Øvelse i rollespil | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunnen we dit rollenspel samen oefenen?

   Kan vi øve dette rollespil sammen?

   Kunnen we

   kan vi …?

   dit

   dette

   rollenspel

   rollespil

   samen

   sammen

   oefenen

   øve

   Uddybende forklaring

   Kunnen we står først i spørgsmålet. kunnen er nutidsformen af det modale verbum kunnen sammen med we; med ik og hij/zij er formen normalt kan, mens kunnen bruges med flertal som we. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kunnen we ...? betyder her, om vi kan gøre noget. Eksempel: Kunnen we morgen beginnen? — Kan vi begynde i morgen? dit peger på ét bestemt substantiv i entalsformen. Det er den neutrale entalsform af det hollandske demonstrativsystem; foran et fælles-kønnet substantiv bruges normalt deze i stedet. Her hører dit sammen med rollenspel, så betydningen er “dette rollespil”. Eksempel: Dit boek is nieuw. — Denne bog er ny. rollenspel er et substantiv, der betyder et rollespil eller en rollespilsøvelse. Som substantiv har det bestemt artikel het: het rollenspel; flertalsformen er rollenspellen. I den faste sætning er det den konkrete aktivitet, som dit peger på. samen er et adverbium og betyder “sammen”: handlingen udføres af deltagerne i fællesskab. Det beskriver her, hvordan øvningen skal foregå. Eksempel: We werken samen. — Vi arbejder sammen. oefenen er infinitiven af oefenen og betyder at øve eller træne. Efter det modale kunnen står det andet verbum i infinitiv: kunnen oefenen. Eksempel: Ik oefen Nederlands. — Jeg øver nederlandsk. Samlet er opbygningen Kunnen we + dit rollenspel + samen + oefenen?: “Kan vi øve dette rollespil sammen?” Spørgsmålet spørger, om taleren og en eller flere andre kan udføre denne øvelse i fællesskab.

2. Ik kan de andere rol spelen.

   Jeg kan tage den anden rolle.

   Ik kan

   jeg kan

   andere

   anden

   rol

   rolle

   spelen

   spille

   Uddybende forklaring

   Ik kan: Ik er første person ental, altså talerens “jeg”. kan er nutidsformen af kunnen i denne konstruktion. Sammen med et infinitiv foran eller efter sig udtrykker kan mulighed eller evne: Ik kan komen. – “Jeg kan komme.” Her står infinitiven spelen senere i sætningen. andere: Dette er formen af ander (“anden/andet”) i den bestemte nominalgruppe de andere rol. andere står her foran et fælleskønsord i ental med bestemt artikel de; formen bruges også i andre sammenhænge, så man bør lære den konkrete konstruktion, ikke kun oversætte endelsen isoleret. Eksempel: de andere stoel – “den anden stol”. rol: rol betyder “rolle”, altså den rolle eller funktion en person spiller. Flertalsformen er rollen: twee rollen – “to roller”. I den faste sætning er rol ental og står efter de andere. spelen: spelen er infinitiven af verbet spelen og betyder her “spille” i betydningen at indtage eller udføre en rolle. Efter et modalverbum som kan står hovedverbet normalt i infinitiv: Zij kan de leraar spelen. – “Hun kan spille læreren.” Det er derfor ikke kan, der betyder “spille”; kan udtrykker muligheden eller evnen, mens spelen angiver handlingen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan (“jeg kan”) + de andere rol (“den anden rolle”) + spelen (“spille”). Den betyder derfor: “Jeg kan tage den anden rolle.”

3. Pauzeer na elke vraag, alsjeblieft.

   Hold pause efter hvert spørgsmål, tak.

