Afklaring af krav til filformat | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je de eisen voor mij verduidelijken?

   Kan du forklare kravene for mig?

   Kun je

   kan du

   eisen

   krav

   voor mij

   for mig

   verduidelijken

   forklare eller tydeliggøre

   Uddybende forklaring

   Kun je er en høflig, uformel måde at spørge, om nogen kan gøre noget: kunnen er grundformen “at kunne”, og je er “du”. I dette spørgsmål står kun foran je, og det følgende udsagnsord står som infinitiv: Kun je ... verduidelijken? = “Kan du ... forklare?” Et eksempel er Kun je komen? — “Kan du komme?” eisen betyder her “krav”. Det er flertal af eis (“et krav”); den bestemte flertalsform er de eisen. I nederlandsk har både ental og flertal af dette ord artiklen de: de eis og de eisen. Et eksempel er De eisen zijn duidelijk. — “Kravene er tydelige.” voor mij betyder “for mig” i betydningen, at forklaringen skal gives til eller til fordel for taleren. mij er objektsformen af det personlige pronomen “jeg”; den korte form me bruges også ofte i mindre formel tale. Et eksempel er Doe dat voor mij. — “Gør det for mig.” verduidelijken betyder “at forklare eller tydeliggøre”. Det er en infinitiv, som følger efter kun i denne type spørgsmål. Verbet kan bruges om at gøre noget lettere at forstå, for eksempel Kun je dit verduidelijken? — “Kan du tydeliggøre dette?” Samlet består spørgsmålet af Kun je (“kan du”), objektet de eisen (“kravene”), voor mij (“for mig”) og infinitiven verduidelijken (“forklare eller tydeliggøre”). Derfor betyder hele sætningen: “Kan du forklare kravene for mig?”

2. Welk deel is onduidelijk?

   Hvilken del er uklar?

   Welk

   hvilken

   deel

   del

   is

   er

   onduidelijk

   uklar

   Uddybende forklaring

   Welk betyder her “hvilken” og står sammen med deel. På nederlandsk bruges welk foran et entalsord med het-ord, mens welke bruges foran et de-ord eller et ord i flertal. Eksempel: Welk boek lees je? – “Hvilken bog læser du?” deel betyder “del”. Det er et het-ord: het deel; flertalsformen er delen. Derfor får spørgsmålsordet foran det formen welk. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. I denne sætning forbinder det subjektet deel med beskrivelsen onduidelijk: “delen er …”. onduidelijk betyder “uklar” eller “ikke tydelig”. Adjektivet står efter is og beskriver deel; i denne prædikative position får det ikke en ekstra endelse. En nyttig sammenligning er duidelijk – “tydelig” og onduidelijk – “uklar/ikke tydelig”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: welk deel spørger, hvilken del der menes, og is onduidelijk beskriver denne del som uklar. Derfor betyder Welk deel is onduidelijk? “Hvilken del er uklar?”.

3. Ik weet niet zeker welk bestandsformaat ik moet gebruiken.

   Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.

