Spørg om vej til et mødelokale | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunt u me vertellen waar de vergaderruimte is?

   Kan du fortælle mig, hvor mødelokalet er?

   Kunt u

   kan du

   me

   mig

   vertellen

   fortælle

   waar

   hvor

   vergaderruimte

   mødelokale

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Kunt u er en høflig tiltaleform, der bruges til at bede om noget. kunt er en bøjet form af kunnen (“at kunne”), og u er pronomenet for den tiltalte som grundled. I den faste oversættelse er tiltalen gengivet med “du”. Det nederlandske u kan dog bruges høfligt om én eller flere personer; formen angiver ikke i sig selv tal. Et genanvendeligt mønster er Kunt u ...? = “Kan du ...?” me betyder “mig” og er her den person, som noget skal fortælles til. I denne konstruktion er me modtageren for vertellen; den indlejrede oplysning fungerer som det, der fortælles. Den betonede form mij kan bruges, når “mig” skal fremhæves eller sættes i kontrast. vertellen er infinitivformen “at fortælle”. Efter kunt står verbet i infinitiv: Kunt u me vertellen ...? betyder “Kan du fortælle mig ...?” Et genanvendeligt mønster er kunnen + infinitiv, for eksempel: Kunt u wachten? — “Kan du vente?” waar er spørgeordet “hvor”. Her indleder det et indlejret spørgsmål: waar ... is = “hvor ... er”. I et selvstændigt spørgsmål står verbet typisk før grundleddet, som i Waar is de vergaderruimte? — “Hvor er mødelokalet?” vergaderruimte betyder “mødelokale”. Det er et sammensat navneord med vergader- og ruimte (“rum”); vergader- hænger sammen med vergaderen (“at mødes/holde møde”). I de vergaderruimte står navneordet med den bestemte artikel de. is betyder “er” her og er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. I den indlejrede del er de vergaderruimte grundled, så ordstillingen bliver waar de vergaderruimte is. Samlet er opbygningen Kunt u + me vertellen + det indlejrede spørgsmål waar de vergaderruimte is: “Kan du fortælle mig, hvor mødelokalet er?” Det er en høflig måde at spørge om et steds placering på.

2. Loop voorbij de lobby. De vergaderruimte is vlak bij de liften.

   Gå forbi lobbyen. Mødelokalet ligger tæt på elevatorerne.

   Loop

   gå

   voorbij

   forbi

   lobby

   lobby

   vergaderruimte

   mødelokale

   vlak bij

   tæt på

   liften

   elevatorerne

   Uddybende forklaring

   Loop er imperativ af lopen og betyder her “gå”. I en direkte instruktion står subjektet normalt ikke med; derfor betyder formen “gå!” uden at selve ordet angiver, hvem der skal gå. Eksempel: Loop naar de deur. — “Gå hen til døren.” voorbij angiver bevægelse forbi eller videre end et sted. Sammen med de lobby bliver voorbij de lobby til “forbi lobbyen”; voorbij er ikke selve verbet, men angiver ruten i forhold til stedet. Eksempel: We lopen voorbij de winkel. — “Vi går forbi butikken.” lobby er substantivet “lobby”. I den faste vending står det med den bestemte artikel de: de lobby. Her er det stedet, man går forbi. vergaderruimte er et sammensat substantiv, der betyder “mødelokale”: vergadering betyder møde, og ruimte betyder rum/plads. Som ét substantiv skrives det sammen. Eksempel: De vergaderruimte is boven. — “Mødelokalet er ovenpå.” vlak bij er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “tæt på” eller “lige ved”. vlak betyder her “lige” i betydningen meget tæt, ikke “flad”. Eksempel: Het station is vlak bij het hotel. — “Stationen ligger tæt på hotellet.” liften betyder “elevatorerne”. Grundformen er lift, flertalsformen er liften, og de foran formen gør stedet bestemt: de liften = “elevatorerne”. Det er altså lift, der får flertalsendelsen, ikke de. Eksempel: De liften zijn rechts. — “Elevatorerne er til højre.” I anden sætning er is entalsformen af zijn (“at være”), fordi de vergaderruimte er ét substantiv i ental. Konstruktionen De vergaderruimte is vlak bij de liften betyder derfor, at mødelokalet ligger tæt på elevatorerne. Samlet giver de to sætninger instruktionen: Gå forbi lobbyen; mødelokalet ligger lige ved elevatorerne.

