Forberedelse til en kort test | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We hebben binnenkort een korte toets, toch?

   Vi har en kort test snart, ikke?

   We hebben

   vi har

   binnenkort

   snart

   korte

   kort

   toets

   test

   toch

   ikke?

   Uddybende forklaring

   We hebben betyder her “vi har”. We er 1. person flertal, og hebben er nutidsformen af verbet hebben (“at have”) for we, jullie og zij. Eksempel: We hebben les. — “Vi har undervisning.” binnenkort er et tidsadverbium, der betyder “snart” eller “inden længe”. Det peger på en nær fremtid, men angiver ikke et præcist tidspunkt. Eksempel: De cursus begint binnenkort. — “Kurset begynder snart.” korte betyder her “kort”. Grundformen er adjektivet kort. I een korte toets får adjektivet endelsen -e, fordi toets er et fælleskønsord (et de-ord), og nominalgruppen er ental og ubestemt. Selve korte bøjes altså; det er ikke toets, der er grundformen for adjektivet. Eksempel: een korte les — “en kort lektion.” toets betyder “test” eller “prøve”. Det er et substantiv; flertalsformen er toetsen. Eksempel: De toets is morgen. — “Prøven er i morgen.” toch står til sidst som en kort bekræftelsessøgende tilføjelse. Her svarer det til “ikke?” på dansk og viser, at taleren forventer eller søger bekræftelse på udsagnet. Det er ikke selve nægtelsen niet; toch kan også have andre funktioner i andre sammenhænge. Sætningen bygges således op: We hebben (“vi har”) + binnenkort (“snart”) + een korte toets (“en kort test”) + toch? (“ikke?”). Samlet betyder den: “Vi har snart en kort test, ikke?” I den efterfølgende sætning henviser Die til toets; toets er et de-ord, så die er den relevante demonstrative form i denne sammenhæng.

2. Die gaat over de belangrijkste onderdelen van deze unit.

   Den dækker de vigtigste dele af denne enhed.

   Die

   den/det dér

   gaat over

   handler om

   belangrijkste

   vigtigste

   onderdelen

   dele

   deze

   denne

   unit

   enhed

   Uddybende forklaring

   Die betyder her “den” og står alene som et demonstrativt pronomen. Den konkrete genstand, som der henvises til, er ikke identificeret i de givne sætninger. Formen die kan bruges om et entalsord af de-typen eller om flertal; her viser gaat, at konstruktionen er ental. Til sammenligning bruges dit typisk foran eller i stedet for et entalsord af het-typen. gaat over er konstruktionen gaan over i nutid. gaat er tredje person ental af gaan, og over er en fast del af betydningen “handle om” eller “dække”. Eksempel: De les gaat over reizen. — “Lektionen handler om rejser.” belangrijkste betyder “vigtigste” her og er superlativformen af belangrijk (“vigtig”). Den står foran onderdelen og får endelsen -ste: belangrijk → belangrijker → belangrijkste. Eksempel: Dit is het belangrijkste punt. — “Dette er det vigtigste punkt.” onderdelen betyder “dele” eller “afsnit” i denne sammenhæng. Det er flertal af onderdeel, som betyder “del/afsnit”. Flertalsendelsen er -en: één onderdeel → twee onderdelen. Eksempel: We bespreken drie onderdelen. — “Vi gennemgår tre dele.” deze betyder “denne” foran unit. Formen bruges her med et entalsord af de-typen; deze bruges også foran flertal. Ved et entalsord af het-typen bruges normalt dit, som i dit onderdeel — “dette afsnit”. unit er et lånt substantiv, der betyder “enhed” eller “unit”. I denne sætning står det efter deze, så betydningen er “denne enhed”. Samlet består sætningen af Die + gaat over (“den handler om/dækker”) + de belangrijkste onderdelen (“de vigtigste dele”) + van deze unit (“af denne enhed”). Den samlede betydning er derfor: “Den dækker de vigtigste dele af denne enhed.”

3. Welk onderdeel moet ik eerst herhalen?

   Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?

