At hvile under en travl arbejdsdag | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb vandaag veel werk.

   Jeg har meget arbejde i dag.

   Ik heb

   jeg har

   vandaag

   i dag

   veel

   meget

   werk

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af det uregelmæssige verbum hebben for første person ental: ik heb, mens man fx siger je hebt og hij heeft. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” vandaag betyder “i dag” og er et tidsadverbium. Det kan stå både først og senere i sætningen: Vandaag heb ik tijd. — “I dag har jeg tid.” veel betyder “meget” her foran substantivet werk. Det bruges især om en stor mængde, uden at der angives et bestemt antal. I andre sammenhænge kan veel betyde “mange”, fx veel boeken — “mange bøger”. werk betyder her “arbejde”. Det er et substantiv; i nederlandsk skrives almindelige substantiver normalt med lille begyndelsesbogstav. baan betyder derimod typisk “job/stilling”, så werk og baan er ikke altid udskiftelige. Eksempel: Ik heb veel werk. — “Jeg har meget arbejde.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet heb, mængdeangivelsen veel, substantivet werk og tidsadverbiet vandaag: “Jeg har meget arbejde i dag.”

2. Je ziet er moe uit, dus neem een pauze.

   Du ser træt ud, så tag en pause.

   ziet … er … uit

   se ud / virke

   moe

   træt

   dus

   så / derfor

   neem

   tag

   pauze

   pause

   Uddybende forklaring

   ziet er uit er den adskilte konstruktion er ... uit, som her betyder “se ud” eller “virke”. Formen ziet er nutidsformen af zien (“at se”) med subjektet je; i denne konstruktion beskriver zien dog ikke primært synshandlingen. er og uit hører sammen omkring det, der beskrives. Eksempel: Zij ziet er gelukkig uit. — “Hun ser glad ud.” Konstruktionen kan bruges med andre beskrivelser: Hij ziet er ziek uit. — “Han ser syg ud.” moe betyder “træt” her. Det er et tillægsord, der står efter konstruktionen er ... uit og beskriver personen, som je henviser til. I denne placering har tillægsordet ingen særskilt endelse for grammatisk køn eller tal. Den almindelige modsætning er fit (“frisk i god form”), men moe og fit bruges ikke som helt ens betydende ord. Eksempel: Je ziet er moe uit. — “Du ser træt ud.” dus forbinder en årsag eller situation med en følge og betyder her “så” eller “derfor”. Det gør ikke selv udsagnet til en årsag; det markerer forbindelsen mellem det at se træt ud og den efterfølgende opfordring. Eksempel: Het regent, dus neem een jas mee. — “Det regner, så tag en jakke med.” neem er imperativformen af verbet nemen (“at tage”). Den bruges her til en direkte opfordring til den person, der tiltales. I en imperativsætning står subjektet ofte ikke udtrykt; her forstås det som je/“du” fra den første del. Nutidsformen i en almindelig helsætning er for eksempel je neemt — “du tager”, mens opfordringen er neem. Eksempel: Neem een stoel. — “Tag en stol.” pauze er substantivet “pause”, altså et tidsrum, hvor man holder op med at arbejde eller fortsætte en aktivitet. een foran substantivet er den ubestemte artikel; den fastslår ikke i sig selv et bestemt numerisk antal. Eksempel: We nemen een korte pauze. — “Vi holder en kort pause.” Samlet består udsagnet af vurderingen Je ziet er moe uit — “Du ser træt ud” — efterfulgt af forbindelsesordet dus og opfordringen neem een pauze — “tag en pause”. Hele betydningen er derfor: “Du ser træt ud, så tag en pause.”

3. Ik maak me zorgen omdat de deadline dichterbij komt.

   Jeg er bekymret, fordi fristen nærmer sig.

