At finde hovedindgangen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Pardon, welke kant moet ik op naar de hoofdingang?

   Undskyld, hvilken vej fører til hovedindgangen?

   Pardon

   undskyld

   welke

   hvilken

   kant

   vej eller side

   moet ik

   skal jeg

   op

   i retningen / af sted

   naar

   mod / til

   hoofdingang

   hovedindgang

   Uddybende forklaring

   Pardon er en høflig måde at indlede et spørgsmål eller få en persons opmærksomhed på. Her betyder det “undskyld”. welke betyder “hvilken” og står foran kant. I nederlandsk bruges welke foran de-ord i ental og foran flertal; foran et het-ord i ental bruges welk. Det er altså den efterfølgende nominalgruppe, der afgør valget: welke kant, men for eksempel welk station. kant betyder her “vej” eller “retning”, ikke nødvendigvis kanten på en genstand. Sammenlign den nyttige spørgeform Welke kant? — “Hvilken vej?” moet ik består af modalverbet moeten og pronomenet ik. Formen moet er nutid, 1. eller 2. person ental af moeten; her er subjektet ik, så betydningen er “skal jeg”. I et spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? I den faste vending Welke kant moet ik op? spørger taleren, hvilken retning vedkommende skal tage. op har her en retningsbetydning og indgår sammen med moet ik og den underforståede bevægelse i udtrykket “skal jeg gå/tage hen”. Det betyder ikke alene “opad” i denne sætning. Som selvstændigt retningsord kan op dog også betyde “op på” eller “opad”, afhængigt af konstruktionen. naar betyder “mod” eller “til” og angiver retningen eller destinationen. I naar de hoofdingang peger det på hovedindgangen som destination. Det skal ikke forveksles med na, som betyder “efter”. hoofdingang er et sammensat substantiv: hoofd + ingang, altså “hovedindgang”. Det er den sidste del, ingang, der er hovedleddet og angiver, at der er tale om en indgang; hoofd præciserer typen. Med artiklen får man de hoofdingang. Hele spørgsmålet bygges således op: welke kant = “hvilken vej/retning”, moet ik op = “skal jeg tage/gå”, og naar de hoofdingang = “til hovedindgangen”. Samlet betyder Pardon, welke kant moet ik op naar de hoofdingang?: “Undskyld, hvilken vej skal jeg tage for at komme til hovedindgangen?”

2. Volg de gele borden naar de centrale hal.

   Følg de gule skilte mod hovedhallen.

   Volg

   følg

   gele

   gule

   borden

   skilte

   naar

   mod/til

   centrale

   centrale

   hal

   hal

   Uddybende forklaring

   Volg er bydeform af volgen (at følge) og henvender sig til én eller flere personer uden at angive et subjekt. Bydeformen bruges her som en direkte anvisning. Sammenlign: Volg de borden. — Følg skiltene. gele er adjektivformen af geel (gul). Den står foran flertalsordet borden og får derfor endelsen -e: gele borden. Adjektivet beskriver skiltene, ikke handlingen. borden er flertal af bord; her betyder det skilte eller anvisningsskilte. Ental er bord, flertal borden. Eksempel: Het bord is duidelijk. — Skiltet er tydeligt. I andre sammenhænge kan bord også betyde et bord som møbel, så betydningen her kommer af sammenhængen med at følge skiltene. naar angiver retningen mod et mål. Her forbindes det med destinationen de centrale hal: man skal følge skiltene mod hallen. Det er ikke selve verbet volgen, der udtrykker retningen; naar tilføjer målet. centrale er adjektivformen af centraal (central). I de centrale hal står adjektivet foran et bestemt entalsord med de, og formen har derfor -e. Den ubøjede form ses for eksempel efter et verbum: De hal is centraal. — Hallen ligger centralt. hal er et substantiv med bestemt artikel de: de hal. Her betegner det den centrale hal, som skiltene fører hen imod. Flertalsformen er hallen, for eksempel De hallen zijn groot. — Hallerne er store. Samlet består ytringen af bydeformen Volg, genstanden de gele borden og retningsleddet naar de centrale hal. Den betyder derfor: Følg de gule skilte mod hovedhallen. Som genbrugeligt mønster kan man sige Volg de [beskrivelse] borden naar de [bestemmelsessted].

3. Moet ik na de toegangspoortjes de roltrap nemen?

   Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?

