Loginproblemer med projektværktøjet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik kan niet inloggen op de projecttool.

   Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.

   Ik kan

   jeg kan

   niet

   ikke

   inloggen op

   logge ind på

   projecttool

   projektværktøj

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. Ik er 1. person ental, “jeg”. kan er nutidsformen af kunnen med ik: ik kan, jij kunt/kan, hij kan. Her udtrykker konstruktionen mulighed eller evne, men niet gør udsagnet negativt. niet betyder “ikke” og negerer her det, som følger i udsagnet: personen kan ikke udføre handlingen. Placeringen er almindelig ved en nægtet verbalhandling: Ik kan niet ... = “Jeg kan ikke ...”. Eksempel: Ik kan niet komen. — “Jeg kan ikke komme.” inloggen op betyder “logge ind på”. Verbet er inloggen; op hører her til den almindelige forbindelse med den tjeneste eller det værktøj, man logger ind på. Det er ikke det samme som det mere generelle werken op (“arbejde på”); inloggen op angiver selve loginhandlingen. Eksempel: Zij logt in op het systeem. — “Hun logger ind på systemet.” I hovedsætningen står inloggen efter kan, fordi et modalverbum som kunnen får det andet verbum i infinitiv. projecttool betyder “projektværktøj”. Det er et sammensat navneord: project + tool. I den faste sætning står det efter op som det værktøj, loginhandlingen er rettet mod. de foran ordet viser den bestemte form “projektværktøjet”; selve den bestemte artikel er ikke en del af citatet projecttool. Samlet bliver strukturen Ik kan niet + inloggen op + de projecttool: “Jeg kan ikke logge ind på projektværktøjet.” Udsagnet siger, at taleren ikke er i stand til at gennemføre login på dette værktøj; det angiver ikke årsagen.

2. Welke foutmelding zie je?

   Hvilken fejlmeddelelse ser du?

   Welke

   hvilken

   foutmelding

   fejlmeddelelse

   zie

   ser

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Welke står foran foutmelding og spørger, hvilken fejlmeddelelse der menes. Formen welke bruges her med et de-ord i ental og også med flertal. Med et het-ord i ental bruges welk, for eksempel: Welk bestand kies je? – Hvilken fil vælger du? Her er welke et spørgende bestemmelsesord. foutmelding betyder en meddelelse om en fejl. Det er et sammensat navneord af fout (“fejl”) og melding (“meddelelse”); som samlet ord betyder det “fejlmeddelelse”. Det er et de-ord: de foutmelding, flertal de foutmeldingen. Eksempel: Ik krijg een foutmelding. – Jeg får en fejlmeddelelse. zie er en form af verbet zien (“se”). Her er det nutid i 2. person ental sammen med je. I et udsagn med subjektet først hedder det Je ziet de foutmelding. – Du ser fejlmeddelelsen. I spørgsmålet står verbet før subjektet: zie je. Eksempel: Zie je de foutmelding? – Ser du fejlmeddelelsen? Zie er stadig en form af zien, ikke et andet verbum. je er det ubetonede personlige stedord “du” som subjekt. Den betonede variant er jij, for eksempel: Zie jij de foutmelding? – Ser du fejlmeddelelsen? I den faste sætning er je den naturlige ubetonede form. Samlet betyder Welke foutmelding “hvilken fejlmeddelelse”, og zie je betyder “ser du”. Hele spørgsmålet Welke foutmelding zie je? betyder derfor: “Hvilken fejlmeddelelse ser du?” Det er et direkte spørgsmål, der beder modtageren identificere den fejlmeddelelse, som vedkommende ser.

3. Er staat dat mijn sessie is verlopen.

   Der står, at min session er udløbet.

   Er staat

   der står

   mijn sessie

   min session

   is verlopen

   er udløbet

   Uddybende forklaring

   Er staat betyder her “der står” eller “det står”. Det er en fast, upersonlig måde at henvise til oplysninger i en meddelelse, på en skærm eller i en tekst. er er det upersonlige stedord, og staat er nutidsformen af staan (“stå”); sammen kan konstruktionen er staat dat ... bruges før en ledsætning: Er staat dat de afspraak morgen begint. — “Der står, at aftalen begynder i morgen.” mijn sessie betyder “min session”. mijn er den nederlandske possessive form for “min/mit/mine”; den ændres ikke efter grammatisk køn, og i denne ytring står den sammen med entalssubstantivet sessie. sessie er et navneord for en afgrænset periode eller forbindelse, f.eks. en brugersession i et program. Eksempel: Mijn sessie is nog actief. — “Min session er stadig aktiv.” is verlopen betyder her “er udløbet”. verlopen er grundformen og bruges også som perfektum participium. I is verlopen står is, nutidsformen af zijn, sammen med participiet for at beskrive, at sessionens gyldighed nu er ophørt. Det er ikke den almindelige betydning “gå” i denne sammenhæng; om en tidsfrist, adgang eller session betyder verlopen “udløbe”. Eksempel: De toegang is verlopen. — “Adgangen er udløbet.” Samlet bygges ytringen sådan op: Er staat introducerer den viste eller skrevne information, dat indleder indholdet, og mijn sessie is verlopen siger, hvad informationen handler om. Hele sætningen betyder derfor: “Der står, at min session er udløbet.”

