En kort kaffepause på arbejdet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik verlies mijn concentratie.

   Jeg er ved at miste fokus.

   Ik

   jeg

   verlies

   mister

   mijn

   min

   concentratie

   koncentration; fokus

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er det personlige pronomen i 1. person ental. Det er den, der oplever handlingen i sætningen. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” verlies betyder her “mister” eller “er ved at miste”. Det er nutidsformen af verbet verliezen (“at miste”) med ik: ik verlies. Sammenlign: ik verlies — “jeg mister”, hij verliest — “han mister”. Formen ændrer sig altså også efter personen; verliest hører ikke til ik. mijn betyder “min” og viser, at noget hører sammen med taleren. Det står foran substantivet concentratie. I nederlandsk ændrer mijn sig ikke efter ental eller flertal på samme måde som et dansk possessivt pronomen gør i betydningen; for eksempel mijn boek — “min bog” og mijn boeken — “mine bøger”. concentratie betyder “koncentration” eller, i denne sammenhæng, “fokus”. Det er et substantiv: de concentratie. Ordet kan bruges om evnen til at rette og fastholde opmærksomheden. Eksempel: Mijn concentratie is goed. — “Min koncentration er god.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet verlies, ejestedordet mijn og substantivet concentratie: “Jeg mister min koncentration.” Den faste danske oversættelse “Jeg er ved at miste fokus” gengiver, at processen foregår nu; den nederlandske nutidsform verlies kan selv udtrykke denne aktuelle situation. Sætningen siger, at talerens fokus er ved at blive svagere, ikke nødvendigvis at det allerede er helt væk.

2. Laten we even weggaan en koffie halen.

   Lad os gå væk og hente kaffe.

   Laten we

   lad os

   even

   lige; kortvarigt

   weggaan

   gå væk

   koffie

   kaffe

   halen

   hente

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til et forslag i 1. person flertal: “lad os …”. Den efterfølges af et infinitiv, som angiver den foreslåede handling. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen siger ikke i sig selv, hvor mange personer der faktisk deltager; den præsenterer handlingen som et fælles forslag. even er her en lille adverbiel partikel, der gør forslaget mildere og antyder kort varighed eller en kort afbrydelse. Det svarer ofte til “lige” på dansk. Eksempel: Wacht even. — “Vent lige.” weggaan betyder “gå væk” eller “gå sin vej”. Det er et infinitiv dannet af weg (“væk”) og gaan (“gå”), men i denne sætning skal det læres som det samlede verbum weggaan. Eksempel: Ik wil weggaan. — “Jeg vil gå væk.” koffie betyder “kaffe”. Det er normalt et masseord, så det kan bruges uden en bestemt tællelig flertalsbetydning, når man taler om kaffe som drik. Eksempel: Ik drink koffie. — “Jeg drikker kaffe.” halen betyder “hente” eller “gå og få”. Det er infinitiven af halen; efter Laten we står det som endnu en foreslået handling. Eksempel: Laten we water halen. — “Lad os hente vand.” De to handlinger forbindes med en (“og”): weggaan en koffie halen betyder “gå væk og hente kaffe”. Hele konstruktionen Laten we even weggaan en koffie halen. bliver derfor: “Lad os lige gå væk og hente kaffe.” Den første infinitiv beskriver den første fælles handling, og den anden beskriver den næste handling i samme forslag.

3. Het klinkt alsof een korte pauze helpt.

   Det lyder som om en kort pause vil hjælpe.

   klinkt

   lyder

   alsof

   som om

   korte

   kort

   pauze

   pause

   helpt

   hjælper

   Uddybende forklaring

   klinkt er 3. person ental i nutid af klinken (»lyde«). Her beskriver det, hvordan noget virker eller fremstår: Het klinkt ... = »Det lyder ...«. Grundformen er klinken; nutidsformen er ik klink, men het klinkt får endelsen -t. Eksempel: Dat klinkt goed. — »Det lyder godt.« alsof indleder en sammenligning eller en opfattelse af, at noget er tilfældet: »som om«. Det efterfølgende er en ledsætning. I alsof een korte pauze helpt står det finitte verbum helpt til sidst, som det normalt gør i en nederlandsk ledsætning med denne type underordnende bindeord. Eksempel: Het lijkt alsof hij slaapt. — »Det ser ud, som om han sover.« korte er den attributive form af adjektivet kort (»kort«). I een korte pauze står adjektivet foran substantivet og får -e, fordi det beskriver substantivet pauze i denne nominalgruppe. Sammenlign een korte dag — »en kort dag« — med det prædikative De dag is kort. — »Dagen er kort.« Her er kort ikke bøjet med -e. pauze betyder »pause«. Det er et substantiv; den bestemte artikel er de: de pauze. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel een og beskrives af korte: een korte pauze = »en kort pause«. Eksempel: We nemen een pauze. — »Vi holder en pause.« helpt er 3. person ental i nutid af helpen (»hjælpe«). Grundformen er helpen; het helpt og een pauze helpt får -t, fordi subjektet ental er. Eksempel: Deze tip helpt. — »Dette tip hjælper.« Den nederlandske nutidsform kan i denne sammenhæng gengives med dansk »vil hjælpe«, fordi udsagnet handler om den forventede virkning af pausen; formen er stadig nederlandsk nutid. Samlet består udsagnet af Het klinkt (»Det lyder«), alsof (»som om«) og ledsætningen een korte pauze helpt (»en kort pause hjælper«). Derfor betyder hele sætningen: »Det lyder, som om en kort pause vil hjælpe.«

