Planer om en rolig middag | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wil je samen dineren?

   Vil du gerne spise middag sammen?

   Wil je

   vil du

   samen

   sammen

   dineren

   spise middag

   Uddybende forklaring

   Wil je betyder her “vil du?”. Wil er nutidsformen af det uregelmæssige verbum willen (“ville”) i 2. person ental; subjektet er je (“du”). I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Wil je ...?. Eksempel: Wil je komen? — “Vil du komme?” samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres af taleren og modtageren i fællesskab. Det kan normalt stå sammen med en handling uden at ændre verbets form. Eksempel: We gaan samen. — “Vi går sammen.” dineren er infinitiven af dineren og betyder “at spise middag” eller “at spise et måltid”. Efter wil står hovedverbet i infinitiv: Wil je dineren? betyder “Vil du spise middag?”. Ordet bruges ofte om at spise et måltid, undertiden med en lidt mere formel eller restaurantpræget klang end det mere dagligdags avondeten (“spise aftensmad”). Hele mønsteret er Wil je + [infinitiv]?, og samen placeres her før handlingen: Wil je samen dineren? Derfor bliver den samlede betydning: “Vil du gerne spise middag sammen?” Det er et spørgsmål eller en invitation, hvor samen gør det klart, at middagen skal foregå sammen.

2. Dat lijkt me leuk. Een rustig diner klinkt fijn.

   Det vil jeg gerne. En stille middag lyder dejligt.

   Dat

   det

   lijkt

   synes; virker

   leuk

   rart; tiltalende

   rustig

   rolig; stille

   diner

   middag

   klinkt

   lyder

   fijn

   dejlig; behagelig

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og henviser til forslaget eller handlingen i den foregående sætning, ikke til et bestemt navneord. Det kan også bruges om en hel situation eller ytring. I Dat lijkt me leuk står me som den person, noget forekommer tiltalende for; konstruktionen iets lijkt me leuk betyder, at noget synes mig rart eller tiltalende. lijkt er nutidsformen af lijken i 3. person ental: het lijkt / dat lijkt. Her betyder det “synes” eller “virker”. Konstruktionen iets lijkt me + beskrivende ord bruges om en personlig vurdering. Eksempel: Dat lijkt me goed. — “Det synes jeg er godt.” leuk beskriver her forslaget som rart eller tiltalende. Det er et beskrivende ord efter lijkt. I andre sammenhænge kan leuk også betyde “sjov”, men her er den relevante betydning positiv og passer til at acceptere idéen. rustig betyder “rolig” eller “stille”. Her beskriver det diner: een rustig diner — “en stille middag”. Adjektivet står foran navneordet. Eksempel: een rustige plek — “et roligt sted”. I nederlandsk får adjektivet ofte endelsen -e, som i rustige plek; foran et ubestemt entalssubstantiv af intetkøn efter een står det derimod uden -e, som i det observerede een rustig diner. diner er navneordet “middag” i betydningen et middagsmåltid eller en middag som arrangement. Det er et intetkønsord på nederlandsk, hvilket bidrager til formen rustig i een rustig diner. een gør udtrykket ubestemt, men angiver ikke i sig selv et bestemt tal. Sammen betyder een rustig diner “en stille middag”. klinkt er nutidsformen af klinken i 3. person ental: het diner klinkt. Her betyder det “lyder” i betydningen “forekommer at være”. Eksempel: Het plan klinkt goed. — “Planen lyder god.” fijn betyder her “dejlig”, “rar” eller “behagelig”. Det beskriver middagen som en tiltalende idé i diner klinkt fijn. Her står det efter udsagnsordet som en beskrivelse af subjektet, og det bøjes ikke efter diner i denne placering. Hele ytringen bygges således op: Dat lijkt me leuk betyder, at det foreslåede fælles måltid forekommer taleren tiltalende. Een rustig diner klinkt fijn tilføjer, at idéen om en stille middag lyder dejlig. Samlet bliver betydningen: “Det vil jeg gerne. En stille middag lyder dejligt.”

3. Zal ik een rustige plek kiezen?

   Skal jeg vælge et roligt sted?

   Zal ik

   skal jeg …?

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Zal ik er en fast, genanvendelig spørgende konstruktion: zal er 1. person ental af hjælpeverbet zullen, og ik er subjektet. I dette spørgsmål står verbet før subjektet, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Her udtrykker konstruktionen et forslag eller en tilbudt handling: “skal jeg …?” Den efterfølgende infinitiv viser, hvad handlingen er. Eksempel: Zal ik bellen? — “Skal jeg ringe?” rustige betyder her “rolig” og beskriver plek. Grundformen er rustig; den observerede form har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et bestemthedsbestemmende led med fælles køn: een rustige plek. Sammenlign det neutrale entalsord een rustig huis — “et roligt hus”. Endelsen bæres af adjektivet rustige, ikke af substantivet plek. plek er et substantiv, “sted”. Det er et de-ord: de plek. I faste kombinationer kan man bruge op een plek — “på et sted”. Eksempel: Dit is een rustige plek. — “Dette er et roligt sted.” kiezen er infinitiven “vælge”. Den står efter zal, mens den konkrete handling kommer til sidst i spørgsmålet. Vigtige former er kiezen — “vælge”, koos — “valgte” og gekozen — “valgt”. Eksempel: Ik kies een plek. — “Jeg vælger et sted.” Samlet består spørgsmålet af tilbuddet Zal ik, beskrivelsen een rustige plek og handlingen kiezen: “Skal jeg vælge et roligt sted?” Konstruktionen kan genbruges ved at erstatte infinitiven: Zal ik wachten? — “Skal jeg vente?”

