Vælg en film sammen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welke film zullen we kijken?

   Hvilken film skal vi se?

   Welke

   hvilken

   film

   film

   zullen we

   skal vi

   kijken

   se

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilken” og står foran substantivet film. Det er formen af spørgeordet welk, der bruges foran et de-ord i ental eller foran flertal: welke film, men for eksempel welk boek (“hvilken bog”). Spørgeordet bruges til at bede om et valg mellem mulige film. film betyder “film”. Det er et de-ord på nederlandsk: de film; derfor hedder det welke film i ental. Flertal er films, som også kan stå efter welke: Welke films kijk je? — “Hvilke film ser du?” zullen we består af zullen, en form af verbet zullen, og subjektet we (“vi”). I denne formulering bruges zullen til at foreslå eller spørge, om man skal gøre noget sammen, ikke kun til at udtrykke fremtid. We er første person flertal og henviser her til taleren og mindst én anden person. I denne spørgeform står det finitte verbum før subjektet: Zullen we ...? — “Skal vi ...?” kijken betyder “se” eller “kigge”. Det er infinitiven, grundformen kijken, og den står efter zullen: zullen ... kijken. Eksempel: We zullen morgen kijken. — “Vi skal se i morgen.” Her handler kijken specifikt om at se en film, fordi film angiver, hvad der skal ses. Sammen bliver strukturen Welke film zullen we kijken?: welke film spørger, hvilken film der menes, og zullen we kijken spørger, om taleren og den eller de andre skal se den. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken film skal vi se?”

2. Ik wil iets luchtigs, misschien een komedie.

   Jeg vil gerne have noget let, måske en komedie.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   iets

   noget

   luchtigs

   let

   misschien

   måske

   komedie

   komedie

   Uddybende forklaring

   Ik wil bruger wil, første persons ental af verbet willen (»at ville«). Mønstret Ik wil ... kan genbruges til at udtrykke et ønske: Ik wil thee. — »Jeg vil gerne have te.« Her står wil sammen med objektet iets; der står ikke et efterfølgende infinitivverbum. iets er et ubestemt stedord, der betyder »noget«. Det angiver en ubestemt ting eller mulighed, uden at sige præcist hvad det er. I iets luchtigs får det betydningen »noget let«. luchtigs er formen af adjektivet luchtig (»let«) efter iets. Endelsen -s er her ikke en flertalsendelse; den bruges i denne konstruktion, hvor et adjektiv beskriver noget ubestemt efter blandt andet iets. luchtig kan også stå direkte foran et navneord: een luchtige film — »en let film«. I denne sætning handler »let« om karakter eller stemning, ikke nødvendigvis om fysisk vægt. misschien betyder »måske« og gør den følgende mulighed usikker eller foreløbig. Det kan bruges på samme måde i Misschien morgen. — »Måske i morgen.« komedie er navneordet »komedie«. I den fulde gruppe een komedie betyder een »en/et« som ubestemt artikel; artiklen angiver ikke i sig selv et fremhævet antal. Navneordet komedie er ental her. Et genbrugeligt eksempel er We kijken een komedie. — »Vi ser en komedie.« Sammen danner ordene Ik wil iets luchtigs ønsket »Jeg vil gerne have noget let«. misschien een komedie tilføjer en mulig konkretisering: »måske en komedie«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg vil gerne have noget let, måske en komedie.«

3. Deze film heeft goede recensies en duidelijke ondertitels.

   Denne film har gode anmeldelser og tydelige undertekster.

   Deze

   denne

   film

   film

   heeft

   har

   goede

   gode

   recensies

   anmeldelser

   duidelijke

   tydelige

   ondertitels

   undertekster

   Uddybende forklaring

   Deze betyder “denne” og er et påpegende stedord. Det peger på en bestemt entalsting, typisk en ting tæt på samtalen eller situationen. Formen deze bruges ved de-ord og i flertal; ved et entals het-ord bruges dit. Eksempel: Deze film is spannend. = Denne film er spændende. film betyder film. Det er et de-ord: de film; i flertal films. I denne sætning er det det, der beskrives. heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) i tredje person ental: hij/zij/het heeft. Ved ik hedder formen heb, og ved wij/jullie/zij hedder den hebben. Her fungerer heeft som verbet “har”. Eksempel: De film heeft een goed einde. = Filmen har en god slutning. goede betyder “gode” og er den bøjede form af adjektivet goed (“god”). Adjektiver får normalt -e foran et de-ord eller et flertal: de goede film, goede recensies. Efter et ubestemt entals het-ord kan man derimod få een goed ..., for eksempel een goed verhaal. recensies betyder “anmeldelser”. Entalsformen er recensie; recensies er flertal. Ordet kan bruges om vurderende tekster eller udsagn om for eksempel film, bøger eller restauranter. Eksempel: Ik lees de recensies. = Jeg læser anmeldelserne. duidelijke betyder “tydelige” i denne sætning og er den bøjede form af duidelijk (“tydelig”/“klart”). Her beskriver det flertalsordet ondertitels, så adjektivet har -e: duidelijke ondertitels. Samme mønster ses i een duidelijke uitleg = en tydelig forklaring. ondertitels betyder “undertekster”. Entalsformen er ondertitel, og ondertitels er flertal. Ordet betegner tekst, der vises sammen med tale i for eksempel en film. Eksempel: De ondertitels zijn duidelijk. = Underteksterne er tydelige. Hele sætningen bygges sådan: Deze film (“denne film”) er subjektet, heeft siger, at den har noget, og goede recensies en duidelijke ondertitels nævner de to ting, den har: gode anmeldelser og tydelige undertekster. En forbinder de to led. Den samlede betydning er: “Denne film har gode anmeldelser og tydelige undertekster.”

