Gør en kuffert klar til en rejse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn koffer is rommelig en we vertrekken morgen.

   Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.

   Mijn

   min

   koffer

   kuffert

   is

   er

   rommelig

   rodet

   we

   vi

   vertrekken

   rejser; tager af sted

   morgen

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her, at kufferten hører til eller forbindes med taleren: “min”. Det er et possessivt ord, som normalt står foran substantivet: mijn koffer. Mijn ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal på det følgende substantiv. Sammenlign med jouw (“din”) og ons/onze (“vores”): ons bruges foran et intetkønsord i ental, mens onze bruges i andre almindelige tilfælde. koffer er et substantiv for en kuffert. Flertalsformen er koffers: een koffer betyder “en kuffert”, mens twee koffers betyder “to kufferter”. I den faste sætning er koffer ental, fordi der tales om én kuffert. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den subjektet med en beskrivelse: De koffer is groot — “Kufferten er stor.” Med flertal eller med we bruges formen zijn, for eksempel De koffers zijn zwaar — “Kufferterne er tunge.” rommelig beskriver, at noget er rodet eller uorganiseret. Her står det efter is som en prædikativ beskrivelse af koffer; adjektivet får derfor ikke en særlig endelse i denne konstruktion. Et nyttigt modsætningsord er netjes (“pæn/ordnet”): De kamer is rommelig — “Værelset er rodet.” we betyder “vi” og er subjektet for den næste verballed. Det er den almindelige ubundne form af første person flertal; en mere eftertrykkelig variant er wij. We vertrekken morgen betyder “Vi rejser i morgen”, mens Ik vertrek morgen betyder “Jeg rejser i morgen”. vertrekken er verbet “at rejse” eller “at tage af sted”. I we vertrekken er det nutidsformen for første person flertal; infinitiven har samme skriftlige form, vertrekken. Sammenlign ik vertrek (“jeg rejser”) og hij vertrekt (“han rejser”): i tredje person ental får verbet endelsen -t. Eksempel: We vertrekken om acht uur — “Vi tager af sted klokken otte.” morgen betyder “i morgen”, altså dagen efter den dag, der tales ud fra. Det kan stå uden en præposition: Ik werk morgen — “Jeg arbejder i morgen.” Hele sætningen består af to forbundne dele: Mijn koffer is rommelig beskriver talerens kuffert som rodet, og we vertrekken morgen angiver, at taleren og mindst én anden person rejser eller tager af sted i morgen. En betyder “og” og forbinder de to dele. Samlet bliver betydningen: “Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.”

2. Vouw de shirts eerst op om ruimte te besparen.

   Fold skjorterne først for at spare plads.

   Vouw … op

   fold … up

   shirts

   skjorter

   eerst

   først

   om … te

   for at …

   ruimte

   plads

   besparen

   spare

   Uddybende forklaring

   Vouw ... op er en opfordring: vouw er imperativ af vouwen “at folde”, og op hører sammen med verbet i det separable verbum opvouwen “at folde sammen/op”. I hovedsætningen står den adskilte del efter objektet. Eksempel: Vouw de handdoek op. — “Fold håndklædet sammen.” Imperativen har ikke et udtrykt subjekt; her er den rettet til den person, der skal udføre handlingen. shirts betyder her “skjorter”. Det er flertal af shirt; formen er et låneord, som i nederlandsk får flertalsendelsen -s. Eksempel: De shirts zijn schoon. — “Skjorterne er rene.” eerst betyder “først” og angiver, at foldningen skal ske før den næste relevante handling eller som det første trin. Eksempel: Pak eerst je tas. — “Pak først din tas.” om ... te indleder her et formålsled: om + resten af leddet + te + infinitiv. Det svarer til “for at”. I den faste sætning står ruimte mellem om og te, så mønsteret er om ruimte te besparen. ruimte betyder “plads” eller “rum”. Her er det den plads, som foldningen skal frigøre eller udnytte bedre; ordet står uden flertalsmarkering i denne betydning. Eksempel: Er is weinig ruimte. — “Der er kun lidt plads.” besparen betyder “at spare” eller “at spare på”. Det er infinitiven efter te; sammen med ruimte betyder ruimte besparen “at spare plads”. Eksempel: We willen tijd besparen. — “Vi vil spare tid.” Samlet består sætningen af imperativen Vouw ... op, objektet de shirts, tidsangivelsen eerst og formålsleddet om ruimte te besparen: “Fold skjorterne først for at spare plads.”

