Tilbage til arbejdet efter pausen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik voel me nu frisser.

   Jeg føler mig mere frisk nu.

   Ik

   jeg

   voel

   føler

   me

   mig

   nu

   nu

   frisser

   mere frisk

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental, altså den talende. Det står som subjekt i sætningen. Et tilsvarende eksempel er Ik werk. — »Jeg arbejder.« voel kommer fra verbet voelen, »at føle«. Formen voel er nutid i første person ental sammen med ik; verbet har altså ikke den fulde infinitivsendelse -en her. Eksempel: Ik voel me goed. — »Jeg har det godt« eller mere bogstaveligt »Jeg føler mig godt tilpas.« me er en ubetonet objektsform af første persons pronomen og betyder her »mig«. Sammen med voelen viser voel me, at den talende selv er den, der oplever følelsen: Ik voel me ... svarer til »Jeg føler mig ...«. Den betonede form er mij, som især bruges ved kontrast eller efter tryk, men me er den almindelige korte form i denne sætning. nu betyder »nu« og placerer følelsen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå et andet sted i en nederlandsk sætning, men her kommer det efter me og før beskrivelsen af, hvordan den talende føler sig. frisser betyder her »mere frisk«. Det er komparativformen af adjektivet fris (»frisk«): fris → frisser (»mere frisk«). Endelsen -er markerer sammenligning; den siger her, at den talende føler sig friskere end på et tidligere eller underforstået sammenligningspunkt. Den absolutte form fris ville blot betyde »frisk«, uden den sammenligning. Samlet består sætningen af Ik (jeg) + voel me (føler mig) + nu (nu) + frisser (mere frisk). Den betyder derfor: »Jeg føler mig mere frisk nu.«

2. Laten we beginnen met het belangrijkste deel.

   Lad os begynde med den del, der er vigtigst.

   Laten we

   lad os …

   beginnen

   begynde

   belangrijkste

   vigtigste

   deel

   del

   Uddybende forklaring

   Laten we er den faste nederlandske konstruktion “lad os …”. we er subjektet “vi”, og laten står her i en konstruktion, der foreslår en fælles handling; det efterfølgende verbum står i infinitiv. Eksempel: Laten we wachten. — “Lad os vente.” beginnen betyder “begynde” og er infinitivformen. I denne konstruktion kommer den efter Laten we: Laten we beginnen — “Lad os begynde”. Verbet kan også bruges uden denne opfordring: We beginnen nu. — “Vi begynder nu.” belangrijkste betyder her “vigtigst”. Det er superlativformen af belangrijk — “vigtig”: belangrijk, belangrijker, belangrijkste. Som attribut foran deel står formen med -e i het belangrijkste deel; superlativens betydning er, at denne del har den højeste grad af vigtighed blandt de relevante dele. deel betyder “del”. Det er et intetkønsord med bestemt form het deel og flertal delen. I denne sætning er det den del, som beskrives som vigtigst. Eksempel: Dit deel is kort. — “Denne del er kort.” met betyder “med” og forbinder handlingen med det, man begynder med. het belangrijkste deel betyder “den vigtigste del”: het er den bestemte artikel, belangrijkste beskriver deel, og deel er hovedordet. Samlet betyder Laten we beginnen met het belangrijkste deel.: “Lad os begynde med den del, der er vigtigst.” Konstruktionen foreslår altså, at taleren og samtalepartneren begynder sammen, og met angiver startpunktet for handlingen.

3. Zullen we verdergaan met het deel over de grafiek?

   Skal vi fortsætte med diagramafsnittet?

   Zullen we

   Skal vi

   verdergaan

   fortsætte

   deel

   del eller afsnit

   grafiek

   diagram

   Uddybende forklaring

   Zullen we står først som et forslag i spørgeform: “skal vi …?” zullen er her nutidsformen af zullen med subjektet we og fungerer som hjælpeverbum foran infinitiven. I denne brug udtrykker det ikke en sikker fremtidsplan, men spørger, om taleren og den eller de andre skal gøre noget sammen. Et genanvendeligt mønster er Zullen we + infinitiv?, for eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” verdergaan betyder her “fortsætte” eller “gå videre”. Det står i infinitiv, fordi det følger efter zullen. Verbet består af verder (“videre”) og gaan (“gå”), men i denne faste verbale betydning skal det læres som verdergaan; i en hovedsætning uden hjælpeverbum kan det finitte verbum stå som We gaan verder — “Vi fortsætter / går videre.” deel betyder “del” og kan i denne sammenhæng også betyde et afsnit eller en sektion. Det er et intetkønsord: het deel. Flertallet er delen. I den faste oversættelse forstås het deel som det relevante diagramafsnit, ikke som en numerisk oplysning. Eksempel: Dit deel is belangrijk. — “Denne del er vigtig.” grafiek betyder “diagram” eller “graf”. Det er et de-ord: de grafiek, flertal grafieken. Her står det efter over, så over de grafiek betyder “om diagrammet” eller “om diagrammet som emne”. Kombinationen het deel over de grafiek betyder derfor “diagramafsnittet” eller mere bogstaveligt “den del om diagrammet”. Samlet bygges sætningen op som Zullen we + infinitiven verdergaan + met + het deel over de grafiek: “Skal vi fortsætte med diagramafsnittet?” met markerer det, man fortsætter med, mens over de grafiek afgrænser, hvilket afsnit der menes.