4. Probeer de browser te sluiten en open hem daarna opnieuw.

   Prøv at lukke browseren, og åbn den så igen.

   Probeer

   prøv

   browser

   browser

   te sluiten

   at lukke

   open

   åbn

   hem

   den

   daarna

   derefter

   opnieuw

   igen

   Uddybende forklaring

   Probeer betyder her “prøv”. Det er imperativformen af proberen (“at prøve”), henvendt til én person. Mønstret probeer te + infinitiv bruges til at sige “prøv at gøre noget”. Eksempel: Probeer te wachten. — “Prøv at vente.” browser er substantivet “browser”. I den faste sætning er browseren genstand for handlingen. Ental er browser, mens flertal er browsers; begge former har artiklen de: de browser og de browsers. Artiklen alene viser altså ikke tallet. te sluiten betyder “at lukke”. sluiten er infinitiven, og te indgår i konstruktionen proberen te sluiten. Eksempel: Ik probeer de deur te sluiten. — “Jeg prøver at lukke døren.” open betyder her “åbn”. Det er imperativformen af openen (“at åbne”), ikke adjektivet “åben”. Eksempel: Open de deur. — “Åbn døren.” hem betyder her “den” som direkte objekt. Med den faste oversættelse henviser det til browseren. Hem er objektsformen af det personlige pronomen for en maskulin entalsreferent; ved de-ord kan pronomenvalget også afhænge af det grammatiske køn og den konkrete referent. Her viser den faste oversættelse, at browseren gengives som “den”. daarna betyder “derefter” eller “så”. Det placerer den næste handling efter den foregående. Eksempel: Was je handen en eet daarna. — “Vask dine hænder, og spis derefter.” opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Det angiver, at handlingen gentages. Eksempel: Probeer het opnieuw. — “Prøv igen.” Samlet er Probeer de browser te sluiten en opfordring til at prøve at lukke browseren. en forbinder den med den næste opfordring, open hem daarna opnieuw: åbn den derefter igen. Det underforståede subjekt i begge opfordringer er den person, der tales til. Hele ytringen betyder derfor: “Prøv at lukke browseren, og åbn den så igen.”

5. Als het nog steeds niet werkt, moet ik dan contact opnemen met support?

   Hvis det stadig ikke virker, skal jeg så kontakte support?

   Als

   hvis

   nog steeds

   stadig

   werkt

   virker

   moet ik

   skal jeg

   contact opnemen

   kontakte

   support

   support

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønsteret er Als + situation, efterfulgt af hovedsætningen: Als ... , .... Det beskriver en betingelse, ikke et spørgsmål om tidspunkt. nog steeds betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter. Det kan bruges om noget, der fortsat er tilfældet: Het regent nog steeds. — “Det regner stadig.” werkt betyder her “virker” eller “fungerer”. Grundformen er werken; werkt er nutidsformen med het, hij, zij eller normalt u. I den faste sætning står het som subjekt i leddet, så werkt beskriver, at det fungerer eller ikke fungerer. Ved benægtelse står niet sammen med verbet: Het werkt niet. — “Det virker ikke.” Bemærk, at jij normalt har werkt i en almindelig hovedsætning (Jij werkt), men efter jij i et spørgsmål falder endelsen bort (Werk jij?). moet ik består af moet, nutidsformen af moeten, og pronomenet ik, “jeg”. Moeten udtrykker nødvendighed eller det, man forventes at gøre. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” Det betyder ikke i sig selv, at handlingen faktisk skal udføres; spørgsmålet undersøger, om den er nødvendig. contact opnemen er en fast verbal konstruktion, der betyder “kontakte”. Den består af substantivet contact sammen med det separable verbum opnemen; i denne konstruktion bruges den om at tage kontakt. Grundformen er contact opnemen, mens moet ... contact opnemen efter modalverbet bruger infinitiven opnemen uden en ekstra nutidsendelse. Eksempel: Ik neem contact op met de helpdesk. — “Jeg kontakter helpdesken.” support er et navneord for support eller teknisk hjælp. I denne sætning er det den instans, som taleren overvejer at kontakte. Konstruktionen er contact opnemen met + den instans, man kontakter; her står support efter met. Samlet er strukturen: Als + het nog steeds niet werkt (“hvis det stadig ikke virker”) + moet ik dan contact opnemen met support? (“skal jeg så kontakte support?”). Dan forbinder spørgsmålet med betingelsen og betyder her “så” i betydningen “i så fald”. Hele ytringen spørger derfor, om taleren skal kontakte support, hvis det fortsat ikke virker.

6. Stuur hun de foutmelding en wat je hebt geprobeerd.

   Send dem fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.