4. We kunnen ons uitrekken voordat we weer gaan zitten.

   Vi kan strække os, før vi sætter os igen.

   We kunnen

   vi kan

   ons uitrekken

   strække os

   voordat

   før

   weer

   igen

   gaan zitten

   sætte sig

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er første persons flertalsform, altså talerens “vi”. kunnen er den bøjede form af kunnen (“at kunne”); efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen ... = “Vi kan ...”. ons uitrekken betyder her “strække os”. ons er den refleksive form, der passer til we: subjektet udfører handlingen på sig selv. uitrekken er infinitiven “at strække”. Det er et adskilleligt nederlandsk verbum: i en finit hovedsætning kan man fx sige We rekken ons uit. — “Vi strækker os.” Efter kunnen bliver infinitiven derimod stående som uitrekken. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I mønstret voordat + ledsætning placeres de verbale dele mod slutningen af den nederlandske ledsætning. weer betyder “igen” eller “på ny”. Her angiver det, at det at sætte sig sker igen; ordet ændrer ikke subjektet eller selve verbets form. gaan zitten betyder her “sætte sig”. Det er kombinationen af gaan (“gå”) og zitten (“sidde”), hvor gaan zitten bruges om at gå over i siddende stilling. I voordat we weer gaan zitten er gaan den bøjede form, mens zitten står i infinitiv. Et andet eksempel er We gaan zitten. — “Vi sætter os.” Hele sætningen bygges sådan: We kunnen (“vi kan”) + ons uitrekken (“strække os”) + voordat (“før”) + we weer gaan zitten (“vi sætter os igen”). Den samlede betydning er derfor: “Vi kan strække os, før vi sætter os igen.”

5. Zullen we na de koffie teruggaan naar het rapport?

   Skal vi gå tilbage til rapporten efter kaffen?

   Zullen we

   skal vi …?

   koffie

   kaffe

   teruggaan

   gå tilbage

   rapport

   rapport

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast måde at foreslå noget på i et spørgsmål: "skal vi ...?". Zullen er formen af zullen med we som subjekt. I denne brug står hjælpeverbet først, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål. Mønstret kan genbruges: Zullen we morgen beginnen? — "Skal vi begynde i morgen?" koffie betyder "kaffe". Det er et navneord; i den faste vending de koffie bruges bestemt artikel. Her indgår det i tidsudtrykket na de koffie, som betyder "efter kaffen". Na betyder "efter" og viser, hvad noget sker senere end. Eksempel: Na de les ga ik naar huis. — "Efter undervisningen går jeg hjem." teruggaan betyder "gå tilbage" eller "vende tilbage". Det er et sammensat udsagnsord med gaan ("gå") og terug ("tilbage"). I spørgsmålet står det som infinitiv efter zullen; derfor er det ikke bøjet efter we her. Eksempel: We gaan terug. — "Vi går tilbage." rapport betyder "rapport". Det er et navneord, og her står det med den bestemte artikel het: het rapport. Efter naar angiver denne gruppe det sted eller mål, som man går tilbage til: naar het rapport — "tilbage til rapporten". Artiklen het hører sammen med dette navneord i denne form. Sætningen kan samles sådan: Zullen we danner forslaget "skal vi ...?"; na de koffie angiver tidspunktet "efter kaffen"; og teruggaan naar het rapport angiver handlingen og målet "gå tilbage til rapporten". Hele betydningen er derfor: "Skal vi gå tilbage til rapporten efter kaffen?"

6. Dan kunnen we het volgende deel afmaken.

   Så kan vi gøre næste del færdig.

