Et mistet rejsekort | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk dat ik mijn reiskaart in de trein ben kwijtgeraakt.

   Jeg tror, jeg har mistet mit rejsekort i toget.

   Ik denk

   jeg tror

   mijn

   min/mit

   reiskaart

   rejsekort

   in

   i

   trein

   tog

   kwijtgeraakt

   mistet

   Uddybende forklaring

   Ik denk betyder her “jeg tror”. denk er nutidsformen af denken for ik; andre former er fx jij denkt og wij denken. Konstruktionen Ik denk dat ... bruges til at indlede en antagelse: “Jeg tror, at ...”. Efter dat står verballeddet i denne sætning til sidst: dat ik ... ben kwijtgeraakt. mijn betyder “mit” foran reiskaart. Det er et possessivt ord, der viser, hvem noget tilhører. Formen mijn bruges her foran et entalsord; den ændres ikke efter dansk køn på den måde, som “min/mit” gør. reiskaart betyder “rejsekort”. Det er et sammensat substantiv: reis betyder “rejse”, og kaart betyder “kort”. Som helhed betegner ordet det kort, der bruges til rejser. Eksempel: Ik heb een reiskaart. — “Jeg har et rejsekort.” in betyder “i” og indleder her en angivelse af sted. Sammen med de trein bliver betydningen “i toget”. trein betyder “tog” og er et substantiv. Eksempel: De trein komt aan. — “Toget ankommer.” kwijtgeraakt betyder her “mistet”. Det er perfektum participium af kwijtraken, “at miste”; den fulde form i sætningen er ben kwijtgeraakt. Kwijtraken bruges om at komme til ikke længere at have noget, ofte fordi man ikke ved, hvor det er blevet af. I perfektum bruges her zijn: ik ben kwijtgeraakt — “jeg har mistet”. Det må ikke forveksles med verliezen, som også betyder “at miste”, men er et andet verbum med participiet verloren. Hele sætningen bygges sådan: Ik denk (“jeg tror”) + dat (“at”) + ik mijn reiskaart in de trein ben kwijtgeraakt (“jeg har mistet mit rejsekort i toget”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg tror, jeg har mistet mit rejsekort i toget.”

2. Je moet naar het loket voor gevonden voorwerpen gaan.

   Du bør gå til hittegodskontoret.

   Je moet

   du bør

   naar

   til

   loket

   skranke

   gevonden voorwerpen

   hittegods

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Je moet betyder her, at du bør eller er nødt til at gøre noget. moet er nutidsformen af moeten med je; den bruges som modalverbum og står sammen med infinitiven gaan. Mønstret er je moet + infinitiv: Je moet wachten. = Du skal vente. naar angiver retning mod et sted og kan ofte oversættes med “til”. Det adskiller sig fra in, som angiver, at man befinder sig inde i noget, ikke selve bevægelsen hen imod det. loket betyder en skranke eller ekspeditionsluge, hvor man henvender sig for at få hjælp eller ordne noget. Flertalsformen er loketten. gevonden voorwerpen er den faste betegnelse for hittegods, altså ting som er blevet fundet, efter at nogen har mistet dem. gevonden er perfektum participium af vinden og betyder her “fundet”; voorwerpen er flertal af voorwerp (“genstand”). Sammen fungerer ordene som en betegnelse for en hittegodsskranke eller -afdeling. gaan betyder “gå” eller, som her, at bevæge sig til et sted. Det er infinitiven efter modalverbet moet. En anden nyttig form er gaat: Zij gaat naar het loket. = Hun går til skranken. Hele sætningen bygges sådan op: Je moet angiver nødvendigheden eller rådet, naar het loket voor gevonden voorwerpen angiver destinationen, og gaan angiver handlingen. Den samlede betydning er: “Du bør gå til hittegodskontoret.”

3. Kunnen ze de kaart blokkeren?

   Kan de blokere kortet?

