Sorry
I "Sorry, ik moet ons plan aanpassen" bruges "Sorry" som en kort undskyldning, fordi planen skal ændres. Det kan genbruges som indledning, når du vil beklage en ændring eller ulejlighed.
ik
I "ik moet ons plan aanpassen" betyder "ik" jeg og viser, hvem der skal ændre planen. Det står som den, der udfører handlingen i sætningen.
moet
I "ik moet ons plan aanpassen" udtrykker "moet" at personen er nødt til at ændre planen. Det er en bøjet form af det nederlandske udsagnsord moeten, og efter det står handlingen "aanpassen".
ons
I "ons plan" betyder "ons" vores og viser, at planen tilhører eller vedrører begge personer. Det står lige foran det, som ejerskabet beskriver.
plan
I "ons plan" betyder "plan" en aftale eller plan, som personerne har sammen. Det kan bruges efter et ejendeord, som i "ons plan".
aanpassen
I "ons plan aanpassen" betyder "aanpassen" at ændre eller tilpasse planen. Det står efter "moet" som den handling, personen er nødt til at udføre.
ben
I "Ik ben blij" betyder "ben" er og beskriver A's tilstand. Det er en bøjet form af zijn og står her foran følelsesordet "blij".
blij
I "Ik ben blij dat je het me vertelde" betyder "blij" glad eller tilfreds over den information, man har fået. Konstruktionen "ben blij dat" kan bruges til at sige, at man er glad for, at noget skete.
dat
I "Ik ben blij dat je het me vertelde" betyder "dat" at og indleder det, man er glad for. I "Dat is niet erg" betyder "Dat" det og henviser til situationen, der netop er nævnt.
je
I "dat je het me vertelde" betyder "je" du og viser, hvem der gav beskeden. Det står som den handlende foran "vertelde".
het
I "je het me vertelde" betyder "het" det, altså den information der blev fortalt. I "het nieuwe plan" er "het" det bestemte kendeord foran planen.
me
I "je het me vertelde" betyder "me" mig og viser, hvem beskeden blev fortalt til. Det står mellem det, der blev fortalt, og handlingen "vertelde".
vertelde
I "je het me vertelde" betyder "vertelde" fortalte. Det er en fortidsform af vertellen og bruges her om den besked, som allerede blev givet.
voordat
I "voordat ik wegging" betyder "voordat" før og forbinder beskeden med tidspunktet for afrejsen. Det står foran en hel sætning, som i "voordat ik wegging".
wegging
I "voordat ik wegging" betyder "wegging" tog af sted eller gik. Det er en fortidsform af weggaan og beskriver, hvad der endnu ikke var sket, da beskeden kom.
Er
I "Er kwam iets onverwachts tussen" fungerer "Er" som indledning til at præsentere noget, der opstod eller kom i vejen. Det bruges her sammen med "kwam" og det, der kom mellem planerne.
kwam
I "Er kwam iets onverwachts tussen" betyder "kwam" kom eller opstod. Det er en fortidsform af komen og beskriver, at noget uventet kom i vejen.
iets
I "iets onverwachts" betyder "iets" noget uden at angive præcis hvad. Det står foran en beskrivelse af det, der kom i vejen.
onverwachts
I "iets onverwachts" betyder "onverwachts" uventet og beskriver det ukendte noget, der opstod. Hele udtrykket bruges, når man ikke havde regnet med det, der skete.
tussen
I hele sætningen "Er kwam iets onverwachts tussen" bidrager "tussen" med idéen om, at noget kom imellem og forstyrrede planen. Udtrykket kan bruges til at forklare, at en uventet ting kom i vejen.
is
I "Dat is niet erg" betyder "is" er og forbinder situationen med vurderingen "niet erg". Det er en bøjet form af zijn.
niet
I "Dat is niet erg" benægter "niet" vurderingen af situationen. Sammen med "erg" betyder det, at situationen ikke er alvorlig eller problematisk.
erg
I "Dat is niet erg" betyder "erg" alvorligt eller slemt, men efter "niet" bliver betydningen, at det ikke er noget problem. Udtrykket "niet erg" er en almindelig måde at berolige nogen på.