   Ik weet niet zeker

   jeg er ikke sikker

   welk

   hvilket

   bestandsformaat

   filformat

   moet

   skal

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Ik weet niet zeker betyder her “jeg er ikke sikker”. weet er nutidsformen af weten (“at vide”) med ik; niet nægter udsagnet, og zeker betyder “sikker”. Mønstret ik weet niet zeker ... kan bruges foran det, man ikke er sikker på. Eksempel: Ik weet niet zeker of hij komt. — “Jeg er ikke sikker på, om han kommer.” welk betyder “hvilket” og står her foran et navneord. Det er formen, der bruges med et intetkønsord i ental, her bestandsformaat; med et de-ord eller flertal bruges normalt welke. Eksempel: Welk document heb je nodig? — “Hvilket dokument har du brug for?” bestandsformaat betyder “filformat”. Det er et sammensat navneord; flertalsformen er bestandsformaten. Eksempel: Dit bestandsformaat werkt niet. — “Dette filformat virker ikke.” moet betyder her “skal” og kommer fra moeten. Det er nutidsformen i ental; i denne sætning står den sammen med ik. Som modalverbum angiver moeten nødvendighed eller krav. Eksempel: Ik moet vertrekken. — “Jeg skal gå.” gebruiken betyder “bruge” og er infinitiven af samme verbum. Efter modalverbet moet står infinitiven normalt til sidst i ledsætningen: ik moet gebruiken. Eksempel: Ik moet dit formulier gebruiken. — “Jeg skal bruge denne formular.” Samlet er welk bestandsformaat det, der spørges til, mens ik moet gebruiken udtrykker den nødvendige handling. I ledsætningen står subjektet ik før modalverbet moet, og infinitiven gebruiken kommer til sidst. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg er ikke sikker på, hvilket filformat jeg skal bruge.”

4. Gebruik het standaarddocumentformaat voor de definitieve versie.

   Brug standardformatet til den endelige version af dokumentet.

   Gebruik

   brug

   standaarddocumentformaat

   standarddokumentformat

   voor

   til

   definitieve

   endelige

   versie

   version

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (“at bruge”). Formen bruges her til en direkte instruktion til én eller flere personer; i andre sammenhænge kan gebruik også være en nutidsform, så funktionen afhænger af sætningskonteksten. Eksempel: Gebruik dit formulier. — “Brug denne formular.” standaarddocumentformaat er et sammensat navneord: standaard + document + formaat, altså “standardformat for dokumenter”. Det er dette samlede ord, der betegner formatet; det skal ikke behandles som tre uafhængige objekter i sætningen. het foran ordet markerer den bestemte form: “standarddokumentformatet”. voor betyder her “til” eller “for” med formålet eller den version, som formatet skal bruges til. Eksempel: Dit sjabloon is voor een rapport. — “Denne skabelon er til en rapport.” definitieve betyder “endelige” i betydningen den afsluttende eller fastlagte version. Adjektivformen har endelsen -e, fordi den står foran versie, et bestemt navneord med de; det er altså definitieve, ikke versie, der bærer adjektivbøjningen. Den ubestemte form kan ses i een definitieve versie — “en endelig version”. versie betyder “version”. Det er et navneord, og den bestemte form i udtrykket vises af de: de versie — “versionen”. I denne sætning er det den endelige version, der er målet for brugen af standardformatet. Samlet består udsagnet af imperativen Gebruik, objektet het standaarddocumentformaat og formålsleddet voor de definitieve versie: “Brug standardformatet til den endelige version af dokumentet.”

5. Heb je een voorbeeld dat ik kan volgen?

   Har du et eksempel, jeg kan følge?

   Heb je

   har du

   voorbeeld

   eksempel

   ik kan

   jeg kan

   volgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Heb je står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål på nederlandsk. Grundformen er hebben = «at have»; i nutid bliver den til heb med je: je hebt i en almindelig meddelelsessætning, men ved inversion kommer verbet foran: Heb je ...? = «Har du ...?». Her angiver je den person, der bliver spurgt. voorbeeld betyder «eksempel». Det er et intetkønsord: het voorbeeld. I denne sætning står det efter een, som er den ubestemte artikel; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer et ikke nærmere bestemt eksempel. Et genbrugeligt mønster er een voorbeeld van ... = «et eksempel på/af ...». ik kan består af pronomenet ik = «jeg» og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen = «at kunne». Kan udtrykker her mulighed eller evne. Efter et nederlandsk modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen = «Jeg kan komme». I et spørgsmål som dette bliver den tilsvarende rækkefølge dat ik kan ..., fordi ik kan ... står inde i en ledsætning efter dat. volgen er infinitiven «at følge». Her betyder den at følge eksemplet som model eller vejledning. Det er ikke den bøjede form; efter kan bruges infinitiven volgen. Eksempel: Ik kan je voorbeeld volgen. = «Jeg kan følge dit eksempel.» Sammenbygningen er Heb je een voorbeeld («Har du et eksempel») + dat ik kan volgen («som jeg kan følge»). dat knytter den beskrivende ledsætning til een voorbeeld, og hele spørgsmålet betyder derfor: «Har du et eksempel, jeg kan følge?»