   Welk

   hvilket

   onderdeel

   afsnit; del

   moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   herhalen

   gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Welk betyder her “hvilket” og står foran et entalsord med het-køn. Derfor hedder det welk onderdeel; foran et de-ord eller flertal bruges normalt welke, for eksempel welke oefening? = “hvilken øvelse?”. onderdeel betyder her et afsnit eller en del. Det er et intetkønsord: het onderdeel, flertal de onderdelen. I den faste oversættelse er den relevante betydning “afsnit”. moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. moet er nutidsformen for ik og jij, mens infinitiven er moeten: Ik moet oefenen = “Jeg skal øve mig.” I et spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik beginnen? = “Skal jeg begynde?” Modalverbet gør, at herhalen står som infinitiv sidst i spørgsmålet. eerst betyder “først” i betydningen “før noget andet”. Det kan også placeres efter subjektet: Ik moet eerst oefenen = “Jeg skal først øve mig.” herhalen er infinitiven “at gennemgå igen” eller “at gentage”. Den er dannet af her- (“igen”) og halen (“hente”), men her skal den læres som verbet herhalen; den betyder ikke bogstaveligt “hente igen”. Eksempel: Ik herhaal de woorden = “Jeg gentager ordene.” Hele spørgsmålet bygges sådan: Welk onderdeel (“hvilket afsnit”) + moet ik (“skal jeg”) + eerst (“først”) + herhalen (“gennemgå igen”). Den samlede betydning er: “Hvilket afsnit skal jeg gennemgå først?” Det er et almindeligt spørgsmål om rækkefølgen for arbejdet med et bestemt afsnit.

4. Begin met luisteroefeningen, omdat die meestal invloed hebben op je score.

   Start med lytteøvelserne, fordi de normalt påvirker din score.

   Begin met

   begynd med

   luisteroefeningen

   lytteøvelser

   omdat

   fordi

   die

   de, som

   meestal

   normalt

   invloed

   indflydelse

   hebben

   have

   score

   score

   Uddybende forklaring

   Begin met er en opfordring: begin er imperativ af beginnen (“at begynde”), og met angiver det, man starter med. Mønstret Begin met + substantiv kan genbruges, for eksempel: Begin met de eerste oefening. — “Begynd med den første øvelse.” luisteroefeningen betyder her lytteøvelser. Det er et sammensat substantiv med luister som første del og oefening (“øvelse”) som anden del. luisteroefening er ental, og luisteroefeningen er flertal; flertallet dannes her med -en på den sidste del. Den viste flertalsform skelner ikke alene mellem bestemt og ubestemt betydning, men den faste oversættelse gengiver her den bestemte betydning “lytteøvelserne”. Eksempel: Ik maak luisteroefeningen. — “Jeg laver lytteøvelser.” omdat indleder en underordnet årsagsledsætning og svarer her til “fordi”. I nederlandsk står det finitte verbum normalt senere i en omdat-sætning end i en hovedsætning. Her kommer hebben derfor efter invloed. die er et relativt pronomen, som her henviser til lytteøvelserne og betyder “de” i oversættelsen. Det passer her til et flertalsreferent; den samme form kan også bruges med bestemte substantiver af fælleskøn i ental, så formen alene angiver ikke altid ental eller flertal. Eksempel: De oefeningen die ik maak zijn nuttig. — “De øvelser, som jeg laver, er nyttige.” meestal er et adverbium, der betyder “normalt” eller “for det meste”. Det angiver hyppighed, ikke sikkerhed: meestal siger, at noget typisk sker, men ikke nødvendigvis hver gang. Eksempel: Ik oefen meestal 's avonds. — “Jeg øver mig normalt om aftenen.” invloed betyder “indflydelse”. Det bruges ofte i forbindelsen invloed hebben op + noget: bogstaveligt “have indflydelse på”. op hører til forbindelsen og viser det, som påvirkes. hebben er den infinitive grundform (“at have”), men i denne ledsætning er den også den finitte verbform, fordi nederlandsk bruger samme form for hebben med et flertalsgrundled i nutid. Her står den efter flertalsgrundleddet die: die ... hebben. I en hovedsætning ville ordstillingen normalt være Die hebben ..., men efter omdat står verbet senere. Eksempel: Deze keuzes hebben invloed op het resultaat. — “Disse valg har indflydelse på resultatet.” score betyder “score” eller resultatet i form af et antal point. Her står det efter op i forbindelsen invloed hebben op je score, altså “på din score”. je betyder “din” i denne sammenhæng og knytter scoren til den person, der tiltales. Samlet består ytringen af opfordringen Begin met luisteroefeningen — “Begynd med lytteøvelser” — efterfulgt af årsagsledsætningen omdat die meestal invloed hebben op je score — “fordi de normalt påvirker din score”. die henviser til lytteøvelserne, og invloed hebben op udtrykker, at de har en virkning på scoren.

5. Kunnen we samen een paar oefenvragen proberen?

   Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?

