Feedback på et udkast | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben klaar met een concept van het voorstel.

   Jeg er færdig med et udkast til forslaget.

   Ik ben

   jeg er

   klaar

   færdig

   met

   med

   concept

   udkast

   van

   til

   voorstel

   forslag

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder her “jeg er”. ben er første person ental i nutid af zijn (“at være”): ik ben, jij bent, hij/zij is. Konstruktionen ik ben + beskrivelse bruges til at beskrive talerens tilstand eller situation. klaar betyder her “færdig”. Sammen med ben og met danner det mønstret klaar met + noget, som betyder “færdig med noget”: Ik ben klaar met het werk. = “Jeg er færdig med arbejdet.” I andre sammenhænge kan klaar også betyde “klar”, men betydningen her fastlægges af met og resten af sætningen. met er præpositionen “med”. Mønstret klaar met + noget bruges, når man siger, hvad man er færdig med. concept betyder her “udkast”. Det er et intetkønsord: het concept. Ordet kan også betyde “koncept” eller “idé” i andre sammenhænge. Flertalsformen er concepten. van betyder grundlæggende “af” eller “fra”. I forbindelsen een concept van het voorstel markerer det relationen til forslaget; her oversættes forbindelsen naturligt som “et udkast til forslaget”. voorstel betyder “forslag”. Det er et intetkønsord: het voorstel. Ental er voorstel, mens flertal er voorstellen. I het voorstel viser het, at der tales om et bestemt forslag. Samlet består sætningen af Ik ben (“jeg er”), klaar met (“færdig med”) og een concept van het voorstel (“et udkast til forslaget”). Hele betydningen er: “Jeg er færdig med et udkast til forslaget.”

2. Ik kan het nakijken voordat je het deelt.

   Jeg kan gennemgå det, før du deler det.

   Ik kan

   jeg kan

   het

   det

   nakijken

   gennemgå; tjekke

   voordat

   før

   je

   du

   deelt

   deler

   Uddybende forklaring

   Ik kan består af pronomenet ik og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen for første person ental. Her udtrykker det mulighed eller evne: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan nakijken = “Jeg kan gennemgå det”. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens infinitiven står senere i sætningen. het er her et personligt pronomen, der betyder “det”, og fungerer som objekt for nakijken. Formen het kan også være den bestemte artikel foran et intetkønsord, men den funktion er ikke relevant i denne sætning. Den faste oversættelse identificerer objektet som “det”, men fastslår ikke entydigt, hvilken konkret ting pronomenet henviser til. nakijken er et sammensat, separabelt verbum med betydningen “at gennemgå eller tjekke”. Infinitiven bruges her efter kan. I en hovedsætning uden modalverbum kan første del af et separabelt verbum stå på verbets plads, mens anden del står sidst; efter et modalverbum bliver hele infinitiven stående samlet: Ik kijk het na → Ik kan het nakijken = “Jeg tjekker det” → “Jeg kan tjekke det”. voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Det forbinder handlingen nakijken med den senere handling i ledsætningen. I en ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst: voordat je het deelt. je er her et pronomen, der betyder “du” og er subjekt i ledsætningen. Det er altså den, der udfører handlingen deelt; den konkrete referent ud over denne grammatiske rolle er ikke nærmere identificeret i den faste tekst. deelt er nutidsformen af delen, “at dele”, med je som subjekt. I denne konstruktion får verbet endelsen -t: je deelt. deel bruges med ik: ik deel; delen er infinitiven. Her betyder deelt “deler”, ikke “har delt”. Samlet betyder Ik kan het nakijken voordat je het deelt.: “Jeg kan gennemgå det, før du deler det.” Første del angiver, hvad taleren kan gøre; voordat indleder tidspunktet for den anden handling, og je het deelt betyder, at du deler det.

3. Kun je het inleidende gedeelte nakijken?

   Kunne du tjekke indledningsafsnittet?

