Anmeld en tabt tegnebog | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik denk dat ik mijn portemonnee heb laten liggen.

   Jeg tror, jeg har glemt min tegnebog.

   Ik denk

   jeg tror

   portemonnee

   teg­nebog eller pung

   heb laten liggen

   har ladet ligge

   Uddybende forklaring

   Ik denk betyder her »jeg tror«. Formen denk er nutid af denken (»at tænke«) i 1. person ental sammen med ik. Udtrykket ik denk dat ... bruges til at indlede en antagelse eller vurdering. Eksempel: Ik denk dat hij thuis is. — »Jeg tror, at han er hjemme.« portemonnee betyder her »teg­nebog« eller »pung«. Det er et navneord; den bestemte form er de portemonnee, og flertallet er portemonnees. I den faste sætning står mijn foran ordet og viser ejerskab; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. heb laten liggen udtrykker her, at taleren har ladet tegnebogen blive liggende. heb er 1. person ental af hjælpeverbet hebben (»at have«). laten og liggen står i infinitiv i denne verbalkombination: iets laten liggen betyder »at lade noget ligge«. I denne situation kan det derfor gengives som »at glemme noget«. Eksempel: Ik heb mijn sleutels op tafel laten liggen. — »Jeg har ladet mine nøgler ligge på bordet.« Samlet består udsagnet af Ik denk (»jeg tror«) og en dat-sætning: dat ik mijn portemonnee heb laten liggen. I denne underordnede sætning står verbalkombinationen heb laten liggen til sidst. Den samlede betydning er derfor: »Jeg tror, jeg har glemt min tegnebog.«

2. Laten we teruggaan naar de balie en het melden.

   Lad os gå tilbage til receptionen og melde det.

   Laten we

   lad os

   teruggaan

   gå tilbage

   balie

   skranke; reception

   het

   det

   melden

   melde; rapportere

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast vending, der bruges til at foreslå noget, man gør sammen: “lad os …”. we er subjektet “vi”, og laten står her i denne faste opfordringskonstruktion, ikke som en almindelig opfordring til at lade noget være. Mønstret kan genbruges som Laten we + infinitiv, for eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” teruggaan betyder her “gå tilbage”. Det er infinitiven af teruggaan; verbet består af terug (“tilbage”) og gaan (“gå”), men i denne form skal det læres som det samlede verbum. Efter Laten we står infinitiven: Laten we teruggaan — “Lad os gå tilbage.” balie er en skranke eller reception, altså et sted, hvor man henvender sig. Formen i teksten er de balie: balie er et de-ord, så det bestemte kendeord er de, ikke het. naar de balie betyder “til skranken/receptionen”; naar angiver bevægelsens mål. Eksempel: Ik loop naar de balie. — “Jeg går hen til skranken.” het står her som et selvstændigt stedord med betydningen “det” og er genstanden for melden. Det er altså ikke kendeordet i et navneord; der følger ikke et navneord efter det. Den konkrete genstand eller sag, der skal meldes, er ikke identificeret af selve den hollandske form, mens den faste oversættelse angiver betydningen “det”. Sammenlign Ik zie het. — “Jeg ser det.” melden er infinitiven af melden og betyder her “melde” eller “rapportere” noget til nogen, ofte fordi man vil gøre en ansvarlig person opmærksom på det. I het melden står het foran infinitiven som verbets genstand: “melde det”. Det er ikke det samme som vertellen, der typisk betyder “fortælle” noget. Eksempel: Ik wil het probleem melden. — “Jeg vil melde problemet.” Til sidst forbindes de to handlinger med en: teruggaan naar de balie (“gå tilbage til receptionen”) og het melden (“melde det”). Hele sætningen er derfor et fælles forslag: “Lad os gå tilbage til receptionen og melde det.”

3. Hij is bruin met een klein zilveren knoopje.

   Den er brun med en lille sølvknap.