3. Moet ik vanaf hier de lift nemen?

   Skal jeg tage elevatoren herfra?

   Moet ik

   skal jeg

   vanaf hier

   herfra

   de lift

   elevatoren

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Moet ik består af moet, nutidsformen af moeten, og subjektet ik. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? svarer til “skal jeg ...?”. Moeten udtrykker her, at taleren spørger, om denne handling er den nødvendige eller forventede løsning. I en konstaterende sætning står rækkefølgen omvendt: Ik moet ... — “Jeg skal ...”. vanaf hier angiver udgangspunktet: “herfra” eller mere bogstaveligt “fra dette sted”. Vanaf bruges om et startpunkt, både rumligt og i andre sammenhænge. Eksempel: Vanaf morgen werk ik thuis. — “Fra i morgen arbejder jeg hjemme.” de lift er substantivet “elevatoren”. De er den bestemte artikel, og lift er selve substantivet; artiklen skjuler ikke ordets betydning eller bøjning. I flertal hedder det de liften — “elevatorerne”. nemen er infinitiven “tage”. Efter et modalverb som moeten står det andet verb normalt i infinitiv: Ik moet de lift nemen. — “Jeg skal tage elevatoren.” Her betyder nemen ikke blot at holde eller få noget, men at benytte elevatoren som transportmiddel. Sammen sættes delene sammen sådan: Moet ik (skal jeg) + vanaf hier (herfra) + de lift nemen (tage elevatoren). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal jeg tage elevatoren herfra?”

4. Neem de lift één verdieping omhoog.

   Tag elevatoren en etage op.

   Neem

   tag

   lift

   elevator

   één

   én

   verdieping

   etage

   omhoog

   opad

   Uddybende forklaring

   Neem er bydeform af nemen («at tage»). I en direkte instruktion står den uden subjekt: Neem de lift. = «Tag elevatoren.» Den samme verbrod ses fx i ik neem de lift («jeg tager elevatoren»); formen neem her er altså imperativ, ikke navnet på en anden handling. lift betyder «elevator». Det er et de-ord: de lift. Eksempel: De lift is boven. = «Elevatoren er ovenpå.» één betyder «én» med tydeligt fokus på tallet. Accenten skelner denne numeriske form fra een, som normalt er den ubestemte artikel «en» og ikke i sig selv angiver tallet én. Eksempel: Ik wacht één minuut. = «Jeg venter ét minut.» verdieping betyder «etage» eller «niveau i en bygning». Flertalsformen er verdiepingen. Eksempel: De kamer is op de tweede verdieping. = «Værelset er på anden sal.» omhoog betyder «opad» eller «op». Det angiver retningen op; det er ikke selve elevatoren eller etagen. Eksempel: De lift gaat omhoog. = «Elevatoren kører opad.» Sammen danner Neem de lift en direkte instruktion om at tage elevatoren. één verdieping omhoog angiver, hvor langt og i hvilken retning den skal bruges: én etage op. Hele ytringen betyder derfor: «Tag elevatoren én etage op.»

5. Sla daarna linksaf de gang in.

   Drej derefter til venstre ind på gangen.

