Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den, der har brug for mere tid i “Ik heb meer tijd nodig”. Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel i “Ik zal uitleggen”. I en arbejdssamtale bruger du det, når du fortæller, hvad du selv har brug for eller vil gøre.
heb
“Heb” betyder her “har” i konstruktionen “Ik heb meer tijd nodig”, som bruges til at sige, at man har brug for noget. Det står sammen med det, man har brug for, og “nodig” til sidst. Brug konstruktionen, når du forklarer et konkret behov på arbejdet.
meer
“Meer” betyder “mere” i “Ik heb meer tijd nodig” og viser, at den ønskede mængde er større end den nuværende. Det står foran “tijd” for at angive mere tid. Du kan bruge det, når du beder om ekstra tid eller en større mængde af noget.
tijd
“Tijd” betyder “tid” i “Ik heb meer tijd nodig”. Her er det den ressource, taleren mangler for at færdiggøre rapporten, og “meer” står foran for at betyde “mere tid”. Brug ordet, når du taler om, hvor lang tid en opgave kræver.
nodig
“Nodig” betyder her “nødvendig” eller “påkrævet” i “Ik heb meer tijd nodig”, som samlet betyder “jeg har brug for mere tid”. Det står efter det, man har brug for, i konstruktionen “heb ... nodig”. Brug den, når du forklarer, at du behøver en bestemt ting eller ressource.
voor
“Voor” betyder “til” i “voor het rapport” og viser, hvad tiden skal bruges til. Det står foran “het rapport”. Brug det med en opgave eller et formål, når du forklarer, hvad noget er beregnet til.
het
“Het” er den bestemte artikel i “het rapport” og svarer her til “rapporten”. Den står foran “rapport” for at vise, at der er tale om en bestemt rapport. Brug artiklen sammen med “rapport” i denne arbejdssammenhæng.
rapport
“Rapport” betyder “rapport” i “het rapport”. Her er det den konkrete arbejdsopgave, som taleren skal bruge mere tid på. Brug ordet, når du taler om en skriftlig rapport eller status på arbejdet.
Wat
“Wat” betyder “hvad” i spørgsmålet “Wat vertraagt alles?”. Det indleder et spørgsmål om årsagen til forsinkelsen. Brug det, når du vil spørge, hvad der sker, eller hvad der forårsager noget.
vertraagt
“Vertraagt” betyder “forsinker” i “Wat vertraagt alles?”. Formen beskriver det, der gør, at arbejdet går langsommere, og “alles” er det, der bliver forsinket. Brug det, når du spørger til eller beskriver årsagen til en forsinkelse.
alles
“Alles” betyder “alt” eller “det hele” i “Wat vertraagt alles?”. Det betegner hele arbejdet eller hele situationen, som bliver forsinket. Brug det, når du taler om alle dele af en situation samlet.
Er
“Er” indleder eksistensudsagnet “Er ontbreekt nog wat informatie” og svarer ikke til et bestemt dansk stedord alene. Det gør det muligt at sige, at der mangler noget. Brug det i en meddelelse om, at noget findes, mangler eller sker.
ontbreekt
“Ontbreekt” betyder “mangler” i “Er ontbreekt nog wat informatie”. Det beskriver, at informationen ikke er til stede endnu, og “nog” viser, at situationen stadig gælder. Brug det, når du meddeler, at en nødvendig del af arbejdet ikke er tilgængelig.
nog
“Nog” betyder “stadig” i “Er ontbreekt nog wat informatie”. Det viser, at informationen fortsat mangler på dette tidspunkt. Brug det, når en situation ikke er afsluttet eller ændret endnu.
informatie
“Informatie” betyder “information” i “wat informatie”. Det er det indhold, som endnu ikke er kommet på plads i rapportarbejdet. Brug ordet, når du taler om oplysninger, der skal bruges til en opgave eller beslutning.
Hoeveel
“Hoeveel” betyder “hvor meget” i “Hoeveel extra tijd heb je nodig?”. Det spørger til mængden af den ekstra tid, der er nødvendig. Brug det foran en mængde eller noget, der ikke angives som enkelte tællelige enheder, for eksempel i et spørgsmål om tid.
extra
“Extra” betyder “ekstra” eller “yderligere” i “Hoeveel extra tijd heb je nodig?”. Det viser, at tiden kommer oven i den tid, personen allerede har. Brug det, når du beder om mere af en ressource, som allerede er nævnt.
je
“Je” betyder “du” i “Hoeveel extra tijd heb je nodig?”. Det er den person, som bliver spurgt om sit behov for tid. Brug det, når du spørger en anden person direkte om, hvad vedkommende har brug for.
Kunnen
“Kunnen” betyder “kan” eller “kunne” i forslaget “Kunnen we de deadline verplaatsen naar later deze week?”. Her bruges det til at spørge, om en ændring er mulig. Brug spørgsmålet, når du foreslår en praktisk ændring sammen med en anden.
we
“We” betyder “vi” i “Kunnen we de deadline verplaatsen naar later deze week?”. Det omfatter taleren og den anden person, som sammen skal beslutte ændringen. Brug det, når du foreslår, at flere personer gør noget sammen.
de
“De” er den bestemte artikel i “de deadline” og svarer her til “deadlinen”. Den står foran “deadline” for at vise, at der er tale om en bestemt frist. Brug den sammen med “deadline” i denne arbejdssituation.
deadline
“Deadline” betyder “deadline” eller “frist” i “de deadline”. Det er tidspunktet, som rapporten skal være færdig til, og som samtalen handler om at flytte. Brug ordet, når du taler om en fast frist for en opgave.
