Fejl i lektierne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunnen we mijn fouten in het huiswerk doornemen?

   Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?

   Kunnen we

   kan vi

   mijn

   min

   fouten

   fejl

   huiswerk

   lektier

   doornemen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her “kan vi”. kunnen er den finitte form af verbet kunnen (“at kunne”) i nutid ved we (“vi”): ik kan, men we kunnen. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kunnen we ...? Sammenlign udsagnet We kunnen ... (“Vi kan ...”). Et eksempel er Kunnen we morgen beginnen? — “Kan vi begynde i morgen?” mijn betyder “min” og viser ejerskab. Formen er den samme foran flertal som i mijn fouten og foran ental i mijn huiswerk; den ændres altså ikke efter dette antal. Eksempel: mijn boek — “min bog”. fouten betyder “fejl” i denne sætning. Entalsformen er fout, og flertallet dannes her som fouten. Eksempel: Ik zie twee fouten. — “Jeg ser to fejl.” huiswerk betyder “lektier” eller “skolearbejde” her. Det er et nederlandsk masseord, så het huiswerk bruges om skolearbejdet som helhed, selv om den danske oversættelse naturligt har flertal. Eksempel: Ik maak mijn huiswerk. — “Jeg laver mine lektier.” doornemen betyder “at gennemgå” eller “at se noget igennem” systematisk. Det er et sammensat, separabelt verbum: i en hovedsætning kan det optræde som We nemen de fouten door, mens infinitiven efter modalverbet står samlet som doornemen. Her står infinitiven efter kunnen, fordi kunnen fungerer som modalverbum. Mellem fouten og huiswerk står in het, som betyder “i” plus bestemt artikel. Samlet beskriver mijn fouten in het huiswerk de fejl, der er i lektierne. Hele strukturen er derfor spørgsmålsordstilling Kunnen we + infinitiven doornemen med objektet mijn fouten in het huiswerk: “Kan vi gennemgå mine fejl i lektierne?”

2. Ik heb een paar kleine fouten in de zinnen gemarkeerd.

   Jeg har markeret et par små fejl i sætningerne.

   Ik heb

   jeg har

   een paar

   et par

   kleine

   små

   fouten

   fejl

   zinnen

   sætninger

   gemarkeerd

   markeret

   Uddybende forklaring

   Ik heb består af pronomenet ik og første person ental af hebben i nutid. Her fungerer heb som hjælpeverbum i perfektum sammen med gemarkeerd: mønsteret er ik heb + perfektum participium. Hebben kan også betyde “at have” i betydningen eje eller befinde sig med noget, men den betydning er ikke den relevante her. een paar angiver en lille, ikke nærmere bestemt mængde: “et par” eller “nogle få”. Det efterfølges her af flertalsformen fouten. Eksempel: Ik heb een paar vragen. — “Jeg har et par spørgsmål.” kleine er komparativt ubøjet? Nej: det er grundformen af adjektivet klein (“lille”) med den almindelige -e-endelse foran dette navneord. Det beskriver fouten, som står i flertal. klein betyder “lille”; komparativformen er kleiner (“mindre”). Eksempel: Dat zijn kleine problemen. — “Det er små problemer.” fouten er flertal af fout (“fejl”). Ental er een fout, og flertal er fouten. Ordet betegner her de fejl, der er blevet markeret. Eksempel: Ik zie een fout. — “Jeg ser en fejl.” zinnen er flertal af zin (“sætning”). I den faste ytring står de zinnen, altså “sætningerne”, med den bestemte artikel de. Eksempel: De zinnen zijn kort. — “Sætningerne er korte.” gemarkeerd er perfektum participium af verbet markeren (“markere”). Sammen med heb danner det perfektum: heeft gemarkeerd betyder “har markeret”, mens ik heb gemarkeerd betyder “jeg har markeret”. Particippet ændres ikke her for at følge fouten eller zinnen; det er verbets form i perfektumskonstruktionen. Eksempel: Zij heeft het woord gemarkeerd. — “Hun har markeret ordet.” Mellem fouten og zinnen står in de: in angiver placering eller den sammenhæng, hvor noget befinder sig, og de zinnen betyder “sætningerne”. Hele strukturen bliver derfor een paar kleine fouten in de zinnen — “et par små fejl i sætningerne”. Til sidst føjes heb gemarkeerd til: Ik heb een paar kleine fouten in de zinnen gemarkeerd. betyder “Jeg har markeret et par små fejl i sætningerne.”

