Handlingspunkter efter mødet | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Handlingspunkter efter mødet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Kunnen we de actiepunten van de vergadering doornemen?

Kønuh wuh duh aksipøntuh van duh vuh-rghaadering door-neemuh? Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?

Ik heb de samenvatting open, dus laten we ze controleren.

Ik hep duh saamuh-vatting oo-puhn, dus laatuh wuh zuh kontrolayruh. Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

Wie moet contact opnemen met de klant?

Vi mut kontakt op-neemuh met duh klant? Hvem skal kontakte kunden?

De projectleider regelt dat.

Duh proo-jekt-læi-duh ree-ghult dat. Projektlederen tager sig af det.

Wat moet ik hierna doen?

Vat mut ik hiirnaa duun? Hvad skal jeg gøre bagefter?

Werk de notities bij en deel het bestand.

Værk duh noo-tisis bæi en deel uht buh-stand. Opdater noterne og del filen.

Ik zal de update naar het team sturen.

Ik zal duh øp-deet naar uht teem styruh. Jeg sender opdateringen til teamet.

Dan heeft iedereen de nieuwste versie.

Dan heef(t) i-duh-reen duh niiuwstuh værsi. Så har alle den nyeste version.

Ord for ord

Kunnen “Kunnen” betyder her “kan vi”, som en høflig forespørgsel om at gennemgå noget. Formen står først i spørgsmålet, og den efterfølges af subjektet “we” og en infinitiv. Brug mønstret til at spørge, om I kan udføre en handling sammen.

we “we” betyder “vi” og er subjektet i spørgsmålet. Det står efter “Kunnen” i dette ja-nej-spørgsmål. Brug “we” som subjekt, når du taler om dig selv og mindst én anden.

de “de” er det bestemte kendeord foran “actiepunten” og “vergadering” i dialogen. Det markerer den bestemte gruppe eller genstand, der allerede er kendt i situationen. Brug det foran de substantiver, der hører sammen med denne form i en bestemt navnegruppe.

actiepunten “actiepunten” betyder de konkrete opgaver, der skal følges op på efter mødet. Her er det det, som deltagerne vil gennemgå sammen. Ordet bruges naturligt om opgaver eller aftaler fra et møde.

van “van” forbinder “actiepunten” med “vergadering” og viser, at handlingspunkterne kommer fra mødet. Det bruges her til at angive oprindelse eller tilknytning. Brug “van” til at forbinde noget med den person, gruppe eller begivenhed, det hører til.

vergadering “vergadering” betyder mødet eller arbejdsforsamlingen, som handlingspunkterne stammer fra. Her står ordet efter “van” i forbindelsen om mødet. Brug det om en arbejdsrelateret sammenkomst, hvor man drøfter noget.

doornemen “doornemen” betyder her at gennemgå eller se noget sammen på en systematisk måde. Det står som infinitiv efter “Kunnen we”. Brug det med et objekt, når du vil gennemgå en tekst, en liste eller andre oplysninger.

Ik “Ik” betyder “jeg” og er talerens subjekt i udsagnet. Det står først i sætningen “Ik heb ...”. Brug “Ik” til at markere, at det er dig, der har noget eller udfører handlingen.

heb “heb” betyder her “har” og viser, at taleren har opsummeringen til rådighed. Det står efter subjektet “Ik” i udsagnet. Brug formen efter “Ik”, når du siger, at du har noget.

samenvatting “samenvatting” betyder en kort opsummering af mødet eller indholdet. I dialogen er det opsummeringen, som taleren har åben. Brug ordet om en kort tekst, der samler de vigtigste oplysninger.

open “open” betyder her, at opsummeringen er åbnet og tilgængelig på skærmen. Det beskriver tilstanden af “de samenvatting” i udsagnet. Brug det om et dokument, en fil eller et vindue, der er åbent.

dus “dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder opsummeringen med forslaget om at kontrollere handlingspunkterne. Det markerer en konklusion eller følge af det foregående. Brug “dus” til at introducere, hvad der følger logisk af en oplysning.

laten “laten” indgår her i forslaget “laten we” og bidrager til betydningen “lad os”. Det bruges til at foreslå, at taleren og den anden person gør noget sammen. Brug mønstret til fælles forslag om en konkret handling.

ze “ze” henviser her til “de actiepunten” og betyder “dem”. Det fungerer som objekt for handlingen at kontrollere. Brug “ze” til at henvise tilbage til personer eller ting, der allerede er nævnt.

controleren “controleren” betyder her at kontrollere eller tjekke handlingspunkterne. Det står som den handling, som foreslås efter “laten we ze”. Brug det med et objekt, når du vil tjekke oplysninger, dokumenter eller opgaver.