   Kunnen we

   kan vi …?

   samen

   sammen

   een paar

   nogle få

   oefenvragen

   øvelsesspørgsmål

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Kunnen we er en ja/nej-spørgsmålskonstruktion: kunnen er her den finitte form, som bruges med we; den ser ud som infinitiven kunnen (“at kunne”). we betyder “vi”. I et hovedspørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Kunnen we …? svarer til “Kan vi …?”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres af deltagerne i fællesskab. Eksempel: We oefenen samen. — “Vi øver os sammen.” Een paar betyder her “nogle få” eller “et par”. Udtrykket angiver en lille, ubestemt mængde; een skal ikke her forstås som en præcis optælling af ét. Oefenvragen er et sammensat navneord: oefen- angiver forbindelse med øvelse, og vragen er flertalsformen af vraag (“spørgsmål”). Hele ordet betyder derfor “øvelsesspørgsmål”. Flertal ses her på vragen; ental er oefenvraag. Eksempel: Ik maak een oefenvraag. — “Jeg laver et øvelsesspørgsmål.” Proberen er infinitiven “at prøve”. Efter kunnen bruges denne infinitiv uden te: We kunnen proberen. — “Vi kan prøve.” Når man prøver at gøre noget, kan nederlandsk også bruge proberen te efterfulgt af en infinitiv, for eksempel Ik probeer te luisteren. — “Jeg prøver at lytte.” Samlet består spørgsmålet af modalverbet og subjektet (Kunnen we), den fælles måde (samen), den lille ubestemte mængde (een paar), genstanden (oefenvragen) og handlingen (proberen). Det betyder: “Kan vi prøve nogle øvelsesspørgsmål sammen?”

6. We kunnen een paar korte vragen gebruiken en elk antwoord controleren.

   Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar.

   We kunnen

   vi kan

   een paar

   nogle få

   korte

   korte

   vragen

   spørgsmål

   gebruiken

   bruge

   elk

   hvert

   antwoord

   svar

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er infinitivformen og et modalverbum; for subjektet we har den bøjede form samme stavemåde, kunnen. Det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Eksempel: We kunnen oefenen. — “Vi kan øve os.” een paar angiver et lille antal, her “nogle få”. Det angiver ikke nødvendigvis et præcist antal. Konstruktionen kan genbruges foran et flertalsord, for eksempel een paar voorbeelden — “nogle få eksempler”. korte betyder “korte” og beskriver vragen. Grundformen er kort; foran dette flertalsord har adjektivet formen korte. Eksempel: de korte tekst betyder “den korte tekst”, mens korte vragen betyder “korte spørgsmål”. vragen betyder “spørgsmål”. Det er flertal af vraag — “spørgsmål”. Her står flertalsformen, fordi een paar bruges sammen med flere spørgsmål. Eksempel: Ik stel een vraag. — “Jeg stiller et spørgsmål.” gebruiken betyder “bruge”. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet kunnen: kunnen gebruiken — “kan bruge”. Eksempel: We gebruiken een boek. — “Vi bruger en bog.” elk betyder “hvert” i elk antwoord. Det står sammen med entalsordet antwoord og lader svarene blive betragtet ét ad gangen. elk bruges blandt andet foran et intetkønsord i ental; foran et de-ord ses formen elke, for eksempel elke vraag — “hvert spørgsmål”. antwoord betyder “svar”. Det er et intetkønsord: het antwoord. Flertallet er antwoorden. Her står det i ental, fordi elk omtaler hvert enkelt svar som én enhed. Eksempel: Het antwoord is duidelijk. — “Svaret er tydeligt.” controleren betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det er infinitiven i den anden del af konstruktionen kunnen ... controleren. Den samme kunnen gælder derfor både for gebruiken og controleren: “kan bruge ... og tjekke ...”. Eksempel: Ik controleer het antwoord. — “Jeg tjekker svaret.” Samlet består sætningen af We kunnen + een paar korte vragen gebruiken + en + elk antwoord controleren: “Vi kan bruge nogle få korte spørgsmål og tjekke hvert svar.” Subjektet we udfører begge handlinger. een paar korte vragen er det, der bruges, mens elk antwoord er det, der kontrolleres. Konstruktionen We kunnen ... en ... kan genbruges, når samme subjekt skal forbindes med to handlinger, for eksempel We kunnen lezen en schrijven. — “Vi kan læse og skrive.”

7. Ik zal mijn fouten na elke vraag nakijken.

   Jeg vil gennemgå mine fejl efter hvert spørgsmål.