4. Dat deel vraagt de meeste aandacht.

   Den del kræver mest fokus.

   Dat

   den/det

   deel

   del

   vraagt

   kræver

   meeste

   mest

   aandacht

   fokus

   Uddybende forklaring

   Dat står foran deel og peger på et bestemt enkeltstående het-ord. Her er dat derfor den neutrale entalsform; dit bruges i stedet ved nærhed. Eksempel: Dat boek is interessant. – “Den bog er interessant.” Formen dat identificerer ikke alene præcis, hvilket tidligere omtalt delafsnit der menes; den grammatiske form viser blot, at det henviser til et entalsord af denne type. deel betyder “del” og er et entalsord; flertalsformen er delen. I sammenhængen er det den del, der omtales som en bestemt enhed. Eksempel: Een deel ontbreekt. – “En del mangler.” vraagt er nutidsformen af vragen i tredje person ental. Subjektet deel udløser denne form. Grundbetydningen af vragen kan være “at spørge”, men i forbindelsen med aandacht betyder det her “at kræve”. Eksempel: De taak vraagt tijd. – “Opgaven kræver tid.” meeste er superlativformen i kæden veel – meer – meest: “meget/mange” – “mere/flere” – “mest/flest”. Foran et substantiv står den her som meeste i den bestemte gruppe de meeste aandacht, altså “mest opmærksomhed”. Det udtrykker den største mængde eller grad, ikke nødvendigvis et bestemt antal. aandacht betyder “opmærksomhed” eller “fokus”. Det er et de-ord og bruges ofte som et masseord, så betydningen handler om en mængde opmærksomhed snarere end om tællelige enheder. I eksemplet Deze taak vraagt aandacht. betyder helheden “Denne opgave kræver opmærksomhed.” Samlet beskriver ytringen, at den udpegede del har det største behov for fokus. Opbygningen er dat deel (“den del”) + vraagt (“kræver”) + de meeste aandacht (“mest fokus/opmærksomhed”).

5. Ik open het bestand en controleer het.

   Jeg åbner filen og tjekker den.

   Ik

   jeg

   open

   åbner

   bestand

   fil

   en

   og

   controleer

   tjekker

   het

   den

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg”. Det er første persons entalspronomen og bruges som subjekt. I nederlandsk står verbet i nutid normalt uden -t efter ik: ik open = “jeg åbner”, ik controleer = “jeg tjekker”. open er nutidsformen af openen (“at åbne”) efter ik. Formen beskriver en handling, der udføres af taleren. Eksempel: Ik open de deur. — “Jeg åbner døren.” I het bestand betyder bestand “fil”. Det er et navneord; den fulde navneordsgruppe har den bestemte artikel het. Lær derfor den nyttige kombination het bestand, ikke kun navneordet isoleret. Eksempel: Het bestand is groot. — “Filen er stor.” en betyder “og” og forbinder her to handlinger, som har samme subjekt: Ik open ... en controleer .... Det gentages ikke foran den anden handling, fordi ik stadig gælder. controleer er nutidsformen af controleren (“at kontrollere/tjekke”) efter ik. Som ved open mangler første persons ental -t: ik controleer, mens en form med et andet subjekt kan være jij controleert. Eksempel: Ik controleer de lijst. — “Jeg tjekker listen.” Der er to forekomster af het i sætningen med forskellige funktioner. Den første står foran bestand som bestemt artikel: het bestand = “filen”. Den sidste er et personligt pronomen som direkte objekt. Med den faste oversættelse henviser det til filen, der netop er nævnt. het bruges blandt andet som objektpronomen, når det omtalte ord er et intetkønsord i ental; her erstatter det altså het bestand. Hele sætningen bygges sådan: Ik open het bestand = “Jeg åbner filen”, og en controleer het tilføjer den anden handling = “og tjekker den”. Den samlede betydning er: “Jeg åbner filen og tjekker den.”