4. Kunnen we de trailer bekijken voordat we kiezen?

   Kan vi se traileren, før vi vælger?

   Kunnen we

   kan vi …?

   trailer

   trailer

   bekijken

   se på

   voordat

   før

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Kunnen we er en almindelig måde at spørge, om noget er muligt, eller om den anden part vil gå med til det. Her er kunnen den finitte verbform i nutid, og we er subjektet; formen kunnen fungerer også som infinitiv, men den er ikke infinitiv i denne hovedsætning. Mønstret kan genbruges: Kunnen we ...? = “Kan vi ...?” Efter modalverbet står det næste verbum normalt i infinitiv. trailer er et navneord og betyder her en filmtrailer. Det står med de i den fulde sætning: de trailer. Flertalsformen er også trailers. bekijken betyder her “se på” eller “se”. Det er infinitiven efter kunnen, og den beskriver den handling, som spørgsmålet drejer sig om. Et genbrugeligt mønster er iets bekijken = “se på noget”. I nutid får verbet andre former, for eksempel ik bekijk = “jeg ser på”, mens infinitiven er bekijken. voordat indleder en ledsætning og betyder “før”. Det knytter den efterfølgende handling til et senere tidspunkt i forhold til handlingen i ledsætningen: voordat we ... = “før vi ...”. På nederlandsk står det finitte verbum i denne type ledsætning typisk sidst; her står kiezen derfor efter we. kiezen betyder “vælge”. Formen er infinitiv og står som det sidste verbum i ledsætningen. Dens nutidsformer omfatter ik kies = “jeg vælger” og we kiezen = “vi vælger”; fortidsformen er koos, og perfektumformen er gekozen. Samlet spørger Kunnen we de trailer bekijken “kan vi se traileren?”, og voordat we kiezen angiver tidspunktet “før vi vælger”. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi se traileren, før vi vælger?”

5. De trailer zou ons moeten helpen beslissen.

   Traileren burde hjælpe os med at beslutte os.

   trailer

   trailer

   zou … moeten

   burde; skulle

   ons

   os

   helpen

   hjælpe

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   trailer betyder her en trailer, altså en kort film, der viser noget af en film eller serie. Ordet er et fælleskønsord i nederlandsk: de trailer. I den foregående sætning står den samme form efter de, men her er den subjekt for verballeddet. zou og moeten danner sammen betydningen “burde”. zou er en form af zullen og bruges her til en tænkt eller forventet mulighed snarere end som en direkte nutidsform. moeten er infinitivformen og udtrykker nødvendighed eller forventning. Mønstret zou moeten + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” ons er den nederlandske form for “os” som genstand for handlingen. Den står efter helpen, fordi det er os, der modtager hjælpen. Førsteperson flertal har formen ons i denne funktion; det må ikke forveksles med wij, som er subjektformen “vi”. Eksempel: Zij helpt ons. — “Hun hjælper os.” helpen betyder “hjælpe” og står i infinitiv, fordi det følger efter moeten. Nederlandsk kan bruge mønstret iemand helpen + infinitiv: Hij helpt mij kiezen. — “Han hjælper mig med at vælge.” beslissen betyder “beslutte” eller “træffe en beslutning”. Det er også infinitiv og er den handling, som hjælpen retter sig mod. I denne sætning er beslissen ikke refleksivt; den danske oversættelses formulering “beslutte os” udtrykker den samlede betydning, men nederlandsk har her blot beslissen. Eksempel: We moeten beslissen. — “Vi skal beslutte os.” Samlet er mønstret De trailer zou ons moeten helpen beslissen: subjektet De trailer efterfølges af zou moeten, som giver betydningen “burde”, derefter personen, der hjælpes, ons, og til sidst handlingerne helpen beslissen. Hele udsagnet betyder derfor: “Traileren burde hjælpe os med at beslutte os.”

