En kort tur ud i frisk luft | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De ruimte voelt te warm en stil aan.

   Rummet føles for varmt og stille.

   ruimte

   rum

   voelt … aan

   føles

   te warm

   for varm

   stil

   stille

   Uddybende forklaring

   ruimte betyder her “rum” og er et selvstændigt navneord. Det har flertalsformen ruimtes: een ruimte = et rum, twee ruimtes = to rum. Det kan også bruges bredere om plads, men her henviser den faste oversættelse til et rum. voelt ... aan er den nederlandske konstruktion for “føles” eller “opleves som”. Verbet er aanvoelen, og i denne sætning står det delte verbum med voelt tidligt og aan til sidst. voelt er nutidsformen for tredje person ental; grundformen er aanvoelen. Eksempel: De stoel voelt zacht aan. = Stolen føles blød. te warm betyder “for varm”. warm er grundformen af tillægsordet; sammenligningen er warmer = varmere og het warmst = varmest. te betyder her “for” i betydningen over den ønskede eller passende grad, ikke blot “meget”. I De ruimte voelt te warm aan beskriver te warm altså, hvordan rummet opleves. stil betyder “stille” og beskriver her rummet. Formen er den samme som grundformen, når tillægsordet står efter et verbum som voelen: De ruimte voelt stil aan. = Rummet føles stille. Det modsatte er ofte luid eller lawaaierig, afhængigt af om man mener høj lyd eller støjende. De to beskrivelser forbindes med en: rummet opleves både som te warm og som stil. Samlet bliver De ruimte voelt te warm en stil aan. til “Rummet føles for varmt og stille.” Sætningen beskriver rummets oplevede egenskaber i nutiden.

2. Wil je even buiten een korte wandeling maken?

   Har du lyst til at gå en kort tur udenfor?

   Wil je

   vil du …?

   even

   lige; et øjeblik

   buiten

   udenfor

   korte

   kort

   wandeling

   gåtur

   maken

   lave; tage

   Uddybende forklaring

   Wil je er en kort spørgende konstruktion: wil er formen af verbet willen i nutid for jij/je, og je er subjektet. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet. Sammen med resten bliver betydningen her derfor en venlig forespørgsel om, hvorvidt den anden har lyst til noget. Eksempel: Wil je komen? — “Vil du komme?” even betyder her omtrent “lige” eller “et øjeblik”. Det angiver ikke nødvendigvis en præcis tidslængde; i en invitation gør det ofte formuleringen let og uformel. Eksempel: Wacht even. — “Vent lige.” buiten betyder “udenfor” og bruges her som et stedadverbium. Det beskriver, hvor gåturen skal foregå, uden at der står et særskilt målord efter det. Eksempel: De kinderen spelen buiten. — “Børnene leger udenfor.” korte er den attributive form af adjektivet kort (“kort”). Adjektivet står foran substantivet wandeling og får her endelsen -e: kort → korte. Det er altså korte, ikke wandeling, der bærer denne adjektivbøjning. Eksempel: een korte pauze — “en kort pause.” wandeling er et substantiv, der betyder “gåtur”. Det bruges ofte i forbindelsen een wandeling maken, som svarer til “at tage/gå en tur”. Eksempel: We maken een wandeling. — “Vi går en tur.” maken betyder grundlæggende “lave” eller “skabe”, men i forbindelsen een wandeling maken har det den idiomatiske betydning “at tage/gå en tur”. Her er maken infinitiv, fordi det står efter det bøjede modalverbum wil: wil ... maken. Eksempel: Wil je een foto maken? — “Vil du tage et billede?” Samlet er mønstret Wil je ... maken? en måde at spørge “Vil du ...?” på. een korte wandeling er “en kort gåtur”, og buiten angiver stedet. Derfor betyder hele ytringen: “Har du lyst til at gå en kort tur udenfor?” Formuleringen er en almindelig, uformel invitation.

3. Frisse lucht zou helpen.

   Frisk luft ville hjælpe.

   Frisse

   frisk

   lucht

   luft

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Frisse betyder her “frisk” og står foran substantivet lucht. Grundformen er fris; den attributive form får her endelsen -e: fris → frisse. Denne form bruges blandt andet foran et de-ord som lucht. Eksempel: frisse koffie — “frisk kaffe”. lucht betyder “luft”. Det er et substantiv med de-ord: de lucht. I den faste sætning er det subjektet, altså det, der ville hjælpe. Eksempel: De lucht is fris. — “Luften er frisk.” zou er en form af zullen. Her bruges den sammen med infinitiven helpen til at udtrykke en hypotetisk eller forsigtigt fremsat mulighed: “ville”. Formen kan også indgå i andre betydninger af zullen, men her viser den ikke fortid. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” helpen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven, som står efter zou; efter denne konstruktion bruges verbet altså ikke i en bøjet nutidsform. Grundmønstret er zou + infinitiv, for eksempel Zij zou komen. — “Hun ville komme.” Samlet består sætningen af Frisse lucht (“frisk luft”), zou (“ville”) og helpen (“hjælpe”). Den fulde betydning er derfor: “Frisk luft ville hjælpe.”