verplaatsen
“Verplaatsen” betyder “flytte” eller “ændre til et andet tidspunkt” i “de deadline verplaatsen”. Her handler det om at flytte rapportens frist til senere på ugen. Brug det med noget, der skal flyttes til et andet sted eller tidspunkt.
naar
“Naar” betyder “til” i “verplaatsen naar later deze week” og angiver det nye tidspunkt. Det står foran “later deze week”. Brug det, når du angiver, hvor noget flyttes hen, eller hvilket tidspunkt det flyttes til.
later
“Later” betyder “senere” i “later deze week”. Det angiver et tidspunkt efter det oprindeligt planlagte tidspunkt, men stadig inden for den samme uge. Brug det, når du foreslår at udskyde en aftale eller frist.
deze
“Deze” betyder “denne” i “deze week” og peger på den uge, man er i nu. Det står foran “week”. Brug det, når du taler om en bestemt uge, som er aktuel i situationen.
week
“Week” betyder “uge” i “later deze week”. Sammen med “deze” angiver det den aktuelle uge, og “later” angiver et senere tidspunkt i den. Brug ordet, når du planlægger opgaver eller aftaler inden for en uge.
Dat
“Dat” betyder “det” eller “det forslag” i “Dat werkt”. Det henviser til forslaget om at flytte deadlinen og gør klart, at taleren accepterer det. Brug det, når du reagerer på noget, som netop er blevet foreslået eller sagt.
werkt
“Werkt” betyder “virker” eller “fungerer” i “Dat werkt”. Her betyder det, at den foreslåede ændring er acceptabel og praktisk mulig. Brug det, når du bekræfter, at en plan eller løsning passer.
maar
“Maar” betyder “men” i “Dat werkt, maar stuur het team een korte update”. Det markerer en betingelse eller en ekstra anmodning efter accepten. Brug det, når du vil tilføje en begrænsning eller et vigtigt næste punkt.
stuur
“Stuur” betyder “send” i “stuur het team een korte update”. Det er en direkte opfordring til at sende en opdatering til teamet. Brug formen, når du giver en kort arbejdsinstruktion eller beder nogen om at sende noget.
team
“Team” betyder “team” i “het team”. Her er teamet modtageren af den korte opdatering om den ændrede deadline. Brug ordet, når du taler om en gruppe kolleger, der arbejder sammen.
een
“Een” betyder “en” eller “et” i “een korte update” og introducerer én ikke nærmere bestemt opdatering. Det står foran “korte update”. Brug det, når du nævner en enkelt ting uden at gøre den bestemt.
korte
“Korte” betyder “kort” i “een korte update” og beskriver, at opdateringen ikke skal være lang. Det står foran “update” og har denne form i udtrykket. Brug det, når du beskriver en kort besked eller meddelelse.
update
“Update” betyder “opdatering” i “een korte update”. Det er den korte besked, som teamet skal modtage om, hvad der er klar, og hvad der mangler. Brug ordet, når du giver kolleger ny status på en opgave.
zal
“Zal” betyder “vil” i “Ik zal uitleggen wat klaar is en wat nog ontbreekt”. Det viser, hvad taleren vil gøre som næste skridt. Brug “zal” sammen med en handling, når du lover eller meddeler en fremtidig handling.
uitleggen
“Uitleggen” betyder “forklare” i “Ik zal uitleggen wat klaar is en wat nog ontbreekt”. Det beskriver, at taleren vil gøre status tydelig ved at forklare de færdige og manglende dele. Brug det efter “zal”, når du siger, hvad du vil forklare.
klaar
“Klaar” betyder “klar” eller “færdig” i “wat klaar is”. Det beskriver de dele af arbejdet, som allerede er færdige. Brug det, når du gør status på en opgave og skelner mellem færdigt og manglende arbejde.
is
“Is” betyder “er” i “wat klaar is”. Her forbinder det det, der omtales, med tilstanden “klar”. Brug det til at beskrive, hvilken tilstand en opgave eller del af arbejdet er i.
en
“En” betyder “og” i “wat klaar is en wat nog ontbreekt”. Det forbinder to dele af forklaringen: det, der er klar, og det, der stadig mangler. Brug det til at føje to oplysninger eller handlinger sammen.
helpt
“Helpt” betyder “hjælper” i “Dat helpt iedereen”. Her siger taleren, at opdateringen gør det lettere for alle at planlægge. Brug det, når du forklarer, at en handling eller oplysning gør en situation lettere.
iedereen
“Iedereen” betyder “alle” eller “enhver” i “Dat helpt iedereen”. Det omfatter alle de personer, som skal planlægge omkring forsinkelsen. Brug det, når en handling gælder for hele gruppen.
om
“Om” indleder formålet i “om rekening te houden met de vertraging”. Her viser det, hvad det hjælper alle med at gøre. Brug det foran “te” og en handling, når du forklarer formålet med noget.
rekening te houden met
“Rekening te houden met” betyder samlet “at tage højde for” eller “at planlægge efter” i “om rekening te houden met de vertraging”. “Rekening” indgår i udtrykket om at tage noget i betragtning, “te” indleder handlingen, “houden” bidrager med betydningen “holde”, og “met” forbinder udtrykket med det, man tager højde for. Brug hele udtrykket, når en plan skal tilpasses en forsinkelse eller anden omstændighed.
de vertraging
“De vertraging” betyder “forsinkelsen” i “rekening te houden met de vertraging”. Det er den konkrete forsinkelse, som alle skal tage højde for i deres planlægning. Brug udtrykket, når en opgave eller tidsplan bliver senere end forventet.