En enkel udflugt sammen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wil je samen een eenvoudig uitstapje plannen?

   Har du lyst til at planlægge en enkel udflugt sammen?

   Wil je

   har du lyst til

   samen

   sammen

   een

   en ubestemt artikel

   eenvoudig

   enkel

   uitstapje

   udflugt

   plannen

   planlægge

   Uddybende forklaring

   Wil je betyder her “har du lyst til …?” og danner et ja/nej-spørgsmål. wil er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) med ik; med jij/je er formen normalt wilt. Ved inversion i et spørgsmål står formen dog som wil je: verbet kommer før subjektet, og -t falder bort. I en almindelig hovedsætning står der typisk Je wilt .... Eksempel: Wil je komen? — “Har du lyst til at komme?” samen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det ændrer ikke form efter personen. Eksempel: We werken samen. — “Vi arbejder sammen.” een er den ubestemte artikel foran entalstællelige navneord. Den introducerer her en udflugt, men fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: een boek — “en bog”. eenvoudig betyder her “enkel” eller “simpel” og beskriver uitstapje. Formen er ikke en sammenligning. Den komparative form er eenvoudiger (“enklere”), og superlativformen er eenvoudigst (“enklest”); i en bestemt nominalgruppe ses for eksempel het eenvoudigste plan (“den enkleste plan”). Eksempel: een eenvoudig plan — “en enkel plan”. uitstapje betyder “udflugt”. Det er et intetkønsord: het uitstapje; den ubestemte kombination er derfor een uitstapje. Endelsen -je er en diminutivendelse, som kan give en mindre eller mere uformel nuance, men den samlede betydning her er “udflugt”. Eksempel: Het uitstapje was leuk. — “Udflugten var sjov.” plannen betyder “at planlægge”. Det er infinitiven af plannen, og efter wil står infinitiven plannen til sidst i spørgsmålet. Eksempel: We willen een reis plannen. — “Vi vil planlægge en rejse.” Samlet består spørgsmålet af Wil je + samen + een eenvoudig uitstapje + plannen: “Har du lyst til at planlægge en enkel udflugt sammen?” Det spørger, om modtageren ønsker at planlægge en enkel udflugt i fællesskab.

2. Dat wil ik wel, zolang we het eenvoudig houden.

   Det vil jeg gerne, så længe vi holder det enkelt.

   Dat

   det

   wil ik wel

   vil jeg gerne

   zolang

   så længe

   eenvoudig

   enkelt

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som det, man siger ja til. Formen er et demonstrativt pronomen; den konkrete reference er ikke navngivet i selve sætningen, så det er bedst at lære betydningen som “det”. wil ik wel er en fast, nyttig kombination: wil er første person ental i nutid af willen (“ville”), og ik er subjektet (“jeg”). Ordstillingen wil ik er inversion, fordi udsagnet begynder med Dat; den normale rækkefølge i en hovedsætning er ik wil. wel gør viljen positiv og svarer her til “gerne”: Ik wil dat wel. = “Det vil jeg gerne.” zolang indleder en betingelse med betydningen “så længe”. Det, der følger, angiver den betingelse, som skal være opfyldt. Et genbrugeligt mønster er zolang + sætning, for eksempel: Zolang het rustig blijft, blijven we hier. = “Så længe det forbliver roligt, bliver vi her.” eenvoudig betyder her “enkelt” eller “simpelt”. I het eenvoudig houden fungerer det som en prædikativ beskrivelse af het: man sørger for, at det forbliver enkelt. Ordet kan også beskrive et substantiv, for eksempel een eenvoudig plan = “en enkel plan”. houden betyder her “holde” i betydningen “bevare en tilstand”, ikke fysisk at holde noget i hånden. I den underordnede sætning er houden den finitte form efter subjektet we: første person flertal i nutid af houden; den har samme form som infinitiven houden. Mønstret iets eenvoudig houden betyder “holde noget enkelt”. Samlet er opbygningen Dat wil ik wel + zolang we het eenvoudig houden: taleren accepterer det, der allerede er foreslået, men knytter accepten til betingelsen, at det holdes enkelt. Derfor bliver hele betydningen: “Det vil jeg gerne, så længe vi holder det enkelt.”

3. We kunnen een rustige plek binnen kiezen.

   Vi kan vælge et roligt sted indenfor.