   Hij

   han

   is

   er

   bruin

   brun

   met

   med

   klein

   lille

   zilveren

   sølv-

   knoopje

   lille knap

   Uddybende forklaring

   Hij er et nederlandsk personligt pronomen i tredje person ental. Her svarer det til dansk den i den faste oversættelse; den konkrete reference er ikke nødvendigvis en person. Pronomenet kan bruges om en maskulin person eller genstand, når sammenhængen støtter det. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental: ik ben, jij bent, hij/zij/het is. Her fungerer det som forbindelsesverbum mellem Hij og beskrivelsen bruin. bruin betyder her brun. Som prædikativt adjektiv efter zijn står det uden -e: Hij is bruin. Sammenlign med attributiv brug: een bruine .... met betyder med og indleder her den del, der tilføjer en egenskab eller et ledsagende element: met .... een er en ubestemt artikel. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den introducerer et ubestemt substantiv. I een klein knoopje står den foran et enkelt, ubestemt substantivudtryk. klein betyder lille. Det står foran knoopje og får her ikke -e, fordi knoopje er et het-ord i et ubestemt entalsudtryk: een klein knoopje. I et bestemt udtryk ses for eksempel het kleine knoopje. zilveren betyder af sølv eller sølv- og beskriver materialet. Adjektivet er dannet ud fra substantivet zilver og har den faste form zilveren i denne type attributive brug: een zilveren ring betyder en sølvring. Det er zilveren, ikke knoopje, der udtrykker materialet. knoopje betyder lille knap. Det er diminutivformen af knoop, dannet med -je: knoop → knoopje. Diminutiver er grammatisk het-ord på nederlandsk, så man siger het knoopje; den diminutive endelse udtrykker også en lille størrelse. Sætningen bygges således op: Hij is bruin betyder, at den omtalte genstand eller person er brun. met een klein zilveren knoopje tilføjer, at den har eller er forsynet med en lille knap af sølv. Samlet betyder den: Den er brun med en lille sølvknap.

4. Dat detail helpt hen om bij de gevonden voorwerpen te zoeken.

   Den detalje vil hjælpe dem med at tjekke hittegods.

   Dat

   det dér

   detail

   detalje

   helpt

   hjælper

   hen

   dem

   om … te

   for at

   bij

   ved

   gevonden

   fundne

   voorwerpen

   genstande

   zoeken

   lede efter

   Uddybende forklaring

   Dat står her foran detail som et påpegende bestemmelsesord: “den/det dér”. Det bruges her, fordi detail er et entalsord af het-typen. Sammenlign dat boek (“den bog”) med die tafel (“det bord”), hvor tafel er et de-ord. detail betyder “detalje”. Flertalsformen er details, som også ses i den efterfølgende kontekst. I den faste sætning er detail ental. helpt er nutidsformen af helpen (“hjælpe”) i tredje person ental. Dat detail helpt betyder her ifølge den faste oversættelse “den detalje vil hjælpe”. Nederlandsk nutid kan i en passende sammenhæng gengive en fremadrettet handling. Sammenlign Ik help (“jeg hjælper”) og Dat detail helpt (“den detalje hjælper”): med dette entals-subjekt får verbet formen helpt. hen er objektsformen “dem” for flere personer. Her er det dem, der modtager hjælpen: helpt hen = “hjælper dem”. Det er ikke den possessive form hun (“deres”); i denne sætning fungerer hen som objekt. om ... te indleder her infinitivskonstruktionen, der beskriver, hvad hjælpen sætter dem i stand til at gøre. om og te kan stå adskilt af andre ord, mens te står sammen med infinitiven. Eksempel: Ik kwam om te helpen. — “Jeg kom for at hjælpe.” bij betyder her “ved” eller “hos” et sted eller en ordning. bij de gevonden voorwerpen angiver stedet eller området, hvor søgningen foregår. Det adskiller sig fra naar, som ofte bruges i zoeken naar iets (“lede efter noget”), når selve søgemålet nævnes. gevonden kommer fra verbet vinden (“finde”) og er her et perfektum participium, der beskriver voorwerpen: “fundne”. Formen er gevonden, ikke en afledning af voorwerpen. voorwerpen er flertal af voorwerp (“genstand”). Sammen betyder gevonden voorwerpen “fundne genstande” og bruges også som betegnelsen for hittegods. Her angiver bij de gevonden voorwerpen stedet eller området, hvor man søger. zoeken er infinitiven “søge” eller “lede”. Efter te står den i infinitiv: te zoeken. Eksempel: Zij zoekt haar sleutels. — “Hun leder efter sine nøgler.” Samlet er strukturen Dat detail helpt hen om bij de gevonden voorwerpen te zoeken: “Den detalje vil hjælpe dem med at tjekke hittegods.” Dat detail er subjektet, helpt er hovedverbet, hen er modtageren af hjælpen, og om ... te zoeken angiver den handling, som hjælpen gør mulig. Formuleringen kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Dit helpt haar om te leren. — “Det hjælper hende med at lære.”

