Et problem med airconditionen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De airconditioning in mijn kamer werkt niet.

   Airconditioneren på mit værelse virker ikke.

   airconditioning

   airconditionering

   in

   i

   mijn

   min

   kamer

   værelse

   werkt

   virker

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   airconditioning betyder her airconditionering eller klimaanlæg. Det er et substantiv; i sammensætninger og faste betegnelser kan ordet også indgå i andre udtryk om køling og temperaturregulering. in betyder “i” og indleder her en stedsangivelse. Mønstret in + sted kan genbruges, for eksempel: in de keuken — “i køkkenet”. mijn betyder “min” og angiver ejerskab. Det står foran kamer og passer her til et entalssubstantiv. Sammenlign mijn kamer — “mit værelse” — med mijn kamers — “mine værelser”; ejendomsordet ændres ikke her efter ental/flertal på samme måde som det danske min/mine. kamer betyder “værelse”. Flertalsformen er kamers. I den faste sætning er det det sted, som ejerskabet i mijn kamer knytter sig til. werkt er en form af verbet werken, “at virke” eller “at arbejde”. Formen werkt bruges blandt andet med et entals-subjekt i nutid: De lift werkt. — “Elevatoren virker.” Her er subjektet De airconditioning, så nutidsformen bliver werkt. niet betyder “ikke” og laver nægtelse. Det står her efter verbet og nægter, at airconditioneringen virker. werkt niet svarer derfor til “virker ikke”; werkt alene ville betyde “virker”. Hele ytringen består af De airconditioning (“airconditioneringen”), in mijn kamer (“i mit værelse”) og werkt niet (“virker ikke”). Samlet betyder den: “Airconditioneringen i mit værelse virker ikke.”

2. Dat spijt me.

   Det er jeg ked af.

   Dat

   det

   spijt

   beklager; gør ked af det

   me

   mig

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her »det« og fungerer som pronomen for den relevante sag eller situation. Den konkrete reference er ikke et navneord i selve sætningen, men oversættelsen og samtalen viser, at der er tale om noget, taleren beklager. spijt er 3. person ental i nutid af verbet spijten. Det indgår i mønstret iets spijt iemand: noget gør nogen ked af det eller får nogen til at beklage noget. For eksempel: Dat spijt hem. — »Det er han ked af.« me er den ub betonede objektsform af førstepersonspronomenet og betyder »mig«. Den betonede form er mij; Dat spijt mij er derfor mere eftertrykkeligt end den almindelige Dat spijt me. Sammen danner ordene mønstret Dat spijt me: »Det beklager jeg«, naturligt på dansk »Det er jeg ked af«. Dat angiver det, beklagelsen gælder, spijt udtrykker beklagelsen, og me viser, at det er taleren, der føler den.

3. Heb je de afstandsbediening geprobeerd?

   Har du prøvet fjernbetjeningen?

   Heb je

   har du

   de afstandsbediening

   fjernbetjeningen

   geprobeerd

   prøvet

   Uddybende forklaring

   Heb je er en kort spørgekonstruktion: heb er nutidsformen af hjælpeverbet hebben for je (du). I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Heb je ...? svarer til Je hebt ... i en konstatering. I perfektum bruges hebben sammen med et perfektum participium. de afstandsbediening betyder her fjernbetjeningen. de er den bestemte artikel, og afstandsbediening er et selvstændigt navneord for en fjernbetjening. Det er navneordet, ikke artiklen, der bærer selve betydningen. Et eksempel er Waar is de afstandsbediening? — »Hvor er fjernbetjeningen?« geprobeerd er perfektum participium af verbet proberen (at prøve). I denne sætning står det sammen med heb i konstruktionen hebben + participium: je hebt geprobeerd — »du har prøvet«. Formen geprobeerd er ikke infinitiven; infinitiven er proberen. Et eksempel er Ik heb het geprobeerd. — »Jeg har prøvet det.« Samlet består spørgsmålet af spørgerækkefølgen Heb je, genstanden de afstandsbediening og perfektumskonstruktionen geprobeerd. Derfor betyder hele ytringen: »Har du prøvet fjernbetjeningen?«

4. Ik heb hem geprobeerd.

   Jeg har prøvet den.