Wie “Wie” betyder “hvem” og spørger efter den person, der skal udføre handlingen. Det står først i spørgsmålet om kontakt til kunden. Brug “Wie” til at spørge efter en person, ikke efter en ting eller handling.

moet “moet” betyder her “skal” og angiver, hvilken person der har opgaven. Det står efter spørgsmålsordet “Wie”. Brug det til at spørge om eller beskrive en nødvendig opgave eller forpligtelse.

contact “contact” betyder kontakt og indgår i forbindelsen “contact opnemen met de klant”. Her handler det om kommunikation med kunden. Brug ordet i arbejdssammenhænge om kontakt mellem en person og en kunde eller organisation.

opnemen “opnemen” indgår sammen med “contact” i betydningen at tage kontakt eller etablere kontakt. I dialogen står det før “met de klant” og fuldender denne forbindelse. Brug “contact opnemen met” efterfulgt af den person eller organisation, man kontakter.

met “met” forbinder handlingen med den person, som kontakten rettes mod: kunden. Her betyder det omtrent “med” i forbindelsen om at tage kontakt. Brug “met” efter “contact opnemen” for at angive kontaktens modtager.

klant “klant” betyder kunden, altså den person eller organisation, som projektet har kontakt med. I dialogen er det den, der skal kontaktes. Brug ordet om en person eller organisation, der køber eller modtager en tjeneste.

projectleider “projectleider” betyder projektlederen, den person der leder projektet. Her er det denne person, der skal håndtere den nævnte opgave. Brug ordet om den ansvarlige leder i et projekt.

regelt “regelt” betyder her, at projektlederen ordner eller håndterer opgaven. Formen bruges om det, som “de projectleider” gør. Brug det med en opgave eller sag, når nogen sørger for, at den bliver ordnet.

dat “dat” henviser her til den opgave eller sag, der blev nævnt i det foregående spørgsmål. Det er det, projektlederen håndterer. Brug “dat” til at henvise tilbage til noget bestemt, der allerede er sagt.

Wat “Wat” betyder “hvad” og spørger her, hvilken handling taleren skal udføre. Det står først i spørgsmålet “Wat moet ik hierna doen?”. Brug “Wat” til at spørge efter en ting, information eller handling.

hierna “hierna” betyder “bagefter” eller “herefter” og angiver det næste tidspunkt i arbejdsforløbet. Her spørger taleren, hvad der skal gøres efter den aktuelle del af mødet. Brug det til at placere en handling efter noget, der allerede er sket.

doen “doen” betyder her at udføre en handling eller opgave. Det står sidst i spørgsmålet efter “moet ik hierna”. Brug det i spørgsmål om, hvilken opgave en person skal udføre.

Werk “Werk” indleder en direkte instruktion om at opdatere noterne. Sammen med “bij” danner det den handling, der gør noterne ajour. Brug mønstret med et objekt, når du beder nogen opdatere noget.

notities “notities” betyder de skrevne noter, som skal opdateres efter mødet. Det er objektet for handlingen i instruktionen. Brug ordet om nedskrevne oplysninger, for eksempel noter fra et møde.

bij “bij” er den del, der sammen med “Werk” danner udtrykket for at opdatere eller ajourføre. I dialogen står den efter objektet “de notities”, fordi handlingen er opdelt i sætningen. Vær opmærksom på denne placering, når du bruger udtrykket med et objekt.

en “en” betyder “og” og forbinder de to instruktioner om at opdatere noterne og dele filen. Det viser, at begge handlinger hører sammen. Brug “en” til at forbinde to ord, led eller handlinger.

deel “deel” indleder en instruktion om at dele filen med andre. Det står foran objektet “het bestand”. Brug formen i en direkte besked, når du beder nogen gøre en fil eller anden information tilgængelig for andre.

