At vælge en online ressource til lytteøvelse | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a language classroom, two adults discuss an online resource for listening practice and choosing a level that feels clear..

DA → NL / Niveau: A2

Om denne lektion

Med At vælge en online ressource til lytteøvelse kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Ken je een nuttige onlinebron om een taal te oefenen?

Ken je en nyt-te-ghe ån-lajn-e-broon om en taal te u-fe-ne(n)? Kender du en nyttig online-ressource til at øve sprog?
B

Op deze website staan korte luisteroefeningen.

Op de-ze web-saj-te staan kort-e løj-ster-u-fe-ninge(n). Dette websted har korte lytteøvelser.
A

Kan ik daar naar de audio luisteren?

Kan ik daar naar de au-di-o løj-stere(n)? Kan jeg lytte til lyden der?
B

Je kunt de audio van elke oefening op de pagina afspelen.

Je kynt de au-di-o van el-ke u-fe-ning op de pa-ghie-na af-speele(n). Du kan afspille lyden til hver øvelse på siden.
A

Hoe kies ik het juiste niveau?

Hu kies ik et jøj-ste ni-voo? Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?
B

Kies een niveau waarop de meeste zinnen duidelijk zijn.

Kies en ni-voo vaar-op de meest-e zin-ne(n) døj-lek zæjn. Vælg et niveau, hvor de fleste sætninger er tydelige.
A

Dat klinkt minder stressvol dan moeilijkere oefeningen.

Dat klinkt min-der stres-vol dan muu-le-ke-re u-fe-ninge(n). Det lyder mindre stressende end sværere øvelser.
B

Het zou je moeten helpen om zelfvertrouwen op te bouwen.

Et zau je moet-e(n) hel-pe(n) om zelf-ver-trau-we(n) op te bau-we(n). Det burde hjælpe dig med at opbygge selvtillid.