   Kunnen ze

   kan de …?

   kaart

   kort

   blokkeren

   blokere

   Uddybende forklaring

   Kunnen ze betyder her “kan de …?” og består af kunnen + ze. kunnen er infinitiven af modalverbet kunnen (“at kunne”), men er også den nutidsform, der bruges med et flertalssubjekt. I et ja/nej-spørgsmål står den finitte verbumsform først: Kunnen ze ...?. ze er her subjektet “de” i flertal, sådan som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan det samme lille ord også være en ubetonet form af “hun”, men den betydning gælder ikke her. Det er ikke et høfligt “De”; hollandsk bruger normalt u til det høflige pronomen. kaart betyder “kort” i den konkrete betydning her. Det er et navneord; ental er kaart, og flertal er kaarten. Sammen med den bestemte artikel de bliver de kaart til “kortet”. blokkeren betyder “at blokere”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kunnen: kunnen ... blokkeren = “kan ... blokere”. Det samme mønster ses for eksempel i Ze kunnen helpen = “De kan hjælpe”. Samlet er strukturen Kunnen + subjekt ze + objekt de kaart + infinitiv blokkeren. Den giver spørgsmålet “Kan de blokere kortet?”.

4. Ze kunnen je helpen een formulier in te vullen om de kaart te blokkeren.

   De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at blokere det.

   Ze kunnen

   de kan

   je

   dig

   helpen

   hjælpe

   formulier

   formular

   in te vullen

   udfylde

   kaart

   kort

   om … te blokkeren

   for at blokere

   Uddybende forklaring

   Ze kunnen: ze betyder her “de” og er subjektet. I sammenhængen er det de personer, der omtales i det foregående spørgsmål. Kunnen er infinitivformen af kunnen og står efter ze; som modalverbum betyder det her “kan” og står sammen med en efterfølgende infinitiv uden te. Mønsteret er ze kunnen + infinitiv: “de kan + udsagnsverbets infinitiv”. je: je er objektsformen med betydningen “dig” i denne sætning. Den samme form bruges også som uformelt subjektpronomen med betydningen “du”; funktionen afhænger af dens plads og forholdet til verbet. Her er je den person, som får hjælp. helpen: helpen er infinitiv af helpen, “at hjælpe”. Efter kunnen står verbet i infinitiv: kunnen helpen betyder “kan hjælpe”. Et genbrugeligt eksempel er Ik kan je helpen — “Jeg kan hjælpe dig.” formulier: formulier er et navneord med betydningen “formular”. I een formulier er een en ubestemt artikel; den gør ikke i sig selv et bestemt antal til en del af udsagnet. Et eksempel er Ik vul een formulier in — “Jeg udfylder en formular.” in te vullen: invullen er grundformen og betyder “udfylde”. Det er et delbart verbum: i en te-infinitiv står forstavelsen adskilt som in te vullen. Her er det den handling, som hjælpen gælder: at udfylde formularen. I nutid kan det for eksempel hedde Ik vul het formulier in — “Jeg udfylder formularen.” kaart: kaart er et navneord med betydningen “kort”. Her bliver det bestemt af de i den fulde tekst: de kaart, “kortet”. Eksemplet Waar is de kaart? betyder “Hvor er kortet?”; hvilken slags kort der menes, følger af konteksten og er ikke bestemt af ordet alene. om … te blokkeren: Dette er en infinitivkonstruktion, der angiver formål: om ... te blokkeren betyder “for at blokere”. blokkeren er infinitiv af blokkeren; om står først i formålsleddet, mens te står lige før infinitiven. Et eksempel er Ik bel om de kaart te blokkeren — “Jeg ringer for at blokere kortet.” Samlet bygges sætningen sådan: Ze kunnen angiver, at de pågældende personer kan gøre noget, je helpen angiver, at de hjælper dig, og een formulier in te vullen angiver, hvad hjælpen består i. Til sidst angiver om de kaart te blokkeren formålet med at udfylde formularen. Den samlede betydning er: “De kan hjælpe dig med at udfylde en formular for at blokere det.”

5. Ik heb mijn accountgegevens bij me.

   Jeg har mine kontooplysninger med mig.

