At vælge en online ressource til lytteøvelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ken je een nuttige onlinebron om een taal te oefenen?

   Kender du en nyttig online-ressource til at øve sprog?

   Ken je

   Kender du?

   nuttige

   nyttig

   onlinebron

   online-ressource

   taal

   sprog

   oefenen

   øve

   Uddybende forklaring

   Ken je står først i spørgsmålet. kennen betyder “at kende” eller “at være bekendt med”. ken er nutidsformen for første person ental, men i denne ja/nej-spørgsmålsstilling står den foran je, og anden persons entalsendelse -t bortfalder ved inversion: Je kent ... bliver til Ken je ...? Her betyder konstruktionen “kender du”. je er det uformelle “du”. nuttige beskriver onlinebron og betyder “nyttig”. Grundformen er nuttig. Den attributive form får her endelsen -e, fordi adjektivet står foran entalssubstantivet onlinebron, som er et fælleskønsord, i nominalgruppen een nuttige onlinebron. een er en ubestemt artikel, ikke en bestemt. Endelsen hører til adjektivet, ikke til substantivet. Et eksempel er een nuttige tip — “et nyttigt tip”. onlinebron er et sammensat substantiv af online og bron, “onlinekilde” eller “onlineressource”. Den sidste del, bron, er kerneordet og betyder “kilde”. Sammensatte ord skrives ofte samlet på nederlandsk. Her betegner onlinebron den ressource, som nuttige beskriver. taal betyder “sprog”. Det er et entalssubstantiv; een taal betyder “et sprog”. Artiklen een markerer her en ubestemt entalsnominalgruppe, ikke en bestemt numerisk mængde. Flertalsformen er talen, “sprog”. Et eksempel er Ik leer een taal — “Jeg lærer et sprog”. oefenen er infinitiven “at øve” eller “at træne”. I konstruktionen om ... te oefenen markerer om ... te formålet: “for at øve”. te står foran infinitiven, mens om indleder formålsleddet. Her er formålet at øve et sprog. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Ken je = “kender du”, een nuttige onlinebron = “en nyttig onlinekilde”, og om een taal te oefenen = “for at øve et sprog”. Hele betydningen er derfor: “Kender du en nyttig online-ressource til at øve sprog?”

2. Op deze website staan korte luisteroefeningen.

   Dette websted har korte lytteøvelser.

   Op

   på

   deze

   denne

   website

   websted

   staan

   står / findes

   korte

   korte

   luisteroefeningen

   lytteøvelser

   Uddybende forklaring

   Op deze website betyder “på dette websted”. op bruges her til at angive placering på et websted eller en side. deze er demonstrativet “denne” og bruges her med website, som er et de-ord; i flertal bruges deze også, mens dit bruges ved et entalsord af het-typen. website er et fælleskønsord med flertalsformen websites. staan er nutidsformen af staan (“stå”) for flertal. I denne stedangivende sætning betyder det ikke nødvendigvis fysisk “stå”, men “findes” eller “er tilgængelige” et bestemt sted. Entalsformen er staat, mens staan passer til subjektet korte luisteroefeningen. Eksempel: Op de tafel staan boeken. — “Der står bøger på bordet.” korte betyder “korte”. Adjektivets grundform er kort; korte står her foran flertalsnavneordet luisteroefeningen. Eksempel: korte teksten betyder “korte tekster”. luisteroefeningen betyder “lytteøvelser”. Formen er flertal; ental er luisteroefening. Ordet er en sammensætning, hvor luister- knytter betydningen til at lytte, og oefening betyder “øvelse”. Flertalsformen af oefening er oefeningen, med endelsen -en. Sætningen begynder med stedangivelsen Op deze website. Derfor kommer det finitte verbum staan før subjektet korte luisteroefeningen; det er almindelig inversion, når et andet led står først. Samlet siger sætningen: “På dette websted findes korte lytteøvelser.”

3. Kan ik daar naar de audio luisteren?

   Kan jeg lytte til lyden der?

