Kunnen
“Kunnen” betyder her “kan vi?” og bruges til at spørge, om noget er muligt eller acceptabelt. I “Kunnen we mijn fouten in het huiswerk doornemen?” står det foran “we”, fordi sætningen er et spørgsmål. Det kan bruges til at foreslå en aktivitet sammen med en anden.
we
“we” betyder “vi” og er den gruppe, der skal gennemgå lektiefejlene. Det står efter “Kunnen” i spørgsmålet “Kunnen we mijn fouten in het huiswerk doornemen?”. Brug pronomenet som subjekt, når du taler om dig selv sammen med andre.
mijn
“mijn” betyder “min” og viser, at fejlene hører til den talende. Det står foran “fouten” i “mijn fouten”. Brug “mijn” foran det, du ejer eller har ansvar for, som i en opgave eller et svar.
fouten
“fouten” betyder “fejl” i “mijn fouten in het huiswerk”. Formen er flertal af “fout”, fordi der tales om flere fejl. Den kan bruges om fejl i lektier, sætninger eller andet arbejde.
in
“in” betyder her “i” og angiver, at fejlene findes i lektierne. I “in het huiswerk” står det foran den bestemte betegnelse for lektierne. Brug “in” til at angive noget, der er inde i eller findes inden for noget andet.
het
“het” er her det bestemte kendeord foran “huiswerk” og svarer i denne sammenhæng til “det” i “det husarbejde/lektierne”. I “het huiswerk” hører “het” sammen med substantivet som en fast artikelgruppe. Brug den bestemte artikel, når du henviser til kendt eller bestemt indhold.
huiswerk
“huiswerk” betyder “lektier” og er det arbejde, som skal gennemgås i “het huiswerk”. Ordet bruges her uden flertalsbetydning om lektiearbejdet som helhed. Det passer naturligt efter “in het”, når man angiver, hvor fejlene findes.
doornemen
“doornemen” betyder “gennemgå” eller “se grundigt på” noget. I “mijn fouten in het huiswerk doornemen” er det den handling, som “we” foreslår at udføre. Brug det med det, der skal gennemgås, for eksempel en tekst, en opgave eller fejl.
Ik
“Ik” betyder “jeg” og er subjektet i “Ik heb een paar kleine fouten ... gemarkeerd”. Formen står med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen. Brug “ik”, når du fortæller om noget, du selv gør eller har gjort.
heb
“heb” betyder her “har” og fungerer som hjælpeverbum i “Ik heb ... gemarkeerd”. Det danner sammen med “gemarkeerd” en formulering om noget, den talende allerede har gjort. Formen hører til verbet “hebben” og bruges med “ik”.
een
“een” er det ubestemte kendeord i “een paar kleine fouten” og betyder her “et”. Sammen med “paar” angiver det et lille, ikke nærmere bestemt antal. Brug “een” foran et ubestemt substantiv eller en ubestemt mængde.
paar
“paar” betyder her “par” eller “nogle få” i udtrykket “een paar kleine fouten”. Udtrykket angiver et lille antal uden at sige præcist hvor mange. Brug “een paar” foran det, der findes i et lille antal.
kleine
“kleine” betyder “små” og beskriver “fouten” i “een paar kleine fouten”. Formen står foran substantivet og passer til den nominalgruppe, der beskriver flere små fejl. Brug et adjektiv som “kleine” foran et substantiv, når du vil beskrive dets størrelse eller karakter.
de
“de” er det bestemte kendeord i “de zinnen” og viser, at der henvises til bestemte sætninger. Det står foran flertalsformen “zinnen”. Brug “de” foran bestemte substantiver i flertal, som i bestemte sætninger eller svar.
zinnen
“zinnen” betyder “sætninger” i “de zinnen”. Formen er flertal af “zin”, fordi der tales om flere sætninger. Den kan bruges om sætninger i en tekst, en opgave eller et sprogøvelsessvar.
gemarkeerd
“gemarkeerd” betyder “markeret” i “Ik heb ... gemarkeerd”. Det er den form, der fortæller, hvad den talende har gjort ved fejlene, sammen med “heb”. Brug det med “hebben”, når du beskriver, at noget er blevet markeret.
Waarom
“Waarom” betyder “hvorfor” og indleder spørgsmålet “Waarom heb je dit verbeterd?”. Det spørger efter grunden til en handling. Brug det, når du vil vide, hvorfor nogen har rettet eller gjort noget.
je
“je” betyder “du” og er den person, som spørgsmålet henvender sig til i “Waarom heb je dit verbeterd?”. Det står efter “heb”, fordi sætningen er et spørgsmål. Brug “je”, når du taler direkte til én person.
dit
“dit” betyder “dette” eller “det her” og henviser i “dit verbeterd” til det, der er blevet rettet. Det peger på noget bestemt, som samtalepartnerne kan se eller tale om. Brug det til at identificere noget konkret i den aktuelle situation.
verbeterd
“verbeterd” betyder her “rettet” eller “forbedret” og beskriver ændringen i “heb je dit verbeterd?”. Formen står sammen med “heb” for at spørge, om en rettelse allerede er udført. Brug den med noget, der er blevet gjort bedre eller korrigeret.
zelfstandig naamwoord
“zelfstandig naamwoord” betyder “substantiv” og er hele den grammatiske betegnelse i “Het zelfstandig naamwoord”. “zelfstandig” bidrager med betydningen “selvstændig”, og “naamwoord” betyder “navneord”; sammen betegner de et substantiv. Brug hele udtrykket, når du taler om substantiver i grammatikundervisning.