   We kunnen

   vi kan

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   binnen

   indenfor

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er det personlige pronomen for “vi”, og kunnen er nutidsformen af kunnen med subjektet we. kunnen er et modalverbum og står her sammen med et andet verbum i infinitiv: We kunnen wachten. = “Vi kan vente.” Her udtrykker det mulighed for at vælge, ikke en sikker fremtidig handling. rustige betyder her “roligt”. Grundformen er rustig; formen rustige står foran substantivet plek i denne nominalgruppe. Eksempel: een rustige kamer = “et roligt værelse”. Formen hænger sammen med substantivets grammatiske egenskaber og konstruktionen, men viser ikke alene, om gruppen er bestemt eller ubestemt. plek betyder “sted” eller “plads”. Det er et de-ord: de plek. Flertal er plekken. I denne sætning er plek ental og står efter den ubestemte artikel een. Her introducerer konstruktionen et sted som muligt valg; een skal ikke nødvendigvis forstås som en talangivelse i den danske oversættelse. binnen betyder “indenfor” og er her et adverbium, der angiver den indendørs placering. Det er ikke en del af substantivet plek. Eksempel: We blijven binnen. = “Vi bliver indenfor.” kiezen betyder “vælge”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen; derfor står det i grundformen, selv om subjektet er we. Eksempel: Ik kan kiezen. = “Jeg kan vælge.” En nyttig modsætning er kiezen “vælge” og besluiten “beslutte”: det første handler om at vælge mellem muligheder, mens det andet handler om at træffe en beslutning. Samlet er opbygningen We kunnen + een rustige plek + binnen + kiezen: “Vi kan vælge et roligt sted indenfor.” kunnen gør handlingen mulig, kiezen er selve handlingen, een rustige plek er det, der vælges, og binnen angiver, at stedet er indenfor.

4. Dat zou voor mij prettig zijn.

   Det ville være behageligt for mig.

   Dat

   det

   zou

   ville

   voor mij

   for mig

   prettig

   behageligt

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det hollandske pronomen angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; den faste oversættelse understøtter blot denne betydning. zou er en form af zullen, som her udtrykker en tænkt eller mulig situation: “ville”. I ental hedder rækken ik zou, jij zou, hij/zij/het zou; i flertal bruges zouden. Formen bærer den finitte verbtid/modalitet i sætningen. voor mij betyder “for mig”. Efter præpositionen voor bruges objektsformen mij, mens grundformen er ik: voor mij, men ik ben .... prettig betyder “behagelig” eller “rar” i denne sammenhæng. Det er et beskrivende tillægsord, der står som prædikativ efter verbet zijn. Eksempel: Een rustige plek is prettig. — “Et roligt sted er behageligt.” zijn er infinitiven “at være”. Efter et modalverbum som zou står det andet verbum i infinitiv: zou zijn — “ville være”. Sætningen bygges sådan: Dat (“det”) + zou (“ville”) + voor mij (“for mig”) + prettig zijn (“være behageligt”). Samlet betyder Dat zou voor mij prettig zijn.: “Det ville være behageligt for mig.” Den kan bruges til at udtrykke, at en foreslået eller tænkt mulighed passer godt for taleren.

5. Zullen we eten meenemen of daar iets kopen?

   Skal vi tage mad med eller købe noget der?

   Zullen we

   skal vi …?

   eten

   mad

   meenemen

   tage med

   daar

   der

   iets

   noget

   kopen

   købe

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her til at fremsætte et forslag som et spørgsmål: “skal vi …?” zullen er her en bøjet nutidsform i 1. person flertal sammen med subjektet we. Den har samme form som infinitiven zullen; i denne sætning er den ikke en infinitiv. Mønstret Zullen we + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Zullen we vertrekken? — “Skal vi tage af sted?” eten betyder her “mad” og er et substantiv, altså noget man kan tage med eller købe. Det har samme form som verbets infinitiv eten, der betyder “spise”, men den faste oversættelse og funktionen som genstand for meenemen viser substantivets betydning her. Eksempel: We eten samen. — “Vi spiser sammen.” meenemen betyder “tage med” eller “medbringe”. Det er et separabelt verbum med grundformen meenemen. I en hovedsætning kan det deles: Ik neem eten mee. — “Jeg tager mad med.” Efter zullen står infinitiven samlet i Zullen we eten meenemen?. daar betyder “der” og er et stedadverbium. Det henviser her til et sted, som ikke specificeres nærmere i selve spørgsmålet. Formen ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: Ik koop het daar. — “Jeg køber det der.” iets betyder “noget” og bruges her om en ubestemt ting, som er genstand for kopen. Det står i kontrast til niets, der betyder “ingenting”. Eksempel: Ik wil iets eten. — “Jeg vil spise noget.” kopen betyder “købe”. Det er infinitiven i den anden mulighed og står underforstået efter det indledende zullen. I nutid hedder det for eksempel ik koop — “jeg køber” og we kopen — “vi køber”. of forbinder de to muligheder og betyder “eller”. Først kommer eten meenemen, “tage mad med”; derefter kommer daar iets kopen, “købe noget der”. Den samlede betydning er: “Skal vi tage mad med eller købe noget der?”