   Ik

   jeg

   heb

   har

   mijn

   mine

   accountgegevens

   kontooplysninger

   bij me

   med mig

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: "jeg". Det angiver den talende som subjekt. Et nyttigt kontrastpar er ik (jeg) og jij/je (du). heb er nutidsformen af hebben (at have) for første person ental: ik heb. Formen bruges her til at udtrykke, at taleren har noget hos sig. Sammenlign ik heb (jeg har) med hij heeft (han har); verbet ændrer form efter subjektet. mijn er et possessivt ord med betydningen "min/mine". Det viser, at oplysningerne tilhører eller er knyttet til taleren. Mijn ændres ikke efter ental eller flertal i den almindelige brug, så det kan stå foran både et entalsord og et flertalsord. accountgegevens er et sammensat navneord, der betyder "kontooplysninger". Det står i flertal; entalsformen accountgegeven betyder "kontooplysning". I sammensatte nederlandske ord står det mest specifikke led normalt sidst: gegevens betyder "oplysninger", mens account angiver, hvilken slags oplysninger der er tale om. bij me betyder her "med mig" eller mere konkret "hos mig/på min person". bij kan bruges til at angive, at noget befinder sig hos en person, og me er den tryksvage form af mij (mig). I denne faste kombination bruges bij me til at sige, at taleren har noget med sig. Et eksempel er: Heb je je paspoort bij je? — "Har du dit pas med dig?" Samlet består udsagnet af subjektet Ik, verbet heb, det possessive mijn, navneordet accountgegevens og placeringen bij me: "Jeg har mine konto­oplysninger med mig." Det er en nutidsbeskrivelse af, at taleren har oplysningerne til rådighed hos sig.

6. Die informatie zal het personeel helpen.

   De oplysninger vil hjælpe personalet.

   Die

   den/det/de dér

   informatie

   oplysninger

   zal

   vil

   helpen

   hjælpe

   personeel

   personale

   Uddybende forklaring

   Die er her et påpegende ord foran informatie: “den/det/de dér”. Det er ikke det almindelige bestemte kendeord; det almindelige kendeord er de eller het. Die bruges med entalsord, der har de, og med flertal. Eksempel: Die informatie is nuttig. — “De oplysninger dér er nyttige.” informatie betyder her “information” eller “oplysninger”. Det er et entalsord og en massebetegnelse, så formen angiver ikke nødvendigvis én enkelt oplysning. Det er et de-ord: de informatie. Eksempel: Ik heb informatie nodig. — “Jeg har brug for oplysninger.” zal er her 3. person ental af zullen. Sammen med infinitiven helpen udtrykker det en fremtidig eller forventet handling: “vil hjælpe”. I flertal bruges normalt zullen: De gegevens zullen helpen. — “Oplysningerne vil hjælpe.” helpen er infinitiven “at hjælpe”. Efter zal står den i grundform uden te: zal helpen. Eksempel: Deze kaart helpt mij. — “Dette kort hjælper mig.” I nutid er formerne for eksempel ik help og zij helpt. personeel betyder “personale” eller “medarbejderstab”. Det er et het-ord og bruges her som et entalsord, selv om det betegner flere personer; derfor hedder det het personeel. Eksempel: Het personeel werkt vandaag. — “Personalet arbejder i dag.” Hele sætningen bygges sådan: Die informatie er subjektet, zal markerer den fremtidige eller forventede handling, helpen er handlingen, og het personeel er den gruppe, der modtager hjælpen. Derfor betyder Die informatie zal het personeel helpen. “De oplysninger vil hjælpe personalet.”

7. Dan vraag ik of ik een nieuwe kaart moet krijgen.

   Så vil jeg spørge, om jeg bør få et nyt kort.

