Indtjekning på et hotel | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb hier een reservering voor een kamer.

   Jeg har en reservation på et værelse her.

   Ik heb

   Jeg har

   hier

   her

   een reservering

   en reservation

   voor

   til/for

   een kamer

   et værelse

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. ik er 1. persons entalspronomen: “jeg”. heb er nutidsformen af verbet hebben (“at have”) sammen med ik; andre former er for eksempel jij hebt og hij/zij heeft. Eksempel: Ik heb een ticket. — “Jeg har en billet.” hier betyder “her” og angiver stedet i den aktuelle situation. Eksempel: Ik woon hier. — “Jeg bor her.” een reservering betyder “en reservation”. reservering er et navneord; een er den ubestemte artikel, som ikke i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik heb een reservering. — “Jeg har en reservation.” voor betyder her “på” i betydningen en reservation til eller knyttet til noget. Det efterfølgende led angiver, hvad reservationen gælder: voor een kamer — “på et værelse” eller mere direkte “til et værelse”. Den præpositionelle konstruktion kan genbruges, for eksempel een reservering voor een tafel — “en reservation på et bord”. een kamer betyder “et værelse”. kamer er et navneord, og een er den ubestemte artikel foran det. Eksempel: De kamer is groot. — “Værelset er stort.” Samlet består sætningen af Ik heb (“jeg har”), hier (“her”), een reservering (“en reservation”) og voor een kamer (“på/til et værelse”). Den samlede betydning er: “Jeg har en reservation på et værelse her.”

2. Mag ik uw paspoort zien, alstublieft?

   Må jeg se dit pas, tak?

   Mag ik

   Må jeg

   uw

   dit/Deres

   paspoort

   pas

   zien

   se

   alstublieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her en høflig anmodning om tilladelse: »Må jeg ...?« Formen mag er nutid, 1. person ental, af verbet mogen (at måtte). I et almindeligt udsagn står man fx med ik mag; i dette spørgsmål står verbet før subjektet: mag ik. Eksempel: Mag ik binnenkomen? — »Må jeg komme ind?« uw er det formelle eller høflige possessive ord for »din/Deres« ved tiltale til én person. Det angiver ejeren, mens det efterfølgende substantiv angiver det ejede; uw ændres ikke efter køn eller tal på det ejede substantiv. Eksempel: uw naam — »dit/Deres navn«. paspoort betyder »pas«. Det er et substantiv; den bestemte form er het paspoort, og flertallet er paspoorten. I denne sætning er paspoort det, som taleren beder om at få se. zien betyder »se« og står her i infinitiv efter modalverbet mogen: mag ... zien — »må ... se«. Efter andre subjekter ændres modalverbet, mens infinitiven kan blive stående: Mag zij uw paspoort zien? — »Må hun se dit/Deres pas?« alstublieft er en høflig måde at sige »tak« eller »vær venlig« på, især i en anmodning. Det gør ikke selve tilladelsesspørgsmålet grammatisk nødvendigt, men markerer høflighed. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Mag ik + uw paspoort + zien + alstublieft — »Må jeg se dit pas, tak?« Det er en høflig forespørgsel om at få lov til at se den anden persons pas.

3. Hier is het. Ik heb het bij de hand.

   Her er det. Jeg har det klar.

   Hier

   her

   is

   er

   het

   det

   Ik

   jeg

   heb

   har

   bij de hand

   klar

   Uddybende forklaring

   Hier betyder «her» og angiver sted. Når et sted står først, kan nederlandsk sætte verbet foran subjektet: Hier is het svarer til «Her er det». Et genanvendeligt mønster er Hier is ... («Her er ...»). is er nutidsformen af zijn («at være») i 3. person ental. I denne sætning beskriver den, at noget befinder sig her. Eksempel: Hier is uw paspoort. — «Her er Deres pas.» het er her et selvstændigt pronomen med betydningen «det», ikke en artikel foran et navneord. Det står som subjekt efter verbet i den omvendte ordfølge i første sætning og som objekt efter heb i den anden. I den givne situation peger det på det, der tales om i forbindelse med passet. Ik betyder «jeg». Det er subjektet i anden sætning. Sammen med verbet får man det almindelige mønster Ik heb ... («Jeg har ...»). heb er 1. person ental i nutid af hebben («at have»): ik heb, men hij/zij heeft. Eksempel: Ik heb uw paspoort. — «Jeg har Deres pas.» bij de hand er en fast vending, der betyder, at noget er let tilgængeligt eller klar til brug. Den skal ikke her forstås som en bogstavelig placering «ved hånden» alene. Eksempel: Ik heb mijn pen bij de hand. — «Jeg har min pen klar.» Samlet består udsagnet af to korte meddelelser: Hier is het («Her er det») og Ik heb het bij de hand («Jeg har det klar»). I den afgrænsede situation handler het om det efterspurgte pas, og taleren siger først, hvor det er, og derefter at det er tilgængeligt.