   Kan ik

   kan jeg …?

   daar

   der

   naar

   til

   audio

   lyd

   luisteren

   lytte

   Uddybende forklaring

   Kan ik står først som et spørgsmålsmønster. kan er nutidsformen af kunnen for ik og udtrykker her mulighed eller tilladelse: “kan jeg …?”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Kan ik ...? I en almindelig hovedsætning hedder rækkefølgen Ik kan .... daar betyder “der” og peger på et sted eller en sammenhæng, som allerede er tilgængelig i situationen. Formen er et stedadverbium; den ændres ikke efter et navns køn eller tal. naar betyder her “til” som del af den genanvendelige forbindelse luisteren naar = “lytte til”. Det er derfor bedst at lære luisteren naar iets som et mønster, ikke at lade naar alene bære betydningen “lytte til”. audio er navneordet “lyd” eller “lydoptagelse”. I den faste sætning står det efter de, så hele nominalgruppen er de audio. Eksempel: Ik luister naar de audio. = “Jeg lytter til lydoptagelsen.” luisteren er infinitiven “at lytte”. Efter modalverbet kan står infinitiven normalt sidst i den nederlandske hovedsætning: Ik kan luisteren = “Jeg kan lytte.” Med præpositionen bliver mønstret luisteren naar de audio = “lytte til lydoptagelsen”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kan ik + daar + naar de audio luisteren? Det giver betydningen “Kan jeg lytte til lyden der?” Her spørger taleren, om det er muligt eller tilladt at lytte til lydmaterialet på det sted eller i den sammenhæng, som daar peger på. Mønstret kan genbruges med et andet objekt, for eksempel Kan ik naar de oefening luisteren? = “Kan jeg lytte til øvelsen?”

4. Je kunt de audio van elke oefening op de pagina afspelen.

   Du kan afspille lyden til hver øvelse på siden.

   Je kunt

   du kan

   audio

   lyd

   elke

   hver

   oefening

   øvelse

   pagina

   side

   afspelen

   afspille

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan” og består af pronomenet je (“du”) og den bøjede form kunt af kunnen (“at kunne”). kunt er nutid i 2. person ental; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Je kunt lezen = “Du kan læse”. I denne sætning udtrykker konstruktionen mulighed eller evne til at udføre handlingen. audio betyder “lyd” eller “lydoptagelse”. Det er et lånord, som her betegner det lydmateriale, der hører til øvelserne. Eksempel: Ik luister naar de audio. = “Jeg lytter til lydoptagelsen.” elke betyder “hver” og bruges foran et entalsord, når noget gælder enkeltvis for alle medlemmer i en gruppe. Her står det foran entalsordet oefening: elke oefening = “hver øvelse”. Sammenlign alle oefeningen = “alle øvelser”, hvor alle står sammen med flertal. oefening betyder “øvelse”. Flertalsformen er oefeningen: een oefening = “en øvelse”, twee oefeningen = “to øvelser”. I den faste sætning bruges ental, fordi elke retter opmærksomheden mod hver øvelse for sig. pagina betyder “side”. Formen med bestemt artikel er de pagina = “siden”, mens een pagina betyder “en side”. I op de pagina angiver præpositionen op placering: lydmaterialet er tilknyttet eller findes på siden. afspelen betyder “at afspille”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundverbet spelen; i infinitiv skrives det samlet som afspelen. Efter kunt bliver infinitiven stående samlet til sidst: Je kunt de audio afspelen. = “Du kan afspille lyden.” I en hovedsætning uden modalverbum kan forstavelsen skilles fra: Ik speel de audio af. = “Jeg afspiller lyden.” Samlet er strukturen Je kunt + objektet de audio van elke oefening + stedsleddet op de pagina + infinitiven afspelen. van elke oefening præciserer, hvilken lyd der menes: lyden til hver øvelse. Hele sætningen betyder derfor: “Du kan afspille lyden til hver øvelse på siden.”

5. Hoe kies ik het juiste niveau?

   Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?