3. Moet ik de vloeistoffen apart van de kleding houden?

   Skal jeg holde væskerne adskilt fra tøjet?

   Moet ik

   skal jeg

   de vloeistoffen

   væskerne

   apart van

   adskilt fra

   de kleding

   tøjet

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg?” og danner et spørgsmål med modalverbet moeten og subjektet ik. I en almindelig hovedsætning står det som ik moet; i dette spørgsmål står det finitte verbum først: moet ik. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” de vloeistoffen betyder “væskerne”. vloeistof er ental, mens vloeistoffen er flertal; endelsen -en markerer her flertal. de er den bestemte artikel, som bruges med alle nederlandske flertalsord. Eksempel: De vloeistoffen staan hier. — “Væskerne står her.” apart van betyder “adskilt fra” eller “for sig fra”. apart angiver, at noget holdes separat, og van indleder det, som det adskilles fra. Mønstret kan genbruges som iets apart van iets houden: “holde noget adskilt fra noget”. Eksempel: Houd de schoenen apart van de kleding. — “Hold skoene adskilt fra tøjet.” de kleding betyder “tøjet”. kleding er et samlet stof- eller masseord og bruges normalt uden en flertalsform, når man taler om tøj generelt. Den bestemte artikel de hører til dette ord i den viste form. Eksempel: De kleding is nat. — “Tøjet er vådt.” houden betyder “holde” og er infinitiven efter moet. Grundformen er houden; i nutid får den blandt andet formerne ik houd og hij houdt, mens infinitiven fortsat er houden efter et modalverbum. Eksempel: Ik moet de deur gesloten houden. — “Jeg skal holde døren lukket.” Samlet er strukturen Moet ik + de vloeistoffen + apart van de kleding + houden: “Skal jeg holde væskerne adskilt fra tøjet?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal sørge for, at væskerne og tøjet holdes hver for sig.

4. Doe de vloeistoffen in een plastic zak voordat je ze inpakt.

   Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.

   Doe

   læg; put

   vloeistoffen

   væsker

   in

   i; ind i

   plastic

   plastik-

   zak

   pose

   voordat

   før

   inpakt

   pakker

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativformen af doen. Her betyder den “læg” eller “put”, fordi den står sammen med en genstand og bevægelsen in. Imperativen har ikke et synligt subjekt. Eksempel: Doe de boeken in de tas. = “Læg bøgerne i tasken.” vloeistoffen betyder her “væskerne”. Grundformen er vloeistof (“væske”), og flertalsformen dannes med -en; stavningen bliver vloeistoffen med dobbelt f. Sammenlign ental de vloeistof og flertal de vloeistoffen. I den fulde nominalgruppe betyder de vloeistoffen “væskerne”. in betyder “i” eller, når noget bevæges ind i noget, “ind i”. Her markerer det, at væskerne skal flyttes ind i posen. Eksempel: Doe het boek in de tas. = “Læg bogen i tasken.” plastic beskriver materialet og betyder “plastik-”. Det står foran substantivet i een plastic zak, “en plastikpose”. zak betyder “pose” eller “sæk”; her betyder det “pose”. Eksempel: een papieren zak = “en papirpose”; her er materialet ændret, mens zak er det samme substantiv. voordat indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “før”. Efter voordat står subjektet je, “du”, og det finitte udsagnsled står til sidst i ledsætningen. Eksempel: Voordat je vertrekt, bel ik. = “Før du tager af sted, ringer jeg.” inpakt er formen af det adskillelige verbum inpakken, “pakke”. I en hovedsætning skilles præfikset ad: je pakt ... in. I denne underordnede ledsætning står hele verbet samlet til sidst: je ... inpakt. inpakt er nutidsformen med je (anden person ental) og betyder her “pakker”. Eksempel: Je pakt de kleren in. = “Du pakker tøjet.” Samlet har ytringen mønstret Doe [genstand] [in + beholder] voordat [subjekt] [objekt] inpakt: Imperativen beder modtageren lægge væskerne i en plastikpose, og tidsledsætningen siger, at det skal ske før modtageren pakker væskerne. ze betyder her “dem” og henviser ifølge den faste oversættelse til væskerne. Hele ytringen betyder: “Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.”

