi det store kryds?”

3. Sla na de bank linksaf.

   Drej til venstre efter banken.

   Sla

   drej

   na

   efter

   bank

   bank

   linksaf

   til venstre

   Uddybende forklaring

   Sla er imperativ af slaan og betyder her “drej”, ikke den mere bogstavelige betydning “slå”. I en instruktion står imperativen uden et udtrykt subjekt: Sla linksaf. = “Drej til venstre.” En anden nyttig form er slaat i nutid, for eksempel: Hij slaat linksaf. — “Han drejer til venstre.” na betyder “efter” og placerer handlingen efter et sted eller en hændelse. Her forbindes det med de bank: na de bank = “efter banken”. Artiklen de angiver ikke i sig selv et antal; bank er substantivet. I denne sætning er betydningen “banken”, som den faste oversættelse angiver. na kan også bruges tidsligt, for eksempel: na het werk — “efter arbejdet”. bank er et substantiv, der her betyder “bank”. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “bænk”, så betydningen afhænger af konteksten; her er det et sted, man passerer i vejvisningen. I de bank står substantivet med artiklen de, som er den form, der bruges i dette udtryk. linksaf er et retningsadverbium, der betyder “til venstre” i forbindelse med en bevægelse eller en drejning. Det står efter Sla og præciserer, hvilken retning drejningen skal have. Den nyttige modsætning er rechtsaf — “til højre”. Sætningen bygges således op: Sla giver den direkte instruktion, na de bank angiver, hvornår eller hvor i ruten drejningen sker, og linksaf angiver retningen. Samlet betyder Sla na de bank linksaf: “Drej til venstre efter banken.”

4. Volg daarna de weg richting de apotheek.

   Følg derefter vejen mod apoteket.

   Volg

   følg

   daarna

   derefter

   de weg

   vejen

   richting

   mod; i retning af

   de apotheek

   apoteket

   Uddybende forklaring

   Volg er imperativ af volgen = “at følge”. Formen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke synligt i imperativen. Sammenlign med volgen (grundform) og volgt (nutid med hij/zij/het). Eksempel: Volg mij. = “Følg mig.” daarna er et tidsadverbium og betyder “derefter” eller “så”. Det placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt eller forstået. Det beskriver rækkefølgen, ikke selve retningen. Eksempel: Ga daarna naar huis. = “Gå derefter hjem.” de weg betyder “vejen”. weg er et navneord; grundformen er weg, og de er den bestemte artikel, som hører til dette navneord. I en anden betydning kan weg også bruges om noget, der er væk, men her er det en vej, man skal følge. Eksempel: De weg is lang. = “Vejen er lang.” richting angiver retning: “mod” eller “i retning af”. Her forbinder det vejen med destinationen. Det er ikke selve destinationen, men viser hvilken vej man skal bevæge sig. Eksempel: Loop richting het station. = “Gå mod stationen.” de apotheek betyder “apoteket”. apotheek er navneordet for et apotek, og de er den bestemte artikel i denne navneordsgruppe. Eksempel: De apotheek is open. = “Apoteket er åbent.” Sætningen bygges således op: Volg giver opfordringen, daarna angiver, at den kommer efter det foregående trin, og de weg richting de apotheek er det, man skal følge: vejen i retning af apoteket. Hele sætningen betyder derfor: “Følg derefter vejen mod apoteket.”

5. Moet ik na de bocht rechtdoor blijven rijden?

   Skal jeg blive ved med at køre ligeud efter svinget?

