Handlingspunkter efter mødet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunnen we de actiepunten van de vergadering doornemen?

   Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?

   Kunnen we

   kan vi

   actiepunten

   handlingspunkter

   vergadering

   møde

   doornemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi?” og danner et ja/nej-spørgsmål. kunnen er både infinitiv/baseform og nutidsformen for flertal; her er det den finitte nutidsform sammen med we. Det spørger, om vi kan udføre handlingen. I et nederlandsk hovedspørgsmål står det finitte modalverbum før subjektet: Kunnen we ...? Sammenlign den ikke-spørgende rækkefølge We kunnen ... — “Vi kan ...”. actiepunten betyder “handlingspunkter” og er flertal af actiepunt. Ordet bruges om punkter eller opgaver, der skal behandles eller følges op på. Flertalsformen har endelsen -en; entalsformen er actiepunt. vergadering betyder “møde” og står her i ental: de vergadering, “mødet”. I forbindelsen van de vergadering betyder van “fra” eller “af”, så denne del knytter handlingspunkterne til mødet. Den bestemte artikel de viser en bestemt nominalgruppe, men fastsætter ikke i sig selv et antal; entalsbetydningen kommer her fra vergadering. doornemen betyder “gennemgå” eller “gå igennem” noget systematisk. Det er infinitiven af det adskillelige verbum doornemen. I en hovedsætning kan det adskilles: We nemen de actiepunten door — “Vi gennemgår handlingspunkterne.” I denne spørgsmålskonstruktion står infinitiven samlet til sidst efter modalverbet: Kunnen we ... doornemen? Hele mønstret er Kunnen we + det, der skal behandles, + doornemen? Spørgsmålet betyder derfor: “Kan vi gennemgå handlingspunkterne fra mødet?” Det er en genanvendelig måde at foreslå eller spørge om en fælles handling på.

2. Ik heb de samenvatting open, dus laten we ze controleren.

   Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.

   Ik heb

   jeg har

   samenvatting

   opsummering

   open

   åben

   dus

   så

   laten we

   lad os

   ze

   dem

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben med ik; sammenlign ik heb med wij hebben. Eksempel: Ik heb de sleutel. — “Jeg har nøglen.” samenvatting betyder “opsummering”. I de samenvatting er det et navneord med bestemt artikel. Eksempel: De samenvatting is kort. — “Opsummeringen er kort.” open betyder her “åben” og beskriver opsummeringens tilstand. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder situationen med det, der følger af den. laten we er en konstruktion med betydningen “lad os”. Den foreslår en fælles handling. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” ze står her som objekt og betyder “dem”. Formen ze kan i andre sammenhænge også være et entaligt feminint objektpronomen, men her er den tilsigtede læsning flertal: Den henviser til handlingspunkterne fra det foregående spørgsmål, i overensstemmelse med oversættelsen “dem”. Eksempel: We controleren ze. — “Vi tjekker dem.” controleren betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det er infinitiven efter laten we. Eksempel: Laten we het controleren. — “Lad os tjekke det.” Samlet betyder sætningen: “Jeg har opsummeringen åben, så lad os tjekke dem.” Først beskriver Ik heb de samenvatting open en opsummering, som taleren har åben. Derefter forbinder dus denne situation med forslaget laten we ze controleren, hvor ze er handlingspunkterne som flertalsobjekt, der skal tjekkes.

3. Wie moet contact opnemen met de klant?

   Hvem skal kontakte kunden?