4. We kunnen bij het gebouw blijven en snel terugkomen.

   Vi kan blive i nærheden af bygningen og snart komme tilbage.

   We kunnen

   vi kan

   bij

   ved / i nærheden af

   gebouw

   bygning

   blijven

   blive

   snel

   hurtigt

   terugkomen

   komme tilbage

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er 1. person flertal, og kunnen er nutidsformen af kunnen for dette subjekt. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum i infinitiv: We kunnen blijven = “Vi kan blive”. Sammenlign ik kan (“jeg kan”) og wij kunnen (“vi kan”); verbets form følger subjektets person og tal. bij angiver her placering i nærheden af eller ved noget. I bij het gebouw betyder det derfor “ved/i nærheden af bygningen”. gebouw betyder “bygning”; flertallet er gebouwen. Det bestemte kendeord het hører sammen med entalsordet gebouw: het gebouw, men de gebouwen i flertal. blijven betyder “blive” eller “forblive”. Det er infinitiven efter kunnen, ikke en bøjet nutidsform. Mønstret kunnen + infinitiv kan genbruges, for eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” bij het gebouw blijven samler placeringen og handlingen: at blive i nærheden af bygningen. bij knytter sig til stedet, mens blijven udtrykker, at man ikke forlader det. en forbinder de to handlinger. Det gør det muligt at lade det samme We kunnen gælde for både blijven og terugkomen: “vi kan blive … og komme tilbage …”. snel står her som et adverbium til terugkomen og betyder i den faste oversættelses mening “snart”. Formen snel kan også beskrive hurtighed, som i Hij loopt snel — “Han går hurtigt”; her er det altså tidspunktet for tilbagekomsten, der fremhæves. terugkomen betyder “komme tilbage” eller “vende tilbage”. Det er et sammensat infinitivverbum med terug (“tilbage”) og komen (“komme”), men i sætningen bruges den samlede form terugkomen. Efter kunnen bliver infinitiven stående: We kunnen terugkomen = “Vi kan komme tilbage”. Hele sætningen We kunnen bij het gebouw blijven en snel terugkomen. betyder: “Vi kan blive i nærheden af bygningen og snart komme tilbage.” Modalverbet kunnen gælder for begge infinitiver: først blijven på det angivne sted, derefter terugkomen på det angivne tidspunkt.

5. Er is nog wat daglicht.

   Der er stadig lidt dagslys.

   Er is

   der er

   nog

   stadig endnu

   wat

   lidt

   daglicht

   dagslys

   Uddybende forklaring

   Er is bruges til at udtrykke, at noget findes eller er til stede: “der er”. Er indgår her i den nederlandske eksistenskonstruktion og henviser ikke til en bestemt person. Is er 3. person ental af zijn (“at være”). Med et flertal bruges er zijn, for eksempel: Er zijn twee stoelen. — “Der er to stole.” Nog betyder her “stadig”: tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her handler det om, at dagslyset stadig er til stede. Wat betyder her “lidt” eller “noget” foran den ikke-tællelige mængde daglicht. Det angiver en lille, upræciseret mængde; det er ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ik heb wat tijd. — “Jeg har lidt tid.” Daglicht er substantivet “dagslys”. Det er et sammensat ord af dag (“dag”) og licht (“lys”), men den samlede betydning er det naturlige lys fra dagen. På nederlandsk skrives almindelige substantiver normalt med lille begyndelsesbogstav: het daglicht. Sammen danner Er is nog wat daglicht en eksistenskonstruktion: er is = “der er”, nog = “stadig”, og wat daglicht = “lidt dagslys”. Hele sætningen betyder derfor: “Der er stadig lidt dagslys.”

6. Laten we dan gaan voordat het donker wordt.

   Så lad os gå, før det bliver mørkt.