5. Wat moet ik zeggen als ze om details vragen?

   Hvad skal jeg sige, hvis de spørger om detaljer?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   zeggen

   sige

   als

   hvis

   ze

   de

   om

   om

   details

   detaljer

   vragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Wat er spørgeordet “hvad” og bruges her til at spørge efter det, taleren skal sige. Det står først, fordi hele spørgsmålet handler om indholdet af det at sige. moet ik kombinerer moeten (“skal”) med pronomenet ik (“jeg”). moet er nutidsformen af moeten sammen med ik; i et hovedspørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? Her gør Wat det, der skal siges, til spørgsmålets forreste led, mens moet ik stadig viser “skal jeg”. zeggen er infinitiven af zeggen (“sige”). Efter moeten står det andet verbum i infinitiv: Ik moet ... zeggen = “Jeg skal ... sige”. als betyder her “hvis” og indleder en betingelsesledsætning. Det kan også betyde “når” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse viser, at det her udtrykker en betingelse. ze er et personligt pronomen i flertal med betydningen “de” i denne sætning. Den konkrete gruppe er ikke nærmere identificeret i den faste sætning; formen viser altså rollen som “de”, men ikke hvem gruppen består af. om indgår her i mønstret om details vragen, hvor man spørger efter detaljer. Det er ikke den danske infinitivmarkør “at”; det er den nederlandske præposition, der forbinder vragen med det, der bliver spurgt efter. details er flertal af detail (“detalje”). Flertalsformen bruges her om flere oplysninger eller enkeltheder. vragen er den finitte nutidsform i flertal af vragen (“spørge”). Den har samme form som infinitiven, men her er den verbet i ledsætningen als ze ... vragen, fordi subjektet ze er flertal: “hvis de spørger”. Som infinitiv ses den for eksempel efter et modalverbum: Ze moeten vragen = “De skal spørge”. Samlet er strukturen Wat moet ik zeggen als ze om details vragen?: “Hvad skal jeg sige, hvis de spørger om detaljer?” Først spørger taleren, hvilket indhold der skal siges; als-leddet angiver situationen, og ze ... vragen om details beskriver, at de spørger efter flere detaljer.

6. Beschrijf de portemonnee, maar houd persoonlijke informatie privé.

   Beskriv tegnebogen, men hold personlige oplysninger private.

   Beschrijf

   beskriv

   de portemonnee

   tegnebogen

   maar

   men

   houd

   hold

   persoonlijke

   personlige

   informatie

   oplysninger

   privé

   private

   Uddybende forklaring

   Beschrijf er imperativ af beschrijven (“at beskrive”). Imperativen bruges her til en direkte opfordring til én person. Nutidsformen er ik beschrijf, mens infinitiven er beschrijven. de portemonnee betyder “tegnebogen”. portemonnee er et tælleligt substantiv; de viser her bestemt ental: “tegnebogen”. Ubestemt kan man sige een portemonnee (“en tegnebog”). maar betyder “men” og forbinder to dele med en modsætning eller begrænsning. houd er imperativ af houden (“at holde”). I denne konstruktion betyder houden ikke fysisk at holde, men “at holde noget i en bestemt tilstand”. En nyttig ramme er houd + noget + adjektiv, for eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” persoonlijke betyder “personlige” i betydningen “som vedrører en person”. Formen hører til adjektivet persoonlijk og står med endelsen -e foran det bestemte substantiv informatie. Den samme type form ses for eksempel i persoonlijke gegevens — “personlige oplysninger”. informatie betyder “oplysninger” eller “information”. I denne sætning er det det, der skal holdes privat. Substantivet bruges ofte som et masseord, så persoonlijke informatie kan betegne information som helhed og behøver ikke angive et bestemt antal oplysninger. privé betyder “privat”. Her beskriver det den tilstand, som informatie skal holdes i. Det står efter objektet i mønstret iets privé houden — “holde noget privat”. privé ændres ikke efter substantivets tal eller køn i denne anvendelse. Hele sætningen består af to imperativer, forbundet med maar: Beschrijf de portemonnee betyder “Beskriv tegnebogen”, og houd persoonlijke informatie privé betyder “hold personlige oplysninger private”. Samlet er betydningen: “Beskriv tegnebogen, men hold personlige oplysninger private.”