   Wie

   hvem

   moet

   skal

   contact opnemen

   kontakte

   klant

   kunde

   Uddybende forklaring

   Wie betyder «hvem» og spørger her efter den person, der skal udføre handlingen. Som spørgende pronomen kan det stå som subjekt: Wie belt? betyder «Hvem ringer?». I denne sætning er Wie derfor den ukendte aktør, ikke den person, der modtager kontakten. moet er nutidsformen af moeten og udtrykker nødvendighed eller en opgave, der skal udføres. Sammen med infinitiven opnemen indgår det i moet ... opnemen, som her betyder «skal kontakte». I netop dette spørgsmål står spørgeordet som subjekt foran det finitte verbum: Wie moet ...?; man skal derfor ikke bruge en regel om, at verbet altid står før subjektet i spørgsmål. contact opnemen er en fast nederlandsk konstruktion med betydningen «kontakte». Den bruges normalt med met foran den kontaktede person eller part: contact opnemen met iemand. Eksempel: Ik neem contact op met de arts. — «Jeg kontakter lægen.» opnemen er infinitiven; i en hovedsætning bliver konstruktionen delt: Ik neem contact op. klant betyder «kunde». Formen klant er ental, mens flertal er klanten. I den fulde gruppe de klant er de den bestemte artikel; den viser bestemthed, men angiver ikke alene, om navneordet er ental eller flertal. Her viser navneordsformen klant, at der er tale om ental. Med det mellemstående met bliver met de klant til «med kunden». Hele spørgsmålet Wie moet contact opnemen met de klant? betyder derfor «Hvem skal kontakte kunden?».

4. De projectleider regelt dat.

   Projektlederen tager sig af det.

   projectleider

   projektleder

   regelt

   ordner; tager sig af

   dat

   det

   Uddybende forklaring

   projectleider betyder her «projektleder». Det er et sammensat navneord af project og leider («leder»). Flertalsformen er projectleiders, og bestemt ental har artiklen de: de projectleider. Eksempel: De projectleider belt morgen. — «Projektlederen ringer i morgen.» regelt er nutidsformen af regelen i 3. person ental: hij/zij regelt. Her betyder verbet «ordner» eller «tager sig af». Det kan også bruges om at arrangere noget konkret: Zij regelt de afspraak. — «Hun ordner aftalen.» dat er her et hollandsk demonstrativt stedord i neutrum ental, brugt som genstandsled, og det betyder «det». Den konkrete henvisning er ikke nærmere identificeret i den faste ytring. Formen kan også være et bindeord med betydningen «at», men det er ikke funktionen her. I hele ytringen er De projectleider subjektet, regelt beskriver subjektets handling, og dat er genstandsleddet: «Projektlederen tager sig af det.» Mønstret kan genbruges som De [person] regelt dat. eller mere generelt [subjekt] regelt dat.

5. Wat moet ik hierna doen?

   Hvad skal jeg gøre bagefter?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   hierna

   bagefter

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter den handling eller opgave, der skal udføres. Det er et spørgende pronomen. Sammenlign eksemplet Wat lees je? — “Hvad læser du?” moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. moet er nutidsformen af moeten sammen med ik; i spørgsmålet står verbet før subjektet: Moet ik ...? betyder “Skal jeg ...?”. Et modalverbum står normalt sammen med et andet verbum i infinitiv, og her kommer infinitiven doen til sidst uden te. hierna er et tidsadverbium og betyder “bagefter” eller “derefter”: det peger på tiden efter det relevante næste trin. Eksempel: Wat doen we hierna? — “Hvad gør vi bagefter?” doen er infinitiven af verbet “at gøre”. Her bruges den efter moet og betegner den handling, som spørgsmålet søger. Nutidsformen ændrer sig efter subjektet, for eksempel ik doe — “jeg gør” og jij doet — “du gør”; efter et modalverbum bliver infinitiven stående som doen. Samlet følger sætningen mønstret Wat + moet + subjekt + hierna + infinitiv?. Wat spørger om hvilken handling, moet ik udtrykker “skal jeg”, hierna placerer handlingen bagefter, og doen navngiver selve handlingen. Derfor betyder hele ytringen: “Hvad skal jeg gøre bagefter?”

6. Werk de notities bij en deel het bestand.

   Opdater noterne og del filen.