   Hoe

   hvordan

   kies

   vælger

   ik

   jeg

   het

   det

   juiste

   rigtige

   niveau

   niveau

   Uddybende forklaring

   Hoe spørger om måden eller fremgangsmåden: “hvordan?”. Det står her først, fordi hele ytringen er et spørgsmål om, hvordan noget gøres. Sammenlign waar “hvor” og wanneer “hvornår”; de spørger om andre oplysninger. kies betyder her “vælger” og er første person ental i nutid af kiezen “at vælge”. I et almindeligt hovedspørgsmål står verbet før subjektet: Hoe kies ik ...? I en fremsættende sætning står rækkefølgen typisk Ik kies ... — “Jeg vælger ...”. Eksempel: Ik kies een oefening. — “Jeg vælger en øvelse.” ik er pronomenet for første person ental, altså den talende “jeg”. Det står efter verbet i dette spørgsmål på grund af den nederlandske spørgerækkefølge med inversion. Det er ik, ikke verbet, der angiver personen her. het er den bestemte artikel, der bruges med et intetkønsord i ental. niveau er et sådant het-ord: het niveau. Artiklen gør udtrykket bestemt, altså “det niveau”, men angiver ikke i sig selv et antal ud over den entalsform, der ses i niveau. juiste betyder “rigtige” i betydningen det passende eller korrekte valg her. Det er adjektivet juist “rigtig/korrekt” med endelsen -e. Efter den bestemte artikel het får adjektivet i denne nominalgruppe formen juiste: het juiste niveau. Eksempel: Dat is het juiste antwoord. — “Det er det rigtige svar.” niveau betyder “niveau”. Formen er ental; flertalsformen er niveaus: een niveau — “et niveau”, twee niveaus — “to niveauer”. I den faste sætning er ordet bestemt af het og beskrevet som juiste. Samlet er mønstret Hoe + verb + subject + het + adjective-e + noun?. Hoe kies ik spørger “Hvordan vælger jeg?”, og het juiste niveau betyder “det rigtige niveau”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?”

6. Kies een niveau waarop de meeste zinnen duidelijk zijn.

   Vælg et niveau, hvor de fleste sætninger er tydelige.

   Kies

   vælg

   niveau

   niveau

   waarop

   hvorpå eller hvor

   meeste

   flest

   zinnen

   sætninger

   duidelijk

   tydelige eller klare

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativ af kiezen (at vælge). Imperativformen bruger normalt ikke et tydeligt subjekt: Kies een niveau. betyder “Vælg et niveau.” Til sammenligning er kiest en nutidsform med jij/u: Jij kiest een niveau. = “Du vælger et niveau.” niveau er et substantiv og betyder “niveau”. Det står i ental efter een; flertalsformen er niveaus: De niveaus zijn verschillend. = “Niveauerne er forskellige.” waarop er et relativt adverbium, som kan forstås som waar + præpositionen op: “hvorpå” eller mere naturligt “hvor”. Det knytter den følgende beskrivende del til niveau: een niveau waarop ... = “et niveau, hvorpå/hvor ...”. Eksempel: Dit is de stoel waarop ik zit. = “Dette er stolen, som jeg sidder på.” meeste er superlativformen i den bøjede form af veel (“mange/meget”) og betyder her “flest” i udtrykket de meeste zinnen (“de fleste sætninger”). Sammenlign veel → meer (“flere”) → meest/meeste (“flest/de fleste”): Ik lees veel zinnen; jij leest meer; zij leest de meeste. = “Jeg læser mange sætninger; du læser flere; hun læser flest.” zinnen er flertal af substantivet zin, “sætning”. Her er det de sætninger, der beskrives som tydelige. Een zin betyder “en sætning”, mens twee zinnen betyder “to sætninger”. duidelijk er et adjektiv og betyder “tydelig” eller “klar”. Efter zijn står det som prædikativ og får ikke en flertalsendelse i denne konstruktion: De zinnen zijn duidelijk. = “Sætningerne er tydelige.” Formen duidelijk kan også fungere som adverbium, “tydeligt”; funktionen afhænger af, hvad ordet beskriver. zijn har grundformen zijn (“at være”). I den observerede form er det ikke en infinitiv, men nutidsformen for flertal: de meeste zinnen ... zijn = “de fleste sætninger ... er”. Den samme form bruges også som infinitiv, men her bestemmes funktionen af subjektet de meeste zinnen og den finitte verbalkonstruktion. I hovedsætningen De zinnen zijn duidelijk. står den finite form tidligere, mens verbet i ledsætningen står til sidst: waarop de meeste zinnen duidelijk zijn = “hvor de fleste sætninger er tydelige”. Samlet består ytringen af imperativen Kies een niveau (“Vælg et niveau”) og den relative del waarop de meeste zinnen duidelijk zijn (“hvor de fleste sætninger er tydelige”). Hele betydningen er derfor: “Vælg et niveau, hvor de fleste sætninger er tydelige.”

