At ændre en plan | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Sorry, ik moet ons plan aanpassen.

   Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.

   Sorry

   undskyld

   ik moet

   jeg er nødt til

   ons

   vores

   plan

   plan

   aanpassen

   ændre eller tilpasse

   Uddybende forklaring

   Sorry er en kort undskyldning eller indledning, ligesom dansk undskyld. Det er et selvstændigt udtryk og ændrer ikke den grammatiske struktur i resten af sætningen. ik moet betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. ik er første person ental, og moet er nutidsformen af modalverbet moeten for ik. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te: Ik moet werken = »Jeg er nødt til at arbejde.« Moeten kan også bruges om en forpligtelse, ikke kun om praktisk nødvendighed; i denne sætning er den nødvendige handling at ændre planen. ons betyder vores og står foran substantivet, som ejes eller forbindes med talerne. Formen er ons plan, fordi plan her er et entalsord med het-type: ons bruges foran et entalssubstantiv af denne type. Formen onze bruges blandt andet foran de-ord i ental og foran substantiver i flertal. Dette ons er altså et possessivt bestemmelsesord, ikke et selvstændigt pronomen i sætningen. plan betyder en plan eller aftale om, hvad man vil gøre. Det er et substantiv: het plan; flertal er plannen. I ons plan er det den plan, som vores henviser til. aanpassen betyder at ændre eller tilpasse noget, så det passer bedre til situationen. Det er infinitiven, der følger efter moet. Verbet er separabelt: i en hovedsætning uden modalverbum kan man for eksempel sige Ik pas het plan aan — »Jeg tilpasser planen.« Sammen med moet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Ik moet het plan aanpassen — »Jeg er nødt til at tilpasse planen.« Hele strukturen er Sorry, ik moet + [possessiv] + [substantiv] + [infinitiv]. Derfor siger taleren: »Undskyld, jeg er nødt til at ændre vores plan.« Sætningen fremstiller ændringen som nødvendig og knytter planen til vores; den specificerer ikke, hvilken konkret ændring der skal foretages.

2. Ik ben blij dat je het me vertelde voordat ik wegging.

   Jeg er glad for, at du sagde det, før jeg tog af sted.

   Ik ben

   jeg er

   blij

   glad

   je

   du

   het

   det

   me

   mig

   vertelde

   fortalte

   voordat

   før

   wegging

   tog af sted

   Uddybende forklaring

   Ik ben er en fast konstruktion med subjektet ik (“jeg”) og verbet ben, som er nutidsformen af zijn (“at være”) i første person ental. Her danner den grundlaget for udsagnet om talerens følelse. blij betyder her “glad”. Det er et beskrivende adjektiv; efter zijn beskriver det subjektets tilstand. Eksempel: Zij is blij. — “Hun er glad.” je betyder her “du” og er subjektet i ledsætningen. je er den almindelige, uformelle subjektform; den høflige form er u. I denne sætning er det altså du, der udførte handlingen i vertelde. het betyder her “det”. Her er det et pronomen, der fungerer som genstand for vertelde; det henviser til det, der blev sagt, uden at den konkrete ting identificeres nærmere i den givne sætning. Eksempel: Ik weet het. — “Jeg ved det.” me betyder “mig” og er den person, som fortællingen blev sagt til. me er en ubetonet objektsform af ik; den betonede form er mij. Eksempel: Hij helpt me. — “Han hjælper mig.” vertelde betyder her “fortalte/sagde”. Det er datidsformen af vertellen (“at fortælle”) og står her med subjektet je. Verbet er svagt: nutidsformerne er vertel med ik og vertelt med je, hij eller zij, mens datidsformen er vertelde. I simpel datid har vertelde samme form for ental og flertal. Eksempel: Je vertelde me de waarheid. — “Du fortalte mig sandheden.” voordat betyder “før” og indleder en tidsledsætning. Det, der står efter voordat, sker senere end handlingen i den foregående del. I nederlandsk står verbet normalt sidst i sådan en ledsætning, som i voordat ik wegging. wegging betyder her “tog af sted/gik”. Det er datidsformen af det adskillelige verbum weggaan (“at tage af sted”); ging er datidsformen af gaan. Subjektet ik står tidligere i ledsætningen: voordat ik wegging. Eksempel: Ik ging vroeg weg. — “Jeg tog tidligt af sted.” Samlet består udsagnet af Ik ben blij (“Jeg er glad”), ledsætningen dat je het me vertelde (“at du fortalte mig det”) og tidsledsætningen voordat ik wegging (“før jeg tog af sted”). Hele betydningen er derfor: “Jeg er glad for, at du sagde det, før jeg tog af sted.”