   Sla

   drej

   daarna

   derefter

   linksaf

   til venstre

   de gang

   gangen

   in

   ind på

   Uddybende forklaring

   Sla er imperativformen af slaan. I denne faste vending betyder den ikke bogstaveligt “slå”, men “drej”: sla linksaf = “drej til venstre”. Imperativ bruges her til en direkte vejvisning. Som eksempel: Sla rechtsaf. = “Drej til højre.” Daarna betyder “derefter” eller “så”. Det viser, at denne handling kommer efter noget tidligere; i den givne rækkefølge kommer den efter at tage elevatoren op. Eksempel: Ga daarna naar buiten. = “Gå derefter udenfor.” Linksaf betyder “til venstre” i betydningen en drejeretning. Det er et adverbium, som angiver retningen for sla; det er ikke selve verbet “dreje”. Den tilsvarende højreretning er rechtsaf: Sla rechtsaf. = “Drej til højre.” De gang betyder “gangen”. De er den bestemte artikel, og gang er et fælles navneord; den bestemte form bruges, fordi der henvises til en bestemt gang i situationen. I sammensætningen de gang in fungerer gangen som det sted, man drejer ind på. In betyder her “ind på” og viser bevægelse ind i eller hen mod et sted, ikke blot placering. Sammen med de gang danner det retningen de gang in = “ind på gangen”. Sammenlign in de gang, som typisk beskriver placering: “på gangen/i gangen”, mens de gang in efter et bevægelsesverb beskriver retningen ind på gangen. Hele sætningen bygges således op: Sla giver en direkte anvisning, daarna placerer den efter den foregående handling, linksaf angiver venstredrejningen, og de gang in angiver målet og bevægelsen ind på gangen. Den samlede betydning er: “Drej derefter til venstre ind på gangen.”

6. Is er een kaart die ik kan gebruiken?

   Er der et kort, jeg kan bruge?

   Is er

   er der

   kaart

   kort

   kan

   kan

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Is er står først som et spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er til rådighed. er er det eksistentielle/præsentative adverbium, og is er nutidsformen af zijn (at være); i spørgsmålet står verbet foran er. Mønstret Is er ...? kan genbruges: Is er een lift? — "Er der en elevator?" kaart betyder her "kort" i betydningen et kort, man kan bruge. Grundformen er kaart; flertallet er kaarten. Ordet har bestemt artikel de: de kaart, og derfor bruges relativpronomenet die senere i sætningen. I andre sammenhænge kan kaart også betegne fx et kort til betaling eller adgang, men den faste oversættelse støtter her den generelle betydning "kort". kan er en nutidsform af modalverbet kunnen (at kunne). I ik kan angiver den mulighed eller evne: "jeg kan". Den samme form bruges også med hij, zij og het, mens flertal normalt har kunnen: wij kunnen. Efter kan står det andet verbum i infinitiv. gebruiken er infinitiven "at bruge". Her står den efter modalverbet kan, så konstruktionen er kan + gebruiken; det er gebruiken, ikke kan, der bærer selve handlingen. Eksempel: Ik kan deze kaart gebruiken. — "Jeg kan bruge dette kort." I den relative del die ik kan gebruiken henviser die til kaart og føjer oplysninger til kortet: det er det kort, som jeg kan bruge. die bruges her, fordi kaart er et de-ord; relativsætningen har ik som den handlende, mens kortet er det, der kan bruges. Hele spørgsmålet samler eksistensmønstret Is er, det ubestemte navneord een kaart og relativsætningen die ik kan gebruiken: "Er der et kort, jeg kan bruge?" Det spørger altså, om der findes eller er adgang til et egnet kort; een gør kortet ubestemt og angiver ikke i sig selv et bestemt antal.

7. Er is er een bij de receptiebalie.

   Der er et ved receptionsskranken.

   Er is er een

   Der er en/et

   bij

   ved

   receptiebalie

   receptionsskranke

   Uddybende forklaring

   Er is er een er en kort hollandsk eksistenskonstruktion: den siger, at der findes en uspecificeret genstand. Det første er indleder konstruktionen. Det andet er står sammen med det selvstændigt brugte een, når substantivet ikke gentages. Her fungerer een derfor ikke som en artikel foran et udtrykt substantiv, men som »en/et« eller »én« i betydningen »et eksemplar«. Den danske oversættelse fremhæver ikke nødvendigvis tallet med tryk på én. bij er en præposition, der her angiver placering ved eller tæt på noget. Eksempel: De tas ligt bij de deur. — »Tasken ligger ved døren.« receptiebalie er et sammensat substantiv skrevet i ét ord og betyder »receptionsskranke«. balie betyder »skranke« eller »disk«, mens receptie angiver, hvilken slags skranke der er tale om. I denne sammensætning står hovedleddet balie sidst. Samlet angiver Er is er een, at der findes en uspecificeret genstand, og bij de receptiebalie angiver dens placering. Hele sætningen betyder: »Der er et ved receptionsskranken.« Den faste sætning identificerer ikke, hvilket substantiv genstanden eventuelt kunne betegnes med.

