At flytte en aftale | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik moet mijn afspraak naar een andere dag verzetten.

   Jeg skal flytte min aftale til en anden dag.

   Ik moet

   jeg skal

   afspraak

   aftale

   naar

   til

   andere

   anden

   dag

   dag

   verzetten

   flytte

   Uddybende forklaring

   Ik moet består af pronomenet ik (jeg) og den bøjede form moet af verbet moeten (skal/må være nødt til). Her udtrykker konstruktionen nødvendighed: taleren skal gøre noget. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik moet werken. — Jeg skal arbejde. afspraak betyder her en aftale, for eksempel en aftale med en person eller en fastlagt tid. Det er et de-ord: de afspraak; flertal er afspraken. En nyttig fast forbindelse er een afspraak maken — at lave en aftale. mijn afspraak betyder min aftale; mijn angiver ejerskab og ændrer ikke form efter ental eller flertal. naar angiver her den destination eller ændring, som aftalen flyttes til. Mønstret iets naar ... verzetten kan bruges, når noget flyttes til et andet tidspunkt eller sted. Det adskiller sig fra in, som typisk angiver, hvor noget befinder sig, uden nødvendigvis at fremhæve en ændring. andere er bøjningsformen af adjektivet ander (anden/andet, en anden). I een andere dag står formen andere, fordi dag er et fælles køn-ord i ental med en bestemt adjektivform i denne konstruktion. Sammenlign een ander boek — en anden bog — med andere dagen — andre dage. Formen afhænger altså af substantivets type og konstruktionen, ikke kun af betydningen “anden”. dag betyder dag. Det er et de-ord: de dag; flertal er dagen. I denne sætning er det den dag, som aftalen skal flyttes til, men selve datoen eller ugedagen er ikke angivet. verzetten betyder her at flytte eller omplanlægge en aftale. Det er infinitiven af verzetten; i nutid hedder det for eksempel Ik verzet de afspraak. — Jeg flytter aftalen. Efter moet bliver infinitiven stående til sidst, så man får moet ... verzetten. Samlet er strukturen Ik moet + mijn afspraak + naar een andere dag + verzetten: taleren skal flytte sin aftale til en anden dag. een er her en ubestemt artikel og udtrykker ikke i sig selv et tal, mens andere dag præciserer, at dagen skal være forskellig fra den oprindelige.

2. Ik kan de agenda voor je bekijken.

   Jeg kan tjekke kalenderen for dig.

   Ik kan

   jeg kan

   agenda

   kalender; dagsorden

   voor je

   for dig

   bekijken

   tjekke; se på

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. Ik er første persons entalspronomen, og kan er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) for ik; den samme form bruges også med jij/je i et almindeligt udsagn, mens andre personer kan have andre former. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. agenda betyder her “kalender”, altså en kalender eller plan over aftaler. Det er et navneord med den bestemte artikel de: de agenda. I andre sammenhænge kan agenda også betyde en dagsorden, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er kalender. voor je betyder “for dig”. voor er præpositionen “for”, og je er den korte, normalt tryksvage form af “dig” som objekt efter præpositionen. Sammenlign voor mij = “for mig” og voor jou = “for dig” med mere tryk på personen. Her angiver udtrykket, hvem handlingen er til gavn for. bekijken betyder “at tjekke” eller “at se på”. Det er infinitiven, som står efter kan; en nutidsform uden modalverbum er for eksempel Ik bekijk de agenda = “Jeg tjekker kalenderen”. Det nyttige mønster er derfor kunnen + infinitiv, ikke en bøjet verbform efter kan. Samlet bliver mønsteret Ik kan + [objekt] + voor je + infinitiv: Ik kan de agenda voor je bekijken. betyder “Jeg kan tjekke kalenderen for dig.” de markerer her det bestemte navneordsled de agenda, mens voor je angiver, hvem tjekket udføres for.

3. Is er later deze week nog iets?

   Er der noget senere på ugen?

   Is er

   er der

   later deze week

   senere på ugen

   nog iets

   noget yderligere

   Uddybende forklaring

   Is er er begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er til rådighed. is er 3. person ental af zijn (»at være«). er er her det hollandske eksistensled, som bruges i konstruktionen svarende til dansk »der er«; det er ikke et almindeligt stedord med en bestemt person eller ting som referent. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Is er ...? Eksempel: Is er koffie? – »Er der kaffe?« later deze week betyder »senere på ugen«. later er komparativformen af laat (»sen«) og bruges her om et senere tidspunkt; den sammenligner ikke personer. deze betyder »denne« og står sammen med substantivet week (»uge«). Eksempel: Ik bel je later deze week. – »Jeg ringer til dig senere på ugen.« nog iets betyder her »noget yderligere« eller »noget mere«. nog kan i denne sammenhæng betyde »endnu« eller »yderligere«, og iets er det ubestemte stedord »noget«. iets henviser ikke i sig selv til en bestemt genstand. Eksempel: Wil je nog iets? – »Vil du have noget mere?« Samlet består ytringen af spørgsmålsrammen Is er, tidspunktet later deze week og det, der spørges efter, nog iets: »Er der noget senere på ugen?« Den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede betydning: der spørges, om der findes noget yderligere på et tidspunkt senere i denne uge. I den givne samtalekontekst kan det forstås som en yderligere mulighed eller tid i kalenderen, men selve ytringen specificerer ikke nærmere, hvad »noget« er.