3. Er kwam iets onverwachts tussen.

   Der dukkede noget uventet op.

   kwam

   kom

   iets

   noget

   onverwachts

   uventet

   tussen

   mellem

   Uddybende forklaring

   kwam er datidsformen i ental af komen, “at komme”. Her beskriver den, at noget opstod eller dukkede op. En nyttig formrække er komen (grundform), kwam (datid i ental) og kwamen (datid i flertal). Eksempel: Er kwam een brief. — “Der kom et brev.” iets betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen for en ikke nærmere identificeret ting eller hændelse. Her er det subjektet for kwam: det er altså noget, der kom eller opstod. Eksempel: Ik hoorde iets. — “Jeg hørte noget.” onverwachts betyder her “uventet”. Det er den substantiverede form af adjektivet onverwacht i forbindelsen iets onverwachts, “noget uventet”. Endelsen -s hører til denne form; den gør ikke iets til flertal. Eksempel: Ze vertelde iets onverwachts. — “Hun fortalte noget uventet.” tussen betyder grundlæggende “mellem” eller “imellem”. I denne sætning hører det sammen med er og verbet kwam: mønsteret er ... tussen komen betyder, at noget kommer imellem eller kommer i vejen. I den synlige sætning står er før kwam, mens tussen står til sidst. Eksempel: Er kwam iets tussen. — “Der kom noget i vejen.” Er kwam indleder en nederlandsk konstruktion, hvor noget præsenteres som noget, der kom eller opstod. Derefter angiver iets onverwachts, hvad der opstod, og tussen fuldender udtrykket om, at noget kom imellem. Hele ytringen betyder derfor: “Der dukkede noget uventet op.”

4. Dat is niet erg. We kunnen een andere dag kiezen.

   Det er helt i orden. Vi kan vælge en anden dag.

   Dat is

   det er

   niet

   ikke

   erg

   slemt; alvorligt

   We kunnen

   vi kan

   andere

   anden

   dag

   dag

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Dat is består af dat og is. Dat er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som subjekt med betydningen “det”; den konkrete situation er ikke nødvendigvis navngivet i selve sætningen. Is er 3. person ental i nutid af zijn (“at være”). Eksempel: Dat is goed. — “Det er godt.” Niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med erg danner det her den faste betydning niet erg: “ikke slemt” eller mere naturligt “helt i orden”. Erg kan også betyde “meget” foran et tillægsord, men i niet erg er det ikke bedst forstået som en ren ord-for-ord-mængdeangivelse. Eksempel: Het is niet erg. — “Det gør ikke noget.” We kunnen betyder “vi kan”. We er 1. person flertal, og kunnen er nutidsformen af modalverbet kunnen for “vi”. Et modalverbum efterfølges normalt af et infinitiv, som står senere i sætningen. Sammenlign Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” Her står kan i ental, mens kunnen passer til we. Andere betyder “anden” i betydningen en anden mulighed af samme slags. Det er den bøjede form af tillægsordet ander. Ved et almindeligt fælleskønsord i ental efter den ubestemte artikel een får tillægsordet denne -e-form: een andere dag. Med et intetkønsord i ental ser man ofte formen uden -e, for eksempel een ander moment — “et andet øjeblik”. Dag betyder “dag”. Flertal er dagen. I een andere dag er dag det substantiv, som andere beskriver; een markerer en ubestemt dag, men angiver ikke alene et bestemt antal i betydningen “én”. Eksempel: We kiezen een andere dag. — “Vi vælger en anden dag.” Kiezen er infinitiven “at vælge”. Den står efter kunnen, fordi modalverbet bærer person- og talbøjningen, mens det andet verbum står i infinitiv. Nutidsformer uden modalverbum omfatter blandt andet ik kies — “jeg vælger” og we kiezen — “vi vælger”. Hele sætningen samles således: Dat is niet erg betyder “Det er helt i orden”, og We kunnen een andere dag kiezen betyder “Vi kan vælge en anden dag”. Kunnen udtrykker muligheden, een andere dag er den ubestemte alternative dag, og kiezen angiver handlingen. Sætningen er en neutral og venlig måde at acceptere ændringen på og foreslå at finde en anden dag.