Ord for ord

Ken “Ken” betyder “kender” i spørgsmålet “Ken je een nuttige onlinebron om een taal te oefenen?”. Grundformen er kennen, og Ken er den form, der bruges med je i dette spørgsmål. Du kan bruge formen, når du spørger, om nogen kender en person, ting eller ressource.
je “je” betyder “du” og er den, der kender onlinekilden i “Ken je een nuttige onlinebron om een taal te oefenen?”. Det står efter verbet i spørgsmålet og står som subjekt i “Je kunt de audio van elke oefening op de pagina afspelen.” Brug je, når du henvender dig uformelt til én person.
een “een” betyder “en” og introducerer den ubestemte onlinekilde i “een nuttige onlinebron”. Det står foran et navneord, som ikke allerede er bestemt. Du bruger det, når du nævner én ressource eller ting uden at pege på en bestemt, kendt ting.
nuttige “nuttige” betyder “nyttig” og beskriver onlinekilden som nyttig i “een nuttige onlinebron”. Grundformen er nuttig; -e-formen står foran navneordet onlinebron. Formen kan genbruges, når du beskriver en ressource, idé eller ting som nyttig.
onlinebron “onlinebron” betyder “onlinekilde” og er den ressource, der spørges til i “een nuttige onlinebron”. Det er et sammensat navneord for en kilde, man bruger online. Du kan bruge ordet om en hjemmeside eller anden digital ressource til læring.
om “om” angiver formålet i “om een taal te oefenen”: onlinekilden bruges med det formål at øve et sprog. Sammen med te og infinitiven oefenen danner det en formålsforbindelse. Brug denne type forbindelse, når du forklarer, hvad noget skal bruges til.
taal “taal” betyder “sprog” og er det, man vil øve i “om een taal te oefenen”. Det står som genstand for øvelsen. Ordet kan bruges, når du taler om at lære eller øve et bestemt sprog.
te “te” markerer infinitiven oefenen i formålsforbindelsen “om een taal te oefenen”. Det gør handlingen til formålet med onlinekilden. Du møder det her efter om og før den handling, der skal udføres.
oefenen “oefenen” betyder “øve” og beskriver handlingen i “om een taal te oefenen”. Det står som infinitiv efter te. Brug ordet, når du taler om gentagen træning af et sprog eller en færdighed.
Op “Op” betyder “på” i “Op deze website staan korte luisteroefeningen” og angiver, hvor øvelserne findes. Det står foran een website for at angive placering. Brug op med en hjemmeside eller side, når du fortæller, hvor noget kan findes.
deze “deze” betyder “denne” og peger på den konkrete hjemmeside i “Op deze website”. Det står foran website og gør henvisningen bestemt og nærværende. Brug formen, når du henviser til en bestemt hjemmeside, side eller anden ting.
website “website” betyder “websted” eller “hjemmeside” og er stedet, hvor lytteøvelserne findes. I “Op deze website” indgår det som stedet efter op. Ordet bruges om en digital side, hvor man kan finde information eller øvelser.
staan “staan” betyder her “findes” eller “står opført” i “Op deze website staan korte luisteroefeningen”. Det beskriver, at øvelserne er tilgængelige på hjemmesiden, ikke at de fysisk står. Brug formen, når indhold er opført eller findes på en side.
korte “korte” betyder “korte” og beskriver luisteroefeningen som korte i “korte luisteroefeningen”. Grundformen er kort; -e-formen står foran navneordet. Du kan bruge formen, når du beskriver øvelser eller andre aktiviteter som korte.
luisteroefeningen “luisteroefeningen” betyder “lytteøvelser” og er det indhold, der findes på hjemmesiden i “korte luisteroefeningen”. Grundformen er luisteroefening, og den viste form er flertal. Ordet er nyttigt, når du spørger til eller beskriver øvelser, der træner lytning.
Kan “Kan” betyder “kan” i spørgsmålet “Kan ik daar naar de audio luisteren?”. Grundformen er kunnen, og Kan er formen, der står med ik i dette spørgsmål. Brug formen, når du spørger, om du har mulighed for at gøre noget.
ik “ik” betyder “jeg” og er den person, der spørger om muligheden for at lytte i “Kan ik daar naar de audio luisteren?”. Det står som subjekt efter Kan i spørgsmålet. Brug ik, når du taler om dig selv.
daar “daar” betyder “der” og henviser her til hjemmesiden, som allerede er nævnt. I “Kan ik daar naar de audio luisteren?” angiver det stedet, hvor man kan lytte. Brug ordet til at henvise tilbage til et sted eller en placering.
naar “naar” indgår i “naar de audio luisteren” og viser, hvad man lytter til. Her betyder det ikke en bevægelse mod et sted, men forbindelsen mellem luisteren og lydkilden. Brug naar sammen med luisteren, når du nævner det, man lytter til.
de “de” er den bestemte artikel i “de audio” og viser, at der er tale om den konkrete lyd, som hører til ressourcen. Den står foran audio. Brug den bestemte artikel, når lydkilden allerede er kendt i samtalen.
audio “audio” betyder “lyd” eller “audio” og er det, man kan lytte til i “naar de audio luisteren”. Det betegner lydmaterialet på hjemmesiden. Brug ordet, når du taler om lyd, der hører til en øvelse eller side.
luisteren “luisteren” betyder “lytte” i “naar de audio luisteren”. Det står som infinitiv efter Kan og bruges sammen med naar for at angive lydkilden. Brug ordet, når du beskriver, at du lytter til lyd eller tale.
kunt “kunt” betyder “kan” i “Je kunt de audio van elke oefening op de pagina afspelen”. Grundformen er kunnen, og kunt er formen, der bruges med je i denne sætning. Brug je kunt foran en infinitiv, når du fortæller, hvad en person har mulighed for at gøre.
van “van” viser forholdet mellem lyden og hver øvelse i “de audio van elke oefening”. Her betyder det “fra” eller “tilhørende”: lyden hører til øvelsen. Brug van mellem to navneord, når du angiver tilhørsforhold eller relation.
elke “elke” betyder “hver” i “elke oefening”. Det angiver øvelserne én for én og står foran navneordet i ental. Brug elke, når den samme handling eller egenskab gælder for hver enkelt ting i en gruppe.
oefening “oefening” betyder “øvelse” og står efter elke i “elke oefening”. Formen betegner én enkelt øvelse, hvis lyd kan afspilles. Brug ordet, når du taler om en konkret lærings- eller træningsaktivitet.