4. Er is later deze week 's middags een plek vrij.

   Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.

   Er is

   der er

   later

   senere

   deze

   denne

   week

   uge

   's middags

   om eftermiddagen

   plek

   sted eller plads

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Er is betyder her, at der findes eller er tilgængelig en mulighed. is er nutidsformen af zijn (at være) i ental; er fungerer som eksistensmarkør og er ikke selv den konkrete deltager. Ved flertal bruges normalt er zijn, for eksempel: Er zijn morgen twee plaatsen vrij. — “Der er to ledige pladser i morgen.” later betyder “senere” og kan placeres foran en tidsangivelse: later deze week — “senere på ugen”. Det handler her om et senere tidspunkt end det nuværende, ikke om en sammenligning af personer eller ting. deze betyder “denne” og står her sammen med week. Formen bruges både med ental af fælleskønsord og med flertal: deze week — “denne uge” og deze weken — “disse uger”. I ental af intetkønsord bruges normalt dit, ikke deze; sammenlign dit jaar — “dette år”. week betyder “uge”. Sammen danner deze week tidsudtrykket “denne uge”. 's middags er et fast tidsudtryk, der betyder “om eftermiddagen”. Apostroffen og s er en del af den faste skrivemåde. Det fungerer som en tidsangivelse, for eksempel: Ik werk 's middags. — “Jeg arbejder om eftermiddagen.” plek betyder grundlæggende “sted” eller “plads”. I denne sammenhæng henviser det, sammen med vrij og den givne oversættelse, til en ledig tid eller aftaleplads. Ordet betyder ikke i sig selv “ledig tid”. Et andet eksempel er Er is een plek aan tafel. — “Der er en plads ved bordet.” vrij betyder her “ledig” eller “tilgængelig”. Det er et adjektiv, som står efter is og beskriver plek: een plek vrij angiver, at pladsen eller tiden er ledig. Den samme form kan også betyde “fri” i andre sammenhænge, men her handler den om tilgængelighed. For eksempel: De kamer is vrij. — “Værelset er ledigt.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Er is introducerer noget, der er tilgængeligt; later deze week angiver tidspunktet; 's middags præciserer tidspunktet til eftermiddagen; og een plek vrij angiver, at der er en ledig tid. Den samlede betydning er derfor: “Der er en ledig tid om eftermiddagen senere på ugen.”

5. Dat komt mij goed uit.

   Det passer mig.

   Dat

   det

   komt … goed … uit

   passer godt

   mij

   mig

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det “det”. Den præcise referent fremgår ikke alene af dette ord, så forklaringen bør ikke fastslå mere end den støttede henvisning til “det”. Dit og dat er blandt de former, der blandt andet kan markere nærhed og afstand; formen hænger også sammen med grammatisk køn og tal, så dat bruges ikke som en universel form for alle henvisninger. komt goed uit hører sammen med det adskillelige verbum uitkomen og betyder her “passer godt” eller “er belejligt”. I nutid er komt tredje person ental af komen i dette verbum, fordi subjektet dat er tredje person ental; partiklen uit står senere i sætningen. Goed bruges her til at angive, at noget passer på en fordelagtig måde. Eksempel: Dat komt goed uit. — “Det passer godt.” Mij er den betonede form af det personlige pronomen ik: ik bruges som subjekt, mens mij blandt andet bruges som objekt eller efter en præposition. Her angiver mij den person, som noget passer for. Den ub betonede form me er også almindelig i daglig nederlandsk; mij kan fremhæve personen mere. Eksempel: Ze helpt mij. — “Hun hjælper mig.” Samlet består ytringen af Dat — “det” — og komt mij goed uit — “passer mig godt”. Hele betydningen er derfor: “Det passer mig.”

6. Ik kan die middag komen.

   Jeg kan komme den eftermiddag.