heeft
“heeft” betyder her “har” i konstruktionen “heeft hier een lidwoord nodig”. Sammen med “nodig” udtrykker konstruktionen, at substantivet behøver et kendeord. Formen bruges med et enkelt tredje-persons-subjekt som “Het zelfstandig naamwoord”.
hier
“hier” betyder “her” og angiver det sted i sætningen, hvor et kendeord er nødvendigt. I “heeft hier een lidwoord nodig” peger det på den konkrete position, der bliver diskuteret. Brug “hier” til at vise et sted eller en placering i den aktuelle tekst eller situation.
lidwoord
“lidwoord” betyder “kendeord” eller “artikel” og er det grammatiske ord, der mangler i sætningen. I “een lidwoord” står det med det ubestemte kendeord “een”, fordi der nævnes et ikke nærmere bestemt grammatisk element. Brug ordet, når du taler om artikler i en sætning.
nodig
“nodig” betyder “nødvendig” eller “der er brug for” i “een lidwoord nodig”. Sammen med “hebben” bruges det til at sige, at noget kræves. Et genbrugeligt mønster er, at noget “iets nodig heeft”, når det behøver noget.
dat
“dat” betyder “det” og henviser i “Ik heb dat ... gemist” til det kendeord, som den talende ikke fik med. I “Dat zal je helpen ...” står samme ord med stort begyndelsesbogstav, fordi det står først i en sætning, og henviser til den nævnte handling eller rettelse. Brug “dat”, når du peger tilbage på noget bestemt, der allerede er nævnt.
antwoorden
“antwoorden” betyder “svar” i “een paar antwoorden”. Formen er flertal af “antwoord”, fordi der tales om flere svar. Den kan bruges efter “in” til at angive, at noget findes i flere svar.
gemist
“gemist” betyder her “overset” eller “misset” i “Ik heb dat ... gemist”. Det beskriver, at den talende ikke bemærkede eller fik medtaget kendeordet i nogle svar. Formen står sammen med “heb” og kan bruges om noget, man ikke fik øje på eller ikke fik med.
Als
“Als” betyder her “når” eller “hvis” og indleder betingelsen “Als ik het hier toevoeg”. Det forbinder tilføjelsen med resultatet, at sætningen bliver komplet. Brug “als” til at indlede en betingelse eller en situation, der fører til noget andet.
toevoeg
“toevoeg” betyder “tilføjer” i “Als ik het hier toevoeg”. Formen hører til verbet “toevoegen” og står samlet i denne underordnede sætning. Brug den med det, der tilføjes, som i “het hier toevoeg”.
wordt
“wordt” betyder “bliver” i “wordt de zin compleet”. Det angiver resultatet af, at noget bliver tilføjet: sætningen bliver komplet. Brug “wordt” sammen med en beskrivelse af den nye tilstand, som “compleet” her.
zin
“zin” betyder “sætning” i “de zin compleet”. Det er den enkelte sætning, som bliver komplet, når kendeordet tilføjes. Brug “zin” om en grammatisk eller skrevet sætning.
compleet
“compleet” betyder “komplet” eller “fuldstændig” i “de zin compleet”. Det beskriver den tilstand, sætningen får efter tilføjelsen. Brug det efter “wordt”, når noget bliver fuldstændigt.
schrijf
“schrijf” betyder “skriver” i “Ik schrijf dat deel nu opnieuw”. Det fortæller, hvad den talende vil gøre med den pågældende del. Formen hører til verbet “schrijven” og bruges her med “ik”.
deel
“deel” betyder “del” i “dat deel”. Det henviser til den bestemte del af teksten eller sætningen, som skal skrives om. Brug det med en nærmere bestemmelse, når du taler om en del af en tekst, opgave eller helhed.
nu
“nu” betyder “nu” og angiver, at omskrivningen sker på dette tidspunkt. I “schrijf dat deel nu opnieuw” står det sammen med handlingen “schrijf”. Brug “nu”, når du vil fremhæve, at noget sker på det aktuelle tidspunkt.
opnieuw
“opnieuw” betyder “igen” eller “på ny” i “schrijf dat deel nu opnieuw”. Det viser, at delen skal skrives en gang til, fordi den skal korrigeres. Brug det sammen med et verbum, når en handling gentages eller udføres på ny.
zal
“zal” betyder “vil” i “Dat zal je helpen”. Det viser, at den nævnte handling forventes at hjælpe senere. Formen bruges sammen med infinitiven “helpen” i en fremadrettet formulering.
helpen
“helpen” betyder “hjælpe” i “zal je helpen”. Det beskriver den nytte, som omskrivningen forventes at have for den anden person. Et almindeligt mønster er “iemand helpen om iets te doen”, som i den følgende del af sætningen.
om
“om” er her en infinitivmarkør i konstruktionen “om de regel te onthouden”. Den forbinder hjælpen med formålet eller handlingen, der skal udføres. Brug “om ... te” foran en infinitivkonstruktion, når du udtrykker, hvad nogen skal kunne eller gøre.
regel
“regel” betyder “regel” i “de regel”. Det er den grammatiske regel, som den anden person skal huske. Brug det med “de”, når du henviser til en bestemt regel, der allerede er relevant i samtalen.
te
“te” er en infinitivmarkør i “te onthouden”. Sammen med “om” danner det konstruktionen “om de regel te onthouden”. Det står lige foran verbets infinitiv, når handlingen er knyttet til formål eller hjælp.
onthouden
“onthouden” betyder “huske” i “de regel te onthouden”. Det er den handling, som omskrivningen skal hjælpe personen med at udføre. Brug det med det, man skal huske, som her “de regel”.