   Moet ik

   skal jeg

   na

   efter

   bocht

   sving

   rechtdoor

   ligeud

   blijven rijden

   blive ved med at køre

   Uddybende forklaring

   Moet ik indeholder verbet moeten i nutid, 1. person ental: ik moet. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Moet ik ...? betyder her “skal jeg ...?”. Moeten kan også udtrykke nødvendighed eller et råd; den faste oversættelse viser, at spørgsmålet her handler om, hvorvidt jeg skal fortsætte sådan. na betyder “efter” og står her foran en nominalgruppe: na de bocht = “efter svinget”. Det kan også bruges om tid, for eksempel na het werk = “efter arbejdet”. bocht er substantivet for et sving eller en kurve. Den bestemte form er de bocht; flertal er bochten. I denne sætning betegner det det sving, som allerede er relevant i rutevejledningen. rechtdoor er et adverbium og betyder “ligeud” eller “lige frem”. Det beskriver kørselsretningen. Et nyttigt modsætningspar er rechtdoor “ligeud” og linksaf “til venstre”. Eksempel: Ga rechtdoor. = “Gå ligeud.” blijven rijden er en genanvendelig konstruktion med blijven + infinitiv: “blive ved med at køre” eller “fortsætte med at køre”. Blijven er den bøjelige del, når konstruktionen står alene: ik blijf rijden = “jeg bliver ved med at køre”; efter moet står både blijven og rijden som infinitiver: ik moet blijven rijden. Rijden betyder her at køre et køretøj; i andre sammenhænge kan det også bruges om at ride eller køre på et transportmiddel. Hele spørgsmålet bygges således op: Moet ik (“skal jeg”) + na de bocht (“efter svinget”) + rechtdoor (“ligeud”) + blijven rijden (“blive ved med at køre”). Den samlede betydning er: “Skal jeg blive ved med at køre ligeud efter svinget?”

6. Rijd door tot de apotheek aan je rechterkant is.

   Kør videre, indtil apoteket er på din højre side.

   Rijd door

   kør videre

   tot

   indtil

   de apotheek

   apoteket

   aan je rechterkant

   på din højre side

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Rijd door betyder her “kør videre”. Rijd er imperativ af rijden (“at køre”) og bruges til en direkte instruktion til én person. door tilføjer betydningen, at handlingen fortsætter. I andre instruktioner kan man fx sige: Rijd langzaam. — “Kør langsomt.” tot betyder “indtil” og indleder her den betingelse eller det tidspunkt, hvor den fortsatte kørsel skal ophøre. Mønstret er tot + en ledsætning: Wacht tot de bus er komt. — “Vent, indtil bussen kommer.” de apotheek betyder “apoteket”. apotheek er grundformen for “apotek”, og de er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv. Et eksempel er: De apotheek is open. — “Apoteket er åbent.” aan je rechterkant betyder “på din højre side”. je betyder her “din” og viser til den person, som tiltales. rechterkant betyder “højre side”; rechts betyder derimod “til højre” eller “højre” som retningsangivelse uden substantivet kant. Eksempel: De winkel is aan je rechterkant. — “Butikken er på din højre side.” is betyder “er” i denne sætning. Det er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her passer formen til de apotheek, som er ental. Eksempel: De ingang is links. — “Indgangen er til venstre.” Samlet følger sætningen mønstret Rijd door tot + sted eller genstand + stedangivelse + is: Fortsæt med at køre, indtil apoteket er på din højre side. Den faste danske oversættelse er derfor: “Kør videre, indtil apoteket er på din højre side.”

7. Waar wil je dat ik stop?

   Hvor vil du gerne have, at jeg stopper?

   Waar

   hvor

   wil je

   vil du gerne

   dat

   at

   ik

   jeg

   stop

   stopper

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter stedet. Det er et spørgsmålsord, som kan stå først i et spørgsmål: Waar woon je? — “Hvor bor du?” Det angiver ikke i sig selv, hvad stedet er. wil je består af wil, nutidsformen af verbet willen (“ville/ønske”), og je, som her er subjektet “du”. Kombinationen betyder “vil du gerne”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet wil før subjektet: Wil je koffie? — “Vil du have kaffe?” Willen kan også bruges om et ønske eller en intention; den præcise betydning afhænger af det, der følger efter. dat indleder her en ledsætning, som angiver, hvad ønsket gælder. Mønstret er willen + dat + subjekt + verb: Ik wil dat je wacht. — “Jeg vil have, at du venter.” ik er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er subjektet i ledsætningen dat ik stop, så det er taleren, der skal stoppe. Ik har samme form som subjekt i andre nutidssætninger, for eksempel Ik lees. — “Jeg læser.” stop er nutidsformen af stoppen (“stoppe”) med ik som subjekt: ik stop. Formen stop kan derfor både være første persons ental i nutid og imperativ i en anden sammenhæng; her er den ikke en kommando, men verbet i ledsætningen efter dat. I nederlandsk står det finitte verbum i denne ledsætning efter subjektet: dat ik stop. Samlet består spørgsmålet af Waar (“hvor”) og spørgsmålet wil je dat ik stop (“vil du have, at jeg stopper”). Hele betydningen er: “Hvor vil du gerne have, at jeg stopper?” I den givne køresituation spørges der altså efter det sted, hvor taleren skal standse.

