Udcheckning og hjælp med en taske | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil graag uitchecken, alstublieft.

   Jeg vil gerne tjekke ud, tak.

   Ik

   jeg

   wil

   vil

   graag

   gerne

   uitchecken

   tjekke ud

   alstublieft

   venligst; her gengivet som “tak”

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er det nederlandske pronomen for 1. person ental. Eksempel: Ik ben klaar. = “Jeg er klar.” wil er 1. person ental i nutid af willen og betyder her “vil”. I mønstret Ik wil + infinitiv udtrykker det talerens ønske eller hensigt. Eksempel: Ik wil betalen. = “Jeg vil betale.” graag er et adverbium med betydningen “gerne”. Sammen med Ik wil danner det det genanvendelige mønster Ik wil graag + infinitiv: “Jeg vil gerne …”. graag bøjes ikke. uitchecken er infinitiven “tjekke ud”. Den står efter wil; i denne sammenhæng handler den om at afslutte et hotelophold eller en registrering. Eksempel: Wij willen morgen uitchecken. = “Vi vil gerne tjekke ud i morgen.” alstublieft er en fast høflighedsform, som ofte svarer til “venligst” eller “please”. Her afslutter den anmodningen høfligt; i den faste oversættelse er den gengivet som “tak”. Den er ikke en del af verbet uitchecken. Samlet betyder Ik wil graag uitchecken, alstublieft.: “Jeg vil gerne tjekke ud, tak.”

2. Heeft u uw kamersleutel bij u?

   Har du din værelsesnøgle med?

   Heeft

   har

   u

   De (høfligt)

   uw

   din/Deres

   kamersleutel

   værelsesnøgle

   bij u

   med Dem

   Uddybende forklaring

   Heeft er en bøjet form af hebben («at have»). I denne ja/nej-spørgsmål står den finitte verbumsform før subjektet: Heeft u ...? svarer til «Har De/du ...?». I en meddelelsessætning står rækkefølgen normalt omvendt: U heeft ... («De/du har ...»). Heeft er ikke nutidsformen for alle personer; hebben har blandt andet ik heb, u heeft og hij heeft. u er her det høflige pronomen for den person, spørgsmålet er rettet til, og det fungerer som subjekt i Heeft u. Formen u kan også bruges om flere personer i andre sammenhænge, men den faste oversættelse angiver her én tiltalt person. Senere i sætningen står u igen efter bij; det er samme pronomenform, men dér er det knyttet til præpositionen og betyder «Dem/du» som den person, noget befinder sig hos. uw betyder «din/Deres» og viser ejerskab: uw kamersleutel er «din/Deres værelsesnøgle». Det er et possessivt ord, ikke en artikel, og det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I denne brug ændres uw ikke efter køn eller tal på det ejede substantiv. kamersleutel er et sammensat substantiv: kamer («værelse») + sleutel («nøgle»). Hele ordet betyder «værelsesnøgle». Som genbrugeligt mønster kan man danne andre sammensætninger med sleutel, for eksempel fietssleutel («cykelnøgle»); det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. bij u betyder her «med Dem/du» eller mere konkret «hos Dem/du». Præpositionen bij kan beskrive, at noget er hos eller ved en person. I spørgsmålet handler det derfor om, hvorvidt nøglen er i den tiltaltes besiddelse, ikke blot om nøglens placering ved siden af personen. Samlet bygges sætningen sådan op: Heeft u («har du/De») + uw kamersleutel («din/Deres værelsesnøgle») + bij u («med dig/De»). Hele spørgsmålet betyder: «Har du din værelsesnøgle med?» Et genbrugeligt eksempel er Heeft u uw paspoort bij u? — «Har du dit pas med?»

3. Ja, hier is hij.

   Ja, her er den.

   Ja

   ja

   hier

   her

   is

   er

   hij

   den

   Uddybende forklaring

   Ja bekræfter det foregående spørgsmål: “ja”. Det er en bekræftelse, ikke en del af selve stedangivelsen. hier betyder “her” og angiver stedet for den genstand, der omtales. Det kan genbruges i mønstret hier is ... (“her er ...”). is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. I hier is ... står det på dansk nærmest som “her er ...”. Sammenlign: ik ben = “jeg er”, men hij is = “han/den er”. hij er et nederlandsk personligt pronomen i 3. person ental, grammatisk hankøn, og betyder her “den”. I denne sammenhæng henviser det til værelsesnøglen, som det foregående spørgsmål handler om; den faste oversættelse bekræfter denne genstand. Pronomenets form følger den grammatiske klassifikation af dets antecedent, ikke nødvendigvis genstandens naturlige køn. Hele ytringen samler sig således: Ja, hier is hij. = “Ja, her er den.” Den bekræfter, at den efterspurgte nøgle er til stede her.

4. Ik zal u nu uitchecken.

   Jeg tjekker dig ud nu.