4. Op een rustige plek kunnen we goed praten.

   På et roligt sted kan vi tale godt sammen.

   Op

   på

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   kunnen we

   kan vi

   goed

   godt

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Op angiver her placering: “på” et sted. I mønstret op een plek står præpositionen før stedudtrykket. Eksempel: op school betyder typisk “i skolen”; den naturlige danske præposition afhænger af stedet. rustige betyder her “rolig” og beskriver plek. Grundformen er rustig. Den observerede form har endelsen -e, som bruges i det attributive udtryk een rustige plek; plek er et de-ord, og derfor får adjektivet her -e. Eksempel: een rustige kamer betyder “et roligt værelse”. plek er substantivet “sted”. Flertalsformen er plekken. Eksempel: We zoeken een rustige plek. — “Vi leder efter et roligt sted.” kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. kunnen er grundformen med betydningen “kunne”, og we betyder “vi”. Fordi stedudtrykket står først, kommer det finitte verbum før subjektet i hovedsætningen: Op ... kunnen we ... Denne inversion er ikke et spørgsmål her; hele ytringen er en konstaterende hovedsætning. Eksempel: Morgen kunnen we vertrekken. — “I morgen kan vi tage af sted.” goed betyder her “godt” og beskriver måden, man taler på. Det er en adverbiel brug, svarende til “godt” i “tale godt”. Eksempel: Zij zingt goed. — “Hun synger godt.” praten er infinitiven “at tale”. Efter modalverbet kunnen står infinitiven til sidst: kunnen ... praten — “kunne tale”. Praten er ikke den finitte verbform i denne sætning; kunnen er det finitte verbum, og praten er den tilknyttede infinitiv. Samlet betyder Op een rustige plek “på et roligt sted”. kunnen we goed praten betyder, at vi kan tale godt sammen. Hele ytringen bliver derfor: “På et roligt sted kan vi tale godt sammen.”

5. Heb je liever eenvoudig eten of iets nieuws?

   Vil du helst have enkel mad eller noget nyt?

   Heb je liever

   foretrækker du

   eenvoudig

   enkel

   eten

   mad

   iets nieuws

   noget nyt

   Uddybende forklaring

   Heb je liever er en spørgekonstruktion med omvendt ordstilling: i et ja-/nej-spørgsmål står det finitte verbum heb foran subjektet je. Her betyder kombinationen “foretrækker du”. liever er sammenligningsformen af graag i betydningen “gerne”: graag = gerne, liever = hellere, het liefst = helst. Eksempel: Ik drink liever thee. — “Jeg drikker hellere te.” eenvoudig betyder her “enkel” om maden. Det er et tillægsord med grundformen eenvoudig. I eenvoudig eten står det uden endelsen -e, fordi eten her er et singularis-intetkønsord i en ubestemt, artikeløs nominalgruppe. Sammenlign eksemplet het eenvoudige eten — “den enkle mad”, hvor den bestemte artikel giver den attributive form eenvoudige. eten er her navneordet “mad”, ikke verbet “at spise”. Navneordet het eten er intetkøn; den samme skriftlige form kan også være verbet eten, hvis konstruktionen viser det. Eksempel: Wij eten samen. — “Vi spiser sammen.” iets nieuws betyder “noget nyt”. iets er et ubestemt stedord med betydningen “noget”. nieuws er her et tillægsord, der er gjort substantivisk efter iets; efter dette stedord får tillægsordet endelsen -s: nieuw = ny, iets nieuws = noget nyt. Eksempel: Ik wil iets nieuws proberen. — “Jeg vil prøve noget nyt.” Hele spørgsmålet er bygget sådan: Heb je liever + eenvoudig eten + of + iets nieuws. of betyder “eller” og forbinder de to valgmuligheder. Den samlede betydning er: “Vil du helst have enkel mad eller noget nyt?”

6. Ik kies vanavond liever iets bekends.

   Jeg vil hellere vælge noget velkendt i aften.

