Kun
I «Kun je de eisen voor mij verduidelijken?» betyder «Kun» kan du og gør spørgsmålet høfligt. Mønstret «Kun je ...?» bruges, når man beder en anden om at gøre noget.
je
«je» betyder den person, som taleren henvender sig til, altså «du» i denne samtale. Det står som subjekt i «Kun je ...?» og bruges ved direkte, uformel henvendelse.
de
«de» er det bestemte kendeord foran «eisen» og gør kravene bestemte. Mønstret «de» + navneord bruges, når man henviser til bestemte ting eller personer.
eisen
«eisen» betyder de krav, der skal opfyldes i arbejdet. I «de eisen voor mij» er det de krav, som skal forklares for taleren; ordet bruges om krav til en opgave eller et dokument.
voor
I «voor mij» betyder «voor» «for» eller «til fordel for» taleren. Det bruges her foran en person for at angive, hvem forklaringen er til.
mij
«mij» henviser til taleren og betyder «mig» i «voor mij». Mønstret «voor» + person bruges til at angive, hvem noget er beregnet til.
verduidelijken
«verduidelijken» betyder at gøre noget klart eller forklare det nærmere. Det står efter «Kun je» som den handling, taleren beder om; man kan bruge det, når krav eller instruktioner skal gøres tydelige.
Welk
«Welk» betyder «hvilken» og indleder spørgsmålet om, hvilken del der er uklar. Det står direkte foran «deel» i «Welk deel is onduidelijk?» og bruges til at vælge mellem mulige dele.
deel
«deel» betyder en del eller et afsnit af noget, her en del af kravene eller dokumentet. I «Welk deel» spørger ordet, hvilket bestemt område der skal forklares.
is
«is» forbinder «deel» med egenskaben «onduidelijk» og siger, at delen er uklar. Det bruges til at beskrive en tilstand eller egenskab ved noget.
onduidelijk
«onduidelijk» betyder, at noget ikke er klart eller let at forstå. I «is onduidelijk» beskriver det den del, som taleren ikke forstår; mønstret kan bruges om uklare oplysninger eller instruktioner.
Ik
«Ik» betyder taleren, altså «jeg», i «Ik weet niet zeker ...». Det bruges som subjekt, når man fortæller om sin egen viden, usikkerhed eller handling.
weet
«weet» udtrykker, hvad taleren ved eller ikke ved. Sammen med «niet zeker» viser «Ik weet niet zeker» usikkerhed; mønstret «Ik weet ...» bruges til at tale om egen viden.
niet
«niet» markerer negation i «Ik weet niet zeker». Sammen med «zeker» gør det klart, at taleren ikke er sikker; «niet» bruges til at benægte eller afsvække et udsagn.
zeker
«zeker» betyder «sikker» eller «uden tvivl» i «niet zeker». Mønstret «niet zeker» bruges, når man vil sige, at man er usikker på noget.
bestandsformaat
«bestandsformaat» betyder det format, som en fil skal have. I «welk bestandsformaat ik moet gebruiken» handler det om at vælge formatet til den fil, der skal afleveres; ordet bruges især ved dokumenter og andre digitale filer.
moet
«moet» udtrykker, at en handling er nødvendig eller krævet. I «ik moet gebruiken» og «ik moet aanleveren» står det foran en handling, som taleren skal udføre.
gebruiken
«gebruiken» betyder at anvende, her at anvende et bestemt filformat. Det står efter «moet» i «ik moet gebruiken»; mønstret «moet» + handling bruges til krav eller nødvendige handlinger.
Gebruik
«Gebruik» er en direkte opfordring til at anvende noget i «Gebruik het standaarddocumentformaat». Mønstret «Gebruik» + ting bruges, når man giver en praktisk instruktion.
het
«het» er det bestemte kendeord foran «standaarddocumentformaat». Det viser, at der henvises til et bestemt format, som modtageren skal bruge.
standaarddocumentformaat
«standaarddocumentformaat» betyder standardformatet for dokumentet. I instruktionen er det det format, der skal bruges til den endelige version; ordet er en samlet betegnelse for dokumentets format.
definitieve
«definitieve» betyder «endelige» i «de definitieve versie». Det beskriver den version, der skal være den færdige version, og bruges her sammen med «versie».
versie
«versie» betyder en udgave eller variant af et dokument. I «de definitieve versie» er det den færdige udgave, som standardformatet skal bruges til.
