Ik
I "Ik studeer al een lange tijd" betyder "Ik" jeg, altså den person der taler. Opslagsformen er den samme, og "Ik" bruges som subjekt foran verbet.
studeer
I "Ik studeer al een lange tijd" betyder "studeer" studerer. Opslagsformen er studeren; "studeer" er den form, der bruges sammen med "Ik". Den kan bruges til at fortælle, hvad man arbejder med fagligt.
al
I "Ik studeer al een lange tijd" viser "al", at studeringen har stået på i noget tid og stadig gælder. Det bruges her sammen med en tidsangivelse og hjælper med at udtrykke varighed.
een
I "een lange tijd" svarer "een" til en eller et og indleder den ubestemte nominalgruppe. Her står det foran "lange tijd". Det bruges på samme måde foran et ubestemt navneord.
lange
I "een lange tijd" beskriver "lange" tiden som lang. Opslagsformen er lang; "lange" er formen, der står foran "tijd" i denne nominalgruppe. Den kan bruges foran et navneord, når man beskriver dets længde.
tijd
I "een lange tijd" betyder "tijd" tid, her en lang periode. Det bruges sammen med en beskrivelse af varigheden. Ordet er nyttigt, når man taler om, hvor længe noget varer.
Leg
I "Leg je werk opzij" er "Leg" en opfordring til at lægge noget et andet sted eller til side. Opslagsformen er leggen; "Leg" er den form, der bruges i denne direkte instruktion. Det kan bruges i beskeder om at flytte eller placere en genstand.
je
I "Leg je werk opzij" betyder "je" din eller dit og knytter arbejdet til den person, der tiltales. Her står det foran "werk" som ejerskabsord, ikke som betydningen du. Det kan bruges på samme plads foran andre ting, som tilhører den, man taler til.
werk
I "Leg je werk opzij" betyder "werk" arbejde, altså det studiearbejde der skal lægges væk. Det er det, som handlingen retter sig mod. Ordet kan bruges om en opgave eller aktivitet, man er i gang med.
opzij
I "Leg je werk opzij" betyder "opzij" til side og angiver, at arbejdet skal flyttes væk fra den aktuelle aktivitet. Det bruges her sammen med "Leg" og "werk" i en fast handlingsbeskrivelse. Det kan bruges, når noget skal sættes til side midlertidigt.
Rust
I "Rust even uit" betyder "Rust" hvil eller tag en pause. Opslagsformen er rusten; "Rust" er formen, der bruges i opfordringen. Det bruges, når man beder nogen om at holde en kort pause.
even
I "Rust even uit" angiver "even", at hvilen skal vare kort tid, altså et øjeblik. Det afgrænser handlingens varighed. Ordet kan bruges sammen med en kort handling eller pause.
uit
I "Rust even uit" hører "uit" sammen med "Rust ... uit"; hele udtrykket betyder at hvile eller tage en pause. "uit" skal derfor forstås som en del af denne verbkonstruktion og ikke alene som den danske betydning ud. Konstruktionen bruges, når man taler om at hvile sig.
Het
I "Het is nu moeilijk om me te concentreren" fungerer "Het" som det indledende det i en upersonlig vurdering. Det henviser ikke her til en bestemt genstand. Det kan bruges i sætninger, der vurderer, om noget er let, svært eller nødvendigt.
is
I "Het is nu moeilijk om me te concentreren" betyder "is" er. Opslagsformen er zijn; "is" er den form, der bruges i denne sætning. Det forbinder situationen med vurderingen "moeilijk".
nu
I "Het is nu moeilijk om me te concentreren" betyder "nu" nu, altså på det aktuelle tidspunkt. Det præciserer, hvornår koncentrationen er svær. Det bruges som tidsord, når noget gælder på taletidspunktet.
moeilijk
I "Het is nu moeilijk om me te concentreren" betyder "moeilijk" svært eller vanskeligt. Det beskriver, hvordan det opleves at koncentrere sig i situationen. Mønstret med en vurdering af, at noget er svært, kan bruges om andre handlinger.