4. Kunt u hier ondertekenen?

   Kan du skrive under her?

   Kunt u

   kan du

   hier

   her

   ondertekenen

   skrive under

   Uddybende forklaring

   Kunt u er en høflig spørgeform på nederlandsk. kunt er formen af kunnen (”kunne”) med u; i denne konstruktion står verbet foran subjektet, fordi det er et spørgsmål. u er den høflige eller formelle andenpersonform. Her svarer den, som angivet i oversættelsen, til ”du”. Sammen med en infinitiv giver kunt u mønstret ”kan du ...?”. Et eksempel er Kunt u wachten? — ”Kan du vente?” hier er et stedadverbium med betydningen ”her”. Det angiver stedet for handlingen. Et genanvendeligt eksempel er Leg het hier. — ”Læg det her.” ondertekenen er infinitiven ”skrive under” eller ”underskrive”. Verbet bruges om at sætte sin underskrift på et dokument eller en formular. ondertekenen skal læres som det samlede verbum; dets datidsform er ondertekende, og perfektum dannes med heeft ondertekend. Et eksempel er Ik onderteken het formulier. — ”Jeg underskriver formularen.” Tilsammen danner Kunt u et høfligt spørgsmål, hier angiver stedet, og ondertekenen angiver handlingen: ”Kan du skrive under her?” Spørgsmålet beder den tiltalte person om at underskrive på det angivne sted.

5. Heeft u ook mijn handtekening op dit formulier nodig?

   Har du også brug for min underskrift på denne formular?

   Heeft u

   har du?

   ook

   også

   mijn

   min

   handtekening

   underskrift

   op

   på

   dit

   denne

   formulier

   formular

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Heeft u står først i et ja-nej-spørgsmål. Heeft er en bøjet form af hebben og bruges her sammen med det høflige hollandske pronomen u; rækkefølgen med verbet før subjektet markerer spørgsmålet. I den fulde konstruktion heeft u ... nodig? betyder det “har du brug for ...?” i den faste oversættelse. U kan bruges til én eller flere personer, der tiltales høfligt. Ook betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er relevant. Det er et adverbium og bøjes ikke. Mijn betyder “min” og viser, at underskriften tilhører taleren. Det står foran substantivet og har samme form i denne brug, uanset substantivets køn eller tal. Handtekening betyder “underskrift” og er et substantiv. Eksempel: Mijn handtekening staat hier. — “Min underskrift står her.” Op betyder her “på” og angiver placeringen på formularen. Eksempel: De naam staat op het formulier. — “Navnet står på formularen.” Dit betyder “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord til et entalsord af typen het i den nærværende betydning. Formulier er et sådant intetkønsord, derfor dit formulier. Ved et entalsord med de og ved flertal bruges normalt deze, for eksempel deze handtekening — “denne underskrift”. Formulier betyder “formular” og er et intetkønsord: het formulier. Flertalsformen er formulieren: de formulieren — “formularerne”. Nodig betyder her “nødvendig”, men sammen med hebben indgår det i den genbrugelige konstruktion nodig hebben, “have brug for”. Eksempel: Heb je hulp nodig? — “Har du brug for hjælp?” Samlet danner Heeft u + ook + mijn handtekening + op dit formulier + nodig? spørgsmålet, om den høfligt tiltalte person også har brug for talerens underskrift på denne formular. Det svarer til den faste oversættelse: “Har du også brug for min underskrift på denne formular?”

6. Onderaan dit formulier is prima.

   Det er fint nederst på denne formular.