het “het” er det bestemte kendeord foran “bestand” i den bestemte navnegruppe. Her henviser det til en bestemt fil, som deltagerne kender. Brug det foran et substantiv, når den bestemte form kræver dette kendeord.

bestand “bestand” betyder filen, altså det digitale dokument, der skal deles. I dialogen er det objektet efter instruktionen “deel”. Brug ordet om et digitalt dokument eller en anden gemt fil.

zal “zal” betyder her “vil” og bruges til at angive, at taleren sender opdateringen. Det står efter “Ik” og før objektet og infinitiven “sturen”. Brug det til at tale om en handling, som skal udføres senere.

update “update” betyder den opdatering eller nye information, som taleren vil sende til teamet. Her er den objektet for “sturen”. Brug ordet om nye oplysninger, der gives efter en ændring eller opfølgning.

naar “naar” angiver retningen eller modtageren for det, der sendes. I dialogen viser det, at opdateringen sendes til teamet. Brug “naar” efter et verbum som “sturen”, når du angiver, hvor noget sendes hen eller hvem der modtager det.

team “team” betyder holdet eller gruppen af kolleger, som skal modtage opdateringen. Det står efter “naar” som modtager. Brug ordet i arbejdssammenhænge om en gruppe, der arbejder sammen.

sturen “sturen” betyder at sende og er den handling, som taleren vil udføre. Det står som infinitiv efter “zal”. Brug det med et objekt og en modtager, når du taler om at sende en fil, besked eller opdatering.

Dan “Dan” betyder her “så” eller “derefter” og viser resultatet af, at opdateringen bliver sendt til teamet. Det står først i den næste sætning. Brug det til at præsentere en følge eller det næste trin i en rækkefølge.

heeft “heeft” betyder her “har” og beskriver, hvad alle i teamet vil have til rådighed. Det står efter “iedereen” i udsagnet. Brug formen med et entalssubjekt, når du siger, at nogen har noget.

iedereen “iedereen” betyder “alle” eller “enhver person” i gruppen. Her henviser det til alle teammedlemmerne, som får adgang til den nyeste version. Brug ordet, når du taler om hver person i en bestemt gruppe samlet.

nieuwste “nieuwste” betyder “den nyeste” eller mest aktuelle. Her beskriver det den version, som teamet får efter opdateringen. Brug det foran et substantiv, når du vil fremhæve den senest tilgængelige udgave.

versie “versie” betyder en bestemt udgave af filen eller dokumentet. I dialogen er det den nyeste udgave, som alle skal have. Brug ordet om forskellige udgaver af et dokument, en fil eller et produkt.

Grammatikpunkter

werk ... bij

Ik werk de notities bij.

Ik værk duh noo-tisis bæi.

Jeg opdaterer noterne.

Bijwerken er et adskilleligt verbum: bij står til sidst i en hovedsætning.

contact opnemen met + zelfstandig naamwoord

contact opnemen met de klant

kontakt op-neemuh met duh klant

kontakte kunden

Contact opnemen met er et fast udtryk, der bruges med met før den person, man kontakter.

Nederlandsk Ordforråd

actiepunt Substantiv

aksipønt handlingspunkt actiepunten

contact opnemen Frase

kontakt op-neemuh kontakte

controleren Verbum

kon-tro-layruh tjekke

doornemen Verbum

door-neemuh gennemgå

dus Adverbium

dus så

klant Substantiv

klant kunde

open Adjektiv

oo-puhn åben

projectleider Substantiv

proo-jekt-læi-duh projektleder

regelen Verbum

ree-ghuh-luh tage sig af regelt

samenvatting Substantiv

saamuh-vatting opsummering

vergadering Substantiv

vuh-rghaadering møde

wie Pronomen

vi hvem

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Projektlederen tager sig af det.

Vis Svar

De projectleider regelt dat.

Hvad skal jeg gøre bagefter?

Vis Svar

Wat moet ik hierna doen?

Så har alle den nyeste version.

Vis Svar

Dan heeft iedereen de nieuwste versie.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

åben

Vis Svar

open

handlingspunkt

Vis Svar

actiepunten

tjekke

Vis Svar

controleren

gennemgå

Vis Svar

doornemen