6. Het verhaal ziet er leuk uit, maar niet te moeilijk.

   Historien ser sjov ud, men ikke for svær.

   verhaal

   historie

   ziet … er … uit

   ser ud

   leuk

   sjov

   maar

   men

   moeilijk

   svær

   niet te moeilijk

   ikke for svær

   Uddybende forklaring

   verhaal betyder her “historie”. Det er et intetkønsord: het verhaal. Flertallet er verhalen, så bestemt ental og flertal bruger forskellige former: het verhaal, de verhalen. Eksempel: Het verhaal is kort. — “Historien er kort.” ziet er ... uit er den faste nederlandske konstruktion for “ser ud”. Den bygger på zien — “at se” — og det adskilte element uit; i en hovedsætning står uit her til sidst. er hører til konstruktionen og betyder ikke alene “der” i denne brug. Eksempel: De film ziet er goed uit. — “Filmen ser god ud.” leuk betyder her “sjov” eller “underholdende”. Det er et beskrivende tillægsord, der siger noget om, hvordan historien fremtræder. Eksempel: Het boek is leuk. — “Bogen er sjov.” maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning: først en positiv vurdering, derefter en begrænsning. Eksempel: De film is lang, maar interessant. — “Filmen er lang, men interessant.” moeilijk betyder “svær” eller “vanskelig”. Formen er den almindelige grundform af tillægsordet; den kan også bruges efter zijn, som i De film is moeilijk. — “Filmen er svær.” Det modsatte er ofte makkelijk eller gemakkelijk — “let” eller “nem”. niet te moeilijk betyder samlet “ikke for svær”. Her nægter niet hele vurderingen, mens te foran tillægsordet betyder “for” i betydningen “mere end ønskeligt eller passende”: te moeilijk — “for svær”. Det betyder ikke nødvendigvis, at filmen er let; kun at sværhedsgraden ikke vurderes som for høj. Eksempel: De oefening is niet te moeilijk. — “Øvelsen er ikke for svær.” Samlet er Het verhaal ziet er leuk uit = “Historien ser sjov ud”. maar niet te moeilijk tilføjer modsætningen “men ikke for svær”. Hele udtalelsen betyder derfor: “Historien ser sjov ud, men ikke for svær.”

7. Laten we dan deze film kiezen.

   Så lad os vælge denne film.

   Laten we

   lad os

   dan

   så

   deze

   denne

   film

   film

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en nederlandsk konstruktion til et fælles forslag, svarende til “lad os …”. Her står det efterfølgende verbum kiezen i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen foreslår, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. dan betyder her “så” og forbinder forslaget med den foregående overvejelse. I andre sammenhænge kan ordet have andre tidslige eller sammenbindende anvendelser, men “så” er den relevante betydning i denne sætning. deze betyder “denne” og står foran film. Nederlandsk bruger deze ved et nært udpeget substantiv i ental med de-artikel samt ved flertal; ved et entalsord med het-artikel bruges dit. Den fjernere modsætning er typisk die for de-ord og dat for het-ord. Eksempel: Deze film is leuk. — “Denne film er sjov.” film betyder “film”. Det er et substantiv, som normalt har den bestemte artikel de: de film; den ubestemte kombination er een film. Sammen med deze betegner deze film den film, der udpeges som valgmulighed. kiezen betyder “vælge” og er infinitiven efter Laten we. Relevante former er ik kies (“jeg vælger”) og wij kiezen (“vi vælger”); infinitiven kiezen bruges her, fordi den indgår i Laten we-konstruktionen. Eksempel: Wij kiezen een film. — “Vi vælger en film.” Samlet markerer Laten we forslaget, dan forbindelsen “så”, deze film den udpegede film, og kiezen handlingen. Hele betydningen er: “Så lad os vælge denne film.”

8. Laten we een snack halen voordat het begint.

   Lad os hente en snack, før den begynder.

   Laten we

   lad os

   een

   en ubestemt artikel

   snack

   snack

   halen

   hente

   voordat

   før

   het

   det

   begint

   begynder

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. laten har her samme form som infinitiven af laten, men i denne konstruktion fungerer hele udtrykket som et forslag; we betyder “vi”. Eksempel: Laten we gaan. – “Lad os gå.” een er den ubestemte artikel foran et entalstælleligt navneord. Den angiver ikke nødvendigvis tallet én; her introducerer den blot en snack, som ikke er nærmere bestemt. snack er et hollandsk navneord, der betyder “snack” eller noget let at spise. Eksempel: Ik neem een snack mee. – “Jeg tager en snack med.” halen er infinitiven af verbet halen og betyder her “hente” eller “skaffe”. I Laten we ... halen er det den handling, som foreslås udført sammen. Eksempel: We halen brood. – “Vi henter brød.” voordat er en underordnende tidskonjunktion, der betyder “før”. Den indleder en ledsætning om en begivenhed, der ligger senere end handlingen i hovedsætningen. I voordat het begint står det finitte verbum begint sidst, som det normalt gør i en hollandsk ledsætning. het er her et personligt stedord som subjekt, ikke den bestemte artikel. Som grammatisk form er het et neutrumstedord og betyder normalt “det”. Den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer her den tilsigtede reference som filmen, selv om film normalt er et de-ord; med en sådan de-reference forventes normalt die. Det er derfor nyttigt at skelne mellem den tilsigtede betydning og den observerede stedordsform. begint er nutidsformen i tredje person ental af beginnen (“begynde”). Sammenlign ik begin med hij/zij/het begint; i flertal hedder det wij beginnen. Eksempel: De film begint om acht uur. – “Filmen begynder klokken otte.” Samlet består ytringen af forslaget Laten we + handlingen een snack halen og tidsleddet voordat het begint. Betydningen er derfor: “Lad os hente en snack, før den begynder.”