3. Waarom heb je dit verbeterd?

   Hvorfor lavede du denne rettelse?

   Waarom

   hvorfor

   heb je

   har du

   dit

   dette

   verbeterd

   forbedret

   Uddybende forklaring

   Waarom spørger efter årsagen til en handling. Det svarer til dansk “hvorfor” og står her først, fordi hele ytringen er et spørgsmål. Sammenlign med waarom niet? — “hvorfor ikke?” — som bruger samme spørgeord. heb je består af verbet hebben (“at have”) i nutid, 2. person ental, og subjektet je (“du”). I et ja-nej-spørgsmål eller et spørgeordsspørgsmål står verbet før subjektet: Waarom heb je ...? betyder “Hvorfor har du ...?” Den omvendte rækkefølge ses i en påstand: Je hebt ... — “Du har ...”. Formen heb hører til hebben; hebt bruges normalt med je i en påstand, men efter inversion bliver formen heb: Je hebt → Heb je ...?. dit betyder “dette” og henviser her, ifølge den faste oversættelse, til den rettelse, som spørgsmålet handler om. Formen bruges ved et intetkønssubstantiv i ental; den tilsvarende form ved et fælleskønssubstantiv i ental er deze. I denne sætning står dit selvstændigt som et demonstrativt pronomen, selv om det underforståede eller oversatte substantiv er “rettelse”. verbeterd er perfektum participium af verbeteren (“at forbedre” eller, i denne sammenhæng, “at rette”). Det er denne form, der sammen med hjælpeverbet heb danner perfektum: heb ... verbeterd. Konstruktionen beskriver en afsluttet handling, så Waarom heb je dit verbeterd? spørger, hvorfor du har rettet dette. En anden brugbar formkæde er verbeteren — infinitiv, verbeterde — datid, verbeterd — perfektum participium; for eksempel Zij heeft de zin verbeterd. — “Hun har rettet sætningen.” Samlet bygges spørgsmålet sådan: Waarom (“hvorfor”) + den inverterede hjælpeverbskonstruktion heb je (“har du”) + dit (“dette”) + participiet verbeterd (“rettet/forbedret”). Den naturlige betydning er: “Hvorfor har du rettet dette?” Den faste danske oversættelse “Hvorfor lavede du denne rettelse?” udtrykker samme handling og samme relation.

4. Het zelfstandig naamwoord heeft hier een lidwoord nodig.

   Substantivet skal have en artikel her.

   zelfstandig naamwoord

   substantiv

   heeft … nodig

   har brug for

   hier

   her

   lidwoord

   artikel

   Uddybende forklaring

   zelfstandig naamwoord betyder her “substantiv” og er den almindelige nederlandske betegnelse for et ord, der betegner fx en person, ting eller idé. Det er en fast faglig sammensætning, så den er nyttig at lære som helhed. Eksempel: hond er et zelfstandig naamwoord — “hund” er et substantiv. heeft ... nodig er konstruktionen “har brug for”. heeft er tredje person ental af grundformen hebben (“at have”), mens nodig udtrykker behovet. Det, man har brug for, kan stå mellem de to dele: iets nodig hebben. Eksempel: Zij heeft hulp nodig. — “Hun har brug for hjælp.” hier betyder “her” og afgrænser udsagnet til den aktuelle sammenhæng eller placering. Behovet for et lidwoord gælder altså her, ikke nødvendigvis i alle andre sammenhænge. lidwoord betyder “artikel”, altså et ord, der står sammen med et substantiv. Nederlandske artikler omfatter blandt andet de, het og een. een er den ubestemte artikel; den angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. Samlet består sætningen af substantivet het zelfstandig naamwoord, behovskonstruktionen heeft ... nodig, genstanden een lidwoord og afgrænsningen hier: “Substantivet skal have en artikel her.”