   Ik heb

   jeg har

   hem

   den

   geprobeerd

   prøvet

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med geprobeerd en nederlandsk perfektumskonstruktion: subjekt + hebben + perfektum participium. heb er nutidsformen af hebben for ik; i et spørgsmål står hjælpeverbet ofte før subjektet, som i Heb je ...? i den foregående sætning. hem er her objektpronomenet “den” med henvisning til fjernbetjeningen, sådan som den faste oversættelse og den foregående kontekst angiver. Det fungerer som direkte objekt og står i denne sætning mellem hjælpeverbet heb og perfektum participiet geprobeerd. hem skal derfor ikke automatisk oversættes med “ham” i enhver sætning. geprobeerd er perfektum participium af proberen, “at prøve”. I denne konstruktion angiver heb sammen med geprobeerd, at prøvningen allerede er sket: proberen → geprobeerd. Eksempel: Ik heb het boek gelezen. — “Jeg har læst bogen.” Samlet bliver Ik heb + hem + geprobeerd til “Jeg har prøvet den”: taleren siger, at taleren har prøvet fjernbetjeningen. Konstruktionen kan genbruges som Ik heb [objekt] [participium], for eksempel Ik heb de knop ingedrukt. — “Jeg har trykket på knappen.”

5. De temperatuur verandert niet.

   Temperaturen ændrer sig ikke.

   temperatuur

   temperatur

   verandert

   ændrer sig

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   temperatuur betyder her “temperatur” og er et substantiv. Ental er temperatuur, mens flertal er temperaturen; den bestemte ental står som de temperatuur. Eksempel: De temperatuur is laag. — “Temperaturen er lav.” verandert er nutidsformen af veranderen (“ændre sig” eller “ændre”). Her står den i tredje person ental, fordi subjektet er de temperatuur: de temperatuur verandert. Sammenlign Ik verander — “Jeg ændrer mig” — med De temperatuur verandert — “Temperaturen ændrer sig”. I denne sætning bruges verbet uden et særskilt objekt, så det betyder “ændrer sig”. niet er den almindelige nederlandske nægtelse “ikke”. Her nægter den udsagnet de temperatuur verandert, så betydningen bliver, at temperaturen ikke ændrer sig. Som genbrugeligt mønster kan man bruge De/Het + substantiv + verandert niet om at sige, at én bestemt ting ikke ændrer sig. I denne sætning er De temperatuur subjektet, verandert verballeddet, og niet nægtelsen. Tilsammen betyder De temperatuur verandert niet.: “Temperaturen ændrer sig ikke.”

6. Ik stuur iemand om ernaar te kijken.

   Jeg sender nogen for at se på det.

   Ik

   jeg

   stuur

   sender

   iemand

   nogen

   om … te kijken

   for at se

   ernaar

   på det

   Uddybende forklaring

   Ik er den første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Formen bruges, når taleren selv er den, der handler. Sammenlign med jij eller je for “du”: Ik stuur iemand. — “Jeg sender nogen.” stuur er nutidsformen af verbet sturen (“at sende”) i første person ental. Mønstret er ik stuur, mens infinitiven er sturen; verbet får altså ikke endelsen -t efter ik. Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” iemand betyder “nogen” eller “en person”. Det er et ubestemt pronomen, så personen identificeres ikke nærmere i denne sætning, og der angives ikke noget bestemt køn. Iemand belt. — “Nogen ringer.” om ... te kijken er en konstruktion for formål: “for at se”. kijken er infinitiven (“at se”), og te står foran infinitiven i denne konstruktion. Fordi om og te kijken står adskilt af ernaar, er konstruktionen diskontinuerlig her. I denne sætning forstås den person, der sendes, som den, der skal se. ernaar er et nederlandsk pronominaladverb, der her svarer til “på det”. Det bruges i forbindelsen kijken naar iets (“se på noget”), og ernaar erstatter her en sådan præpositionsforbindelse med en ikke nærmere angivet genstand. Den faste oversættelse identificerer genstanden som “det”. Ik kijk ernaar. — “Jeg ser på det.” Hele sætningen bygges således op: Ik stuur iemand betyder “Jeg sender nogen”, og om ernaar te kijken angiver formålet med at sende personen: “for at se på det”. Samlet betyder Ik stuur iemand om ernaar te kijken. “Jeg sender nogen for at se på det.”