We
I "We kunnen een andere dag kiezen" betyder "We" vi og henviser til de to personer sammen. Det står som den, der kan udføre handlingen "kiezen".
kunnen
I "We kunnen een andere dag kiezen" betyder "kunnen" kan og udtrykker mulighed for at vælge en anden dag. Det står foran infinitiven "kiezen".
een
I "een andere dag" fungerer "een" som det ubestemte kendeord en eller en/et. Det præsenterer en dag, som endnu ikke er nærmere bestemt.
andere
I "een andere dag" betyder "andere" anden og viser, at dagen ikke er den oprindeligt planlagte. Det er en bøjet form af ander og står foran "dag".
dag
I "een andere dag" betyder "dag" en dag, som kan vælges til den nye aftale. Det står efter beskrivelsen "andere".
kiezen
I "een andere dag kiezen" betyder "kiezen" vælge. Det står efter "kunnen" og angiver den mulige handling.
Zou
I "Zou later deze week voor jou goed zijn?" gør "Zou" spørgsmålet høfligt og foreslår en mulig løsning. Det er en form af zullen og bruges her til at spørge, om tidspunktet passer.
later
I "later deze week" betyder "later" senere, altså på et tidspunkt efter det nuværende eller oprindelige tidspunkt. Udtrykket bruges her til at foreslå en ny tid inden for ugen.
deze
I "deze week" betyder "deze" denne og peger på den uge, man befinder sig i. Det står foran "week".
week
I "deze week" betyder "week" uge. Sammen med "later" angiver det, hvornår den nye aftale kan finde sted.
voor
I "voor jou goed zijn" betyder "voor" for og angiver den person, som tidspunktet skal passe for. Det samme mønster bruges i "voor mij" til at angive talerens vurdering.
jou
I "voor jou" betyder "jou" dig og viser, hvem tidspunktet foreslås for. Det står efter "voor" i spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet passer.
goed
I "voor jou goed zijn" betyder "goed" passende eller i orden, ikke bare god i almindelig forstand. Hele mønstret bruges til at spørge, om et tidspunkt passer for en person.
zijn
I "Zou later deze week voor jou goed zijn?" betyder "zijn" være og indgår i spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet er passende. Det står efter "zou" i den foreslåede mulighed.
prima
I "Later deze week is prima voor mij" betyder "prima" fint eller helt i orden. Det bruges til at acceptere det foreslåede tidspunkt.
mij
I "voor mij" betyder "mij" mig og viser talerens egen vurdering. Sammen med "prima" angiver det, at tidspunktet er fint for taleren.
kan
I "Ik kan je het nieuwe plan sturen" betyder "kan" kan og udtrykker, at A har mulighed for at sende planen. Det er en bøjet form af kunnen og står foran handlingen "sturen".
nieuwe
I "het nieuwe plan" betyder "nieuwe" nye og beskriver den plan, der er lavet efter ændringen. Det er en bøjet form af nieuw og står foran "plan".
sturen
I "je het nieuwe plan sturen" betyder "sturen" sende. Det står efter "kan" og angiver, hvad A kan gøre.
helpt
I "Dat helpt me om mijn planning aan te passen" betyder "helpt" hjælper og beskriver, at det nye plan gør det lettere for B at ændre sin tidsplan. Det er en bøjet form af helpen.
om
I "helpt me om mijn planning aan te passen" indleder "om" den handling, som hjælpen gør mulig. Konstruktionen "om ... aan te passen" bruges her til at angive formålet eller den handling, der skal udføres.
mijn
I "mijn planning" betyder "mijn" min og viser, at tidsplanen tilhører eller vedrører taleren. Det står foran det, der beskrives som talerens planlægning.
planning
I "mijn planning" betyder "planning" planlægning eller tidsplan. I denne sammenhæng er det den tidsplan, som B skal tilpasse til den nye aftale.
aan
I "aan te passen" er "aan" den første del af verbet aanpassen og bidrager sammen med "te" og "passen" til betydningen tilpasse eller ændre. Det skal her forstås som en del af den samlede form "aan te passen".
te
I "aan te passen" markerer "te", at den følgende handling står i infinitivkonstruktionen. Det placeres mellem "aan" og "passen", fordi verbet aanpassen er delt i denne konstruktion.
passen
I "aan te passen" er "passen" den sidste del af det delte verbum aanpassen. Sammen med "aan" og "te" betyder hele formen at tilpasse, her talerens tidsplan.