5. De koffer voelt alsof hij bijna aan de gewichtslimiet zit.

   Kufferten føles, som om den næsten har nået vægtgrænsen.

   koffer

   kuffert

   voelt

   føles

   alsof

   som om

   bijna

   næsten

   gewichtslimiet

   vægtgrænse

   zit

   sidder; er placeret

   Uddybende forklaring

   koffer betyder her “kuffert”. Grundformen er koffer; i bestemt ental står den med artiklen de: de koffer. Flertal er koffers, og bestemt flertal er de koffers. Ordet er et fælleskønsord, hvilket forklarer de i bestemt ental. Eksempel: De koffer is zwaar. — “Kufferten er tung.” voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) i tredje person ental: hij/zij/het voelt. Her beskriver det, hvordan kufferten virker eller føles for den talende, ikke en bevidst handling fra kuffertens side. Voelen kan også bruges om fysisk berøring eller en persons følelse. Eksempel: De stof voelt zacht. — “Stoffet føles blødt.” alsof indleder en ledsætning med betydningen “som om”. Mønstret voelen alsof + ledsætning bruges til at beskrive et indtryk eller en sammenligning. Det, der følger efter alsof, er en hel situation: her at kufferten næsten er ved vægtgrænsen. Eksempel: Het lijkt alsof hij moe is. — “Det virker, som om han er træt.” bijna betyder “næsten” og viser, at noget er tæt på, men endnu ikke helt nået. Det ændrer ikke selve verbets person eller tal. Eksempel: De fles is bijna vol. — “Flasken er næsten fuld.” gewichtslimiet betyder “vægtgrænse”. Det er et sammensat substantiv af gewicht (“vægt”) og limiet (“grænse”); i nederlandske sammensætninger er det sidste led hovedleddet, så ordet betegner en grænse, der gælder vægt. Flertalsformen er gewichtslimieten. Eksempel: De tas is boven de gewichtslimiet. — “Tasken er over vægtgrænsen.” zit er tredje person ental i nutid af zitten (“at sidde” eller “at være placeret”): hij/zij/het zit. I aan de gewichtslimiet zitten bruges zitten ikke om at sidde på en stol; udtrykket betyder at være ved en grænse eller ligge på dens niveau. Her gør bijna betydningen til “næsten være ved vægtgrænsen”. Samlet består sætningen af De koffer voelt (“Kufferten føles”) og alsof hij bijna aan de gewichtslimiet zit (“som om den næsten er ved vægtgrænsen”). Hij henviser her til kufferten, og zit står derfor i tredje person ental. Hele betydningen er: “Kufferten føles, som om den næsten har nået vægtgrænsen.”

6. Doe de zware boeken dan in je rugzak.

   Så flyt de tunge bøger over i din rygsæk.

   Doe

   læg/flyt

   de

   den (bestemt kendeord)

   zware

   tunge

   boeken

   bøger

   dan

   så

   in

   i/ind i

   je

   din

   rugzak

   rygsæk

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen og betyder her “læg” eller “flyt”, altså en direkte opfordring. Infinitiven er doen, og den korte imperativform er doe. Eksempel: Doe de deur dicht. – “Luk døren.” de er den bestemte artikel. Her står den foran boeken, som er et flertalsord. På nederlandsk bruges de både ved ental af de-ord og ved alle flertalsord. zware betyder “tunge” her. Grundformen er adjektivet zwaar (“tung”). Adjektivet får endelsen -e i de zware boeken, fordi det står foran et bestemt substantiv. Sammenlign een zwaar boek – “en tung bog” med de zware boeken – “de tunge bøger”. Det er zwaar, ikke boeken, der bøjes med -e. boeken betyder “bøger”. Entalsformen er boek, og flertalsformen er boeken: boek → boeken. Eksempel: Ik lees een boek. – “Jeg læser en bog.” dan betyder her “så” og markerer dette som det næste trin i opfordringen. Det er ikke selve verbet; det forbinder opfordringen med det, der skal gøres nu. in betyder her “i” eller “ind i”. Sammen med bevægelsen i Doe ... in angiver det, at noget skal placeres inde i noget andet. Eksempel: Doe de kleren in de tas. – “Læg tøjet i tasken.” je betyder “din” i denne konstruktion. Det er et possessivt ord, og formen ændres ikke efter det ejede ord: je boek betyder “din bog”, mens je boeken betyder “dine bøger”. Her knytter det rygsækken til den tiltalte. rugzak betyder “rygsæk”. Det er et sammensat substantiv, men som helhed fungerer det som ét ord. Flertalsformen er rugzakken. Samlet er mønstret Doe + de zware boeken + dan + in je rugzak: “Så læg/flyt de tunge bøger over i din rygsæk.” Doe er opfordringen, de zware boeken er det, der skal flyttes, in je rugzak angiver målet, og dan markerer næste trin.