   Laten we

   lad os

   dan

   så / da

   gaan

   gå

   voordat

   før

   donker

   mørk

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der bruges til et forslag eller en opfordring: "lad os …". Den efterfølges af et infinitiv, her gaan. Eksempel: Laten we beginnen. – "Lad os begynde." Konstruktionen angiver ikke i sig selv, hvor mange andre personer der er til stede; we omfatter taleren og mindst én anden i den foreslåede handling. dan betyder her "så" og forbinder forslaget med situationen eller det næste trin. Det kan også betyde "da" i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til denne sætning. gaan er infinitiven af gaan, "at gå". I konstruktionen Laten we gaan står infinitiven efter laten we; den bøjes ikke efter personen. Eksempel: We gaan naar huis. – "Vi går hjem." voordat er en underordnende konjunktion med betydningen "før" eller "før … sker". Den indleder her en tidsbisætning. I hollandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en bisætning: voordat het donker wordt. donker er adjektivet "mørk". Her beskriver det den tilstand, som opstår, og det står prædikativt efter wordt: donker worden betyder "blive mørk". Det er donker, ikke wordt, der betyder "mørk". wordt er en bøjet form af worden, "blive". Formen er nutid, 3. person ental, og den passer her til het. I kombination med et adjektiv er worden ikke passiv, men beskriver en overgang til en tilstand: het wordt donker – "det bliver mørkt". Eksempel: Het wordt koud. – "Det bliver koldt." Samlet består sætningen af forslaget Laten we dan gaan – "Så lad os gå" – og tidsbisætningen voordat het donker wordt – "før det bliver mørkt". Hele betydningen er derfor: "Så lad os gå, før det bliver mørkt."

7. Laten we terugkomen wanneer we ons weer fris voelen.

   Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.

   Laten we

   lad os

   terugkomen

   komme tilbage

   wanneer

   når

   ons

   os

   weer

   igen

   fris

   frisk

   voelen

   føle

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag: “lad os …”. Den efterfølgende infinitiv angiver handlingen, for eksempel Laten we wachten — “Lad os vente”. Her er terugkomen handlingen. terugkomen betyder her “komme tilbage”. Det er infinitiven af verbet terugkomen, med terug (“tilbage”) og komen (“komme”). I en almindelig hovedsætning står verbets dele ofte adskilt: Ik kom terug — “Jeg kommer tilbage”; we komen terug — “vi kommer tilbage”. Efter Laten we står infinitiven samlet. wanneer indleder et tidsled med betydningen “når”. Et genbrugeligt mønster er wanneer + ledsætning: Ik bel je wanneer ik thuis ben — “Jeg ringer til dig, når jeg er hjemme.” ons er den refleksive form, der bruges sammen med subjektet we i betydningen “os selv” i zich voelen — “føle sig”. Sammenlign ik voel me — “jeg føler mig” og we voelen ons — “vi føler os”. weer betyder her “igen” eller “på ny”. Det viser, at gruppen igen har den beskrevne tilstand; det ændrer ikke verbets tid. fris betyder her “frisk”, altså oplagt eller udhvilet. Det er et prædikativt adjektiv efter voelen i mønstret zich fris voelen: Ik voel me fris — “Jeg føler mig frisk.” I denne brug får fris ikke en særlig flertalsform. voelen betyder “føle”. I zich voelen betyder forbindelsen “føle sig”. I den viste ledsætning er voelen ikke en infinitiv, men den finitte nutidsform for subjektet we; den har samme form som infinitiven. Den står til sidst, fordi verbet normalt står sidst i en nederlandsk ledsætning. Sammenlign ik voel — “jeg føler” og we voelen — “vi føler”. Hele strukturen er Laten we + infinitiv + wanneer + subjekt + refleksivt pronomen + weer + adjektiv + finit verb: Laten we terugkomen wanneer we ons weer fris voelen. Først foreslås det at komme tilbage. Tidsleddet angiver, at det skal ske, når gruppen igen føler sig frisk. Den samlede betydning er: “Lad os komme tilbage, når vi føler os friske igen.”

8. Dan zijn we weer klaar om ons te concentreren.

   Så vil vi være klar til at fokusere igen.

   Dan

   så

   zijn we

   er vi

   weer

   igen

   klaar

   klar

   concentreren

   fokusere

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter denne situation til det foregående: når man kommer tilbage og føler sig frisk, er man klar igen. Det er ikke nødvendigvis den betingende konstruktion “hvis … så”. zijn we har omvendt ordstilling: we zijn betyder “vi er”, mens zijn we står efter Dan. zijn er her den bøjede nutidsform af zijn for we (første person flertal), ikke infinitiven. Nederlandsk nutid kan i denne sammenhæng gengives med dansk “vil være”, som i den faste oversættelse. weer betyder “igen” og viser, at det at være klar gentages eller forventes at ske på ny. Eksempel: We beginnen weer. — “Vi begynder igen.” klaar betyder her “klar” eller “parat”. I mønstret klaar om ... te beskriver det, at man er parat til den handling, der følger. klaar ændrer ikke form efter we i dette eksempel. concentreren betyder “at fokusere” eller “at koncentrere”. Den almindelige konstruktion er zich concentreren — “at fokusere/koncentrere sig”; med we bliver det refleksive pronomen ons: ons concentreren. Her står infinitiven efter om som om ons te concentreren, hvor te markerer infinitiven. Denne del betyder samlet “at fokusere”, ikke “at fokusere os” på dansk. Samlet bygges sætningen sådan: Dan (“så”) + zijn we (“er vi”) + weer klaar (“igen klar”) + om ons te concentreren (“til at fokusere”). Hele betydningen er: “Så vil vi være klar til at fokusere igen.”