pagina “pagina” betyder “side” og er stedet, hvor lyden kan afspilles i “op de pagina”. Det står efter op for at angive placering. Brug ordet om en bestemt side på en hjemmeside eller i et digitalt materiale.
afspelen “afspelen” betyder “afspille” og beskriver handlingen at starte lyden i “de audio van elke oefening op de pagina afspelen”. Det står som infinitiv efter kunt og har audio som det, der afspilles. Brug ordet, når du taler om at starte lyd eller andet medie.
Hoe “Hoe” betyder “hvordan” og indleder spørgsmålet “Hoe kies ik het juiste niveau?”. Det spørger til måden eller fremgangsmåden for at vælge. Brug ordet, når du vil vide, hvordan nogen gør noget.
kies “kies” betyder “vælger” i “Hoe kies ik het juiste niveau?” og “Kies een niveau waarop de meeste zinnen duidelijk zijn.” Grundformen er kiezen; formen bruges både i spørgsmålet med ik og som opfordring i Kies. Brug den, når du taler om at vælge en mulighed eller giver en person et valg.
het “het” er den bestemte artikel i “het juiste niveau” og viser, at der menes det bestemte, passende niveau. Den står foran juiste niveau. Brug den bestemte artikel, når niveauet er identificeret af sammenhængen.
juiste “juiste” betyder “rigtige” eller “passende” og beskriver niveauet i “het juiste niveau”. Grundformen er juist; -e-formen står foran niveau efter den bestemte artikel. Brug formen, når du beskriver det valg, der passer bedst til formålet.
niveau “niveau” betyder “niveau” og er det, man skal vælge i “het juiste niveau”. Det handler her om sværhedsgraden for lytteøvelserne. Brug ordet, når du taler om et bestemt trin eller en bestemt sværhedsgrad.
waarop “waarop” betyder “på hvilket” og forbinder niveauet med beskrivelsen “waarop de meeste zinnen duidelijk zijn”. Det henviser tilbage til niveauet som det sted eller trin, hvor sætningerne føles klare. Brug ordet til at beskrive, hvad der gælder på et bestemt niveau.
meeste “meeste” betyder “de fleste” i “de meeste zinnen duidelijk zijn”. Grundformen er veel, og meeste angiver den største del af gruppen. Brug ordet, når du taler om størstedelen af flere personer eller ting.
zinnen “zinnen” betyder “sætninger” og er de enheder, der skal være klare i “de meeste zinnen duidelijk zijn”. Grundformen er zin, og zinnen er flertalsformen. Brug ordet, når du taler om flere sætninger i en tekst eller øvelse.
duidelijk “duidelijk” betyder “klart” eller “tydeligt” og beskriver, hvordan de fleste sætninger er i “de meeste zinnen duidelijk zijn”. Det står efter zijn som en beskrivelse af zinnen. Brug ordet, når indhold eller tale er let at forstå.
zijn “zijn” betyder “er” i “de meeste zinnen duidelijk zijn” og forbinder sætningerne med egenskaben duidelijk. Det er den form, der bruges med det flertallige subjekt zinnen. Brug zijn til at beskrive, hvad flere ting eller personer er.
Dat “Dat” betyder “det” og henviser til den foreslåede måde at øve på i “Dat klinkt minder stressvol dan moeilijkere oefeningen”. Det står som subjekt for vurderingen. Brug dat til at henvise til noget, der netop er blevet sagt eller foreslået.
klinkt “klinkt” betyder “lyder” og bruges til at vurdere forslaget i “Dat klinkt minder stressvol dan moeilijkere oefeningen”. Grundformen er klinken, og klinkt er formen med dat. Brug formen, når du siger, hvordan en idé, plan eller mulighed virker for dig.
minder “minder” betyder “mindre” og viser i “minder stressvol dan moeilijkere oefeningen”, at forslaget opleves som mindre stressende end noget andet. Det indgår i en sammenligning med dan. Brug minder, når du sammenligner en lavere grad af en egenskab.
stressvol “stressvol” betyder “stressende” og beskriver, hvordan forslaget lyder i “Dat klinkt minder stressvol”. Det står efter klinkt som en beskrivelse af forslaget. Brug ordet, når en aktivitet eller situation giver meget stress.
dan “dan” betyder “end” og introducerer det, der sammenlignes med i “minder stressvol dan moeilijkere oefeningen”. Det forbinder den lavere grad med de sværere øvelser. Brug dan efter en sammenligning, når du angiver det andet sammenligningspunkt.
moeilijkere “moeilijkere” betyder “sværere” og beskriver øvelserne i “moeilijkere oefeningen”. Grundformen er moeilijk; formen er en sammenligning og står foran navneordet oefeningen. Brug den, når du sammenligner øvelser eller opgaver med et højere sværhedsniveau.
oefeningen “oefeningen” betyder “øvelser” og er det, der sammenlignes med i “moeilijkere oefeningen”. Grundformen er oefening, og oefeningen er flertalsformen. Brug ordet om flere konkrete aktiviteter til træning eller læring.
zou “zou” gør udsagnet i “Het zou je moeten helpen om zelfvertrouwen op te bouwen” mindre direkte og udtrykker en forventning om, at det vil hjælpe. Grundformen er zullen. Sammen med moeten giver det betydningen, at noget burde hjælpe, og du kan bruge denne type formulering ved en forsigtig forventning.
moeten “moeten” bidrager med betydningen “skulle” eller “burde” i “zou je moeten helpen”. Det står efter zou og før helpen, så hele forbindelsen udtrykker en forventet hjælp. Brug moeten i denne type forbindelse, når du siger, hvad der forventes at ske.
helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “zou je moeten helpen om zelfvertrouwen op te bouwen”. Det står som infinitiv efter moeten og har je som den person, der modtager hjælpen. Brug ordet, når du beskriver, at noget hjælper nogen med at nå et mål.
zelfvertrouwen “zelfvertrouwen” betyder “selvtillid” og er det, man skal opbygge i “zelfvertrouwen op te bouwen”. Det betegner tillid til egne evner. Brug ordet, når du taler om en sprogindlærers voksende sikkerhed i at bruge sproget.
bouwen “bouwen” betyder “bygge” og indgår sammen med op i “zelfvertrouwen op te bouwen”, hvor betydningen bliver “opbygge selvtillid”. Grundformen er også bouwen; te står foran den viste infinitiv. Brug denne type forbindelse, når du beskriver en selvtillid eller anden egenskab, der udvikles gradvist.