   Pauzeer

   hold pause

   na

   efter

   elke

   hver

   vraag

   spørgsmål

   alsjeblieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Pauzeer betyder her “hold pause”. Det er imperativ af pauzeren (“at holde pause”). Imperativen kan bruges som direkte opfordring til én eller flere personer; her er subjektet underforstået. Eksempel: Pauzeer even. — “Hold lige en pause.” na betyder “efter” og angiver her rækkefølgen: pausen kommer efter hvert spørgsmål. Det modsatte tidsforhold kan udtrykkes med voor (“før”), for eksempel voor de vraag — “før spørgsmålet”. elke betyder “hver” og står foran et entalssubstantiv. vraag er et fælleskønsord med artiklen de, derfor hedder det elke vraag. For et entalssubstantiv af intetkøn bruges elk, som i elk kind — “hvert barn”. I flertal bruges ofte alle, som i alle vragen — “alle spørgsmål”. vraag betyder her “spørgsmål”. Substantivet har flertalsformen vragen: een vraag — “et spørgsmål”, twee vragen — “to spørgsmål”. I den faste ytring står det i ental efter elke, fordi der henvises til hvert spørgsmål enkeltvis. alsjeblieft fungerer her som en høflig markør for en anmodning, svarende til “venligst” eller det faste oversættelsesord “tak”. Det er ikke den almindelige nederlandske måde at sige “tak” efter at have modtaget noget; det er normalt dank je eller dank u. Eksempel: Luister, alsjeblieft. — “Lyt, venligst.” Samlet er mønstret Pauzeer na elke vraag, alsjeblieft: imperativen Pauzeer giver anmodningen, na elke vraag angiver, hvornår pausen skal komme, og alsjeblieft føjer en høflig afslutning til. Hele ytringen betyder: “Hold pause efter hvert spørgsmål, tak.”

4. Dan krijg je tijd om natuurlijk te antwoorden.

   Så får du tid til at svare naturligt.

   Dan

   så

   krijg

   får

   tijd

   tid

   om … te antwoorden

   for at svare

   natuurlijk

   naturligt

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter resultatet til den foregående handling: “så får du …”. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men her er resultatlæsningen den relevante. krijg er nutidsformen af krijgen (“at få”). Sammen med je står den her i omvendt ordstilling efter Dan: Dan krijg je .... Uden denne inversion hedder det Je krijgt ..., hvor verbet får -t i denne form. Eksempel: Dan krijg je een antwoord. — “Så får du et svar.” tijd er et navneord, der betyder “tid”. I mønstret tijd om te ... angiver det tid til at udføre en handling. Eksempel: Ik heb tijd om te lezen. — “Jeg har tid til at læse.” om te antwoorden er en konstruktion med om te og infinitiven antwoorden (“at svare”). Sammen med tijd betyder tijd om te ... “tid til at ...”. om te + infinitiv kan også angive formål i andre konstruktioner. Eksempel: Zij neemt tijd om na te denken. — “Hun tager sig tid til at tænke.” Her er konstruktionen delt af natuurlijk: om natuurlijk te antwoorden. natuurlijk betyder her “naturligt” og beskriver måden at svare på. Det er her et adverbium, så det modificerer handlingen antwoorden og ikke et navneord. Som tillægsord kan natuurlijk også stå foran et navneord: een natuurlijke reactie — “en naturlig reaktion”. Hele sætningen bygges sådan: Dan (“så”) + krijg je (“får du”) + tijd (“tid”) + om natuurlijk te antwoorden (“til at svare naturligt”). Den samlede betydning er: “Så får du tid til at svare naturligt.”

5. Als ik een fout maak, herhaal dan de zin, alsjeblieft.

   Hvis jeg laver en fejl, så gentag replikken, tak.

   Als ik

   hvis jeg

   een fout

   en fejl

   maak

   laver

   herhaal dan

   så gentag

   de zin

   replikken

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Als ik indleder en betingelsesled: “hvis jeg”. Als betyder her “hvis”, mens ik er første person ental, “jeg”. Mønsteret Als ik ..., ... kan genbruges til en betingelse: Als ik tijd heb, ... = “Hvis jeg har tid, ...”. een fout betyder “en fejl”. een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. fout er substantivet for en fejl. Et nyttigt modsætningspar er een fout (“en fejl”) og een antwoord (“et svar”). maak er første person ental i nutid af verbet maken, “at lave/gøre”. I denne sætning bruges det i forbindelsen een fout maken, som betyder “at lave en fejl”. Formen følger subjektet ik: ik maak; med wij hedder det wij maken. Eksempel: Ik maak soms fouten. = “Jeg laver nogle gange fejl.” herhaal dan består af imperativformen herhaal af herhalen, “at gentage”, og dan, som her betyder “så” i den efterfølgende handling. Herhaal er en opfordring til den tiltalte uden udtrykt subjekt. Mønsteret ..., dan ... kan vise, hvad der skal ske, hvis betingelsen opfyldes. Eksempel: Herhaal dat, alstublieft. = “Gentag det, tak.” de zin betyder “sætningen”. zin er et substantiv og kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men her er betydningen den sproglige sætning, der skal gentages. Artiklen de er den bestemte artikel i denne nominalgruppe. alsjeblieft er en høflig måde at sige “tak” eller “venligst” på, ofte når man beder om noget. Det står her til sidst som en høflig afslutning på anmodningen. Eksempel: Een koffie, alsjeblieft. = “En kaffe, tak.” Hele utterancen bygges sådan: Als ik een fout maak = “Hvis jeg laver en fejl”. Derefter kommer anmodningen herhaal dan de zin = “så gentag sætningen”, efterfulgt af det høflige alsjeblieft = “tak”. Samlet betyder den: “Hvis jeg laver en fejl, så gentag sætningen, tak.”