   Ik zal

   jeg vil

   u

   Dem

   nu

   nu

   uitchecken

   tjekke ud

   Uddybende forklaring

   Ik zal: zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen med subjektet ik. Sammen med infinitiven senere i sætningen danner det her en fremtidskonstruktion: ik zal ... = "jeg vil ..." / "jeg kommer til at ...". I denne sætning står den handlende person først, mens den handling, der skal udføres, kommer til sidst. u: Dette er den høflige 2. personsform, her som objekt: den person, der bliver tjekket ud. u bruges som høflig form uden at markere grammatisk køn; den kan i passende sammenhænge henvise til én eller flere personer. Den mere uformelle objektform er je eller jou, men den formelle kontrast er ikke nødvendigvis relevant i alle situationer. nu: Dette tidsadverbium betyder "nu" og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges sammen med en fremtidskonstruktion, når noget skal ske straks eller som næste handling. Eksempel: Ik kom nu. — "Jeg kommer nu." uitchecken: Dette er infinitiven, med grundformen uitchecken, af verbet, der her betyder at tjekke en person ud. Det er et separabelt sammensat verbum, men efter hjælpeverbet zal står infinitiven samlet til sidst: Ik zal u uitchecken. I andre sætningsmønstre kan første del stå adskilt, for eksempel Ik check u uit. — "Jeg tjekker Dem ud." Her skal betydningen forstås ud fra den faste oversættelse; den handler om at tjekke den tiltalte person ud. Samlet bliver strukturen Ik zal u nu uitchecken: subjektet Ik + fremtidshjælpeverbet zal + objektet u + tidsangivelsen nu + infinitiven uitchecken. Derfor betyder hele ytringen: "Jeg tjekker dig ud nu."

5. Kan iemand me met mijn tas helpen?

   Kan nogen hjælpe mig med min taske?

   Kan iemand

   kan nogen …?

   me

   mig

   met

   med

   mijn

   min

   tas

   taske

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Kan iemand betyder her "kan nogen …?". kan er nutidsformen af kunnen for ental: "kan/er i stand til". I et ja/nej-spørgsmål står verbet først, efterfulgt af subjektet iemand "nogen/en person": Kan iemand …? = "Kan nogen …?". Den ubestemte form iemand angiver ikke en bestemt person. me er den tryksvage objektsform af mij og betyder "mig". Den bruges ofte i almindeligt talesprog, mens mij kan bruges med mere tryk eller kontrast. Eksempel: Kun je me helpen? — "Kan du hjælpe mig?" met betyder "med" og angiver her det, som hjælpen vedrører eller udføres sammen med: helpen met iets = "hjælpe med noget". Eksempel: Zij helpt me met mijn huiswerk. — "Hun hjælper mig med mine lektier." mijn betyder "min/mit" og står foran det ejede substantiv. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal på det ejede ord: mijn tas og mijn tassen betyder "min tas" og "mine tasker". Den er anderledes end mij, som betyder "mig". tas betyder "tas". Flertalsformen er tassen: een tas — "en tas", twee tassen — "to tasker". I den faste sætning er tas ental, og mijn viser, at tasken tilhører taleren. helpen betyder "hjælpe". Det er infinitiven af verbet helpen; efter modalverbet kan står den i infinitiv: kan helpen = "kan hjælpe". Nutidsformer kan for eksempel være ik help — "jeg hjælper" og zij helpt — "hun hjælper". Samlet bygges sætningen sådan: Kan iemand + me + met + mijn tas + helpen? Først kommer spørgsmålsverbet, derefter den ubestemte hjælper, objektet "mig", forbindelsen met, den ejende gruppe "min tas" og til sidst infinitiven. Hele betydningen er: "Kan nogen hjælpe mig med min taske?" Det er et direkte, høfligt spørgsmål om hjælp.

6. Ik kan iemand vragen om u bij de balie te ontmoeten.

   Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.