   Ik maak me zorgen

   jeg er bekymret

   omdat

   fordi

   deadline

   frist

   dichterbij

   nærmere

   komt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Ik maak me zorgen betyder her «jeg er bekymret» og er en fast, meget brugbar måde at udtrykke bekymring på. Verbet er maken «at lave/gøre»; maak er nutidsformen for ik. me er et objektspronomen, og zorgen står i flertal i dette faste udtryk. Eksempel: Ik maak me zorgen over hem. — «Jeg er bekymret for ham.» omdat indleder en underordnet begrundelsesledsætning og betyder «fordi». I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Det gør, at komt kommer efter dichterbij her. deadline er substantivet «frist» i denne betydning. Det bruges som et låneord og har normalt bestemt artikel de: de deadline. Eksempel: De deadline is morgen. — «Fristen er i morgen.» dichterbij betyder «nærmere» eller «tættere på». Det er sammenligningsformen af dichtbij «i nærheden/tæt på». I dichterbij komen beskriver det, at noget bevæger sig mod et nærmere tidspunkt eller sted; her nærmer fristen sig. Eksempel: De vakantie komt dichterbij. — «Ferien nærmer sig.» komt er nutidsformen af komen «at komme». Formen er tredje person ental, fordi subjektet de deadline er ental. I denne sætning bruges komen ikke primært om at ankomme til et sted, men i forbindelsen dichterbij komen, «at nærme sig». Hele sætningen bygges således op: Ik maak me zorgen angiver talerens bekymring, og omdat de deadline dichterbij komt forklarer årsagen: «Jeg er bekymret, fordi fristen nærmer sig.»

4. Een pauze nemen kan je helpen om daarna beter te werken.

   At tage en pause kan hjælpe dig med at arbejde bedre bagefter.

   pauze

   pause

   nemen

   tage

   kan

   kan

   je

   dig

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   daarna

   bagefter

   beter

   bedre

   werken

   arbejde

   Uddybende forklaring

   pauze betyder her en pause. Det er et substantiv; sammen med een danner det den ubestemte nominalgruppe een pauze. Eksempel: Ik neem een pauze. — Jeg tager en pause. nemen er infinitiven af nemen — at tage. I een pauze nemen betyder det at tage en pause. Hele infinitivgruppen een pauze nemen fungerer som det, der kan hjælpe. I nutid hedder det for eksempel ik neem og jij neemt; efter et modalverbum bruges infinitiven, som i kan ... nemen. kan er nutidsformen af kunnen i singularis, blandt andet ik kan og hij kan; ved jij/je findes både kan og kunt afhængigt af konstruktionen. Her er kan det finitte verb, og subjektet er den foranstillede infinitivgruppe Een pauze nemen. je betyder her dig og er den person, som modtager hjælpen. Det er altså ikke subjektet i denne sætning. Pronomenet kan have en anden grammatisk rolle i andre sætninger; her viser placeringen og konstruktionen dets objektrolle. helpen er infinitiven af helpen — at hjælpe. Efter modalverbet kan står den i infinitiv. Mønstret iets kan iemand helpen betyder, at noget kan hjælpe nogen. Her hjælper det at tage en pause dig. om ... te forbinder her helpen med den handling, som hjælpen gør mulig: te werken. Delene kan være adskilt af adverbier, som i om daarna beter te werken. Mønstret om te + infinitiv svarer ofte til for at + udsagnsord. Eksempel: Ik leer om beter te schrijven. — Jeg lærer for at skrive bedre. daarna betyder bagefter eller derefter og viser, at arbejdet kommer efter pausen. Det er et adverbium og ændrer ikke formen på werken. Eksempel: We eten en gaan daarna verder. — Vi spiser og går derefter videre. beter er komparativformen af goed — god. Her er det et adverbium, der angiver, at handlingen werken udføres på en bedre måde; det er ikke en form af werken og beskriver ikke et bøjet substantiv. Kæden er goed — beter — best eller het best i relevante konstruktioner. Eksempel: Zij slaapt beter na een pauze. — Hun sover bedre efter en pause. werken er infinitiven af werken — at arbejde. Den står efter te i om daarna beter te werken; daarna angiver tidspunktet, og beter beskriver måden at arbejde på. Eksempel: Ik wil vandaag werken. — Jeg vil arbejde i dag. Samlet er Een pauze nemen en infinitivgruppe, der fungerer som sætningens subjekt: at tage en pause. kan ... helpen siger, at denne aktivitet kan hjælpe je, altså dig. om daarna beter te werken knytter hjælpen til at arbejde bedre bagefter. Hele betydningen er: At tage en pause kan hjælpe dig med at arbejde bedre bagefter.

5. Misschien moet ik mijn ogen een minuut laten rusten.

   Måske burde jeg hvile mine øjne et minut.