5. Ik heb dat in een paar antwoorden gemist.

   Jeg overså det i et par svar.

   Ik heb

   jeg har

   dat

   det

   een paar

   et par

   antwoorden

   svar

   gemist

   overset

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. Ik er 1. persons entalspronomen, og heb er nutidsformen af hebben efter ik. Sammen med perfektum participiet gemist danner det en afsluttet handling: Ik heb ... gemist = “jeg har overset ...”. I nederlandsk står hjælpeverbet tidligt i en hovedsætning, mens perfektum participiet typisk står til sidst. dat betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen. Det peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen; den faste oversættelse angiver ikke mere specifikt, hvad “det” er. Dat bruges blandt andet ved et enkelt intetkønsord eller ved indhold, der fungerer som en helhed. Et nærtstående alternativ er dit for “dette”, typisk om noget nærmere taleren. een paar betyder “et par” eller “nogle få”. Det angiver en lille mængde, men ikke nødvendigvis et præcist antal i denne sætning. Mønstret kan genbruges foran et substantiv: een paar dagen = “et par dage”. antwoorden betyder her “svar”. Det er flertalsformen af antwoord (“svar”): één antwoord – twee antwoorden. Endelsen -en markerer flertal i denne form. gemist betyder her “overset”. Det er perfektum participium af verbet missen; i denne sammenhæng betyder verbet “at overse”. Missen kan dog også bruges om ikke at få fat i eller opleve noget, så betydningen afhænger af sammenhængen. Eksempel: Ik heb de afspraak gemist = “Jeg gik glip af aftalen.” I hele sætningen forbinder in gruppen een paar antwoorden med den sammenhæng, hvor noget blev overset, mens dat er det, der blev overset. Strukturen Ik heb dat in een paar antwoorden gemist samler derfor subjektet “jeg”, den afsluttede handling heb ... gemist, genstanden “det” og placeringen eller sammenhængen “i et par svar”: “Jeg overså det i et par svar.”

6. Als ik het hier toevoeg, wordt de zin compleet.

   Når jeg tilføjer det her, bliver sætningen komplet.

   Als

   når

   het

   det

   hier

   her

   toevoeg

   tilføjer

   wordt

   bliver

   zin

   sætning

   compleet

   komplet

   Uddybende forklaring

   Als indleder her en tidslig underordnet sætning og betyder “når”. Et nyttigt mønster er Als + sætning, ...: Als ik tijd heb, lees ik. — “Når jeg har tid, læser jeg.” I den underordnede sætning står det finitte verbum typisk senere: ik ... toevoeg. het er her et objektpronomen med betydningen “det”. Den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning. Formen het bruges blandt andet for et entalsreferent, der har den relevante neutrale grammatiske klassifikation; den skal ikke forveksles med hem eller haar, som bruges i andre pronominale klassifikationer. hier betyder “her” og angiver sted eller det aktuelle punkt i en tekst eller handling. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter et navneord. toevoeg hører til det adskillelige verbum toevoegen (“tilføje”). I denne underordnede sætning står verbet samlet; i en hovedsætning adskilles det normalt: Ik voeg het hier toe. — “Jeg tilføjer det her.” Formen toevoeg er nutid, 1. person ental sammen med ik. wordt kommer fra worden og er nutid, 3. person ental. Her betyder det “bliver” og fungerer som forbindelsesverbum. Mønsteret er iets wordt + adjektiv: De kamer wordt stil. — “Rummet bliver stille.” zin betyder “sætning”. Det er navneordet i udtrykket de zin; de er den bestemte artikel, mens zin selv er navneordet. Flertalsformen er zinnen: De zinnen zijn kort. — “Sætningerne er korte.” compleet betyder “komplet” eller “fuldstændig”. Det står her efter wordt som et prædikativt adjektiv og beskriver de zin; i denne position får det ikke en særlig bøjningsendelse. Eksempel: Het antwoord is compleet. — “Svaret er komplet.” Samlet består udsagnet af ledsætningen Als ik het hier toevoeg — “Når jeg tilføjer det her” — efterfulgt af wordt de zin compleet — “bliver sætningen komplet”. Hele betydningen er derfor: “Når jeg tilføjer det her, bliver sætningen komplet.”