7. Dat klinkt minder stressvol dan moeilijkere oefeningen.

   Det lyder mindre stressende end sværere øvelser.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   minder

   mindre

   stressvol

   stressende

   dan

   end

   moeilijkere

   sværere

   oefeningen

   øvelser

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger tilbage på noget, der allerede er nævnt. Som demonstrativt pronomen står det selvstændigt; det er ikke et navneord, der skal bøjes efter et navneord i denne sætning. klinkt betyder her “lyder”. Grundformen er klinken, og klinkt er nutidsformen med tredje person ental. Et nyttigt mønster er Dat klinkt ... — “Det lyder ...”. Eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” minder betyder “mindre”. Det er sammenligningsformen af weinig (“lidt/få”) og bruges her foran adjektivet stressvol for at angive en lavere grad: minder stressvol — “mindre stressende”. Det er ikke selve adjektivet, der bøjes i minder. stressvol betyder “stressende” i denne sammenhæng. Det er et adjektiv, der står efter verbet klinkt, så det beskriver, hvordan noget lyder. I attributiv brug kan adjektivet få en anden form, fx een stressvolle situatie — “en stressende situation”. dan betyder “end” og indleder den anden del af en sammenligning. Mønstret minder ... dan ... svarer til “mindre ... end ...”. moeilijkere betyder “sværere”. Grundformen er adjektivet moeilijk (“svær”), og den komparative form er moeilijker (“sværere”). Her står den foran et flertalsnavneord, så den får endelsen -e: moeilijkere oefeningen. Eksempel: Deze taak is moeilijker dan de vorige. — “Denne opgave er sværere end den forrige.” oefeningen betyder “øvelser”. Entalsformen er oefening, og flertalsformen oefeningen viser, at der er tale om mere end én øvelse. Eksempel: De oefeningen zijn kort. — “Øvelserne er korte.” Samlet består sammenligningen af Dat klinkt (“Det lyder”), minder stressvol (“mindre stressende”) og dan moeilijkere oefeningen (“end sværere øvelser”). Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder mindre stressende end sværere øvelser.”

8. Het zou je moeten helpen om zelfvertrouwen op te bouwen.

   Det burde hjælpe dig med at opbygge selvtillid.

   Het

   det

   zou … moeten

   burde

   helpen

   hjælpe

   zelfvertrouwen

   selvtillid

   op te bouwen

   opbygge

   Uddybende forklaring

   Het står først som subjekt og svarer her til dansk det. I denne sætning identificerer teksten ikke et bestemt konkret navneord, som het henviser til; det kan forstås som det, der omtales i situationen. het er den neutrale entalsform af det hollandske personlige pronomen; den samme form kan også bruges som formelt eller foreløbigt subjekt. zou moeten er en fast, nyttig kombination for en forventet eller anbefalet mulighed: burde eller, i andre sammenhænge, ville skulle. zou er entalsformen af datidsformen af zullen, og moeten står som infinitiv efter den. Her er det hele kombinationen, ikke zou alene, der giver betydningen burde. Sammenlign Het zou helpen — Det ville hjælpe — med Het zou moeten helpen — Det burde hjælpe. helpen betyder her hjælpe. Det er infinitiven efter modalverbet moeten; efter et modalverbum står det følgende verbum normalt uden te. Et genbrugeligt mønster er iemand helpen: Ik help je. — Jeg hjælper dig. I den faste sætning er je den person, der modtager hjælpen, selv om pronomenet ligger mellem modalverbet og helpen. zelfvertrouwen er et navneord, der betyder selvtillid. Det er et sammensat ord: zelf betyder selv, og vertrouwen betyder tillid i denne sammensætning. Det står uden artikel her, fordi der tales om selvtillid som en egenskab eller abstrakt størrelse, ikke om en bestemt genstand. Et eksempel er Zij heeft veel zelfvertrouwen. — Hun har meget selvtillid. op te bouwen betyder her at opbygge. Det hører sammen med det adskillelige verbum opbouwen, hvis grundform er opbouwen. I en te-infinitiv placeres te mellem forleddet op og stammen bouwen: op te bouwen. Sammenlign Ik bouw vertrouwen op. — Jeg opbygger tillid. Her viser op og bouwen tilsammen betydningen opbygge, ikke blot en almindelig præposition efterfulgt af et selvstændigt verbum. Kombinationen helpen om ... te ... kan bruges til at sige, hvad hjælpen består i. Her forbindes helpen med om zelfvertrouwen op te bouwen, altså hjælpe dig med at opbygge selvtillid. Hele sætningen bliver derfor: Het zou je moeten helpen om zelfvertrouwen op te bouwen. — Det burde hjælpe dig med at opbygge selvtillid.