om
I "om me te concentreren" indleder "om" den infinitiviske del, som forklarer, hvad der er svært. Det står sammen med "te concentreren" og skal forstås som del af konstruktionen. Konstruktionen kan bruges efter en vurdering af en handling.
me
I "om me te concentreren" betyder "me" mig og viser, at det er taleren, der skal koncentrere sig. Den fulde pronomenform er mij, mens dialogen bruger den korte form "me". Det står her foran "te concentreren" i udtrykket for at koncentrere sig.
te
I "te concentreren" markerer "te", at "concentreren" står som infinitiv i konstruktionen. Det bruges sammen med "om" i "om me te concentreren". Denne markør står foran det verb, der beskriver handlingen.
concentreren
I "om me te concentreren" betyder "concentreren" koncentrere, her at rette sin opmærksomhed mod studiet. Det står efter "te" og indgår sammen med "me" i udtrykket for at koncentrere sig. Det kan bruges til at beskrive fokusering på en aktivitet.
Dat
I "Dat betekent meestal dat je hersenen een pauze nodig hebben" henviser "Dat" til den foregående situation, nemlig at det er svært at koncentrere sig. Det fungerer som det, der bliver forklaret med "betekent". Det kan bruges til at henvise tilbage til en hel situation.
betekent
I "Dat betekent meestal dat je hersenen een pauze nodig hebben" betyder "betekent" betyder. Opslagsformen er betekenen; "betekent" er den form, der bruges med "Dat". Det bruges til at forklare betydningen eller konsekvensen af en situation.
meestal
I "Dat betekent meestal dat je hersenen een pauze nodig hebben" betyder "meestal" normalt eller som regel. Det viser, at forklaringen gælder i de fleste tilfælde, men ikke nødvendigvis altid. Det kan bruges, når man beskriver en typisk sammenhæng.
hersenen
I "je hersenen" betegner "hersenen" hjernen, som her siges at have brug for en pause. Ordet bruges sammen med "je" om den person, man taler til. Det er relevant, når man forklarer mentale processer eller behov for hvile.
pauze
I "een pauze nodig hebben" betyder "pauze" en pause, altså et ophold i studeringen. Det er det, som hjernen har brug for i dialogen. Udtrykket kan bruges, når man fortæller, at man har brug for en pause.
nodig
I "een pauze nodig hebben" betyder "nodig" nødvendig eller noget, man har brug for. Her står det mellem det, man har brug for, og "hebben". Mønstret bruges til at udtrykke behov for en bestemt ting eller handling.
hebben
I "een pauze nodig hebben" indgår "hebben" i udtrykket for at have brug for en pause. Det betyder ikke alene hele betydningen har brug for; betydningen opstår sammen med "nodig". Mønstret har det, man behøver, foran "nodig hebben".
Moet
I "Moet ik de woordenschat later herhalen?" spørger "Moet" om, hvorvidt taleren skal eller bør gentage ordforrådet. Opslagsformen er moeten; "Moet" står først, fordi sætningen er et spørgsmål. Det kan bruges først i ja- eller nej-spørgsmål om nødvendighed eller anbefaling.
de
I "de woordenschat" er "de" den bestemte artikel foran "woordenschat". Det viser, at der tales om et bestemt ordforråd i studiesituationen. Artiklen bruges sammen med bestemte navneord.
woordenschat
I "de woordenschat" betyder "woordenschat" ordforråd, altså de ord man arbejder med. Det er det, som taleren spørger, om vedkommende skal gentage senere. Ordet kan bruges om en persons eller et områdes samlede ordforråd.
later
I "de woordenschat later herhalen" betyder "later" senere, efter pausen. Det placerer gentagelsen på et tidspunkt efter nu. Det bruges, når en handling skal udskydes til et senere tidspunkt.
herhalen
I "Moet ik de woordenschat later herhalen?" betyder "herhalen" gentage eller repetere, her ordforrådet. Det står efter "Moet ik" som den handling, der spørges om. Det kan bruges om at gennemgå det samme stof igen.