5. Zou later deze week voor jou goed zijn?

   Ville senere på ugen passe dig?

   Zou

   ville

   later

   senere

   deze

   denne

   week

   uge

   voor jou

   for dig

   goed

   godt

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Zou står først som det finitte hjælpeverbum i et ja/nej-spørgsmål. Her gør det forslaget forsigtigt eller tentativt: “ville …?” Det er formen zou af zullen, men betydningen her er ikke fortid. Et nyttigt mønster er Zou ... zijn? = “Ville ... være?” eller “Kunne ... være?” Eksempel: Zou morgen goed zijn? — “Ville i morgen passe?” later er et tidsadverbium og betyder “senere”. I denne sætning peger det sammen med tidsudtrykket bagefter på et tidspunkt senere på ugen. Det står ikke som et sammenlignende adjektiv her. deze betyder “denne” og står foran week. Demonstrativer som deze bruges om noget nærværende eller aktuelt; formen vælges her sammen med substantivet week, som er et de-ord. deze er derfor ikke selve ordet for “uge”. week betyder “uge”. Det er et substantiv: de week — “ugen”. I faste tidsudtryk kan det kombineres med et tidsadverbium, som i later deze week — “senere på ugen”. voor jou betyder “for dig”. jou er den betonede form af andenpersons pronomen efter præpositionen voor; den ub betonede variant je kan ofte bruges i mindre eftertrykkelige sammenhænge. Her markerer voor jou, hvem tidspunktets egnethed vurderes i forhold til. Eksempel: Dit is voor jou. — “Dette er til/for dig.” goed er adjektivet “godt” i prædikativ brug efter zijn: iets is goed — “noget er godt”. Det beskriver her, at tidspunktet passer eller er egnet, ikke en persons moralske egenskaber. Som prædikativ har det denne form i konstruktionen. Eksempel: Deze dag is goed. — “Denne dag er god.” zijn er infinitiven “være”. Den står sidst, fordi zou fungerer som hjælpeverbum; i denne type nederlandsk konstruktion står infinitiven typisk sidst: zou ... zijn — “ville ... være”. Sammen danner ordene spørgsmålet Zou later deze week voor jou goed zijn?: “Ville senere på ugen passe dig?” later deze week angiver tidspunktet, voor jou angiver den person, som vurderingen gælder, og goed zijn udtrykker, at tidspunktet er passende. Formen zou gør det til et høfligt, åbent forslag frem for en direkte konstatering.

6. Later deze week is prima voor mij.

   Senere på ugen passer mig fint.

   Later

   senere

   deze

   denne

   week

   uge

   prima

   fint

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   Later betyder her “senere” og angiver et tidspunkt, der ligger efter et tidligere nævnt eller forventet tidspunkt. Det er et tidsadverbium. Modsætningen er eerder (“tidligere”). Eksempel: Ik kom later. — “Jeg kommer senere.” deze står sammen med week og betyder “denne”. Som bestemmende stedord bruges deze foran entalsord af de-typen og foran flertalsord; week er et entalsord af de-typen. Sammenlign deze week (“denne uge”) med dit jaar (“dette år”), hvor jaar har en anden grammatisk type. Eksempel: Deze week werk ik thuis. — “Denne uge arbejder jeg hjemme.” week er substantivet “uge”. Flertalsformen er weken: een week — “en uge”, twee weken — “to uger”. I den faste sætning indgår ordet i tidsudtrykket deze week, som angiver den uge, tidspunktet ligger i. prima betyder her “fint” eller “helt i orden”. Det står som prædikativ efter is og beskriver, at det foreslåede tidspunkt passer. I denne brug bøjes formen ikke efter week eller mij. Eksempel: Dat is prima. — “Det er fint.” voor mij betyder “for mig”. mij er den betonede form efter præpositionen voor; den ubetonede form me bruges ofte i mindre fremhævet tale. Eksempel: Dit moment is goed voor mij. — “Dette tidspunkt passer mig.” Samlet består udsagnet af tidsudtrykket Later deze week (“senere på ugen”), verbet is (“er”), vurderingen prima (“fint”) og voor mij (“for mig”). Hele sætningen betyder derfor: “Senere på ugen passer mig fint.”