7. Hoe lang kan de reparatie duren?

   Hvor lang tid kan reparationen tage?

   Hoe lang

   hvor lang tid

   kan

   kan

   reparatie

   reparation

   duren

   vare

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger om varighed: “hvor lang tid”. Hoe betyder her “hvor” i et spørgsmål, og lang beskriver varighedens længde. Mønstret Hoe lang ...? kan genbruges, når man spørger, hvor lang tid noget varer. Eksempel: Hoe lang duurt de film? — “Hvor lang tid varer filmen?” kan er formen af modalverbet kunnen for nutid i ental ved ik, jij/je og hij/zij/het; i denne sætning står den før subjektet, fordi sætningen er et spørgsmål. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: kan ... duren — “kan ... vare”. Her udtrykker kan mulighed eller et spørgsmål om, hvor lang tid noget muligvis vil tage, ikke en sikker varighed. reparatie er substantivet “reparation”. Den bestemte form er de reparatie; de viser her, at der tales om en bestemt reparation, som er identificerbar i situationen. Substantivet har ikke en særlig flertalsmarkering i den viste form; flertal er reparaties. Eksempel: De reparatie is klaar. — “Reparationen er færdig.” duren er infinitiven af duren, “vare” eller “tage (så lang tid)”. Efter kan bruges infinitiven duren uden te. Det er duren, ikke reparatie, der betegner selve varigheden. Eksempel: De reparatie duurt twee uur. — “Reparationen varer to timer.” I en hovedsætning uden modalverbum bøjes verbet i nutid: duurt ved det entalssubjekt de reparatie. Samlet er rækkefølgen Hoe lang + kan + de reparatie + duren?: “Hvor lang tid kan reparationen tage?” Spørgsmålet handler om den mulige varighed af den bestemte reparation.

8. Ik weet het niet zeker.

   Jeg er ikke sikker.

   Ik

   jeg

   weet

   ved

   niet

   ikke

   zeker

   sikker

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske entalsform for første person. Den står her som subjektet, altså den person der ikke er sikker. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) for første person ental: ik weet. Den bruges om viden eller sikker erkendelse. Sammenlign ik weet het (“jeg ved det”) med ik weet het niet (“jeg ved det ikke”). Eksempel: Ik weet waar hij is. — “Jeg ved, hvor han er.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den hele udsagnet om sikkerhed, ikke kun et enkelt navneord. Mønstret ik weet het niet betyder “jeg ved det ikke”, mens ik weet het niet zeker betyder “jeg ved det ikke med sikkerhed”. zeker betyder her “sikker” i betydningen sikker på, at noget er rigtigt. Det er et beskrivende ord, der står efter niet i denne konstruktion. Det kan også bruges i Ik ben zeker. — “Jeg er sikker.” Ik weet het niet zeker. samler delene som “Jeg ved det ikke sikkert” i nederlandsk ordstilling; den naturlige danske betydning er “Jeg er ikke sikker.” het er et fast, kort objektpronomen i udtrykket het niet zeker weten og betyder her “det”. Hele mønstret kan genbruges som Ik weet het niet zeker.

9. Er kan binnenkort iemand komen.

   Der kan snart komme nogen.