Begin
I "Begin met de makkelijkere woorden" er "Begin" en opfordring til at starte. Opslagsformen er beginnen; "Begin" er den form, der bruges i denne direkte instruktion. Det bruges, når man angiver, hvad nogen skal tage først.
met
I "Begin met de makkelijkere woorden" betyder "met" med og angiver, hvad man skal starte med. Det forbinder handlingen "Begin" med de valgte ord. Mønstret bruges til at angive udgangspunktet for en aktivitet.
makkelijkere
I "de makkelijkere woorden" beskriver "makkelijkere" ordene som lettere end andre ord i den aktuelle øvelse. Opslagsformen er makkelijk; "makkelijkere" er sammenligningsformen, der bruges foran "woorden". Den kan bruges, når man vælger den lettere del af et sæt.
woorden
I "de makkelijkere woorden" betyder "woorden" ord. Opslagsformen er woord; "woorden" er formen, der bruges om flere ord i dialogen. Det kan bruges om de enkelte sproglige enheder, man lærer eller gentager.
als
I "als je terugkomt" betyder "als" når, fordi sætningen handler om det tidspunkt, hvor personen kommer tilbage. Det indleder en underordnet tidsdel. Det kan bruges til at knytte en handling til det tidspunkt, hvor en anden handling sker.
terugkomt
I "als je terugkomt" betyder "terugkomt" kommer tilbage. Opslagsformen er terugkomen; "terugkomt" er formen, der bruges sammen med "je" i denne del af sætningen. I en sådan underordnet del står verbet her til sidst.
doe
I "Ik doe mijn notitieboek dicht" betyder "doe" ikke bare gør, men indgår i udtrykket for at lukke noget. Opslagsformen er doen; "doe" er formen, der bruges sammen med "Ik". Mønstret "doe ... dicht" kan bruges om at lukke en genstand.
mijn
I "mijn notitieboek" betyder "mijn" min eller mit og viser, at notesbogen tilhører taleren. Det står direkte foran "notitieboek". Det kan bruges foran et navneord, når man angiver, hvem noget tilhører.
notitieboek
I "mijn notitieboek" betyder "notitieboek" notesbog. Det er den genstand, som taleren lukker, mens vedkommende hviler. Ordet kan bruges om en bog, man skriver noter i.
dicht
I "Ik doe mijn notitieboek dicht" betyder "dicht" lukket og beskriver resultatet af at lukke notesbogen. Hele udtrykket "doe mijn notitieboek dicht" betyder at lukke notesbogen. Det bruges sammen med "doen" om genstande, der kan lukkes.
terwijl
I "terwijl ik rust" betyder "terwijl" mens og forbinder to handlinger, der foregår samtidig. Her sker lukningen af notesbogen, mens taleren hviler. Det kan bruges til at indlede en ledsætning om en samtidig handling.
Dan
I "Dan kunnen we rustiger verdergaan" betyder "Dan" så eller derefter. Det viser, at den roligere fortsættelse følger efter pausen. Det kan bruges til at markere næste trin eller en følge af det foregående.
kunnen
I "Dan kunnen we rustiger verdergaan" betyder "kunnen" kan og udtrykker mulighed for at fortsætte. Det står foran infinitiven "verdergaan". Mønstret med "kunnen" foran en infinitiv bruges til at beskrive, hvad nogen kan gøre.
we
I "kunnen we rustiger verdergaan" betyder "we" vi og viser, at taleren og den anden person fortsætter sammen. Det står efter "kunnen" i dette spørgsmålslignende ordstillingsmønster. Det bruges som subjekt for en fælles handling.
rustiger
I "rustiger verdergaan" betyder "rustiger" mere roligt og beskriver måden, man fortsætter på efter pausen. Opslagsformen er rustig; "rustiger" sammenligner den nye måde at fortsætte på med den tidligere. Det kan bruges til at beskrive en roligere måde at gøre noget på.
verdergaan
I "Dan kunnen we rustiger verdergaan" betyder "verdergaan" fortsætte eller gå videre. Det står efter "kunnen" som den handling, der bliver mulig efter pausen. Det kan bruges, når en aktivitet genoptages efter en afbrydelse.