8. Ergens bij de voordeur is prima.

   Et sted nær hoveddøren er fint.

   Ergens

   et sted

   bij

   ved / nær

   voordeur

   hoveddør

   is

   er

   prima

   fint

   Uddybende forklaring

   Ergens betyder her “et sted” og angiver et ubestemt sted; det identificerer ikke præcist hvilket sted. Ordet bruges som et stedadverbium. Et genbrugeligt eksempel er: Ergens in de stad. — “Et sted i byen.” bij betyder “ved” eller “nær” og forbinder stedet med et nærliggende sted eller en genstand. I mønstret bij + sted kan du for eksempel sige: bij het station — “ved stationen”. voordeur betyder “hoveddør”. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: voor + deur (“foran/ved” + “dør”), men den samlede betydning er den almindelige betegnelse for husets eller bygningens hoveddør. I den faste sætning står det efter bij som det sted, noget er nær. Substantivet har bestemt artikel de: de voordeur — “hoveddøren”. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) for ental i tredje person. Her forbinder den stedet med vurderingen prima: noget er fint eller acceptabelt. Formen is bruges med et entalsgrundled; flertal har formen zijn, for eksempel De deuren zijn prima. — “Dørene er fine.” prima betyder her “fint” eller “helt i orden”. Det står som en prædikativ beskrivelse efter is og vurderer den foreslåede placering positivt. Ordet kan også bruges selvstændigt som en kort vurdering: Prima! — “Fint!” Samlet består sætningen af stedet ergens bij de voordeur (“et sted ved hoveddøren”) og vurderingen is prima (“er fint”). Hele betydningen er derfor: “Et sted nær hoveddøren er fint.” I sammenhængen fungerer det som en acceptabel angivelse af, hvor taleren ønsker, at den anden stopper eller holder ind.

9. Ik kan net voorbij de ingang aan de kant gaan staan.

   Jeg kan holde ind lige efter indgangen.

   Ik kan

   jeg kan

   net voorbij

   lige efter

   de ingang

   indgangen

   aan de kant

   i siden / til siden

   gaan staan

   stille sig

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik “jeg” og kan, nutidsformen af kunnen for første person ental. Kunnen bruges her til at udtrykke mulighed eller evne: Ik kan komen. = “Jeg kan komme.” Det er ikke det samme som moeten “skal” eller mogen “må”. net voorbij betyder “lige efter” eller “lige forbi”. net gør afstanden eller overgangen lille: net voorbij de brug = “lige efter broen”. Her beskriver det placeringen i forhold til indgangen. de ingang betyder “indgangen”. Ingang er et navneord med grundformen ingang; de er den bestemte artikel, som bruges med dette navneord. Et nyttigt beslægtet ord er uitgang “udgang”, men det er et andet navneord og betyder ikke det samme. aan de kant betyder “i siden” eller “til siden”. Konstruktionen bruges om en placering ved kanten eller væk fra hovedområdet: De fiets staat aan de kant. = “Cyklen står i siden.” I denne sætning angiver den, hvor personen kan placere sig. gaan staan er konstruktionen “gå hen og stille sig” eller mere naturligt “stille sig”. Gaan betyder “gå” og staan betyder “stå”; sammen angiver de en bevægelse ind i en stående position. Eksempel: Ga daar staan. = “Stil dig der.” I den faste sætning bidrager konstruktionen i konteksten til betydningen “holde ind og placere sig”, hvilket passer med den givne oversættelse. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan angiver muligheden, net voorbij de ingang angiver stedet lige efter indgangen, og aan de kant gaan staan beskriver, at personen placerer sig ude i siden. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan holde ind lige efter indgangen.”