En pause fra studierne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik studeer al een lange tijd.

   Jeg har studeret i lang tid.

   Ik

   jeg

   studeer

   studerer

   al

   allerede; indtil nu

   lange

   lang

   tijd

   tid

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er det hollandske personlige pronomen for første person ental som subjekt. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” studeer er nutidsformen af studeren (“at studere”) for første person ental. Formen beskriver her en igangværende eller tilbagevendende aktivitet; hollandsk behøver ikke en særskilt progressiv form for denne betydning. Eksempel: Ik studeer Nederlands. — “Jeg studerer nederlandsk.” al betyder her, at situationen har varet frem til nu. Sammen med en tidsangivelse svarer det ofte til “i ... tid” eller “har ... i ... tid” på dansk, ikke kun til “allerede”. Eksempel: Ik woon al twee jaar hier. — “Jeg har boet her i to år.” lange er den attributive form af adjektivet lang (“lang”). Den står foran tijd i forbindelsen een lange tijd. Adjektivet får her endelsen -e, fordi det står attributivt foran substantivet tijd, som er et de-ord; det gælder også efter den ubestemte artikel een. Ental alene er altså ikke den eneste betingelse. Sammenlign: een lange reis — “en lang rejse”. tijd er et substantiv, der betyder “tid”. I een lange tijd betegner det en længere varighed, ikke et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Dat duurt een lange tijd. — “Det tager lang tid.” Sætningen bygges op som Ik + studeer + al + een lange tijd: subjektet er “jeg”, verbet står i nutid, og al een lange tijd angiver, at studeringen har stået på i lang tid frem til taletidspunktet. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Jeg har studeret i lang tid.”

2. Leg je werk opzij.

   Læg dit arbejde til side.

   Leg

   læg

   je

   dit

   werk

   arbejde

   opzij

   til side

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af leggen og betyder her “læg”. Imperativ bruges til en direkte opfordring eller ordre, og subjektet er normalt udeladt. Eksempel: Leg het boek hier. — “Læg bogen her.” je er her et possessivt ord med betydningen “dit” og viser, hvem arbejdet tilhører. Det står foran substantivet og er ikke det personlige pronomen “dig” i denne brug. jouw kan bruges som en mere eftertrykkelig variant af “dit”. werk betyder “arbejde” og er et substantiv. Grundformen er werk; med bestemt artikel hedder det het werk. I je werk står der ingen artikel, fordi det possessive je udfylder bestemmelsespladsen foran substantivet. Det betyder ikke i sig selv, at arbejdet er ubestemt. opzij er et adverbium, der betyder “til side” eller “væk fra den nuværende plads”. Det kan bruges i opfordringer om at flytte noget. Eksempel: Schuif de stoel opzij. — “Skub stolen til side.” Sammen betyder Leg je werk opzij “Læg dit arbejde til side.” Imperativen Leg angiver opfordringen, je werk er det, der skal flyttes, og opzij angiver placeringen til side. Sætningen er en direkte opfordring.

3. Rust even uit.

   Hvil dig et øjeblik.

   Rust … uit

   hvil dig

   even

   et øjeblik

   Uddybende forklaring

   Rust … uit er imperativformen af det adskillelige verbum uitrusten og betyder her at hvile eller tage en pause. I imperativen står verbets stamme først, mens partiklen uit står sidst: Rust uit. = “Hvil dig.” I andre former står delene ofte adskilt på samme måde, f.eks. Ik rust uit = “Jeg hviler mig.” Imperativformen har ikke noget udtrykt subjekt; den kan bruges til at henvende sig til én eller flere personer, afhængigt af situationen. even gør opfordringen kortvarig eller blødere. Det kan ofte gengives med “lige” eller “et øjeblik”, men det angiver ikke i sig selv nødvendigvis en præcis tidsmængde. Eksempel: Wacht even. = “Vent lige.” Sammen bliver Rust even uit. en venlig, kort opfordring: “Hvil dig et øjeblik.”

4. Het is nu moeilijk om me te concentreren.

   Det er svært at koncentrere sig nu.

   Het is

   det er

   nu

   nu

   moeilijk

   svært

   om me te concentreren

   at koncentrere mig

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “det er”. het er et upersonligt subjekt i denne faste konstruktion; det henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting. Samme mønster bruges i for eksempel Het is belangrijk om te oefenen — “Det er vigtigt at øve sig.” nu betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder i en nederlandsk sætning, men her kommer det efter Het is og før beskrivelsen. moeilijk betyder her “svært”. Det er grundformen af adjektivet; der er ikke tale om en komparativ form. Den almindelige komparativ er moeilijker — “sværere”. Eksempel: Dit is moeilijker — “Dette er sværere.” om me te concentreren er en infinitivkonstruktion, der betyder “at koncentrere mig”. concentreren er infinitivens grundform, og te står foran infinitiven i denne konstruktion. me er første persons objektform og svarer her til “mig”; betydningen er derfor, at taleren selv koncentrerer sig. I nederlandsk kan man bruge mønsteret om ... te + infinitiv efter en beskrivelse som moeilijk: Het is moeilijk om me te concentreren — “Det er svært for mig at koncentrere mig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Het is (“det er”) + nu (“nu”) + moeilijk (“svært”) + om me te concentreren (“at koncentrere mig”). Hele ytringen betyder derfor: “Det er svært at koncentrere sig nu.”