   Werk … bij

   opdater

   notities

   noter

   deel

   del

   bestand

   fil

   Uddybende forklaring

   Werk ... bij: Her er werk ... bij imperativformen af det separable verbum bijwerken, “at opdatere”. I en hovedsætning kan verbets dele stå adskilt: Ik werk de notities bij = “Jeg opdaterer noterne”, mens infinitiven er bijwerken. I imperativ står subjektet normalt ikke udtrykt: Werk het document bij = “Opdater dokumentet”. notities: Dette er flertal af notitie, “note”. Flertalsformen ender her på -s: één notitie – twee notities. I den faste sætning står den sammen med de: de notities betyder “noterne”; de viser bestemthed, ikke et bestemt antal. deel: Dette er imperativ af delen, “at dele”. Formen bruges til en direkte opfordring: Deel de link = “Del linket”. I en almindelig nutidsform ses for eksempel Ik deel de informatie = “Jeg deler informationen”. bestand: Dette substantiv betyder “fil”. Det er et het-ord i ental: het bestand; flertallet er bestanden. I den faste sætning gør het sammen med bestand udtrykket bestemt: “filen”. Hele utterancen består af to imperativer forbundet med en: Werk de notities bij = “Opdater noterne”, og deel het bestand = “del filen”. Samlet bliver betydningen derfor: “Opdater noterne og del filen.”

7. Ik zal de update naar het team sturen.

   Jeg sender opdateringen til teamet.

   Ik zal

   jeg vil

   update

   opdatering

   naar

   til

   team

   team

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af pronomenet ik («jeg») og hjælpeverbet zal. Zal er en form af zullen i 1. person ental. Sammen med et infinitiv udtrykker det her en fremtidig eller planlagt handling: Ik zal ... sturen = «jeg vil sende ...». Det er ikke selve udsagnet om at sende, der bøjes i zal; det efterfølgende verbum står i infinitiv. update er her et substantiv med betydningen «opdateringen». Den bestemte artikel de viser, at der menes en bestemt opdatering i den givne situation: de update. Flertalsformen er updates, som i de updates («opdateringerne»). Ordet kan også bruges i andre sammenhænge om en status- eller informationsopdatering. naar angiver retning eller destination og svarer her til «til»: naar het team = «til teamet». Det adskiller sig fra in, som typisk angiver, at noget befinder sig inde i et område eller en beholder, ikke blot destinationen. team betyder «team» eller «hold». I den observerede form står det efter den bestemte artikel het: het team. I flertal bruges teams, og den bestemte artikel er da de: de teams. sturen betyder «sende». Det er infinitiven, som kommer efter zal. En nyttig kontrast er Ik stuur de update («Jeg sender opdateringen»), hvor stuur er nutidsformen til ik, mens sturen bruges efter zal. I den faste sætning er handlingens destination angivet med naar. Hele strukturen er Ik zal + genstand de update + destination naar het team + infinitiven sturen. Den giver betydningen «Jeg sender opdateringen til teamet», med zal ... sturen som markering af en fremtidig eller planlagt sending.

8. Dan heeft iedereen de nieuwste versie.

   Så har alle den nyeste version.

   Dan

   så

   heeft

   har

   iedereen

   alle

   nieuwste

   nyeste

   versie

   version

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne situation til det, der kommer før. I en anden sammenhæng kan dan også bruges i sammenligninger, men her er det et tidsligt eller følgemæssigt bindeled. heeft er formen af hebben (“at have”) for tredje person ental: ik heb, jij hebt, hij/zij/het heeft, wij/jullie/zij hebben. Selvom iedereen henviser til alle personer samlet, behandles ordet grammatisk som ental, og derfor står verbet som heeft. iedereen betyder “alle” eller mere bogstaveligt “enhver person”. Det er et ubestemt stedord og bruges som grammatisk ental: Iedereen is aanwezig betyder “Alle er til stede”. Det adskiller sig fra alle, som kan stå direkte foran et flertalsnavneord, for eksempel alle deelnemers (“alle deltagere”). nieuwste er superlativformen af adjektivet nieuw (“ny”): nieuw → nieuwer (“nyere”) → nieuwste (“nyest”). Her står adjektivet foran versie og beskriver den version, der er nyest sammenlignet med andre versioner. I nederlandsk får superlativen ofte endelsen -ste; formen kan også optræde som prædikativ, for eksempel Deze versie is de nieuwste (“Denne version er den nyeste”). versie betyder “version”. Det er et fælleskøn-ord, så den bestemte artikel er de: de versie. Flertallet er versies (“versioner”). Samlet bliver strukturen Dan + heeft iedereen + de nieuwste versie: “Så har alle den nyeste version.” Den foregående sætning nævner, at opdateringen sendes til teamet; denne sætning udtrykker resultatet eller den efterfølgende situation, hvor alle har den nyeste version.