   Kun je

   kan du

   inleidende

   indledende

   gedeelte

   afsnit

   nakijken

   tjekke; gennemgå

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. kun er nutidsformen af verbet kunnen med subjektet je; kunnen udtrykker mulighed eller evne. I dette spørgsmål bruges kombinationen som en anmodning: “Kan du …?” Sammenlign Ik kan het nakijken = “Jeg kan gennemgå det”, hvor kan har subjektet ik. inleidende beskriver gedeelte og betyder “indledende”. Adjektivets grundform er inleidend; foran et bestemt navneord i ental får det her endelsen -e: het inleidende gedeelte. Det er adjektivet, ikke navneordet, der har denne form. gedeelte betyder “afsnit” eller mere generelt “del”. Det er et navneord med artiklen het: het gedeelte. Flertal kan være gedeelten eller gedeeltes, afhængigt af brug og stil. I denne sætning er det et bestemt afsnit, der beskrives som indledende. nakijken betyder her “at tjekke” eller “at gennemgå”, især et afsnit eller en tekst. Det er infinitiven af nakijken og står efter kun, fordi et modalverbum som kunnen får det andet verbum i infinitiv: Kun je het gedeelte nakijken? = “Kan du gennemgå afsnittet?” I andre sammenhænge kan nakijken også betyde at kontrollere noget, så det ikke kun handler om at se på det. Samlet følger spørgsmålet mønstret Kun + subjekt + objekt + infinitiv: Kun je + het inleidende gedeelte + nakijken. Det betyder: “Kunne du tjekke indledningsafsnittet?” Den tidligere sætning viser samme infinitiv i Ik kan het nakijken, altså “Jeg kan gennemgå det”.

4. Het hoofdidee is duidelijk.

   Hovedideen er klar.

   hoofdidee

   hovedidé

   duidelijk

   klar; tydelig

   Uddybende forklaring

   hoofdidee betyder her “hovedidé”. Det er et sammensat substantiv: hoofd + idee. Som substantiv bruges det med artiklen het: het hoofdidee. Flertallet er hoofdideeën; tremaet viser, at vokalerne udtales i hver sin stavelse. duidelijk betyder her “klar” eller “tydelig”. Formen står som prædikativt adjektiv efter is, så den beskriver het hoofdidee; i denne position får adjektivet ikke en ekstra endelse. Den almindelige sammenligning er duidelijk – duidelijker – het duidelijkst (“klar” – “klarere” – “klarest”). Eksempel: De uitleg is duidelijk. — “Forklaringen er klar.” Hele sætningen bygges sådan: Het hoofdidee er subjektet, is forbinder subjektet med beskrivelsen, og duidelijk siger, hvordan hovedideen er. Derfor betyder Het hoofdidee is duidelijk. “Hovedideen er klar.”

5. Maar het gedeelte lijkt te lang.

   Men afsnittet virker for langt.

   Maar

   men

   gedeelte

   afsnit; del

   lijkt

   virker; ser ud til

   te lang

   for langt

   Uddybende forklaring

   Maar betyder “men” og markerer en kontrast til den foregående vurdering. Her forbinder det den klare hovedidé med en begrænsning ved et bestemt afsnit. gedeelte betyder her “afsnit” eller “del”. Det er et selvstændigt navneord, ikke en bøjet form af deel. Deel betyder “del”, mens gedeelte ofte bruges om en afgrænset del eller sektion. Som intetkønsord tager det bestemt artikel het: het gedeelte. Eksempel: Dit gedeelte is kort. — “Dette afsnit er kort.” lijkt kommer fra lijken og er nutidsformen for tredje person ental: “det virker/ser ud til”. Her står verbet sammen med adjektivudtrykket te lang, så det betyder, at afsnittet ser ud til at have denne egenskab. Lijken kan også indgå i en anden konstruktion, lijken te + infinitiv, hvor te hører til infinitiven: Het lijkt te regenen. — “Det ser ud til at regne.” Det er ikke den konstruktion, der bruges i den faste sætning. te lang betyder “for langt”. Lang er adjektivet “lang”; te foran et adjektiv betyder “for” i betydningen “mere end passende”, ikke blot “meget”. Eksempel: De tekst is te lang. — “Teksten er for lang.” I den faste sætning er lang ubøjet, fordi det står prædikativt efter lijkt. Langere betyder derimod “længere” og er komparativformen af lang. Samlet bliver strukturen Maar het gedeelte lijkt te lang: “Men afsnittet virker for langt.” Maar skaber kontrasten, het gedeelte er det, der vurderes, lijkt udtrykker en foreløbig vurdering, og te lang angiver, at længden opleves som større end passende.