   Er kan

   der kan …

   binnenkort

   snart

   iemand

   nogen; en person

   komen

   komme

   Uddybende forklaring

   Er kan indleder her en upersonlig mulighedskonstruktion: der kan ske noget, uden at er peger på en bestemt person eller ting. kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker mulighed; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Er kan iemand bellen. — Der kan ringe nogen. binnenkort betyder, at noget forventes at ske snart eller i den nærmeste fremtid. Det er ét adverbium og står her efter den finitte verbalkonstruktion. Eksempel: We vertrekken binnenkort. — Vi tager snart af sted. iemand betyder en ubestemt person, altså »nogen« eller »en person«. Det angiver ikke, hvem personen er, og siger heller ikke i sig selv, hvor mange personer der kommer. Eksempel: Ik zie iemand. — Jeg ser nogen. komen er infinitiven af komen, »at komme«. I denne sætning står den efter kan; den bøjes derfor ikke efter personen i denne konstruktion. Sammenlign: Ik kom morgen. — Jeg kommer i morgen. Zij kan morgen komen. — Hun kan komme i morgen. Samlet betyder Er kan binnenkort iemand komen.: »Der kan snart komme nogen.« Er kan gør udsagnet upersonligt og muligt, binnenkort placerer den mulige begivenhed i den nærmeste fremtid, iemand angiver en ubestemt person, og komen beskriver personens ankomst. Udsagnet fremsætter altså en mulighed, ikke en sikker forudsigelse.

10. Ik wacht in de kamer.

    Jeg venter på værelset.

    Ik

    jeg

    wacht

    venter

    in

    i

    kamer

    værelse

    Uddybende forklaring

    Ik betyder her “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den bruges som subjekt, altså den person der udfører handlingen. I en anden person bliver den for eksempel jij (“du”), men ik ændres ikke efter køn. wacht kommer fra verbet wachten, “at vente”. Formen wacht er nutid for første person ental sammen med ik: ik wacht = “jeg venter”. Sammenlign med infinitiven wachten; den bruges ikke efter ik i denne sætning. Eksempel: Ik wacht op de bus. — “Jeg venter på bussen.” in er en præposition, der her angiver, at ventningen foregår inde i et bestemt rum eller sted. Den svarer i denne brug til “i”. kamer er et navneord, der betyder “værelse” eller “kammer”. I den faste sætning står det som de kamer, hvor de er den bestemte artikel: “værelset”. Det er altså ikke kamer, der alene udtrykker bestemthed. Eksempel: De kamer is groot. — “Værelset er stort.” Sammen danner Ik wacht subjekt og verbal: “jeg venter”. in de kamer angiver stedet for handlingen: “i værelset”. Hele ytringen betyder derfor “Jeg venter på værelset.”

11. Laat het ons weten als het probleem aanhoudt.

    Sig venligst til, hvis problemet fortsætter.

    Laat het ons weten

    Sig os det; giv os besked

    probleem

    problem

    aanhoudt

    fortsætter; varer ved

    Uddybende forklaring

    Laat het ons weten er en fast, genanvendelig nederlandsk konstruktion, der betyder “sig det til os” eller “giv os besked”. Laat er imperativ af laten (“lade”), men i denne konstruktion fungerer helheden ikke som en almindelig opfordring til at lade noget være; den bruges til at bede nogen informere taleren og dennes gruppe. ons betyder “os”, og het er det, der skal gives besked om. Eksempel: Laat het me weten. — “Sig det til mig.” Her skifter ons til me, fordi modtageren af beskeden er én person. probleem er substantivet “problem”. Flertalsformen er problemen. Eksempel: Het probleem is klein. — “Problemet er lille.” Artiklen het hører her sammen med substantivet i den bestemte nominalgruppe het probleem; den angiver ikke i sig selv et antal. aanhoudt betyder her “fortsætter” eller “varer ved”. Det er nutidsformen af verbet aanhouden, og formen passer til tredje person ental, fordi subjektet er het probleem: het probleem houdt aan (“problemet fortsætter”). Det adskiller sig fra doorgaan, som også kan betyde “fortsætte”, men ofte bruges om en aktivitet eller handling, der fortsætter. Eksempel: Als de regen aanhoudt, blijven we binnen. — “Hvis regnen fortsætter, bliver vi indenfor.” Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I als het probleem aanhoudt står verbet aanhoudt til sidst i ledsætningen, som er almindeligt i nederlandsk. Hele opbygningen er derfor: Laat het ons weten + als het probleem aanhoudt — “Giv os besked, hvis problemet fortsætter.” Sætningen er en høflig, direkte anmodning om at blive informeret under denne betingelse.