6. Ik kan een voorbeeld van een soortgelijk verzoek sturen.

   Jeg kan sende et eksempel fra en lignende forespørgsel.

   Ik kan

   jeg kan

   voorbeeld

   eksempel

   van

   fra; af

   soortgelijk

   lignende

   verzoek

   forespørgsel; anmodning

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af pronomenet ik (“jeg”) og modalverbet kan, som her er første person ental af kunnen (“kunne”). Det udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” voorbeeld betyder “eksempel”. Flertalsformen er voorbeelden. Et nyttigt mønster er een voorbeeld van ... — “et eksempel på/fra ...”, hvor van forbinder eksemplet med det, det vedrører. van betyder her “fra” i den faste oversættelses betydning og markerer forbindelsen mellem eksemplet og en lignende forespørgsel. I andre sammenhænge kan van også svare til dansk “af” eller “om”, så betydningen afhænger af relationen i sætningen. soortgelijk betyder “lignende” eller “af samme slags”. I een soortgelijk verzoek står adjektivet foran substantivet. Det får ikke -e her, fordi verzoek er et intetkønsord (het verzoek), og kombinationen har ubestemt ental: een soortgelijk verzoek. Til sammenligning: een soortgelijke vraag — “et lignende spørgsmål”, fordi vraag er et de-ord. verzoek betyder “forespørgsel” eller “anmodning”. Det er et intetkønsord: het verzoek; i flertal de verzoeken. Et beslægtet, men ikke identisk ord er vraag, som mere generelt betyder “spørgsmål” eller “forespørgsel”. sturen er infinitiven af sturen og betyder “sende”. Efter kan bliver den stående i infinitiv og placeres her til sidst. Eksempel: Ik kan het document sturen. — “Jeg kan sende dokumentet.” Samlet bygges betydningen op som: “Jeg kan” + “et eksempel” + forbindelsen “fra/på” + “en lignende forespørgsel” + handlingen “sende”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan sende et eksempel fra en lignende forespørgsel.”

7. Dat zou me helpen begrijpen wat ik moet aanleveren.

   Det ville hjælpe mig med at forstå, hvad jeg skal aflevere.