   Onderaan

   nederst

   dit

   denne

   formulier

   formular

   prima

   fint

   Uddybende forklaring

   Onderaan betyder her “nederst” eller “i bunden” og angiver et sted. Det er ikke et stedord; her fungerer det som en stedangivelse i udtrykket onderaan dit formulier. Et genbrugeligt eksempel er: Onderaan de pagina staat een naam. — “Nederst på siden står der et navn.” dit betyder “denne” her og står foran formulier. Denne form bruges med et entalsord i den nederlandske het-gruppe. Med et entalsord i de-gruppen bruges normalt deze, og deze bruges også ved flertal: deze brief — “dette brev”; dit document — “dette dokument”. formulier betyder “formular”. Det er et entalsord i het-gruppen: het formulier. Derfor passer demonstrativet dit i dit formulier. Et eksempel er: Ik vul het formulier in. — “Jeg udfylder formularen.” prima betyder her “fint” eller “i orden”. Det udtrykker, at noget vurderes positivt eller acceptabelt. I is prima betyder det “er fint”. Det kan også bruges i en hel sætning: Dat is prima. — “Det er fint.” Samlet består udsagnet af stedangivelsen Onderaan dit formulier — “nederst på denne formular” — og vurderingen is prima — “er fint”. Hele betydningen er: “Det er fint nederst på denne formular.”

7. Waar wordt het ontbijt morgenochtend geserveerd?

   Hvor serveres morgenmaden i morgen tidlig?

   Waar

   hvor

   het ontbijt

   morgenmaden

   morgenochtend

   i morgen tidlig

   wordt … geserveerd

   serveres

   Uddybende forklaring

   Waar spørger efter et sted eller en placering. Det kan bruges i mange genanvendelige spørgsmål, for eksempel: Waar woon je? — “Hvor bor du?” Det er selve spørgsmålsordet; den konkrete placering fremgår ikke af denne sætning. het ontbijt betyder her “morgenmaden”. Ontbijt er et navneord med bestemt artikel het; uden bestemthed kan man sige een ontbijt, hvis det passer til betydningen. Et nyttigt eksempel er: Het ontbijt begint om zeven uur. — “Morgenmaden begynder klokken syv.” morgenochtend er et tidsadverbium, der betyder “i morgen tidlig”. Det er et sammensat ord af morgen og ochtend, men i denne form skrives det samlet. Et eksempel er: Ik vertrek morgenochtend. — “Jeg tager af sted i morgen tidlig.” wordt geserveerd danner her en passiv konstruktion: “serveres”. Wordt er nutidsformen af worden for et entalssubjekt, og geserveerd er perfektum participium af serveren. Subjektet er het ontbijt, som behandles som ental. Ved flertal bruges normalt worden, for eksempel: De maaltijden worden geserveerd. — “Måltiderne serveres.” I passiven er det, der modtager handlingen, gjort til sætningens subjekt; den, der serverer, nævnes ikke her. Samlet følger sætningen mønstret Waar + wordt + [subjekt] + [participium] + [tid]. Spørgsmålsordet spørger efter stedet, het ontbijt er det, der serveres, wordt geserveerd siger, at serveringen foregår i passiv nutid, og morgenochtend angiver tidspunktet. Derfor betyder hele sætningen: “Hvor serveres morgenmaden i morgen tidlig?”

8. In de eetzaal vlak bij de receptie.

   I spisestuen tæt på receptionen.

   eetzaal

   spisesal

   vlak bij

   tæt på; lige ved

   receptie

   reception

   Uddybende forklaring

   eetzaal betyder her “spisesal”. Det er et sammensat nederlandsk navneord: eet hænger sammen med at spise, og zaal betyder sal eller lokale. Det nyttige mønster er de eetzaal med bestemt artikel de. Eksempel: De eetzaal is groot. — “Spisesalen er stor.” vlak bij betyder “tæt på” eller “lige ved”. Det er en fast præpositionsforbindelse, hvor vlak forstærker nærheden; den beskriver placering og ikke bevægelse. Eksempel: Het hotel is vlak bij het station. — “Hotellet ligger tæt på stationen.” receptie betyder “reception”. Det er et navneord, og den bestemte form er de receptie. Eksempel: Ik wacht bij de receptie. — “Jeg venter ved receptionen.” In de betyder “i den/det” og indleder her en stedsangivelse. in er præpositionen for at være inde i et område eller lokale, og de er den bestemte artikel, som passer til eetzaal i de eetzaal. I nederlandsk bruges de med dette navneord; det følger altså ikke blot af, at der er tale om ét lokale. Samlet er In de eetzaal vlak bij de receptie. en kort stedsangivelse: “I spisesalen tæt på receptionen.” In de eetzaal angiver hovedstedet, mens vlak bij de receptie præciserer, hvor spisesalen ligger. Sætningen er en frase snarere end en fuldstændig sætning med udsagnsord og kan derfor bruges som svar på et spørgsmål om, hvor noget foregår.