6. Moet ik wat details naar een ander gedeelte verplaatsen?

   Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?

   Moet ik

   skal jeg

   wat

   nogle

   details

   detaljer

   naar

   til

   een

   en

   ander

   anden

   gedeelte

   afsnit

   verplaatsen

   flytte

   Uddybende forklaring

   Moet ik indleder et ja/nej-spørgsmål. moet er nutidsformen af moeten og udtrykker her nødvendighed eller spørgsmålet om, hvorvidt taleren skal gøre noget; ik betyder “jeg”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Moet ik wachten? – “Skal jeg vente?” wat betyder her “nogle” eller “lidt” foran en ubestemt mængde. Det er ikke spørgeordet “hvad” i denne sætning. Eksempel: Ik heb wat tijd. – “Jeg har lidt tid.” details er flertal af detail og betyder “detaljer”. Den konkrete form viser flere detaljer; entalsformen er detail. Eksempel: Deze details zijn belangrijk. – “Disse detaljer er vigtige.” naar angiver retning eller destination og svarer her til “til”. Det forbinder flytningen med det sted, som noget flyttes hen til. Eksempel: Zij gaat naar huis. – “Hun går hjem.” een er den ubestemte artikel foran et entalsord. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den et ubestemt gedeelte. ander betyder “anden” eller “et andet”. Formen står uden endelsen -e i een ander gedeelte, fordi den beskriver et entalsord af het-typen efter den ubestemte artikel een. Sammenlign een andere plaats – “et andet sted”, hvor substantivet er et de-ord. gedeelte betyder “afsnit” eller “del”. I denne sætning er den relevante betydning et afsnit, som detaljer kan flyttes til. Ordet er et het-ord: het gedeelte, men efter een ses det som een gedeelte. verplaatsen er infinitiven “flytte”. Den står efter moet, så Moet ik ... verplaatsen? danner mønsteret “Skal jeg flytte ...?” I en almindelig hovedsætning uden dette spørgsmålsmønster kan man fx sige: Ik verplaats de details. – “Jeg flytter detaljerne.” Samlet bygges sætningen sådan op: Moet ik spørger, om taleren skal udføre handlingen; wat details er nogle detaljer; naar een ander gedeelte angiver destinationen; og verplaatsen er selve handlingen. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg flytte nogle detaljer til et andet afsnit?”

7. Zet de extra details in het achtergrondgedeelte.

   Flyt de ekstra detaljer til baggrundsafsnittet.

   Zet

   flyt eller placér

   extra

   ekstra

   details

   detaljer

   achtergrondgedeelte

   baggrundsafsnit

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativformen af zetten. Her betyder den “flyt” eller “placér” i en direkte instruktion; den, der tiltales, er den underforståede udfører. Den samme imperativform kan bruges, når én eller flere personer tiltales; infinitiven er zetten. Et eksempel er: Zet de map op tafel. — “Placér mappen på bordet.” extra betyder “ekstra” eller “yderligere”. Det står foran details og beskriver detaljer ud over nogle allerede nævnte eller forventede detaljer. Extra har samme form foran ental og flertal: extra detail og extra details; det får ikke formen extrae. details er flertal af detail, “detalje”. Det er altså dette ord, der bærer talbøjningen: detail er ental, details er flertal. I den faste sætning er de den bestemte artikel, og de extra details betyder “de ekstra detaljer”. achtergrondgedeelte er et sammensat substantiv: achtergrond betyder “baggrund”, og gedeelte betyder “afsnit” eller “del”. Hele ordet betyder “baggrundsafsnit” i denne sammenhæng. Det står med het i het achtergrondgedeelte, fordi gedeelte er et het-ord; sammensætningen bevarer dette grammatiske køn. Et andet eksempel er het laatste gedeelte — “det sidste afsnit”. I Zet de extra details in het achtergrondgedeelte angiver de extra details det, der skal flyttes, og in het achtergrondgedeelte destinationen. Ved bevægelse kan in her forstås som “ind i” eller, som i den faste oversættelse, “til”; ved en fast placering betyder in ofte “i”. Samlet er betydningen: “Flyt de ekstra detaljer til baggrundsafsnittet.”