   Ik kan

   jeg kan

   iemand

   nogen

   vragen

   bede om

   u

   dig

   bij

   ved eller nær

   de balie

   skranken

   ontmoeten

   møde

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. kan er nutidsformen af kunnen; infinitiven er kunnen. Efter kan står den anden verbform normalt som infinitiv uden te, som i Ik kan helpen – »Jeg kan hjælpe«. iemand betyder »nogen« eller »en person«. Det er et ubestemt pronomen og identificerer ikke personen nærmere. Det kan bruges som subjekt eller objekt, for eksempel Ik zie iemand – »Jeg ser nogen«. vragen betyder her »bede om«. Den nyttige konstruktion er iemand vragen om iets te doen: man beder nogen om at gøre noget. I denne sætning er vragen infinitiven efter kan. vragen kan også bruges, når man stiller et spørgsmål, men her viser om ... te den handling, der anmodes om. u er den høflige tiltaleform, der svarer til »dig« i den faste oversættelse. Formen kan bruges ved høflig tiltale til én eller flere personer; her identificerer oversættelsen den tiltalte som »dig«, men fastslår ikke alene antallet. Ved uformel tiltale til én person bruges ofte je eller jou, men de skal ikke indsættes automatisk her. bij angiver placering ved eller nær noget. I denne sætning forbindes det med de balie i betydningen »ved skranken«. Eksempel: Ik wacht bij de balie – »Jeg venter ved skranken«. de balie betyder »skranken«. de er artiklen, mens balie er substantivet; den nyttige faste nominale enhed er derfor de balie, ikke kun balie i denne sætning. ontmoeten betyder »at møde«. Det er infinitiven efter om te: om u ... te ontmoeten – »for at møde dig«. I den samlede konstruktion iemand vragen om u te ontmoeten er iemand den person, som taleren beder om at møde u. Eksempel: Zij vraagt hem om haar morgen te ontmoeten – »Hun beder ham om at møde hende i morgen«. Samlet har sætningen mønstret Ik kan + iemand vragen + om u bij de balie te ontmoeten: »Jeg kan bede nogen om at møde dig ved skranken.« om ... te ontmoeten angiver, hvad anmodningen går ud på, mens bij de balie angiver mødestedet.

7. De kamer was erg comfortabel.

   Værelset var meget behageligt.

   kamer

   værelse

   was

   var

   erg

   meget

   comfortabel

   behagelig

   Uddybende forklaring

   kamer betyder her “værelse”. Det er et navneord; grundformen er kamer, og flertalsformen er kamers. I den faste sætning står det med den bestemte artikel de. was er datidsformen af zijn (“at være”) i ental. Den bruges her til at beskrive værelsets tilstand i fortiden. Nutid: is; datid: was. Eksempel: De kamer is rustig. — “Værelset er roligt.” erg betyder “meget” og forstærker adjektivet, der kommer efter: erg comfortabel = “meget behageligt”. Det svarer ofte til heel i denne type udsagn, men erg står her i den faste formulering. comfortabel betyder “behagelig” i betydningen komfortabel eller bekvem. Her står adjektivet efter verbet was, altså som en beskrivelse af værelset, og derfor har det formen comfortabel uden endelsen -e. Når adjektivet står foran et navneord, får det normalt -e: een comfortabele kamer — “et behageligt værelse”. Samlet består sætningen af De kamer (“værelset”), was (“var”), erg (“meget”) og comfortabel (“behageligt”). Den betyder: “Værelset var meget behageligt.”

8. Dat vind ik fijn om te horen.

   Det er jeg glad for at høre.

   Dat

   det

   vind

   synes

   ik

   jeg

   fijn

   rart; dejligt

   om te horen

   at høre

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser til det, der allerede er sagt eller beskrevet; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Som demonstrativt pronomen står det først og fungerer som det, taleren vurderer. vind er 1. person ental i nutid af verbet vinden: ik vind betyder her “jeg synes”. I denne konstruktion udtrykker vinden en vurdering, ikke betydningen “at finde” noget fysisk. Eksempel: Ik vind de reis leuk. — “Jeg synes, rejsen er god/sjov.” ik betyder “jeg” og er subjektet for vind. Sammen danner vind ik ikke et fast spørgsmål her: fordi Dat står først som sætningens forfelt, kommer verbet før subjektet i denne hovedsætning. Mønstret er Dat vind ik ... = “Det synes jeg ...”. fijn betyder her “rart” eller “dejligt” og beskriver talerens positive vurdering. Det er et adjektiv; i vind ik fijn er det den vurdering, taleren giver af Dat. Eksempel: Dat is fijn. — “Det er rart.” om te horen betyder “at høre”. horen er infinitiven “høre”, og te horen er en infinitivkonstruktion med te. Her angiver konstruktionen, hvad der er rart at høre: fijn om te horen = “rart at høre”. Samlet består sætningen af Dat (“det”) + vind ik fijn (“synes jeg er rart”) + om te horen (“at høre”). Den naturlige samlede betydning er derfor: “Det er jeg glad for at høre.” Sætningen bruges som en positiv reaktion på noget, der netop er blevet sagt.

9. Goede reis.

   God rejse.

   Goede

   god

   reis

   rejse

   Uddybende forklaring

   Goede er den attributive form af det nederlandske adjektiv goed (“god”). Her står adjektivet foran substantivet reis, og i denne faste vending får det endelsen -e: goed → goede. Formen goed bruges blandt andet som selvstændigt prædikat, mens goede er den form, der står foran dette substantiv. reis betyder “rejse”. Det er et substantiv; den ubestemte form er een reis, og flertalsformen er reizen. I den faste vending henviser ordet til den rejse, som ønskes god. Sammen danner Goede reis en kort høflig ønskefrase: “God rejse.” Den fungerer som en selvstændig afskedshilsen eller et ønske, ikke som en fuld sætning med et udtrykt udsagnsord. Punktummet afslutter hilsenen.