Grammatikpunkter

luisteren naar + iets

Luister naar audio.

Løj-ster naar au-di-o.

Lyt til lyd.

Efter luisteren bruges naar for at angive, hvad man lytter til.

waarop + zin

Kies het juiste niveau waarop de meeste zinnen duidelijk klinken.

Kies et jøj-ste ni-voo vaar-op de meest-e zin-ne(n) døj-lek kling-ke(n).

Vælg det rigtige niveau, hvor de fleste sætninger lyder tydeligt.

Waarop betyder 'på hvilket' og forbinder en beskrivelse med et niveau.

Nederlandsk Ordforråd

afspelen Verbum
af-speele(n) afspille
audio Substantiv
au-di-o lydoptagelse
elke Determinativ
el-ke hver
korte Adjektiv
kort-e korte
luisteren Verbum
løj-stere(n) lytte
luisteroefeningen Substantiv
løj-ster-u-fe-ninge(n) lytteøvelser
naar Præposition
naar til
nuttige Adjektiv
nyt-te-ghe nyttig
oefenen Verbum
u-fe-ne(n) øve
onlinebron Substantiv
ån-lajn-e-broon onlinekilde
staan Verbum
staan stå
website Substantiv
web-saj-te websted

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Dette websted har korte lytteøvelser.

Vis SvarOp deze website staan korte luisteroefeningen.

Hvordan vælger jeg det rigtige niveau?

Vis SvarHoe kies ik het juiste niveau?

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

nyttig

Vis Svarnuttige

websted

Vis Svarwebsite

øve

Vis Svaroefenen

til

Vis Svarnaar