Heb
«Heb» betyder «har» i spørgsmålet «Heb je een voorbeeld ...?». Det bruges her til at spørge, om den anden person har et eksempel til rådighed; mønstret «Heb je ...?» spørger om besiddelse eller tilgængelighed.
een
«een» er det ubestemte kendeord foran «voorbeeld» og henviser til ét, endnu ikke bestemt eksempel. Mønstret «een» + navneord bruges, når man nævner noget uden at specificere det nærmere.
voorbeeld
«voorbeeld» betyder et eksempel, som kan bruges som model. I «een voorbeeld dat ik kan volgen» er det et eksempel, taleren kan følge for at vide, hvordan opgaven skal udføres.
dat
«dat» forbinder «voorbeeld» med ledsætningen «ik kan volgen» og viser, hvilket eksempel der menes. Mønstret navneord + «dat» bruges til at tilføje oplysninger om det nævnte.
kan
«kan» udtrykker mulighed eller evne i «dat ik kan volgen». Her siger det, at taleren er i stand til at følge eksemplet; det bruges foran en anden handling.
volgen
«volgen» betyder at følge eller bruge noget som model. I «een voorbeeld dat ik kan volgen» handler det om at følge eksemplets måde at gøre tingene på; mønstret «een voorbeeld volgen» er nyttigt ved instruktioner.
van
«van» forbinder «een voorbeeld» med «een soortgelijk verzoek» og angiver, hvilket tidligere materiale eksemplet kommer fra eller hører sammen med. Mønstret «een voorbeeld van» bruges til at angive eksempel eller oprindelse.
soortgelijk
«soortgelijk» betyder «lignende» og beskriver «verzoek». I «een soortgelijk verzoek» bruges det, når en ny sag minder om en tidligere sag.
verzoek
«verzoek» betyder en anmodning eller forespørgsel. I «een soortgelijk verzoek» er det den type forespørgsel, som det sendte eksempel stammer fra; ordet bruges i arbejdsrelaterede anmodninger.
sturen
«sturen» betyder at sende noget til en anden person. Det står efter «kan» i «Ik kan een voorbeeld ... sturen»; mønstret «een voorbeeld sturen» bruges, når man tilbyder at sende et materiale.
zou
«zou» udtrykker en tænkt eller forventet virkning i «Dat zou me helpen». Her bruges det til høfligt at sige, at tilbuddet sandsynligvis vil være nyttigt; mønstret «Dat zou me helpen» kan bruges som svar på et tilbud.
me
«me» betyder «mig» og er den person, som hjælpen er rettet mod i «zou me helpen». Det står efter «helpen» som den, der får hjælp; mønstret «me helpen» bruges om at hjælpe taleren.
helpen
«helpen» betyder at hjælpe eller gøre noget lettere for en person. I «me helpen begrijpen» handler hjælpen om at forstå noget; mønstret «helpen» + handling bruges til at beskrive, hvad hjælpen gør muligt.
begrijpen
«begrijpen» betyder at forstå. I «me helpen begrijpen wat ik moet aanleveren» er det det, taleren ønsker hjælp til; ordet bruges efter «helpen», når man taler om at få en mening eller instruktion klar.
wat
«wat» indleder indholdet af det, taleren skal forstå i «begrijpen wat ik moet aanleveren». Det svarer her til «hvad» og bruges til at introducere den handling eller ting, der skal forklares.
aanleveren
«aanleveren» betyder at levere eller indsende det materiale, der er krævet. I «wat ik moet aanleveren» handler det om det, taleren skal aflevere; ordet bruges i arbejdssituationer om materiale eller dokumenter.
Stuur
«Stuur» er en direkte opfordring til at sende noget i «Stuur me een bericht». Mønstret «Stuur» + modtager + ting bruges, når man beder nogen om at sende en besked eller et materiale.
bericht
«bericht» betyder en besked eller kort meddelelse. I «Stuur me een bericht» er det den meddelelse, modtageren skal sende til taleren; mønstret «een bericht sturen» bruges ved skriftlig kontakt.
als
«als» indleder betingelsen «als er nog iets onduidelijk is». Her betyder det «hvis» og angiver, hvornår modtageren skal sende en besked; det bruges til at indlede en betingelse.
er
«er» indgår i «er nog iets onduidelijk is» og introducerer, at der findes noget, som er uklart. Det bruges her ikke som en konkret stedangivelse, men som en del af konstruktionen om, at noget er til stede.
nog
«nog» betyder her «endnu» eller «yderligere» i «nog iets». Det viser, at der eventuelt findes noget mere, som stadig er uklart; mønstret «nog iets» bruges om noget ekstra eller resterende.
iets
«iets» betyder «noget» og henviser til en ubestemt ting i «nog iets onduidelijk». Her er det en mulig yderligere uklarhed, som taleren kan sende en besked om; ordet bruges, når den præcise ting ikke er specificeret.