   Misschien

   måske

   moet ik

   bør jeg

   mijn

   min/mine

   ogen

   øjne

   minuut

   minut

   laten rusten

   lade hvile

   Uddybende forklaring

   Misschien står først og betyder her “måske”. Det markerer usikkerhed eller forsigtighed i forslaget. Et genbrugeligt eksempel er: Misschien morgen. — “Måske i morgen.” moet ik består af verbet moet og pronomenet ik. moet er nutidsformen af moeten i første person ental. I denne sætning udtrykker det, at taleren mener, at det vil være godt eller nødvendigt at gøre noget; den faste oversættelse gengiver det som “burde”. Fordi Misschien står først, kommer verbet før subjektet: Misschien moet ik .... Efter moeten står det følgende verbum i infinitiv. Sammenlign: Ik moet rusten. — “Jeg skal/bør hvile.” mijn betyder “min” eller “mine” og viser ejerskab. Den nederlandske form ændres ikke her efter ental eller flertal: mijn oog betyder “mit øje”, mens mijn ogen betyder “mine øjne”. Det er ogen, ikke mijn, der viser flertal i dette udtryk. ogen er flertalsformen af oog, “øje”. Her er øjnene det, der får lov til at hvile. Eksempel: Mijn ogen zijn moe. — “Mine øjne er trætte.” minuut betyder “minut”. I een minuut angiver udtrykket en varighed på ét minut, sådan som den faste oversættelse også gør. Eksempel: Wacht een minuut. — “Vent et minut.” laten rusten er en konstruktion med laten + infinitiven rusten. Her betyder den, at taleren lader sine øjne hvile. laten kan i andre sammenhænge også betyde “lade” eller “få nogen eller noget til at”, så den konkrete betydning kommer fra konstruktionen og verbet efter det. Eksempel: Ik laat mijn handen rusten. — “Jeg lader mine hænder hvile.” Hele strukturen er Misschien + moet ik + mijn ogen + een minuut + laten rusten: “Måske bør jeg lade mine øjne hvile et minut.” Den indledende Misschien gør udsagnet forsigtigt, moet ik angiver talerens vurdering, og laten rusten beskriver handlingen, som øjnene skal gennemgå.

6. Drink water en adem een minuut rustig.

   Drik vand, og træk vejret langsomt i et minut.

   Drink

   drik

   water

   vand

   en

   og

   adem

   træk vejret

   een minuut

   et minut

   rustig

   roligt; langsomt her

   Uddybende forklaring

   Drink er imperativ af drinken (at drikke). Formen bruges til en direkte opfordring eller instruktion; subjektet er normalt ikke udtrykt i imperativen. Eksempel: Drink water. – “Drik vand.” water betyder “vand”. Det er et stofnavn, som ofte bruges uden ubestemt artikel, når man taler om vand generelt eller om en ikke nærmere angivet mængde: Ik drink water. – “Jeg drikker vand.” en er bindeordet “og” og forbinder her to instruktioner. Det ændrer ikke selv formen på de verber, det forbinder. adem er imperativ af ademen (at trække vejret). Ligesom Drink er det en direkte instruktion uden udtrykt subjekt. Eksempel: Adem rustig. – “Træk vejret roligt.” een minuut betyder “et minut”. een er her en ubestemt artikel foran entalsordet minuut; betydningen af tidsrummet kommer fra hele udtrykket een minuut, ikke fra artiklen alene. Eksempel: Wacht een minuut. – “Vent et minut.” rustig beskriver her måden at trække vejret på. I denne ytring passer “roligt” og, i den faste oversættelse, “langsomt” som betydning. Selvom ordet står efter een minuut i målteksten, knytter det sig til vejrtrækningen, ikke til selve minutten. Ordet kan også beskrive noget, der er roligt, afhængigt af det, det knytter sig til: De kamer is rustig. – “Værelset er roligt.” Samlet består ytringen af to imperativer, der forbindes med en: Drink water (“Drik vand”) og adem een minuut rustig (“træk vejret roligt/langsomt i et minut”). Den giver en instruktion om at drikke vand og trække vejret roligt eller langsomt i et minut. Den siger ikke i sig selv, at den første handling nødvendigvis skal afsluttes før den anden.

7. Dan kan ik het laatste gedeelte afmaken.

   Så kan jeg færdiggøre det sidste afsnit.

   Dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   laatste

   sidste

   gedeelte

   del; afsnit

   afmaken

   færdiggøre

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der sker eller er blevet sagt før: “Så kan jeg …”. Det kan også betyde “derefter” i en rækkefølge, men i denne sætning er den naturlige læsning en følge eller næste mulighed. kan ik består af kan, nutidsformen af kunnen, og subjektet ik. Kunnen betyder “at kunne”; kan bruges med ik, jij og hij/zij/het i nutid, mens flertalsformer normalt er kunnen: wij kunnen. I en hovedsætning står verbet på anden plads. Når Dan står først, kommer verbet derfor før subjektet: Dan kan ik …. Det er ikke et spørgsmål; et spørgsmål ville typisk have Kan ik …?. laatste betyder “sidste”. Det er superlativformen af laat (“sen”): laat – later – laatste. Her står laatste foran substantivet og afgrænser, hvilken del der menes. Eksempel: de laatste dag — “den sidste dag”. gedeelte betyder “del” eller “afsnit”, især en afgrænset del af noget større. Det er et intetkønsord, så den bestemte artikel er het: het gedeelte. I den faste sætning er het laatste gedeelte derfor “det sidste afsnit”. Eksempel: Ik lees een gedeelte. — “Jeg læser en del.” afmaken betyder “at færdiggøre” eller “gøre færdig”. Det er et adskilleligt verbum: af + maken, men med modalverbet kan står infinitiven samlet sidst: kan … afmaken. I en almindelig hovedsætning uden modal kan den adskilles: Ik maak het gedeelte af. — “Jeg gør afsnittet færdigt.” Her betyder maken alene normalt “at lave/gøre”, mens afmaken tilføjer betydningen “færdiggøre”. Samlet er strukturen Dan + kan + subjekt + objekt + infinitiv: Dan kan ik het laatste gedeelte afmaken. Den betyder “Så kan jeg færdiggøre det sidste afsnit.” het laatste gedeelte er det, der færdiggøres, og afmaken står til sidst, fordi det er infinitiven efter kan.

8. Ik zal het concept nakijken terwijl jij rust.

   Jeg vil gennemgå udkastet, mens du hviler.

   Ik zal

   jeg vil

   concept

   koncept eller udkast

   nakijken

   gennemgå

   terwijl

   mens

   jij

   du

   rust

   hviler

   Uddybende forklaring

   Ik zal: ik betyder “jeg”, og zal er nutidsformen af zullen i 1. person ental. Sammen med et infinitiv markerer zal her en fremtidig handling eller en beslutning: Ik zal komen. = “Jeg vil komme.” Det er nakijken, ikke zal, der bærer betydningen “gennemgå”. concept: Her betyder concept “udkast”, som i den faste danske oversættelse. Ordet kan også betyde et koncept eller en idé i andre sammenhænge, men denne sætning handler om det konkrete udkast. Flertalsformen er concepten. nakijken: Dette er infinitiven og betyder her “gennemgå” eller “kontrollere”. Efter zal står infinitiven uden te: Ik zal het nakijken. = “Jeg vil gennemgå det.” Formen nakijken kan også bruges uden zal, for eksempel Ik kijk het na. = “Jeg gennemgår det”; her er det adskillelige verbum delt, mens infinitiven i den oprindelige sætning står samlet efter hjælpeverbet. terwijl: terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der beskriver en handling, som foregår samtidig med handlingen i hovedsætningen. I en ledsætning står det bøjede verbum ofte sidst: Terwijl ik werk, rust jij. = “Mens jeg arbejder, hviler du.” jij: jij er det fremhævede subjektpronomen for “du”. Den mindre fremhævede form er je; forskellen handler især om betoning, ikke om et andet grammatisk køn eller en anden person. Jij werkt. = “Du arbejder.” rust: Her betyder rust “hviler”. Det er nutidsformen af rusten med subjektet jij; i denne form er verbet identisk med infinitiven. Sammenlign ik rust og hij rust, mens jij rust også har formen rust. En nyttig modsætning i betydning er werken = “arbejde” og rusten = “hvile”. Samlet består sætningen af Ik zal + infinitiven het concept nakijken, efterfulgt af ledsætningen terwijl jij rust. het concept er det, der bliver gennemgået, og jij rust angiver den samtidige handling. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg vil gennemgå udkastet, mens du hviler.”