7. Ik kan een kort briefje voor hen schrijven.

   Jeg kan skrive en kort besked til dem.

   Ik kan

   jeg kan

   kort

   kort

   briefje

   besked

   voor hen

   til dem

   schrijven

   skrive

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik “jeg” og modalverbet kan, nutidsformen af kunnen “at kunne”. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ik kan schrijven = “Jeg kan skrive”. Kan kan også bruges om mulighed eller tilladelse, men her angiver den talerens evne eller mulighed for at skrive. kort betyder “kort” og beskriver briefje. Adjektivet står foran substantivet. I nederlandsk får adjektivet ofte endelsen -e, men i en ubestemt entalsgruppe med et intetkønssubstantiv står det uden -e, som i een kort briefje. Eksempel: een korte brief = “et kort brev”; her får adjektivet endelsen -e i en anden grammatisk omgivelse. briefje betyder her “besked” eller “lille skriftlig note”. Det er et diminutiv af brief “brev”, men i denne sammenhæng er den relevante betydning en kort skriftlig meddelelse, ikke nødvendigvis et helt brev. Endelsen -je er et almindeligt nederlandsk diminutiv og kan også give ordet en nuance af noget lille. Eksempel: Ik schrijf een briefje. = “Jeg skriver en besked.” voor hen betyder “til dem” i den faste oversættelse. voor er præpositionen “for/til”, og hen er en objektsform af “de” efter præposition. Den form skal ikke forveksles med hun, som blandt andet bruges som possessivt pronomen: hun briefje = “deres besked”. Her er hen ikke ejeren, men modtageren af det, der skrives. schrijven betyder “skrive” og er infinitiven, grundformen, der kommer efter kan. Sammenlign Ik schrijf = “Jeg skriver” med Ik kan schrijven = “Jeg kan skrive”. Det er schrijven, ikke kan, der betegner selve handlingen. Samlet bliver strukturen Ik kan + een kort briefje + voor hen + schrijven: taleren angiver, at vedkommende kan skrive en kort besked til dem. Een kort briefje er en ubestemt nominalgruppe; den præsenterer beskeden som en ikke nærmere bestemt besked, og briefje står i grammatisk ental. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt numerisk antal.

8. Dat maakt de melding duidelijk.

   Det vil gøre anmeldelsen tydelig.

   Dat

   det

   maakt

   gør

   melding

   anmeldelse

   duidelijk

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental og betyder her “det”. Det peger på noget, der allerede er nævnt, men den præcise reference er ikke fastslået af den korte kontekst. Et tilsvarende eksempel er: Dat is goed. — “Det er godt.” maakt er en bøjet form af maken (“at gøre/lave”). Formen er nutid, 3. person ental, og subjektet er Dat. I konstruktionen iets duidelijk maken betyder verbet sammen med adjektivet “at gøre noget tydeligt” snarere end blot “at lave” noget. Den nederlandske nutidsform kan i en passende sammenhæng også gengive en fremtidig handling, hvilket passer med oversættelsens “vil gøre”. melding er et navneord, der betyder en meddelelse, anmeldelse eller notifikation; her er den tilsigtede betydning “anmeldelsen”. I de melding er substantivet ental, fordi formen melding er ental; den bestemte artikel de skelner ikke i sig selv mellem bestemt ental og bestemt flertal. Flertalsformen er meldingen. Et eksempel er: Ik lees de melding. — “Jeg læser anmeldelsen.” duidelijk er et adjektiv med betydningen “tydelig” eller “klar”. Efter maken beskriver det resultatet for det, der bliver gjort tydeligt: iets duidelijk maken = “at gøre noget tydeligt”. Adjektivet får ikke en særlig bøjningsendelse i denne prædikative konstruktion. Samlet er mønstret Dat maakt [noget] duidelijk: “Det gør [noget] tydeligt.” Her er [noget] realiseret som de melding, så hele udsagnet betyder “Det vil gøre anmeldelsen tydelig.”