7. Dat maakt het makkelijker om de koffer te sluiten.

   Det gør det nemmere at lukke kufferten.

   Dat

   det

   maakt

   gør

   makkelijker

   nemmere

   om … te

   for at …

   koffer

   kuffert

   sluiten

   lukke

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det er et neutrum-demonstrativ, men formen alene identificerer ikke præcist, hvad der henvises til; i denne sammenhæng peger det tilbage på noget, der allerede er nævnt. maakt er nutidsformen af maken (“at gøre/lave”) i tredje person ental. I mønstret iets makkelijker maken betyder det “at gøre noget nemmere”. Eksempel: Dat maakt het werk makkelijker. — “Det gør arbejdet nemmere.” makkelijker er komparativ af makkelijk (“nem/let”): makkelijk → makkelijker → makkelijkst. Komparativen sammenligner graden af lethed med en anden situation eller mulighed; den betyder ikke nødvendigvis, at noget er lettest af alle muligheder. om te indleder her en infinitivkonstruktion: om ... te + infinitiv. Den angiver den handling, som bliver nemmere. Eksempel: Het maakt het makkelijker om te beginnen. — “Det gør det nemmere at begynde.” koffer betyder “kuffert”. Det er et de-ord: de koffer. I de koffer te sluiten er navneordsgruppen objekt for sluiten. Eksempel: De koffer is zwaar. — “Kufferten er tung.” sluiten er infinitiven “at lukke”. Verbet kan tage et objekt, som i een deur sluiten — “at lukke en dør”. Her er de koffer det, der lukkes. Samlet har sætningen mønstret Dat maakt het makkelijker om ... te ...: “Det gør det nemmere at …”. Dat fungerer som subjekt, maakt angiver virkningen, og om de koffer te sluiten angiver den handling, der bliver nemmere: at lukke kufferten.

8. Nu zou hij klaar moeten zijn voor de reis.

   Så burde den være klar til turen nu.

   Nu

   nu

   zou hij

   burde den

   klaar

   klar eller færdig

   moeten zijn

   skulle være

   reis

   tur eller rejse

   Uddybende forklaring

   Nu betyder “nu” og placerer tilstanden på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå senere: Hij is nu klaar = “Han er klar nu”. zou hij kombinerer zou, en datidsform af zullen, med pronomenet hij. I denne sætning indgår det sammen med moeten i konstruktionen zou moeten: “burde”. Den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede referent som den; det ændrer ikke, at hij er et nederlandsk tredjepersonspronomen i ental. klaar er et beskrivende adjektiv med betydningen “klar” eller “færdig”. Efter zijn står det prædikativt: iets is klaar = “noget er klart/færdigt”. Det beskriver en tilstand og er ikke en egenskab ved substantivet reis som sådan. moeten zijn består af modalverbet moeten og infinitiven zijn. Moeten kan udtrykke nødvendighed, mens zijn betyder “at være”. Sammen med zou bliver zou moeten zijn her “burde være”, altså en forventning snarere end en sikker konstatering. Eksempel: De trein zou op tijd moeten zijn = “Toget burde være til tiden.” reis er substantivet “rejse” eller “tur”. I forbindelsen de reis gør den bestemte artikel de rejsen bestemt: “turen/rejsen”. En anden mulighed er een lange reis = “en lang rejse”; det er kun et eksempel på samme substantiv, ikke en oplysning fra den faste sætning. Sætningen samles sådan: Nu angiver tidspunktet, zou hij ... moeten zijn udtrykker “burde den være”, klaar angiver tilstanden, og voor de reis betyder “til turen/rejsen”. Hele betydningen er: “Så burde den være klar til turen nu.”