7. Ik schrijf dat deel nu opnieuw.

   Jeg skriver den del om nu.

   Ik

   jeg

   schrijf

   skriver

   dat

   den/det dér

   deel

   del

   nu

   nu

   opnieuw

   igen; på ny

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg”. Det er den nederlandske personlige pronomenform for første person ental og fungerer her som subjekt. schrijf betyder her “skriver”. Det er nutidsformen af schrijven (“at skrive”) sammen med ik: ik schrijf. Med et subjekt i første person flertal bruges for eksempel wij schrijven. Eksempel: Ik schrijf een brief. — “Jeg skriver et brev.” dat betyder her “den/det dér” og står foran deel. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, ikke forbindelsesordet “at”. Ved et entalsord af het-typen bruges formen dat; man siger het deel og dat deel. deel betyder “del”. Det er et substantiv. I ental hedder det het deel, mens flertal er de delen. Eksempel: Dat deel is belangrijk. — “Den del er vigtig.” nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for skrivningen. Det ændrer ikke verbets form. opnieuw betyder “igen” eller “på ny”. Her fortæller det, at skrivningen udføres på ny; i denne sammenhæng kan det naturligt gengives med “skriver ... om”. Et nært beslægtet ord er weer, som også ofte betyder “igen”, men opnieuw fremhæver selve gentagelsen eller det at gøre noget på ny. Samlet følger sætningen mønsteret Ik + verbalform + dat + substantiv + tidsadverbial + opnieuw: “Jeg skriver den del om nu.” Den angiver, at taleren nu skriver den om på ny.

8. Dat zal je helpen om de regel te onthouden.

   Det vil hjælpe dig med at huske reglen.

   Dat

   det

   zal

   vil

   je

   dig

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   regel

   regel

   onthouden

   huske

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” eller “det dér” og fungerer som et selvstændigt demonstrativt pronomen. Med den foregående tekst peger det på noget, der allerede er nævnt, uden at formen i sig selv angiver en bestemt person. Som bestemmende ord ses neutrumformen også i dat deel (“den del”); den står ikke foran et substantiv i denne sætning. zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen. Her udtrykker det fremtid: “vil”. I en nederlandsk hovedsætning står det finitte verbum tidligt, mens det følgende infinitiviske verbum er helpen. Zal kan også bruges i andre sammenhænge, blandt andet til et forslag eller en forventning, men her er den fremtidige betydning fastlagt af oversættelsen. je betyder her “dig” og er objektet for helpen. Det er den ubetonede form, som svarer til det betonede objektpronomen jou; je kan dog også have andre roller, for eksempel som subjekt, så rollen må bestemmes af sætningen. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Formen er den samme som grundformen; den ændres ikke her på grund af je. Et nyttigt mønster er iemand helpen om iets te doen: “hjælpe nogen med at gøre noget”. om ... te indleder her en infinitivisk formåls- eller indholdskonstruktion: om ... te onthouden betyder “at huske”. Om og te står adskilt, fordi andre ord kan stå mellem dem; her står de regel imellem. Te står direkte foran infinitiven onthouden. regel betyder “regel”. I den fulde gruppe de regel er det et entalssubstantiv med den bestemte artikel de, altså “reglen”. Flertallet er regels, som i de regels (“reglerne”). Det er substantivet regel, der får flertalsendelsen, ikke artiklen. onthouden betyder “at huske” i denne sætning. Det er en infinitiv efter te; den beskriver den handling, som reglen skal huskes gennem. Et enkelt eksempel er Ik probeer de naam te onthouden. — “Jeg prøver at huske navnet.” Samlet bliver strukturen Dat zal je helpen om de regel te onthouden: Dat er det allerede nævnte, zal ... helpen siger, at det vil hjælpe dig, og om de regel te onthouden angiver handlingen, som hjælpen vedrører. Hele sætningen betyder derfor: “Det vil hjælpe dig med at huske reglen.”