   Ik

   jeg

   kies

   vælger

   vanavond

   i aften

   liever

   hellere

   iets

   noget

   bekends

   velkendt

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er subjektet i sætningen: Ik kies = “jeg vælger”. Et eksempel er: Ik lees. — “Jeg læser.” kies er nutidsformen af verbet kiezen (“at vælge”) for ik. Den uregelmæssige form kan læres som kiezen — ik kies — ik koos — gekozen; her bruges nutidsformen om et valg, der gælder for i aften. Eksempel: Ik kies een boek. — “Jeg vælger en bog.” vanavond betyder “i aften” og angiver tidspunktet. Det er en samlet tidsangivelse, ikke en kombination der skal deles op i en separat præposition og et navneord. Eksempel: Vanavond kook ik. — “I aften laver jeg mad.” liever betyder “hellere” og viser en præference. Det er komparativformen af graag i betydningen “gerne”: graag — liever — het liefst (“gerne” — “hellere” — “allerhelst”). Ved et direkte alternativ bruges ofte mønstret liever ... dan ..., for eksempel: Ik drink liever thee dan koffie. — “Jeg drikker hellere te end kaffe.” I den faste sætning er det foretrukne alternativ underforstået af sammenhængen. iets er det ubestemte pronomen “noget”. Det henviser her til en uspecificeret ting eller mulighed, ikke til en bestemt genstand. Det kan stå foran et adjektiv: iets nieuws = “noget nyt”. Eksempel: Ik wil iets eten. — “Jeg vil spise noget.” bekends betyder her “velkendt”. Formen hører til adjektivet bekend (“kendt/velkendt”) og står efter iets; i denne konstruktion får adjektivet endelsen -s: iets bekends. Det er altså bekend, der bøjes, ikke iets. Til sammenligning: een bekende plaats — “et kendt sted”, men iets bekends — “noget velkendt”. Eksempel: Zij zoekt iets bekends. — “Hun leder efter noget velkendt.” Sætningen bygges sådan op: Ik er subjektet, kies er valghandlingen, vanavond placerer den i aften, og liever iets bekends angiver den foretrukne mulighed. Samlet betyder Ik kies vanavond liever iets bekends. “Jeg vil hellere vælge noget velkendt i aften.”

7. Ik kan een tafel reserveren bij een restaurant in de buurt.

   Jeg kan reservere et bord på en restaurant i nærheden.

   Ik kan

   jeg kan

   reserveren

   reservere

   tafel

   bord

   restaurant

   restaurant

   in de buurt

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med subjektet Ik og modalverbet kan. kan er nutidsformen af kunnen for ik; konstruktionen udtrykker mulighed eller evne. Efter kan står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” reserveren betyder “at reservere”. Det er infinitiven, som står efter kan; derfor bøjes det ikke efter personen i denne sætning. Samme form kan bruges efter andre modalverber, for eksempel Ik wil reserveren. — “Jeg vil reservere.” tafel betyder “bord”, her i betydningen et bord på en restaurant. Det er et de-ord: de tafel, flertal tafels. I udtrykket een tafel er een den ubestemte artikel; den gør ikke i sig selv et bestemt antal til et grammatisk udsagn. restaurant betyder “restaurant”. Det er et het-ord: het restaurant, flertal restaurants. Her står det efter een, så stedet introduceres ubestemt: “en restaurant”. in de buurt er et fast stedudtryk, der betyder “i nærheden” eller “i området tæt på”. de buurt betyder “området/nabolaget”, men hele udtrykket bruges naturligt om noget, der ligger tæt på uden at angive præcis afstand. Eksempel: Er is een winkel in de buurt. — “Der er en butik i nærheden.” Sammen bliver Ik kan een tafel reserveren bij een restaurant in de buurt til: “Jeg kan reservere et bord på en restaurant i nærheden.” Mønstret kan genbruges som Ik kan + infinitiv + ..., for eksempel Ik kan een taxi bellen. — “Jeg kan ringe efter en taxa.”

8. Stuur me de details als je kunt.

   Send mig detaljerne, når du kan.

   Stuur

   send

   me

   mig

   details

   detaljer

   kunt

   kan

   als je kunt

   når du kan

   Uddybende forklaring

   Stuur er imperativ af sturen (“at sende”). Her står formen uden et udtrykt subjekt, så den bruges som en direkte anmodning eller opfordring: Stuur! = “Send!”. me betyder “mig” og er den ubetonede objektsform. Den betonede form mij bruges især ved kontrast eller eftertryk. Eksempel: Stuur mij de details. = “Send mig detaljerne.” details betyder “detaljer” og er flertal af detail. Sammen med de danner det de details, “detaljerne”; de er her den bestemte artikel. Eksempel: Ik lees de details. = “Jeg læser detaljerne.” kunt er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med je/jij: je kunt = “du kan”. I denne underordnede del står subjektet je før det finitte verbum kunt, hvilket er almindelig ordstilling i en nederlandsk ledsætning. als je kunt betyder her “når du kan”. I netop denne sætning indleder als en tidsledsætning, ikke en betingelse med betydningen “hvis”. Eksempel: Bel me als je kunt. = “Ring til mig, når du kan.” Samlet er Stuur opfordringen, me modtageren, og de details det, der skal sendes. als je kunt angiver, hvornår det skal ske. Hele ytringen betyder derfor: “Send mig detaljerne, når du kan.”