   Stuur

   send

   hun

   dem

   foutmelding

   fejlmeddelelse

   wat je hebt geprobeerd

   det, du har prøvet

   Uddybende forklaring

   Stuur er imperativ af sturen = “at sende”. Formen bruges til en direkte opfordring og står først i sætningen: Stuur ... betyder “Send ...”. I en imperativ udelades subjektet normalt; formen her viser ikke i sig selv, om opfordringen er rettet til én eller flere personer. hun betyder her “dem” som indirekte objekt, altså modtageren. Det er ikke det possessive hun (“deres”). En nyttig standardforskel i nederlandsk er hun for et indirekte objekt uden præposition, mens hen normalt bruges som direkte objekt eller efter en præposition. Her er hun modtageren for handlingen. foutmelding betyder “fejlmeddelelse”. Det er et navneord; i den fulde gruppe de foutmelding gør artiklen de gruppen bestemt: “fejlmeddelelsen”. Sammensætningen er nyttig i teknisk fejlsøgning, for eksempel: Ik stuur de foutmelding. — “Jeg sender fejlmeddelelsen.” wat je hebt geprobeerd er en ledsætning, der betyder “det, du har prøvet”. wat indleder her indholdet “det, som”; je er subjektet “du”. hebt geprobeerd er perfektum: hjælpeverbet hebben står som hebt, og geprobeerd er perfektum participium af proberen (“at prøve”). I nederlandsk står participiet normalt sidst i denne type ledsætning. Eksempel: Ik vertel wat je hebt geprobeerd. — “Jeg fortæller, hvad du har prøvet.” Hele sætningen består af imperativen Stuur, modtageren hun, det bestemte objekt de foutmelding og det koordinerede objekt wat je hebt geprobeerd: “Send dem fejlmeddelelsen og det, du har prøvet.”

7. Ik start de browser eerst opnieuw op.

   Jeg genstarter browseren først.

   Ik

   jeg

   start … op

   starter op

   browser

   browser

   eerst

   først

   opnieuw

   igen

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektformen, altså den, der udfører handlingen. Til sammenligning betyder jij eller je “du”; de bruges, når modtageren er subjektet. start ... op hører sammen som det separable udsagnsord opstarten (“starte op”). I den finitte form står start på sin normale plads, mens op står senere i sætningen: Ik start de computer op = “Jeg starter computeren op”. Her gør opnieuw sammen med konstruktionen betydningen til “genstarter”. Formen start er nutid efter ik; infinitiven er opstarten, ikke startop. de browser betyder “browseren” i denne sætning. browser er et lånord for et program, der åbner websider. Den bestemte artikel de hører til dette substantiv; i flertal hedder det for eksempel de browsers. eerst betyder “først”. Det angiver rækkefølgen: denne handling sker før en anden relevant handling. Et genanvendeligt eksempel er Lees eerst de handleiding — “Læs først vejledningen.” opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Det viser, at handlingen gentages. I denne sætning betyder opnieuw opstarten derfor “at starte op igen”, altså “at genstarte”. Det adskiller sig fra weer, som også ofte kan betyde “igen”, men kan have flere anvendelser afhængigt af sammenhængen. Samlet bliver Ik + start ... op til “jeg starter op”, de browser er det, der startes op, opnieuw viser gentagelsen, og eerst placerer handlingen først i rækkefølgen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg genstarter browseren først.”

8. Laat het me weten als je nog hulp nodig hebt.

   Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.

   Laat het me weten

   lad mig vide

   als

   hvis

   je

   du

   nog

   stadig

   hulp

   hjælp

   nodig hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Laat het me weten er en fast, genanvendelig måde at sige “lad mig vide” eller “sig til” på. laat er imperativ af laten (“lade”) og står her sammen med het (“det”), me (“mig”) og weten (“vide”). Hele konstruktionen betyder idiomatisk, at modtageren skal give taleren besked; den skal ikke forstås som en opfordring til bogstaveligt at lade noget vide. Eksempel: Laat het me weten. — “Sig til.” als indleder her en betingelsesbisætning og svarer til “hvis”. Det kan bruges i mønsteret als ... , ...: Als je tijd hebt, bel me. — “Hvis du har tid, så ring til mig.” je betyder “du” her og er den uformelle entalsform i denne sætning. Den samme form kan også være et uformelt “dig” i andre grammatiske funktioner, så funktionen må ses i sammenhængen. nog betyder her “stadig”: behovet gælder fortsat på det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som weer, der betyder “igen”. Eksempel: Heb je nog tijd? — “Har du stadig tid?” hulp er substantivet “hjælp”. Det kan bruges både om hjælp som noget generelt og om konkret hjælp, uden at formen i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” nodig hebt hører sammen i den almindelige konstruktion nodig hebben, “at have brug for”. nodig betyder “nødvendig/påkrævet” i denne konstruktion, mens hebt er anden person ental af hebben (“have”). I bisætningen står det bøjede verbum til sidst: je ... nodig hebt. Eksempel: Je hebt rust nodig. — “Du har brug for hvile.” Sætningen bygges derfor sådan op: opfordringen Laat het me weten (“sig til”) efterfølges af betingelsen als je nog hulp nodig hebt (“hvis du stadig har brug for hjælp”). Samlet betyder den: “Sig til, hvis du stadig har brug for hjælp.” Konstruktionen er naturlig og høflig i både praktiske og mere uformelle beskeder.