   Ik zal

   jeg vil

   mijn

   mine

   fouten

   fejl

   na

   efter

   elke

   hvert

   vraag

   spørgsmål

   nakijken

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Ik zal er en konstruktion med første person ental: zal er en form af zullen og bruges her til at udtrykke, hvad taleren vil gøre. Når zullen står sammen med et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv, her nakijken. mijn betyder “min/mine” og viser, at fejlene hører til taleren. Formen mijn bruges både foran ental og flertal: mijn fout = min fejl, mijn fouten = mine fejl. fouten er flertal af fout (“fejl”). Endelsen -en markerer her flertal. Eksempel: Ik maak een fout. — Jeg begår en fejl. na betyder her “efter” i en tidsmæssig rækkefølge. Det angiver, at gennemgangen sker senere end den begivenhed, der nævnes bagefter. Eksempel: Na de les lees ik mijn notities na. — Efter timen gennemgår jeg mine noter. elke betyder “hver” og står her foran entalssubstantivet vraag. Det beskriver spørgsmålene ét ad gangen og er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. vraag betyder “spørgsmål”. Flertalsformen er vragen. I elke vraag står ordet i ental, fordi elke bruges med et enkelt medlem ad gangen. Eksempel: Ik begrijp de vraag. — Jeg forstår spørgsmålet. nakijken betyder her “gennemgå” eller “kontrollere”. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en hovedsætning kan det optræde som Ik kijk mijn fouten na, mens infinitiven efter zal bevares samlet som nakijken. Eksempel: Ik kijk mijn antwoord na. — Jeg gennemgår mit svar. Sammen bliver mijn fouten til “mine fejl”, na elke vraag til “efter hvert spørgsmål”, og nakijken angiver selve handlingen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil gennemgå mine fejl efter hvert spørgsmål.”

8. Dat zou je moeten helpen om je voor te bereiden.

   Det burde hjælpe dig med at forberede dig.

   Dat

   det

   zou

   ville (i denne betydning: burde)

   je

   dig

   moeten

   burde/skulle

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   je

   dig selv

   voor te bereiden

   forberede

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for noget, der allerede er nævnt eller forstået; den præcise reference behøver ikke være en bestemt konkret ting. I denne sætning står det først og er ikke et almindeligt navneord. zou er en form af zullen. Sammen med infinitiven moeten udtrykker zou moeten her en forventning eller et forsigtigt “burde”: noget forventes at hjælpe. Zou alene betyder derfor ikke nødvendigvis “ville” i denne sætning. Eksempel: Dat zou kunnen werken. — “Det kunne fungere.” Det første je er den person, som modtager hjælpen: “dig”. På nederlandsk har dette pronomen samme form som det refleksive pronomen i anden person ental, men funktionen bestemmes af konstruktionen omkring det. moeten er infinitiven af moeten, “skal/burde”. Efter zou står den i infinitiv: zou moeten = “burde”. Den bøjede modalform er altså zou, mens moeten beholder infinitivformen. helpen er infinitiven af helpen, “hjælpe”. Konstruktionen iemand helpen om ... te bruges til at sige, at man hjælper nogen med at gøre noget. Eksempel: Ik help je om te leren. — “Jeg hjælper dig med at lære.” om ... te indleder her en infinitivskonstruktion. Den viser, hvad hjælpen består i: helpen om ... te svarer i denne sætning til “hjælpe med at ...”. Om og te står ikke ved siden af hinanden, fordi andre dele af infinitivskonstruktionen kommer imellem dem. Det andet je er refleksivt og betyder “dig selv” i handlingen voorbereiden: personen forbereder sig selv. Det er altså ikke en ny deltager, men samme person som den, der modtager hjælpen. Eksempel: Je moet je wassen. — “Du skal vaske dig.” voor te bereiden hører sammen med infinitiven voorbereiden, “forberede”. I om je voor te bereiden står te mellem voor og bereiden; dette er den form, der bruges i denne infinitivskonstruktion. Voorbereiden kan bruges refleksivt som je voorbereiden — “forberede sig”. Hele strukturen er Dat zou je moeten helpen om je voor te bereiden: “Det burde hjælpe dig med at forberede dig.” Dat er det, der forventes at være nyttigt; zou moeten gør udsagnet forsigtigt eller forventningsbaseret; je er modtageren af hjælpen; og om je voor te bereiden angiver formålet eller handlingen, som personen hjælpes til at udføre.