5. Dat betekent meestal dat je hersenen een pauze nodig hebben.

   Det betyder normalt, at din hjerne har brug for en pause.

   Dat

   det

   betekent

   betyder

   meestal

   normalt

   je

   din

   hersenen

   hjerne

   pauze

   pause

   nodig hebben

   have brug for

   Uddybende forklaring

   Dat er et henvisende pronomen med betydningen «det» eller «det dér». Her peger det tilbage på en allerede nævnt situation eller kendsgerning, i den givne sammenhæng den vanskelighed, der blev nævnt før. Det er ikke et personligt pronomen for en bestemt person. betekent er nutidsformen af betekenen i tredje person ental: het/dat betekent. Eksempel: Dat betekent dat ik moet rusten. — «Det betyder, at jeg skal hvile.» meestal er et adverbium, der betyder «normalt» eller «for det meste». Det angiver, at udsagnet gælder i mange tilfælde, men ikke nødvendigvis altid. Eksempel: Ik werk meestal thuis. — «Jeg arbejder normalt hjemme.» je betyder her «din» og står som possessivt bestemmelsesord foran hersenen. Formen er den samme som det ubetonede personlige pronomen «du»; funktionen afgøres af placeringen og sammenhængen. Her er det altså ikke den handlende i sætningen, men ejeren, der knyttes til hersenen. hersenen betyder «hjerne» i den faste nederlandske betegnelse for hjerneorganet. Formen ser flertallig ud og bruges netop sådan i nederlandsk; man skal derfor ikke ændre den til en entalsform for at gengive det danske «hjerne». Eksempel: Mijn hersenen hebben rust nodig. — «Min hjerne har brug for hvile.» pauze betyder «pause». Det er et navneord; i udtrykket een pauze betegner det noget, som hjernen har brug for. Eksempel: We nemen een pauze. — «Vi tager en pause.» nodig hebben er en genanvendelig konstruktion med betydningen «have brug for». nodig betyder «nødvendig/nødvendigt», mens hebben er verbet «have». I den faste sætning bøjes hebben efter subjektet: ik heb, men je hersenen hebben. Eksempel: Ik heb meer tijd nodig. — «Jeg har brug for mere tid.» Samlet består sætningen af Dat betekent meestal — «Det betyder normalt» — efterfulgt af dat-ledsætningen je hersenen een pauze nodig hebben — «at din hjerne har brug for en pause». I ledsætningen står subjektet je hersenen før konstruktionen een pauze nodig hebben; fordi subjektet er flertal, står verbet som hebben. Hele ytringen betyder derfor: «Det betyder normalt, at din hjerne har brug for en pause.» Konstruktionen er neutral og kan genbruges med andre subjekter: Dat betekent dat we moeten wachten. — «Det betyder, at vi må vente.»

6. Moet ik de woordenschat later herhalen?

   Skal jeg gennemgå ordforrådet senere?

   Moet ik

   skal jeg?

   woordenschat

   ordforråd

   later

   senere

   herhalen

   gentage; gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   Moet ik er et spørgsmålsmønster med det modale verbum moeten og subjektet ik. I en almindelig hovedsætning står det som ik moet; i dette ja/nej-spørgsmål står verbet først: Moet ik ...?. Her udtrykker det, om taleren skal eller bør gøre noget. Eksempel: Moet ik wachten? — Skal jeg vente? woordenschat betyder her “ordforråd”. Det er et navneord med bestemt artikel: de woordenschat. Det kan bruges om de ord, man kender eller lærer inden for et sprog eller et emne. Eksempel: Mijn woordenschat groeit. — Mit ordforråd vokser. later er et tidsadverbium og betyder “senere”, altså på et tidspunkt efter nu. Eksempel: Ik doe het later. — Jeg gør det senere. herhalen er infinitiven af verbet “at gentage”. I denne sætning passer infinitiven efter det modale moet: Moet ik ... herhalen?. Verbet kan også bruges om at gennemgå noget igen, hvilket passer med den faste oversættelse her. Eksempel: Ik herhaal de woorden. — Jeg gentager ordene. Samlet er strukturen Moet ik + [objekt] + later + [infinitiv]?. Moet ik spørger, om taleren skal gøre handlingen, de woordenschat er det, der skal gennemgås, later placerer handlingen på et senere tidspunkt, og herhalen angiver selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg gennemgå ordforrådet senere?”

7. Begin met de makkelijkere woorden als je terugkomt.

   Start med de lettere ord, når du kommer tilbage.