   Moet ik

   skal jeg

   na

   efter

   toegangspoortjes

   billetsluser

   roltrap

   rulletrappe

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Moet ik står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål. moet er nutidsformen af modalverbet moeten sammen med subjektet ik; her spørger taleren, om noget er nødvendigt eller forventes. I et almindeligt udsagn står subjektet før verbet: Ik moet .... I spørgsmålet står verbet før subjektet: Moet ik ...? Eksempel: Moet ik wachten? – “Skal jeg vente?” na betyder “efter” og angiver her rækkefølgen: handlingen med rulletrappen kommer efter billetsluserne. Det er en præposition. Eksempel: na de les – “efter timen”. toegangspoortjes er flertal af toegangspoortje og betyder her billetsluser eller adgangssluser. Ordet er et sammensat substantiv med toegang (“adgang”) og poortje (“lille port”); -je markerer diminutiv, og flertallet ender her på -s. Eksempel: De toegangspoortjes zijn gesloten. – “Billetsluserne er lukkede.” roltrap er et substantiv i ental og betyder “rulletrappe”. Det bruges normalt med artiklen de: de roltrap. Eksempel: De roltrap gaat naar boven. – “Rulletrappen går op.” nemen er infinitiven af verbet nemen, “tage”. Efter modalverbet moeten står det andet verbum normalt i infinitiv: moet ... nemen. I denne sætning betyder de roltrap nemen at tage eller benytte rulletrappen; nemen betyder altså ikke her at tage en genstand med sig. Eksempel: Ik neem de bus. – “Jeg tager bussen.” Samlet består spørgsmålet af Moet ik + na de toegangspoortjes + de roltrap nemen. Det betyder: “Skal jeg tage rulletrappen efter billetslusen?” na de toegangspoortjes angiver, at rulletrappen skal tages efter billetsluserne; formuleringen angiver rækkefølge og siger ikke i sig selv præcist, hvordan man befinder sig i forhold til sluserne.

4. Neem de roltrap naar boven en ga dan naar rechts.

   Tag rulletrappen op, og drej så til højre.

   Neem

   tag

   roltrap

   rulletrappe

   naar boven

   opad

   ga

   gå

   dan

   så

   naar rechts

   til højre

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen — “at tage”. Formen bruges til en direkte instruktion til én eller flere personer; i denne sætning er den første handling at tage rulletrappen. Eksempel: Neem de bus. — “Tag bussen.” roltrap betyder “rulletrappe”. Det er et navneord med fælleskønsartiklen de: de roltrap. I sætningen er det det, man skal tage. Eksempel: De roltrap is daar. — “Rulletrappen er der.” naar boven angiver retning opad: “opad” eller “ovenpå”. naar bruges her til at vise bevægelse mod en retning, mens boven angiver den opadgående retning. Eksempel: Loop naar boven. — “Gå opad.” ga er imperativ af gaan, “at gå”. Det giver den næste direkte instruktion. Eksempel: Ga naar buiten. — “Gå udenfor.” dan betyder “så” eller “derefter” og viser rækkefølgen mellem handlingerne. Her kommer handlingen med ga efter handlingen med neem. Eksempel: Eet dan. — “Spis så.” naar rechts betyder “til højre”. Det angiver den retning, som bevægelsen skal tage. Eksempel: Ga naar rechts. — “Gå til højre.” Hele ytringen er bygget sådan: Neem de roltrap naar boven (“Tag rulletrappen opad”) + en (“og”) + ga dan naar rechts (“gå så til højre”). Den samlede betydning er derfor: “Tag rulletrappen op, og drej så til højre.”

5. Is de hoofdingang ver van hier?

   Er hovedindgangen langt herfra?

   Is

   er

   de hoofdingang

   hovedindgangen

   ver

   langt væk

   van hier

   herfra

   Uddybende forklaring

   Is er formen af zijn (“at være”) for tredje person ental. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Is ...? I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: De hoofdingang is ver van hier. — “Hovedindgangen ligger langt herfra.” de hoofdingang betyder her “hovedindgangen”. ingang er et substantiv for en indgang, mens hoofd- betyder “hoved-” eller “primær” og dermed skelner denne indgang fra andre indgange. de gør substantivgruppen bestemt; den ubestemte form er een hoofdingang. Eksempel: Waar is de hoofdingang? — “Hvor er hovedindgangen?” ver betyder her “langt væk” og beskriver afstand. Det står prædikativt efter is og får ikke en adjektivendelse i denne position. En nyttig kontrast er dichtbij (“i nærheden”). Eksempel: De halte is ver. — “Stoppestedet ligger langt væk.” van hier betyder “herfra”. van angiver udgangspunktet, og hier betyder “her”; sammen angiver de, at afstanden måles fra det sted, som hier henviser til. Eksempel: Het station is niet ver van hier. — “Stationen ligger ikke langt herfra.” Hele spørgsmålet bygges således: Is + de hoofdingang + ver van hier → “Er hovedindgangen langt herfra?” Det spørger om hovedindgangens afstand fra det aktuelle sted.