6. Ik zal het langzaam zeggen en één belangrijke correctie aangeven.

   Jeg siger det langsomt og peger på én vigtig rettelse.

   Ik zal

   jeg vil

   langzaam

   langsomt

   zeggen

   sige

   één

   én

   belangrijke

   vigtig

   correctie

   rettelse

   aangeven

   pege på

   Uddybende forklaring

   Ik zal kombinerer pronomenet Ik med zal, første person ental af zullen. Her bruges det til at udtrykke, hvad taleren vil gøre: “jeg vil”. Efter zal står det næste udsagnsord i infinitiv. Formen zal er ikke selv et udsagn om, at noget allerede sker. langzaam er et biord og beskriver måden at sige noget på: langsomt. Adjektivet langzaam kan også bruges foran et navneord, for eksempel een langzame trein — “et langsomt tog”; som biord får det her ingen -e. zeggen er infinitiv af zeggen, “at sige”. I denne sætning står infinitiven efter zal: Ik zal ... zeggen — “jeg vil sige ...”. I nutid kan man for eksempel sige Ik zeg het duidelijk — “Jeg siger det tydeligt”; zeg er her den bøjede form, mens zeggen er grundformen. één angiver tallet én og har accent for at fremhæve det præcise antal. Det er forskelligt fra een, som ofte er den ubestemte artikel uden fremhævet talværdi. Her betyder één belangrijke correctie derfor “én vigtig rettelse”. belangrijke er den attributive form af adjektivet belangrijk, “vigtig”. Formen har -e, fordi adjektivet står foran correctie i denne nominalgruppe. Det er adjektivet belangrijk, ikke navneordet correctie, der har formen belangrijke. Som prædikativ efter et udsagnsord kan man for eksempel sige De correctie is belangrijk — “Rettelsen er vigtig”. correctie er et navneord for en rettelse eller korrektion. I nederlandsk er det et de-navneord; det er en relevant grund til, at et attributivt adjektiv foran det får formen belangrijke i denne gruppe. Et eksempel er een kleine correctie — “en lille rettelse”. aangeven betyder her “at angive” eller “at pege på” en rettelse. Det er infinitiven efter zal. Verbet er et separabelt udsagnsord: i en hovedsætning med en bøjet form kan man få Ik geef de correctie aan — “Jeg angiver rettelsen”. Efter zal bliver infinitiven samlet som aangeven. Sætningen bygges op sådan: Ik zal viser, at taleren vil udføre handlingerne; het langzaam zeggen betyder “sige det langsomt”; og één belangrijke correctie aangeven betyder “angive én vigtig rettelse”. en forbinder de to handlinger. Samlet betyder hele ytringen: “Jeg siger det langsomt og peger på én vigtig rettelse.”

7. Dat helpt me om me minder zenuwachtig te voelen.

   Det hjælper mig med at føle mig mindre nervøs.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   minder