   Ik kan

   jeg kan

   die

   den

   middag

   eftermiddag

   komen

   komme

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen (“at kunne”). Kan står sammen med et andet verbum for at udtrykke mulighed eller evne; her udtrykker det, at taleren har mulighed for at komme. Eksempel: Ik kan morgen komen. — “Jeg kan komme i morgen.” die betyder her “den” og står foran middag. Det er et påpegende ord, der i denne brug markerer et bestemt substantiv. Die bruges med entalssubstantiver af de-typen og også med flertal; den tilsvarende form med et entalssubstantiv af het-typen er dat. Eksempel: die dag — “den dag”. middag betyder “eftermiddag”. Det er et substantiv med de-ord: de middag. I sammensætningen deze middag betyder ordgruppen “denne eftermiddag”, mens die middag betyder “den eftermiddag”. komen betyder “komme”. Det er infinitiven af komen; efter et modalverbum som kan står infinitiven normalt uden te: Ik kan komen — “Jeg kan komme”. Formen komen angiver ikke selv personen; personen ligger i ik kan. Samlet bliver strukturen Ik kan + die middag + komen: “Jeg kan komme den eftermiddag.” Den bestemte tidsangivelse die middag angiver, hvornår muligheden for at komme gælder.

7. Ik pas de afspraak aan.

   Jeg opdaterer aftalen.

   Ik

   jeg

   pas … aan

   tilpasser/opdaterer

   afspraak

   aftale

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige form for første person ental. Den bruges, når taleren selv er den, der udfører handlingen. pas ... aan hører sammen som det adskillelige udsagnsord aanpassen, “at tilpasse eller opdatere”. I denne sætning står det i nutid med ik: grundformen aanpassen deles, så pas står tidligt i sætningen, mens aan står til sidst. Eksempel: Ik pas het plan aan. — “Jeg tilpasser planen.” afspraak er et navneord, der her betyder “aftale”. de er den bestemte artikel foran dette navneord. Afhængigt af sammenhængen kan afspraak også betegne en aftale om at mødes, men den faste oversættelse her angiver betydningen “aftalen”. Sætningen bygges derfor som Ik + den adskilte verbalkonstruktion pas ... aan + de afspraak: “Jeg opdaterer aftalen.”

8. Moet ik dezelfde documenten meenemen?

   Skal jeg tage de samme dokumenter med?

   Moet ik

   skal jeg

   dezelfde

   de samme

   documenten

   dokumenter

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Moet ik er et spørgsmålsmønster med det finitte modalverbum moet og subjektet ik. moet er nutidsformen af moeten for ental; her udtrykker det, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at vedkommende gør noget. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik komen? — »Skal jeg komme?«. dezelfde betyder »den samme« og peger på identitet: dokumenterne skal være de samme som nogle allerede kendte eller omtalte dokumenter. Det er et bestemmende ord, der står foran substantivet. Sammenlign dezelfde afspraak — »den samme aftale« — og een andere afspraak — »en anden aftale«. documenten er flertalsformen af document, »dokument«. Formen viser her flere dokumenter; entalsformen er document, flertalsformen documenten. Eksempel: Ik lees de documenten. — »Jeg læser dokumenterne.« meenemen betyder »tage med«. Det er et separabelt sammensat verbum: uden et modalverbum står den finitte del og partiklen adskilt, som i Ik neem de documenten mee. — »Jeg tager dokumenterne med.« Efter moet står verbet derimod som infinitiv, og derfor skrives meenemen samlet. Samlet bliver mønsteret Moet ik + [noget] + meenemen?: »Skal jeg tage [noget] med?« Her er dezelfde documenten genstanden, mens meenemen angiver handlingen. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Skal jeg tage de samme dokumenter med?«

9. Neem je kaart en het ingevulde formulier mee, alsjeblieft.

   Tag venligst dit kort og den udfyldte formular med.

   Neem … mee

   tag med

   kaart

   kort

   ingevulde

   udfyldte

   formulier

   formular

   alsjeblieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee er den adskilte konstruktion fra verbet meenemen, “tage med”. I opfordringen står verbets første del som Neem, mens partiklen mee står senere i sætningen. Formen Neem er imperativ af meenemen; subjektet er normalt underforstået som “du”. Et nyttigt mønster er: Neem X mee = “Tag X med”. kaart betyder her “kort”. Sammen med je bliver je kaart til “dit kort”; je markerer ejerskab, ikke selve korttypen. Eksempel: Neem je paspoort mee. — “Tag dit pas med.” ingevulde betyder her “udfyldte”. Det er den attributive form af perfektum participiet ingevuld fra verbet invullen (“udfylde”). Før det bestemte navneord formulier får adjektivisk brug normalt endelsen -e: het ingevulde formulier. Formen beskriver altså formularens tilstand: den er allerede udfyldt. formulier betyder “formular”. Det er et intetkønsord med bestemt artikel het: het formulier. I flertal hedder det formulieren, for eksempel de ingevulde formulieren — “de udfyldte formularer”. alsjeblieft betyder “venligst” og gør opfordringen høfligere. Det kan stå til sidst, som her. Samlet består sætningen af imperativen Neem ... mee, genstanden je kaart en het ingevulde formulier, og den høflige afslutning alsjeblieft: “Tag venligst dit kort og den udfyldte formular med.”