8. Ik zal het concept aanpassen en terugsturen.

   Jeg vil rette udkastet og sende det tilbage.

   Ik zal

   jeg vil

   concept

   udkast

   aanpassen

   rette

   terugsturen

   sende tilbage

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af pronomenet Ik og formen zal, som er første person ental i nutid af zullen. Sammen med en infinitiv udtrykker det her en fremtidig handling eller intention: “jeg vil”. Det samme subjekt bruges til begge handlinger. Eksempel: Ik zal morgen bellen. — “Jeg vil ringe i morgen.” concept er et substantiv. Her betyder det “udkast”, sådan som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan concept også betyde “koncept” eller “idé”. Sammen med het danner det det bestemte udtryk het concept. Eksempel: Het concept is klaar. — “Udkastet er færdigt.” aanpassen er infinitiven af verbet aanpassen og betyder her “rette” eller “tilpasse”. Efter zal står verbet i infinitiv. Aanpassen er separabelt: i en finit hovedsætning kan det fx hedde Ik pas het plan aan. — “Jeg tilpasser planen.” terugsturen er infinitiven af det separable verbum terugsturen. Her betyder det “sende tilbage”; terug bidrager med betydningen “tilbage”, og sturen betyder “sende”. I en finit hovedsætning kan verbet deles: Ik stuur het terug. — “Jeg sender det tilbage.” Efter zal står det samlet som infinitiv og er forbundet med den første infinitiv gennem en. Samlet betyder Ik zal het concept aanpassen en terugsturen.: “Jeg vil rette udkastet og sende det tilbage.” het concept er objekt for aanpassen. Ved terugsturen er objektet ikke gentaget i den nederlandske sætning; den faste oversættelse gør det til “det”, altså det samme udkast. Mønsteret Ik zal [objekt] [infinitiv] en [infinitiv]. kan bruges til to handlinger med samme subjekt, hvor objektet kan forstås igen ved den anden handling.

9. Stuur de nieuwe versie wanneer die klaar is.

   Send den nye version, når den er klar.

   Stuur

   send

   nieuwe

   nye

   versie

   version

   wanneer

   når

   die

   den

   klaar

   klar

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Stuur er imperativformen af sturen (at sende). Den bruges til en direkte opfordring eller ordre; subjektet er normalt underforstået som den eller de, der skal udføre handlingen. Grundformen er sturen, og nutidsformen er ik stuur. nieuwe betyder her “nye” og er bøjet foran substantivet versie. Adjektivets grundform er nieuw; foran et de-ord får det i denne konstruktion endelsen -e: de nieuwe versie. Til sammenligning hedder det een nieuwe versie, mens man siger een nieuw concept med et het-ord i ubestemt ental. versie betyder “version”. Det er et de-ord: de versie, flertal de versies. I denne sætning er det den version, der skal sendes. wanneer indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Mønstret kan genbruges som ... wanneer ... for “... når ...”. Det er ikke selve tidspunktet, der angives med et bestemt klokkeslæt; ledet angiver betingelsen eller tidspunktet for handlingen. die henviser her til de nieuwe versie og betyder “den” i den danske oversættelse. Som relativt pronomen står die blandt andet efter et de-ord i ental eller flertal. Det kan ikke alene bruges som bevis på, at referenten er en person; her er referenten den nævnte version. klaar betyder “klar” eller “færdig”. Her beskriver det versionens tilstand: den skal være færdig. Et enkelt eksempel er Het document is klaar. — “Dokumentet er færdigt.” is er 3. person ental af zijn, “at være”. Nutidsrækken er ik ben, jij bent, hij/zij/het is; derfor bruges is med den entallige referent i die ... is. I ledsætningen står verbet til sidst: wanneer die klaar is. Samlet er strukturen Stuur [de nieuwe versie] [wanneer die klaar is]: imperativet beder modtageren sende den nye version, og tidsledsætningen angiver, at det skal ske, når versionen er færdig. Hele betydningen er: “Send den nye version, når den er klar.”