   mindre

   zenuwachtig

   nervøs

   me

   mig

   voelen

   føle

   om … te voelen

   for at føle

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og peger på noget, der allerede er relevant i situationen. Den konkrete reference er ikke nærmere fastlagt af sætningen. Som selvstændigt pronomen står det i formen dat; det er ikke her et navneord, der skal have en bestemt endelse. helpt kommer fra helpen og betyder her “hjælper”. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er dat: ik help, jij helpt, dat helpt. Eksempel: Dat helpt veel. – “Det hjælper meget.” Det første me er objektsformen “mig” efter helpen. Den viser, hvem der får hjælp. Det er ikke selv en del af verbets bøjning. minder betyder “mindre” og er komparativformen af weinig i denne betydning: weinig – minder – het minst (“lidt/få” – “mindre/færre” – “mindst/færrest”). Her sammenlignes graden af nervøsitet, uden at sætningen angiver en bestemt mængde. zenuwachtig betyder “nervøs”. Her står adjektivet efter voelen og beskriver den tilstand, som personen føler sig i, så det står i sin ubøjede form. Eksempel: Ik voel me zenuwachtig. – “Jeg føler mig nervøs.” Det andet me betyder også “mig”, men bruges her refleksivt: det henviser tilbage til den person, der føler. På nederlandsk har 1. person ental samme korte form me i disse to roller, selv om den første forekomst er modtageren af hjælpen, og den anden er den, der mærker tilstanden. voelen er infinitiven “at føle”. Efter te bruges infinitivformen: voelen bliver til te voelen. I mønsteret zich/je/me ... voelen beskriver nederlandsk, hvordan nogen har det eller oplever en tilstand. Her er me voelen derfor “føle mig”, ikke blot “føle” noget uden angivet oplever. Konstruktionen om ... te voelen markerer formålet eller det, som hjælpen gør muligt: “for at føle ...”. Når om står sammen med en infinitiv med te, kan mønsteret genbruges, for eksempel Ik kom om te leren. – “Jeg kommer for at lære.” Samlet bygges sætningen sådan op: Dat helpt me (“Det hjælper mig”) + om me minder zenuwachtig te voelen (“med at føle mig mindre nervøs”). Hele betydningen er derfor: “Det hjælper mig med at føle mig mindre nervøs.”

8. Begin met deze scène.

   Begynd med denne scene.

   Begin

   begynd

   met

   med

   deze

   denne

   scène

   scene

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen, «at begynde». Imperativen bruges her som en direkte opfordring; den, der tiltales, er ikke angivet særskilt og kan ud fra formen være én person eller flere personer. I andre tider ses for eksempel ik begin («jeg begynder») og ik begon («jeg begyndte»). Et genanvendeligt mønster er Begin met ... = «Begynd med ...». met betyder her «med» og indgår i mønstret beginnen met iets: «at begynde med noget». Det er den valgte præposition efter beginnen i denne konstruktion, ikke en del af verbet. Eksempel: We beginnen met de oefening. — «Vi begynder med øvelsen.» deze betyder «denne» og peger på én bestemt ting, som taleren præsenterer eller har i fokus. I nederlandsk bruges deze foran entalssubstantiver med fælleskøn og foran flertal; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Her står den foran entalssubstantivet scène, som er et fælleskønsord. Til sammenligning bruges dit foran et entalssubstantiv med intetkøn, for eksempel dit boek — «denne bog». scène betyder «scene». Det er et substantiv; flertalsformen er scènes («scener»). I den faste sætning betegner ordet den scene, som opfordringen gælder. Samlet består sætningen af imperativen Begin, præpositionen met, demonstrativet deze og substantivet scène: «Begynd med denne scene.» Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte det sidste led, for eksempel Begin met deze oefening. — «Begynd med denne øvelse.»

9. Ik zal jouw tempo volgen.

   Jeg vil følge dit tempo.

   Ik zal

   jeg vil

   jouw

   din

   tempo

   tempo

   volgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Ik zal består af pronomenet ik og hjælpeverbet zal. ik betyder “jeg” og er første person ental. zal er nutidsformen af zullen for ik; sammen med et efterfølgende infinitiv udtrykker det her en fremadrettet handling: “vil”. Eksempel: Ik zal komen. — “Jeg vil komme.” jouw betyder “din/dit” og viser, at noget tilhører den person, der tiltales. Formen står foran et navneord og ændres ikke efter navneordets køn eller tal i dette mønster. Den kortere form je kan også betyde “din/dit”, mens jouw ofte fremhæver ejerskabet. Eksempel: jouw boek — “din bog”. tempo er et navneord, der betyder “tempo” eller “fart”. Det betegner her den hastighed eller rytme, som handlingen skal følge. Eksempel: een rustig tempo — “et roligt tempo”. volgen betyder “at følge”. Det er infinitiven, som kommer efter zal; derfor står den ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Ik zal het plan volgen. — “Jeg vil følge planen.” Samlet bliver mønstret Ik zal + [ejestedord] + [navneord] + infinitiv: “Jeg vil følge dit tempo.” Ik zal angiver den fremadrettede handling, jouw tempo er det, der følges, og volgen er selve handlingen.