6. Het is vanaf daar een korte wandeling.

   Det er en kort gåtur derfra.

   Het is

   Det er

   vanaf daar

   derfra

   korte

   kort

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “det er”. Het er et upersonligt subjekt i denne konstruktion; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt ting. is er nutidsformen af zijn i 3. person ental. Mønstret Het is + beskrivelse kan genbruges, for eksempel: Het is dichtbij. — “Det er tæt på.” vanaf daar betyder “derfra” eller mere ordret “fra dér”. vanaf angiver startpunktet, mens daar betyder “dér”. Det kan sammenlignes med vanaf hier — “herfra”; valg af stedord afhænger af det relevante startpunkt. korte betyder “kort” og beskriver her en wandeling. Adjektivets grundform er kort. Foran dette de-ord får adjektivet endelsen -e: een korte wandeling. Det er ikke selve ordet wandeling, der bøjes som adjektiv. I en anden konstruktion kan man se kort, for eksempel De wandeling is kort. — “Gåturen er kort.” wandeling betyder “gåtur”. Det er et substantiv; verbet wandelen betyder “at gå en tur” eller “at spadsere”. Et nyttigt eksempel er: We maken een korte wandeling. — “Vi går en kort tur.” Samlet er strukturen Het is + vanaf daar + een korte wandeling: fra det angivne sted er det en kort gåtur. Hele ytringen betyder derfor: “Det er en kort gåtur derfra.”

7. Dit station is een beetje verwarrend.

   Denne station er lidt forvirrende.

   Dit

   dette

   station

   station

   is

   er

   een beetje

   lidt

   verwarrend

   forvirrende

   Uddybende forklaring

   Dit står foran station og betyder “dette” her. Det er den neutrale entalsform af det hollandske pegeord. Hollandsk bruger dit med entalsord af het-typen; med et entalsord af de-typen bruges normalt deze. Eksempel: Dit boek is interessant. – “Denne bog er interessant.” station betyder “station”. Ordet er et substantiv af het-typen: het station, og derfor passer dit til det i dit station. Flertal er stations; et eksempel er De stations zijn druk. – “Stationerne er travle.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Den bruges her, fordi dit station fungerer som subjekt: Het station is groot. – “Stationen er stor.” een beetje betyder “lidt” og dæmper graden af beskrivelsen. Her angiver det ikke et bestemt antal, men en lille grad: stationen er kun i nogen grad forvirrende. Eksempel: Ik ben een beetje moe. – “Jeg er lidt træt.” verwarrend betyder “forvirrende” i betydningen “som skaber forvirring”. Det er et beskrivende ord, dannet ud fra verbet verwarren (“at forvirre”). Det må ikke forveksles med verward (“forvirret”), som beskriver den person eller det væsen, der oplever forvirringen: De uitleg is verwarrend. – “Forklaringen er forvirrende.” Ik ben verward. – “Jeg er forvirret.” Samlet består sætningen af Dit station (“denne station”), is (“er”), een beetje (“lidt”) og verwarrend (“forvirrende”). Hele betydningen er derfor: “Denne station er lidt forvirrende.”

8. De borden zijn boven makkelijker te volgen.

   Det er lettere at følge skiltene ovenpå.

   borden

   skilte

   zijn

   er

   boven

   ovenpå

   makkelijker

   lettere

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   borden betyder her “skilte”. Det er flertal af bord; ental er bord. Formen borden kan i andre sammenhænge også betyde tallerkener eller brædder, men oversættelsen fastlægger betydningen “skilte” her. Eksempel: Ik volg de borden. — “Jeg følger skiltene.” zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) med et flertalsgrundled. Sammenlign is ved et entalsgrundled og zijn ved et flertalsgrundled. Her passer zijn til borden, som er flertal. boven betyder her “ovenpå” eller “oppe”, altså en placering højere oppe. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter borden. Eksempel: De kamers zijn boven. — “Værelserne er ovenpå.” makkelijker betyder “lettere” i sammenligning med noget andet. Det er komparativformen af adjektivet makkelijk (“let”): makkelijk → makkelijker. Eksempel: Deze route is makkelijker. — “Denne rute er lettere.” te volgen betyder “at følge”. volgen er grundformen, og te står foran infinitiven i denne konstruktion. Sammen med makkelijker danner det mønsteret makkelijker te + infinitiv: “lettere at …”. Eksempel: Het is makkelijk te volgen. — “Det er let at følge.” Samlet er De borden “skiltene”, zijn boven angiver, at de er ovenpå, og makkelijker te volgen siger, at de er lettere at følge. Hele sætningen betyder derfor, at det er lettere at følge skiltene ovenpå.