   Dan

   så / derefter

   vraag

   spørger

   ik

   jeg

   of

   om

   nieuwe

   ny

   kaart

   kort

   moet

   skal / bør

   krijgen

   få

   Uddybende forklaring

   Dan står først og betyder her »så« eller »derefter«: det knytter udsagnet til det tidligere forløb uden selv at angive, hvor lang tid der går. vraag er nutidsformen af vragen (at spørge). Formen vraag bruges med ik: ik vraag = »jeg spørger«. Verbet kan også bruges om at bede om noget, men her betyder det at spørge. Eksempel: Ik vraag het aan de medewerker. = »Jeg spørger medarbejderen om det.« ik er førstepersons entalspronomenet »jeg« og er subjektet for vraag. Det er altså den talende, der udfører spørgsmålet. Sammen danner Dan vraag ik et mønster, hvor et tids- eller rækkefølgeled står først: Dan vraag ik .... Når Dan står først på denne måde, kommer det finitte verbum vraag før subjektet ik. Det ændrer ikke, hvem der spørger. of indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og svarer til »om«. Det er ikke et direkte spørgsmål, men noget, som ik vraag spørger om: Ik vraag of ... = »Jeg spørger, om ...«. Eksempel: Ik weet niet of zij komt. = »Jeg ved ikke, om hun kommer.« nieuwe er formen af adjektivet nieuw (ny) foran substantivet kaart. I een nieuwe kaart får adjektivet endelsen -e; kaart er et de-ord: de kaart. Den form, der bøjes, er altså adjektivet nieuwe, ikke substantivet kaart. kaart betyder her »kort«, altså et kort, som man kan få udstedt eller modtage. Substantivet har grundformen kaart og bruges med artiklen de: de kaart. moet er modalverbet moeten i nutid med ik. Det udtrykker her, hvad den talende bør eller skal gøre ifølge situationen; den faste oversættelse gengiver det som »bør«. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Ik moet wachten. = »Jeg skal vente.« krijgen er infinitiven af krijgen og betyder her »at få« eller »at modtage«. Den står efter moet, fordi moeten er modalverbet: ik moet krijgen = »jeg skal/bør få«. I andre sammenhænge kan krijgen også beskrive, at man får noget på anden måde, men her er meningen at få et kort. Hele opbygningen er Dan vraag ik + of + ik ... moet krijgen. Den første del betyder »Så spørger jeg«, og den indirekte sætning betyder »om jeg bør få et nyt kort«. Den fulde betydning er derfor: »Så vil jeg spørge, om jeg bør få et nyt kort.«

8. Vraag het eerst, want misschien heeft iemand de kaart ingeleverd.

   Spørg først, for måske har nogen afleveret det.

   Vraag

   spørg

   het

   det

   eerst

   først

   want

   for

   misschien

   måske

   heeft iemand

   har nogen

   kaart

   kort

   ingeleverd

   afleveret

   Uddybende forklaring

   Vraag står først og er imperativ af vragen (“at spørge”). Det er den form, man bruger til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet behøver ikke stå med. Eksempel: Vraag het aan haar. = “Spørg hende.” het er her objektpronomenet “det” og henviser i den faste oversættelse til det, der skal spørges om eller undersøges. Det er ikke den bestemte artikel i denne brug. Eksempel: Ik weet het niet. = “Jeg ved det ikke.” eerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: spørg før den anden relevante handling eller beslutning. Det kan også stå i andre placeringer, for eksempel Eerst vraag ik het. = “Først spørger jeg om det.” want indleder en begrundelse og svarer her til “for” eller “fordi” i betydningen “grunden er, at …”. Efter want står en hovedsætningsagtig ordrækkefølge. Det adskiller sig fra omdat, som normalt indleder en ledsætning med verbet sidst. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger, at noget muligvis er sket, ikke at det er sikkert. Når misschien står først i den følgende hovedsætning, kommer verbet før subjektet: misschien heeft iemand …. heeft iemand består af heeft, nutidsformen af hebben for tredje person ental, og iemand, “nogen”. Her kommer verbet før subjektet, fordi misschien står forrest i hovedsætningen. Iemand er ental grammatisk, selv om det kan betegne en ubestemt person. Sammenlign: Iemand heeft gebeld. = “Nogen har ringet.” kaart betyder “kort”. Den bestemte form er de kaart; i den faste sætning er kortet allerede gjort bestemt af de. I den foregående kontekst er der også tale om et kort, men ordet kaart betyder ikke i sig selv et bestemt kort eller en bestemt type kort. ingeleverd er perfektum participium af det adskillelige verbum inleveren, “at aflevere” eller “at indlevere”. I perfektum bruges det sammen med hebben: iemand heeft de kaart ingeleverd = “nogen har afleveret kortet”. Præfikset in- bliver stående samlet i participiet: inleveren → ingeleverd; det må ikke analyseres som en form af et andet verbum. Eksempel: Zij heeft het formulier ingeleverd. = “Hun har afleveret formularen.” Hele sætningen samles sådan: Vraag het eerst betyder “Spørg først om det”. want indleder forklaringen, og misschien heeft iemand de kaart ingeleverd betyder “for måske har nogen afleveret kortet/det”. Den samlede betydning er derfor: “Spørg først, for måske har nogen afleveret det.”