Ik
Ik betyder «jeg» og er den, der skal flytte aftalen eller kan komme. Det står først i sætningen som den person, der udfører handlingen, for eksempel i «Ik moet mijn afspraak naar een andere dag verzetten.»
moet
Moet betyder her «skal» eller «er nødt til» og viser nødvendighed. Det bruges foran en infinitiv, som i «Ik moet mijn afspraak naar een andere dag verzetten.» eller i spørgsmålet «Moet ik dezelfde documenten meenemen?».
mijn
Mijn betyder «min» her og viser, at aftalen tilhører den talende. Det står foran navneordet «afspraak» i «mijn afspraak»; samme mønster bruges, når man angiver, hvem noget tilhører.
afspraak
Afspraak betyder «aftale» her, nærmere bestemt en planlagt tid hos receptionen. Det bruges blandt andet i «mijn afspraak verzetten» om at flytte en aftale.
naar
Naar betyder «til» og angiver den nye dag, som aftalen flyttes til. I «naar een andere dag» står det foran den destination eller det tidspunkt, man flytter noget til.
een
Een er den ubestemte artikel «en» eller «et» i «een andere dag». Den bruges foran et navneord, når der nævnes en anden dag uden at specificere hvilken.
andere
Andere betyder «anden» eller «en anden» og beskriver dagen som forskellig fra den nuværende aftaledag. Det står foran «dag» i «een andere dag» og kan genbruges foran noget, man vælger i stedet.
dag
Dag betyder «dag» og er her den nye dag, som aftalen skal flyttes til. I «naar een andere dag» bruges det efter «naar» for at angive det nye tidspunkt på kalenderen.
verzetten
Verzetten betyder her «at flytte» eller «ændre tidspunktet for» en aftale. Det står som infinitiv efter «moet» i «moet ... verzetten»; et almindeligt mønster er «een afspraak verzetten».
kan
Kan betyder «kan» og viser mulighed eller evne, som i at kunne tjekke kalenderen eller komme om eftermiddagen. Det står foran en infinitiv, for eksempel «Ik kan de agenda voor je bekijken.»
de
De er den bestemte artikel foran «agenda» i «de agenda». Her henviser den til den konkrete kalender, som receptionisten vil se på, og artiklen står direkte foran navneordet.
agenda
Agenda betyder «kalender» her, altså kalenderen med de mulige tider. I «de agenda bekijken» er den det, man ser på for at finde en ledig tid.
voor
Voor betyder «for» i «voor je» og angiver, hvem receptionisten tjekker kalenderen for. Det står foran personen i et mønster som «iets voor iemand bekijken».
je
Je betyder «dig» i «voor je» og henviser til den person, som kalenderen bliver tjekket for. Kombinationen «voor je bekijken» bruges, når man tilbyder at undersøge noget for en anden.
bekijken
Bekijken betyder «se på» eller «undersøge» og bruges her om at tjekke kalenderen. Det står som infinitiv efter «kan» i «kan de agenda voor je bekijken».
Is
Is betyder «er» i begyndelsen af spørgsmålet «Is er later deze week nog iets?». Formen bruges her til at spørge, om der findes en ledig mulighed senere på ugen; «Is er ...?» er et genbrugeligt spørgsmålsmønster.
er
Er angiver eksistens, altså at der findes noget, i «Is er later deze week nog iets?». Det bruges sammen med «is» i spørgsmål om, hvorvidt en mulighed findes, og ses også i «Er is ...» i en konstatering.
later
Later betyder «senere» og placerer den mulige tid efter et tidligere tidspunkt i samme uge. I «later deze week» står det foran tidsudtrykket og bruges, når man spørger eller taler om en senere mulighed.
deze
Deze betyder «denne» og peger på den uge, som samtalen handler om. I «deze week» står det foran «week» for at afgrænse tidsperioden.
week
Week betyder «uge» og indgår i tidsudtrykket «deze week». «Later deze week» bruges, når man taler om et senere tidspunkt inden for den aktuelle uge.
nog
Nog betyder her «stadig» eller «endnu» og viser, at taleren spørger, om der stadig findes en mulighed. I «nog iets» står det foran «iets» og gør spørgsmålet til en søgen efter en tilbageværende mulighed.
iets
Iets betyder «noget» og henviser her uspecificeret til en ledig tid. I «nog iets» bruges det, når man spørger, om der findes en mulighed uden at angive den på forhånd.