   Begin

   begynd

   met

   med

   makkelijkere

   lettere

   woorden

   ord

   als

   når

   je

   du

   terugkomt

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Begin er imperativ af beginnen (“at begynde”). Imperativen bruges til en direkte opfordring eller instruktion; subjektet står normalt ikke udtrykt. Et nyttigt mønster er Begin met ... = “Begynd med ...”. met betyder her “med” og står i konstruktionen beginnen met foran det, man skal begynde med. Eksempel: Begin met de korte tekst. — “Begynd med den korte tekst.” makkelijkere er komparativ af adjektivet makkelijk (“nem/let”): makkelijk → makkelijker → het makkelijkst. Endelsen i makkelijkere viser komparation, mens -e også hænger sammen med adjektivets placering foran det bestemte substantiv woorden. Her betyder formen “nemmere”, ikke “mere behagelig” i en anden mulig sammenhæng. woorden er flertal af substantivet woord (“ord”): een woord → woorden. Det er dette substantiv, som makkelijkere beskriver. de gør her hele substantivgruppen bestemt: “de nemmere ord”. als betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. Det kan også bruges i betingelser med betydningen “hvis”, men den faste oversættelse angiver den tidslige læsning i denne sætning. je er et uformelt 2. persons entalspronomen, “du”. Formen kan også fungere som en ubetonet variant af jij; her er den subjektet i ledsætningen. terugkomt kommer af det adskillelige verbum terugkomen (“at komme tilbage”). I nutid hedder det for 2. person ental je komt terug i en hovedsætning, men i en ledsætning står den bøjede verbalform til sidst, og formen skrives samlet: als je terugkomt. terug angiver tilbagevenden, mens komt bærer bøjningen. Samlet bygges sætningen sådan: Begin met de makkelijkere woorden = “Begynd med de nemmere ord”, og als je terugkomt = “når du kommer tilbage”. Hele ytringen betyder derfor: “Start med de lettere ord, når du kommer tilbage.”

8. Ik doe mijn notitieboek dicht terwijl ik rust.

   Jeg lukker notesbogen, mens jeg hviler mig.

   doe … dicht

   lukker

   mijn

   min

   notitieboek

   notesbog

   terwijl

   mens

   rust

   hviler

   Uddybende forklaring

   doe ... dicht hører sammen som det separable verbum dichtdoen, «lukke» eller «lukke til». I den faste sætning står doe som nutidsformen med subjektet ik, mens partiklen dicht står efter objektet. Mønstret kan genbruges sådan: Ik doe de deur dicht. — «Jeg lukker døren.» Det er ikke det samme som kun at oversætte doe med «gør» her; betydningen kommer fra hele konstruktionen. mijn betyder «min/mit» og viser ejerskab. Formen er den samme foran ental og flertal: mijn boek — «min bog», mijn boeken — «mine bøger». Den følger altså ikke dansk bøjning i køn og tal. notitieboek er et navneord for en notesbog eller notesbogslignende bog. Det bruges ofte som het notitieboek; flertalsformen er notitieboeken. I sætningen er det den ting, der lukkes: mijn notitieboek betyder «min notesbog». terwijl er en underordnende konjunktion med betydningen «mens». Den forbinder hovedhandlingen med en samtidig handling. Efter terwijl står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen: terwijl ik rust — «mens jeg hviler». rust er nutidsformen af rusten, «hvile». Her passer den til subjektet ik: ik rust. I ledsætningen betyder den derfor «jeg hviler»; den er ikke en form af et verbum, der betyder «lukke». Et genbrugeligt eksempel er Ik rust na het werk. — «Jeg hviler efter arbejdet.» Samlet består sætningen af Ik doe mijn notitieboek dicht — «Jeg lukker min notesbog» — efterfulgt af terwijl ik rust — «mens jeg hviler». Hele betydningen er derfor: «Jeg lukker notesbogen, mens jeg hviler mig.»

9. Dan kunnen we rustiger verdergaan.

   Så kan vi fortsætte mere roligt.

   Dan

   så; derefter

   kunnen we

   kan vi

   rustiger

   mere roligt

   verdergaan

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og står først som en forbindende adverbial markør: det viser, at det følgende sker som en konsekvens eller fortsættelse. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse støtter betydningen “så” her. kunnen we består af modalverbet kunnen og pronomenet we. Kunnen betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for noget. Formen kunnen er nutidsformen, der bruges sammen med we; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” rustiger er komparativformen af adjektivet rustig (“rolig”). Kæden er rustig — rustiger — het rustigst: “rolig” — “roligere” — “roligst”. Her bruges formen adverbielt og beskriver, at fortsættelsen foregår på en mere rolig måde; det er altså rustiger, der bærer sammenligningen, ikke verdergaan. verdergaan er et verbum i infinitiv og betyder “fortsætte” eller “gå videre”. Det er et separabelt sammensat nederlandsk verbum: i nogle bøjede hovedsætninger kan delene stå adskilt, mens infinitiven efter et modalverbum står samlet. Eksempel: We gaan morgen verder. — “Vi fortsætter i morgen.” Samlet betyder Dan kunnen we rustiger verdergaan. “Så kan vi fortsætte mere roligt.” Rækkefølgen er: først forbindelsen “så”, derefter modalverbet “kan” med subjektet “vi”, så måden “mere roligt” og til sidst infinitiven “fortsætte”. Kombinationen kunnen + infinitiv kan genbruges til at sige, at nogen har mulighed for at gøre noget: We kunnen beginnen. — “Vi kan begynde.”