   Dat

   det

   zou

   ville

   me

   mig

   helpen

   hjælpe

   begrijpen

   forstå

   wat

   hvad

   ik

   jeg

   moet

   skal

   aanleveren

   aflevere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som et demonstrativt pronomen for en kontekstuelt forstået sag eller handling. Den præcise reference er ikke fastlagt af selve sætningen. Som eksempel kan Dat is handig. betyde “Det er praktisk.” zou er en form af zullen og bruges her til en hypotetisk eller forsigtigt formuleret mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven helpen danner det mønstret zou + infinitiv, uden te efter zou. Zullen kan også bruges i andre betydninger, blandt andet om fremtid eller et forslag, men den betydning passer ikke her. me er den ubetonede objektsform af første persons pronomen: “mig”. Den betonede form er mij, for eksempel i Dat helpt mij. — “Det hjælper mig.” Her er me den, som hjælpen kommer den til gode for. helpen betyder “hjælpe” og står i infinitiv efter zou. Verbet kan forbindes direkte med en anden infinitiv, som i helpen begrijpen; det svarer her til “hjælpe med at forstå”. Et eksempel er Kun je me helpen kiezen? — “Kan du hjælpe mig med at vælge?” begrijpen betyder “forstå” og er den anden infinitiv i kæden. I helpen begrijpen beskriver den, hvad hjælpen består i. Et eksempel er Ik wil de uitleg begrijpen. — “Jeg vil forstå forklaringen.” wat betyder her “hvad” og indleder et indirekte spørgsmål. I wat ik moet aanleveren står spørgsmålsordet først i den underordnede del, mens verballeddet placeres til sidst. Det er ikke et direkte spørgsmål som Wat moet ik aanleveren? — “Hvad skal jeg aflevere?” ik er første persons entalspronomen: “jeg”. Det er subjekt for moet, så den underordnede del udtrykker, hvad taleren skal aflevere. moet er første persons entalsform i nutid af modalverbet moeten: ik moet — “jeg skal/må”. Her udtrykker det en forpligtelse eller nødvendighed. I den underordnede del står moet før infinitiven aanleveren, som i wat ik moet doen — “hvad jeg skal gøre”. aanleveren betyder her “aflevere” eller “indsende” det materiale, der kræves. Det er infinitiven af det adskillelige verbum aanleveren; i en hovedsætning ses adskillelsen i Ik lever het document aan. — “Jeg afleverer dokumentet.” I den infinitive form og i denne underordnede konstruktion står det samlet som aanleveren. Sætningen samles sådan: Dat zou me helpen betyder “Det ville hjælpe mig”, og begrijpen wat ik moet aanleveren præciserer, hvad hjælpen skal gøre muligt: at forstå, hvad taleren skal aflevere. Hele betydningen er derfor: “Det ville hjælpe mig med at forstå, hvad jeg skal aflevere.”

8. Stuur me een bericht als er nog iets onduidelijk is.

   Send mig en besked, hvis noget andet er uklart.

   Stuur me

   send me

   een bericht

   a message

   als

   if

   er

   there

   nog iets

   anything else

   onduidelijk

   unclear

   Uddybende forklaring

   Stuur me er en opfordring: stuur er imperativ af sturen (at sende), og me er objektsformen for “mig”. I en venlig direkte besked kan imperativen bruges uden et udtrykt subjekt. Eksempel: Stuur me de link. — “Send mig linket.” een bericht betyder her “en besked”. bericht er et tælleligt substantiv; een er den ubestemte artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at der henvises til en ubestemt besked. Eksempel: Ik stuur een bericht. — “Jeg sender en besked.” als indleder her en betingelsesledsætning og svarer til “hvis”. I als er ... is står verbet is til sidst i ledsætningen, som det normalt gør i denne type nederlandsk ledsætning. Eksempel: Bel me als je tijd hebt. — “Ring til mig, hvis du har tid.” er er her et upersonligt eller eksistentielt element i konstruktionen er ... is; det hjælper med at udtrykke, at der findes eller foreligger noget, uden at det selv betyder en bestemt ting. Det bør ikke oversættes som et konkret “der” i betydningen et identificeret sted. nog iets betyder her “noget andet” eller “yderligere noget”. iets er et ubestemt pronomen for en ikke nærmere specificeret ting, og nog tilføjer betydningen “endnu/derudover”. Sammen med resten af ledsætningen handler det om eventuelle yderligere uklare punkter, ikke om en navngiven ting. Eksempel: Heb je nog iets nodig? — “Har du brug for noget andet?” onduidelijk betyder “uklar” og beskriver her noget, der ikke er tydeligt eller forståeligt. Det er et prædikativt adjektiv efter is, som er tredje person ental af zijn (“at være”); adjektivet bøjes ikke efter tal i denne placering. Den beslægtede modsætning er duidelijk — “klar/tydelig”. Eksempel: De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er tydelig.” Samlet består sætningen af imperativen Stuur me (“Send mig”) og objektet een bericht (“en besked”), efterfulgt af betingelsen als er nog iets onduidelijk is (“hvis noget andet er uklart”). Den genanvendelige model er derfor: Stuur me ... als ... — “Send mig ... hvis ...”. Her giver betingelsen modtageren en åben mulighed for at sende en besked, hvis der stadig findes noget, der ikke er klart.