Ik
“Ik” betyder “jeg” og er den person, der ikke kan logge ind i “Ik kan niet inloggen op de projecttool”. Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel i en situation hvor man beskriver sit eget problem.
kan
“kan” betyder “kan” og udtrykker her mulighed eller evne i “Ik kan niet inloggen”. Formen hører sammen med “kunnen” og bruges foran en handling som “inloggen”, når man forklarer, hvad man kan eller ikke kan gøre.
niet
“niet” betyder “ikke” og nægter muligheden i “Ik kan niet inloggen”. Det bruges til at gøre en handling eller tilstand negativ, som når man forklarer et loginproblem.
inloggen
“inloggen” betyder “logge ind” i “Ik kan niet inloggen op de projecttool”. Det står efter “kan” og bruges sammen med “op” og navnet på det system, man forsøger at få adgang til.
op
“op” betyder “på” i “inloggen op de projecttool” og angiver det system, man logger ind på. I “opnieuw op” er det en del af udtrykket for at genstarte; derfor kan “op” også mødes i tekniske instruktioner om en enhed eller et program.
de
“de” er den bestemte artikel foran et navneord som “de projecttool” og “de browser”. Den bruges, når man taler om et bestemt værktøj eller en bestemt browser i en arbejdssituation.
projecttool
“projecttool” betyder “projektværktøj” og er det system, personen forsøger at logge ind på i “de projecttool”. Det kan genbruges efter artiklen “de”, når man taler om det konkrete værktøj på arbejdet.
Welke
“Welke” betyder “hvilken” i spørgsmålet “Welke foutmelding zie je?”. Det står foran det, man spørger efter, og bruges her til at identificere en bestemt fejlmeddelelse på skærmen.
foutmelding
“foutmelding” betyder “fejlmeddelelse” og er den tekst, der vises ved problemet i “Welke foutmelding zie je?”. Det bruges blandt andet efter “de” og kan sendes videre til support for at beskrive fejlen.
zie
“zie” betyder “ser” i “Welke foutmelding zie je?”. Formen hører sammen med “zien” og bruges i et spørgsmål om, hvad en person kan se på skærmen.
je
“je” betyder “du” i “Welke foutmelding zie je?” og “wat je hebt geprobeerd”. Det henviser til den person, der ser fejlmeddelelsen eller har prøvet bestemte løsninger.
Er
“Er” betyder her “der” i “Er staat dat mijn sessie is verlopen”. Sammen med “staat” bruges det til at sige, hvad der står på en skærm eller i en meddelelse, uden at “er” henviser til et bestemt sted.
staat
“staat” betyder her “står” eller “siger” i “Er staat dat mijn sessie is verlopen”. Formen hører sammen med “staan” og bruges om tekst, der står i en fejlmeddelelse, på en skærm eller i et dokument.
dat
“dat” betyder “at” og indleder indholdet efter “Er staat” i “Er staat dat mijn sessie is verlopen”. Konstruktionen bruges, når man gengiver, hvad en meddelelse siger.
mijn
“mijn” betyder “min” og viser ejerskab i “mijn sessie”. Det står foran navneordet og bruges, når man knytter en bestemt session eller ting til sig selv.
sessie
“sessie” betyder “session” og er den loginforbindelse, der ifølge meddelelsen er udløbet. Det bruges i den tekniske sammenhæng “mijn sessie is verlopen”.
is
“is” betyder “er” og hjælper i “mijn sessie is verlopen” med at beskrive sessionens status. Formen hører sammen med “zijn” og bruges mellem subjektet og den tilstand, man beskriver.
verlopen
“verlopen” betyder “udløbet” i “mijn sessie is verlopen” og fortæller, at sessionen ikke længere er gyldig. Det bruges her som en del af beskrivelsen af en session, der er afsluttet på grund af tid.
Probeer
“Probeer” betyder “prøv” og er en instruktion i “Probeer de browser te sluiten”. Formen hører sammen med “proberen” og bruges foran en handling, man anbefaler en anden at forsøge.
browser
“browser” betyder “browser” og er det program, der skal lukkes og åbnes igen i “de browser”. Det bruges efter “de”, når man taler om det konkrete program, der viser projektværktøjet.
te
“te” markerer den følgende handling i “te sluiten” efter “Probeer”. Konstruktionen “Probeer de browser te sluiten” bruges, når man beder nogen forsøge at udføre en bestemt handling.
sluiten
“sluiten” betyder “lukke” og beskriver den første handling i “de browser te sluiten”. Det bruges efter “te” og tager her “de browser” som det, der skal lukkes.
en
“en” betyder “og” og forbinder handlingerne i “te sluiten en open hem daarna opnieuw”. Det bruges til at sætte to efterfølgende trin eller instruktioner sammen.
open
“open” betyder “åbn” i “open hem daarna opnieuw”. Formen hører sammen med “openen” og bruges her som en direkte instruktion efter lukningen af browseren.
hem
“hem” betyder “den” eller “det” og henviser i “open hem daarna opnieuw” tilbage til browseren. Det står som objekt efter handlingen og bruges til at undgå at gentage “de browser”.
daarna
“daarna” betyder “derefter” og viser rækkefølgen i “open hem daarna opnieuw”. Det bruges, når den anden handling skal ske efter det trin, der allerede er nævnt.
opnieuw
“opnieuw” betyder “igen” i “open hem daarna opnieuw” og viser, at browseren skal åbnes en gang til. I “opnieuw op” bidrager ordet også til betydningen “igen” i udtrykket for at genstarte.