6. Ik koop liever iets daar.

   Jeg vil helst købe noget der.

   Ik

   jeg

   koop

   køber

   liever

   helst

   iets

   noget

   daar

   der

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er det nederlandske personlige pronomen for første person ental. Det er den, der udfører handlingen i denne sætning. koop betyder her “køber”. Det er første person ental i nutid af verbet kopen (“at købe”): ik koop. En kort genanvendelig model er: Ik koop ... = “Jeg køber ...”. liever betyder her “helst” eller “hellere” og viser en præference. Det er den komparative form i rækken graag – liever – het liefst: “gerne – hellere/helst – allerhelst”. I denne sætning gør liever købet til det foretrukne valg. Eksempel: Ik drink liever thee. — “Jeg vil hellere drikke te.” iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, der henviser til en uspecificeret ting eller mængde, ikke til en bestemt genstand. Eksempel: Ik zoek iets. — “Jeg leder efter noget.” daar betyder “der” og angiver et sted. Her er det stedet, som også omtales i den faste oversættelse og den foregående sætning. Det står efter iets, men dets betydning knytter sig til stedet for handlingen: noget købes der. Sætningen samles sådan: Ik koop = “jeg køber”, liever angiver, at dette er det foretrukne valg, iets er det ubestemte, der købes, og daar angiver stedet. Derfor betyder Ik koop liever iets daar. “Jeg vil helst købe noget der.”

7. Ik schrijf de details op en deel ze met je.

   Jeg skriver detaljerne ned og deler dem med dig.

   schrijf

   skriver

   details

   detaljer

   deel

   deler

   ze

   dem

   met je

   med dig

   Uddybende forklaring

   schrijf er første person ental i nutid af schrijven (at skrive): ik schrijf = »jeg skriver«. Sammen med partiklen op danner det det adskillelige verbum opschrijven (at skrive ned). I hovedsætningen står verbets to dele adskilt: Ik schrijf de details op. Eksempel: Ik schrijf het adres op. — »Jeg skriver adressen ned.« details er flertal af detail (detalje). Her står det med den bestemte artikel de, så de details betyder »detaljerne«. Eksempel: De details zijn belangrijk. — »Detaljerne er vigtige.« deel er første person ental i nutid af delen (at dele): ik deel = »jeg deler«. Verbet kan bruges om at give eller gøre noget tilgængeligt for nogen. Mønstret iets met iemand delen betyder »at dele noget med nogen«. Eksempel: Ik deel de foto met je. — »Jeg deler billedet med dig.« ze er her et flertalspronomen som genstandsled og betyder »dem«. Den faste oversættelse identificerer dets henvisning som de details, altså »detaljerne«. Som genstandsled står det her efter verbet, for eksempel Ik zie ze. — »Jeg ser dem.« met je består af præpositionen met (med) og pronomenet je (dig/jer) og betyder her »med dig«. Je er den almindelige, ubetonede objektsform i anden person; den kan bruges om én eller flere personer. Jou er en betonet form, når »dig« skal fremhæves, mens jullie bruges som objektsform om flere personer. Eksempel: Ik ga met je mee. — »Jeg tager med dig.« Samlet betyder Ik schrijf de details op en deel ze met je. »Jeg skriver detaljerne ned og deler dem med dig.« En forbinder de to handlinger. I den første handling viser op sammen med schrijf, at detaljerne skrives ned; i den anden er ze genstandsleddet og henviser tilbage til de details.

8. Ik kijk ernaar uit.

   Jeg glæder mig til det.

   Ik

   jeg

   kijk

   ser / kigger

   ernaar … uit

   glæder mig til det

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det viser, at taleren selv er den, der har følelsen eller holdningen i sætningen. kijk er nutidsformen af verbet kijken (“at se/kigge”) med ik: ik kijk. I den faste vending uitkijken naar betyder verbet dog ikke almindeligt “kigge ud”; hele vendingen betyder “at glæde sig til”. Et almindeligt eksempel er: Ik kijk naar de film. — “Jeg ser på filmen.” ernaar ... uit er en todelt, fast konstruktion: uitkijken naar iets betyder “at glæde sig til noget”. er står her for “det/den/det der” som mål for forventningen, mens naar er den præposition, der hører til konstruktionen. I denne sætning er delene adskilt, fordi uitkijken fungerer som et delbart verbum: kijk ... uit. Formen ernaar samler er og naar i ét skrevet ord. Hele sætningen bygges således op som Ik kijk ernaar uit: “Jeg glæder mig til det.” Den direkte betydning af den faste konstruktion er ikke blot, at taleren ser på noget, men at taleren ser frem til det. Konstruktionen kan genbruges med et navneord: Ik kijk uit naar de vakantie. — “Jeg glæder mig til ferien.”