7. Ik kan je het nieuwe plan sturen.

   Jeg kan sende dig den nye plan.

   Ik kan

   jeg kan

   je

   dig

   nieuwe

   nye

   plan

   plan

   sturen

   sende

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med infinitiven sturen et udsagn om mulighed eller evne. kan er nutidsformen af kunnen med subjektet ik; efter denne form står den følgende infinitiv uden te: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. je er her den ub betonede objektsform af det personlige pronomen “du”. Det er modtageren af planen, altså et indirekte objekt. Den betonede objektsform er jou, som især bruges ved kontrast eller fremhævelse. Eksempel: Ik zie je = “Jeg ser dig.” nieuwe betyder “nye” her og beskriver plan. Grundformen er nieuw (“ny”). Adjektivet får endelsen -e i het nieuwe plan, fordi det står foran et bestemt navneord; plan er et het-ord. Sammenlign het nieuwe plan med det ukorrekte de nieuwe plan. plan betyder “plan”. Det er et tælleligt navneord med flertalsformen plannen. Her står det i ental og er bestemt gennem het: het plan = “planen”. sturen betyder “sende” og er infinitiven af sturen. Nutidsformen med ik er ik stuur; efter kan bruges infinitiven: Ik kan het document sturen = “Jeg kan sende dokumentet.” Sætningen samles sådan: Ik kan + je + het nieuwe plan + sturen = “Jeg kan sende dig den nye plan.” kan angiver mulighed eller evne, je er modtageren, het nieuwe plan er den bestemte plan, og sturen er den handling, der står efter modalverbet.

8. Dat helpt me om mijn planning aan te passen.

   Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   mijn

   min

   planning

   tidsplan

   aan te passen

   tilpasse

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og peger tilbage på det, der netop er nævnt i konteksten. Som selvstændigt pronomen kan dat henvise til en enkelt ting, et forhold eller en hel tidligere ytring. Det skal ikke forveksles med dit, som typisk bruges om noget nærmere. helpt kommer fra verbet helpen (“at hjælpe”). Formen er nutid, 3. person ental: helpen → helpt. Eksempel: Dat helpt veel. = “Det hjælper meget.” me er den korte, ubetonede objektsform af ik (“jeg”): ik → me/mij. Mij bruges især, når pronomenet skal fremhæves. I denne sætning er me den person, der får hjælp. mijn betyder “min” og står foran det, der tilhører eller forbindes med taleren. Det er en possessiv form og ændres ikke efter det følgende substantivs køn eller tal på samme måde som et adjektiv. Eksempel: mijn plan = “min plan”; mijn plannen = “mine planer”. planning betyder “tidsplan” eller “planlægning” her. Det er substantivet, som mijn bestemmer. I denne sammenhæng handler det om talerens tidsplan, ikke om selve handlingen at planlægge. aan te passen betyder “at tilpasse” eller “at justere”. Det hører sammen med det adskillelige verbum aanpassen: i infinitiv med te placeres te mellem delene: aan te passen. Eksempel: Ik probeer mijn plan aan te passen. = “Jeg prøver at tilpasse min plan.” Mønstret helpen om ... te + infinitiv bruges til at sige, at noget hjælper nogen med at udføre en handling. Her er me modtageren af hjælpen, mijn planning det, der tilpasses, og aan te passen selve handlingen. Hele sætningen bliver derfor: “Det hjælper mig med at tilpasse min tidsplan.”