Als
“Als” betyder “hvis” og indleder betingelsen i “Als het nog steeds niet werkt”. Det bruges til at beskrive, hvad der skal ske, hvis en bestemt situation fortsætter.
het
“het” betyder “det” i “Als het nog steeds niet werkt” og henviser til det, der ikke fungerer. I “Laat het me weten” står “het” som det, man skal lade modtageren få at vide; betydningen afhænger derfor af den omgivende konstruktion.
nog
“nog” bidrager i “nog steeds” til betydningen, at problemet fortsætter, og i “nog hulp nodig” til betydningen, at behovet stadig gælder. Det bruges her sammen med de øvrige ord i udtrykkene, ikke som en selvstændig oversættelse af hele konstruktionen.
steeds
“steeds” betyder sammen med “nog” “stadig” i “nog steeds niet werkt”. Det markerer, at den samme situation fortsætter, og bruges derfor naturligt, når et teknisk problem endnu ikke er løst.
werkt
“werkt” betyder “virker” i “het nog steeds niet werkt” og beskriver, at værktøjet eller funktionen fungerer. Formen hører sammen med “werken” og bruges, når man vurderer, om noget fungerer i praksis.
moet
“moet” betyder “skal” eller “bør” i “moet ik dan contact opnemen met support?”. Formen hører sammen med “moeten” og bruges her til at spørge, om en bestemt handling er det rigtige næste skridt.
dan
“dan” betyder “så” eller “i så fald” i “moet ik dan contact opnemen met support?”. Det knytter spørgsmålet til betingelsen om, at systemet stadig ikke virker.
contact
“contact” betyder “kontakt” i konstruktionen “contact opnemen met support”. Sammen med “opnemen” bruges det, når man taler om at henvende sig til en person eller organisation.
opnemen
“opnemen” betyder her “tage kontakt” i “contact opnemen met support”. I denne konstruktion beskriver det handlingen at henvende sig, og udtrykket bruges ved problemer, der skal bringes videre til support.
met
“met” betyder “med” og forbinder handlingen med modtageren i “contact opnemen met support”. Konstruktionen bruges til at angive, hvem man tager kontakt til.
support
“support” betyder “support” eller “kundesupport” i “contact opnemen met support”. Det er den afdeling eller hjælp, man kan henvende sig til, hvis de foreslåede løsninger ikke virker.
Stuur
“Stuur” betyder “send” og er en instruktion i “Stuur hun de foutmelding en wat je hebt geprobeerd”. Formen hører sammen med “sturen” og bruges her til at bede nogen sende oplysninger til support.
hun
“hun” betyder “dem” og angiver modtageren i “Stuur hun de foutmelding”. Det står efter “Stuur” og bruges til at vise, hvem fejlmeddelelsen og oplysningerne skal sendes til.
wat
“wat” betyder “hvad” eller “det, som” i “wat je hebt geprobeerd”. Her introducerer det oplysningerne om de handlinger, personen allerede har forsøgt, og det bruges til at beskrive indholdet af det, der skal sendes.
hebt
“hebt” betyder “har” i “wat je hebt geprobeerd” og hjælper med at beskrive tidligere forsøg. Formen hører sammen med “hebben” og bruges sammen med “je” og “geprobeerd” i denne konstruktion.
geprobeerd
“geprobeerd” betyder “prøvet” i “wat je hebt geprobeerd” og beskriver de løsninger, personen har forsøgt. Formen hører sammen med “proberen” og bruges efter “hebt” til at rapportere, hvad man allerede har gjort.
start
“start” betyder “starter” i “Ik start de browser eerst opnieuw op”, men sammen med “opnieuw op” betyder hele udtrykket “genstarter”. Formen hører sammen med “starten” og bruges her til at beskrive det første trin i fejlsøgningen.
eerst
“eerst” betyder “først” og viser rækkefølgen i “Ik start de browser eerst opnieuw op”. Det bruges, når denne handling skal udføres før andre mulige trin.
Laat
“Laat” betyder i “Laat het me weten” noget i retning af “lad mig vide” eller “sig til”. Formen hører sammen med “laten” og bruges i denne faste opfordring, når man beder en anden give besked senere.
me
“me” betyder “mig” i “Laat het me weten” og angiver den person, der skal modtage beskeden. Det bruges efter “Laat het” for at vise, hvem informationen skal gøres kendt for.
weten
“weten” betyder “vide” i “Laat het me weten”, men hele udtrykket betyder “sig det til mig” eller “lad mig vide det”. Det bruges i denne konstruktion, når man beder en anden give besked om, hvorvidt der stadig er brug for hjælp.
hulp
“hulp” betyder “hjælp” i “als je nog hulp nodig hebt”. Det er det, personen muligvis stadig har brug for, og ordet kan bruges i situationer, hvor man tilbyder eller efterspørger hjælp.
nodig
“nodig” betyder “nødvendig” og bidrager i “hulp nodig hebt” til betydningen “har brug for hjælp”. Sammen med “hulp” og “hebt” bruges det til at beskrive et fortsat behov for hjælp.