   Dan

   så

   kunnen we

   vi kan

   volgende

   næste

   deel

   del

   afmaken

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til det foregående. Det kan stå først i sætningen; når et andet led står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan kunnen we .... kunnen we betyder “kan vi”. kunnen er modalverbet kunnen med subjektet we (“vi”); infinitiven står normalt senere i hovedsætningen. Sammenlign: We kunnen het deel afmaken. — “Vi kan gøre delen færdig.” Efter det indledende Dan kommer inversionen kunnen we i stedet for we kunnen. volgende betyder her “næste”. Det er adjektivformen af volgend og står foran deel. I het volgende deel får adjektivet -e, fordi det står attributivt foran et bestemt substantiv med het: het volgende deel. Et nyttigt modstykke er het vorige deel — “den forrige del”. deel betyder “del”. Det er et intetkønsord: het deel; flertallet er delen — “dele”. I denne sætning er deel det, der skal gøres færdigt. afmaken betyder “at gøre færdig” eller “afslutte”. Det er et separabelt verbum med grundformen afmaken. Som infinitiv står det samlet efter modalverbet: kunnen ... afmaken. I en almindelig hovedsætning deles det ofte: We maken het deel af. — “Vi gør delen færdig.” Her er af altså en del af verbet, ikke en løs præposition. Samlet bliver strukturen Dan + kunnen we + het volgende deel + afmaken: “Så kan vi gøre næste del færdig.” Den indledende Dan markerer det næste trin, kunnen udtrykker mulighed eller mulighed for at gå videre, og afmaken står som infinitiv til sidst.

7. Ik sla het bestand op voordat we weggaan.

   Jeg gemmer filen, før vi går.

   Ik

   jeg

   sla … op

   gemmer

   bestand

   fil

   voordat

   før

   we

   vi

   weggaan

   går væk

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der gemmer filen. Det er første person ental. Sammenlign med we nedenfor, som betyder “vi” og derfor har flertalsreference. sla ... op hører sammen som det adskillelige udsagnsord opslaan (“at gemme”). I hovedsætningen står den bøjede del sla på andenpladsen, mens partiklen op står sidst: Ik sla het bestand op. sla er nutidsformen til første person ental; infinitiven er opslaan. I en anden konstruktion kan hele infinitiven stå samlet, for eksempel: Ik wil het bestand opslaan. — “Jeg vil gemme filen.” bestand betyder her “fil”, især en digital fil. Flertalsformen er bestanden. Det bestemte ord het står foran dette intetkønsord: het bestand betyder “filen”. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Det angiver, at gemningen sker tidligere end handlingen i ledsætningen. Efter voordat står verbet til sidst i den nederlandske ledsætning. we betyder “vi” og er subjektet i ledsætningen. Formen bruges for første person flertal; den står her ikke for en enkelt person. weggaan betyder her “at gå væk” eller “at tage af sted”. I we weggaan er weggaan den finitte nutidsform for første person flertal; den ser identisk ud med infinitiven weggaan. Derfor bør formen ikke analyseres som infinitiv alene. I hovedsætningen står de to dele adskilt: we gaan weg. Som infinitiv kan den også stå samlet, for eksempel: We willen weggaan. — “Vi vil tage af sted.” Hele strukturen er Ik sla het bestand op + voordat we weggaan: “Jeg gemmer filen” sker før “vi tager af sted”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg gemmer filen, før vi går.”

8. Sla het nu op, zodat we niets verliezen.

   Gem den nu, så vi ikke mister noget.

   Sla … op

   gem

   het

   den/det

   nu

   nu

   zodat

   så at

   we

   vi

   niets

   ingenting

   verliezen

   miste

   Uddybende forklaring

   Sla ... op er den adskilte verbalkonstruktion fra opslaan, som her betyder “gemme”. I en imperativ står den bøjede del først, mens den adskilte del op står senere: Sla het op! = “Gem det!”. I den foregående sætning ses nutidsformen sla ... op med subjektet ik: Ik sla het bestand op = “Jeg gemmer filen”. Her er Sla en opfordring til den underforståede modtager, ikke en oplysning om, at nogen slår. het er her det hollandske objektspronomen “det”, og konteksten peger på den fil, der blev nævnt før. Som selvstændigt pronomen har het ikke nødvendigvis samme funktion som artiklen het; som artikel står det foran et navneord, mens det her står alene som objekt. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan genbruges direkte i korte opfordringer som Doe het nu. = “Gør det nu.” zodat indleder en ledsætning med betydningen “så at”. Det forbinder her opfordringen med det ønskede resultat. I en sådan hollandsk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: zodat we niets verliezen. we betyder “vi” og er den almindelige, ubetonede form ved siden af den mere betonede form wij. Her er we subjektet i ledsætningen: det er dette “vi”, der ikke skal miste noget. niets betyder “ingenting” eller “noget som helst” i en benægtende betydning. Det er et ubestemt pronomen og fungerer her som objekt for verliezen: “vi mister ingenting”. verliezen betyder “miste”. Formen er både infinitiv og nutidsform for we/wij: we verliezen = “vi mister”, mens infinitiven efter et hjælpeverbum også er verliezen. I den aktuelle ledsætning står den som finit verbum til sidst, fordi zodat har indledt ledsætningen. Eksempel: We verliezen niets. = “Vi mister ingenting.” Samlet består sætningen af imperativen Sla het nu op — “Gem det nu” — og resultatledsætningen zodat we niets verliezen — “så vi ikke mister noget”. Hele betydningen er derfor: “Gem den nu, så vi ikke mister noget.” Konstruktionen er en direkte, praktisk opfordring.