8. Dat helpt. Ik ben voor het eerst in dit gebouw.

   Det hjælper. Det er første gang, jeg er i denne bygning.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   Ik

   jeg

   ben

   er

   voor het eerst

   for første gang

   in

   i

   dit

   denne

   gebouw

   bygning

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er nævnt eller kendt i situationen. Det fastslår ikke i sig selv præcis, hvilken ting eller situation der henvises til. helpt kommer fra helpen og er nutid i 3. person ental. Sammen med Dat betyder det “det hjælper”. Eksempel: Dat helpt niet. — “Det hjælper ikke.” Ik er 1. person ental: “jeg”. Det er subjektet i den næste sætning. ben er nutidsformen af zijn (“at være”) med ik: ik ben. Andre nutidsformer er blandt andet jij bent og hij/zij is; formen afhænger derfor af subjektet. voor het eerst er et fast tidsudtryk, der betyder “for første gang”. Det beskriver, at noget sker første gang for den pågældende. Eksempel: Ik zie haar voor het eerst. — “Jeg ser hende for første gang.” in angiver her, at man befinder sig inde i et sted: “i”. Eksempel: Ik ben in de kamer. — “Jeg er i værelset.” dit betyder “denne” foran et intetkønnet entalsord. Det står sammen med gebouw, som er het gebouw. Ved et de-ord i ental bruges normalt deze i stedet, mens flertal også bruger deze. gebouw betyder “bygning”. Det er et intetkønsord: het gebouw; flertallet er gebouwen. Hele udtrykket Ik ben voor het eerst in dit gebouw bygges således op som subjektet “jeg” + ben (“er”) + tidsudtrykket “for første gang” + stedangivelsen “i denne bygning”. Samlet betyder det: “Det er første gang, jeg er i denne bygning.”

9. De vergaderruimte staat aangegeven vlak bij het einde van de gang.

   Mødelokalet er markeret tæt på enden af gangen.

   vergaderruimte

   mødelokale

   staat aangegeven

   er markeret

   vlak bij

   tæt på

   einde

   ende

   gang

   gang eller korridor

   Uddybende forklaring

   vergaderruimte betyder her “mødelokale”. Det er et sammensat navneord af vergadering (“møde”) og ruimte (“rum/plads”). Sammensatte navneord skrives normalt som ét ord på nederlandsk. Det står her med den bestemte artikel de: de vergaderruimte. staat aangegeven betyder her “er markeret/angivet”. staat er nutidsformen af staan (“stå”) i 3. person ental, og aangegeven er perfektum participium af aangeven (“angive, markere”). Sammen beskriver de her en markeret eller angivet placering. Eksempel: De uitgang staat aangegeven. — “Udgangen er markeret.” vlak bij er en præpositionsforbindelse med betydningen “tæt på” eller “lige ved”. Den kan stå foran et sted eller en ting: vlak bij het station — “tæt på stationen”. I denne forbindelse angiver vlak en meget kort afstand. einde betyder “ende” eller “slutning”. Her står det i het einde, fordi einde er et intetkønsord, som får het i ental bestemt form. Eksempel: aan het einde van de straat — “for enden af gaden”. gang betyder her “gang” eller “korridor”. Det står i de gang, fordi dette navneord i denne betydning har de som bestemt artikel. I forbindelsen van de gang betyder van “af” eller “fra”, så het einde van de gang betyder “enden af gangen”. Sætningen bygges således op: De vergaderruimte er emnet, altså mødelokalet. staat aangegeven siger, at det er markeret. vlak bij het einde van de gang angiver placeringen: tæt på enden af gangen. Samlet betyder sætningen: “Mødelokalet er markeret tæt på enden af gangen.”