's middags
's middags er et fast tidsudtryk, der betyder «om eftermiddagen». «'s» og «middags» fungerer sammen som tidsangivelse i «later deze week 's middags een plek vrij»; det kan stå sammen med en dag eller uge for at angive tidspunktet.
plek
Plek betyder her en ledig tid eller aftaleplads, ikke nødvendigvis et fysisk sted. I «een plek vrij» er det den mulighed, receptionisten tilbyder; mønsteret kan bruges, når man spørger eller fortæller, om der er en ledig tid.
vrij
Vrij betyder «ledig» i «een plek vrij» og beskriver, at tiden kan bruges til en aftale. Det står efter «plek» i denne konstruktion og bruges i en reception, når man oplyser om tilgængelighed.
Dat
Dat betyder «det» og henviser her til den foreslåede eftermiddagstid. I «Dat komt mij goed uit» bruges det som det, der passer den talende, når man accepterer en foreslået tid.
komt mij goed uit
Komt mij goed uit betyder som helhed «passer mig godt» eller «er belejligt for mig». I udtrykket bidrager «komt» med idéen om, at noget fungerer, «mij» angiver personen, «goed» betyder godt, og «uit» hører til den faste konstruktion; «Dat komt mij goed uit» bruges, når man accepterer et forslag til tid eller plan.
die
Die betyder «den» og peger her på den eftermiddag, der netop blev nævnt. I «die middag» står det foran «middag» og bruges til at henvise tilbage til en bestemt tid.
middag
Middag betyder her «eftermiddag» og er tidspunktet, hvor den talende kan komme. I «die middag» står det efter «die» og bruges til at angive en bestemt eftermiddag.
komen
Komen betyder «komme» og beskriver, at den talende kan møde op. Det står som infinitiv efter «kan» i «Ik kan die middag komen»; mønsteret bruges, når man siger, hvornår man kan komme.
pas
Pas betyder her «tilpasser» eller «ændrer» som del af verbalkonstruktionen «pas de afspraak aan». Sammen med «aan» betyder «pas ... aan» at opdatere eller tilpasse aftalen, hvilket bruges, når receptionisten ændrer tidspunktet.
aan
Aan er den partikel, der sammen med «pas» danner konstruktionen «pas de afspraak aan» med betydningen «tilpasser aftalen». Den står sidst i sætningen efter det, der bliver ændret, som det også sker i dialogen.
dezelfde
Dezelfde betyder «samme» og viser, at der spørges til de dokumenter, som allerede var relevante for den oprindelige aftale. Det står foran «documenten» i «dezelfde documenten» og bruges, når man vil vide, om noget uændret stadig gælder.
documenten
Documenten betyder «dokumenter» og henviser her til de papirer, man skal tage med. I «dezelfde documenten meenemen» står det som det, der skal medbringes til aftalen.
meenemen
Meenemen betyder «tage med» og bruges her om at medbringe dokumenterne. Det står som infinitiv efter «Moet ik» i «Moet ik dezelfde documenten meenemen?»; et almindeligt mønster er et objekt efterfulgt af «meenemen».
Neem
Neem betyder «tag» som en opfordring eller instruktion. I «Neem je kaart en het ingevulde formulier mee, alsjeblieft.» beder receptionisten den anden person om at tage bestemte ting med, hvilket er nyttigt ved en aftale eller et besøg.
kaart
Kaart betyder «kort» og er her et kort, som personen skal medbringe. Det står efter «je» i «je kaart» og indgår som et af objekterne efter «Neem».
en
En betyder «og» og forbinder de to ting, der skal medbringes. I «je kaart en het ingevulde formulier» forbinder det to objekter i den samme opfordring.
het
Het er den bestemte artikel foran «formulier» i «het ingevulde formulier». Her henviser den til den konkrete udfyldte formular, som receptionisten beder personen tage med.
ingevulde
Ingevulde betyder «udfyldte» og beskriver, at formularen allerede er udfyldt. I «het ingevulde formulier» står det foran «formulier» og gør det klart, hvilken formular der skal medbringes.
formulier
Formulier betyder «formular» og er det dokument, der skal medbringes sammen med kortet. I «het ingevulde formulier» beskrives det som den konkrete formular, der allerede er udfyldt.
mee
Mee betyder «med» og viser i «Neem ... mee» at kortet og formularen skal tages med til aftalen. Det fungerer sammen med «Neem» i den fulde opfordring «Neem je kaart en het ingevulde formulier mee, alsjeblieft.»
alsjeblieft
Alsjeblieft betyder her «vær venlig» eller «venligst» og gør opfordringen venligere. Det står til sidst i «Neem je kaart en het ingevulde formulier mee, alsjeblieft.» og kan bruges på samme måde i en høflig anmodning.