6. Ik lees de opmerkingen van het team terwijl jij de grafiek controleert.

   Jeg læser teamets kommentarer, mens du tjekker diagrammet.

   lees

   læser

   opmerkingen

   kommentarer

   team

   team

   terwijl

   mens

   jij

   du

   grafiek

   diagram

   controleert

   tjekker

   Uddybende forklaring

   lees betyder her “læser” og er nutidsformen af lezen med ik: ik lees. Et nyttigt mønster er ik lees ... = “jeg læser ...”. opmerkingen betyder “kommentarer” og er flertal af opmerking. Entalsformen er opmerking, mens flertallet får endelsen -en. team betyder “team”. I het team står det bestemte kendeord het foran dette intetkønsord. Ejeforholdet udtrykkes med van: de opmerkingen van het team betyder “teamets kommentarer” — bogstaveligt “kommentarerne fra teamet”. terwijl indleder en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig: terwijl ... = “mens ...”. I et genbrugeligt mønster står subjektet og den finitte verbform i ledsætningen typisk samlet til sidst i sætningen, som i terwijl jij de grafiek controleert. jij betyder “du” og er et subjektpronomen. Det kan bruges med ekstra tryk eller kontrast; den kortere form je er også almindelig som subjekt, når der ikke er særligt tryk på “du”. Her er jij den, der udfører kontrolhandlingen. grafiek betyder “diagram” eller “graf”. de grafiek er den bestemte form; ordet er et de-ord. Et kort eksempel er Ik bekijk de grafiek. — “Jeg ser på diagrammet.” controleert betyder her “tjekker” og er nutidsformen af controleren med jij: jij controleert. Ved nutid med jij får verbet normalt -t, som i jij controleert; med ik er formen ik controleer uden -t. Samlet består sætningen af Ik lees de opmerkingen van het team (“Jeg læser teamets kommentarer”) og ledsætningen terwijl jij de grafiek controleert (“mens du tjekker diagrammet”). Hele betydningen er derfor: “Jeg læser teamets kommentarer, mens du tjekker diagrammet.”

7. Ik kan de details nu beter volgen.

   Jeg kan bedre følge detaljerne nu.

   Ik kan

   jeg kan

   details

   detaljer

   beter

   bedre

   volgen

   følge

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med et efterfølgende udsagnsords grundform. kan er nutidsformen af kunnen; her udtrykker den evne. Eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” details betyder “detaljer” og er flertal af detail (“detalje”). I den fulde gruppe de details gør de gruppen bestemt, så betydningen bliver “detaljerne”. Det er de, ikke selve substantivet details, der markerer bestemthed her. Eksempel: Ik lees de details. — “Jeg læser detaljerne.” beter betyder “bedre” og sammenligner den aktuelle måde at følge på med en mindre god måde. Det er komparativformen af goed (“god”). En nyttig formrække er goed → beter → best; som adjektiv foran et substantiv har superlativformen normalt beste, for eksempel de beste uitleg — “den bedste forklaring”. Eksempel: Nu begrijp ik het beter. — “Nu forstår jeg det bedre.” volgen betyder her “følge”, i betydningen at forstå eller holde trit med noget. Formen volgen er grundformen, som står efter kan; efter et modalverbum står det selvstændige udsagnsord i infinitiv. Eksempel: Ik volg de uitleg. — “Jeg følger forklaringen.” nu betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Samlet består sætningen af Ik kan + de details + beter + volgen + nu: “Jeg kan bedre følge detaljerne nu.” kan volgen udtrykker evnen til at følge, beter sammenligner udførelsen med en mindre god måde, og nu knytter den forbedrede evne til det aktuelle tidspunkt.

8. Door de pauze voelde het werk lichter.

   Pausen fik arbejdet til at føles lettere.

   pauze

   pause

   voelde

   felt

   werk

   work

   lichter

   lighter

   Uddybende forklaring

   pauze betyder her “pause”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk: de pauze; flertal er pauzes. I door de pauze viser door årsagen eller omstændigheden: “på grund af pausen”. Eksempel: Door de regen bleef ik thuis. — “På grund af regnen blev jeg hjemme.” voelde er datid af voelen (“at føle”). Formen er imperfektum i ental og passer her til subjektet het werk; den kan oversættes med “følte” eller, i denne konstruktion, “fik ... til at føles”. Den almindelige nutidsform er voelt i 3. person ental: Het werk voelt zwaar. — “Arbejdet føles tungt.” werk betyder “arbejde” eller “arbejdet” i denne sammenhæng. Det er et intetkønsord med artiklen het: het werk. Det kan også betegne et konkret værk eller arbejdsresultat afhængigt af konteksten, men her handler det om arbejdet som aktivitet eller opgave. lichter betyder her “lettere”. Det er komparativformen af adjektivet licht (“let”): licht — lichter — het lichtst (“let” — “lettere” — “lettest”). I kombination med voelen beskriver den, hvordan arbejdet opleves: Het werk voelt lichter. — “Arbejdet føles lettere.” Sætningen samles således: Door de pauze angiver årsagen, voelde er den fortidige form af “føle”, het werk er det, der opleves, og lichter beskriver den ændrede oplevelse. Hele betydningen er derfor: “Pausen fik arbejdet til at føles lettere.”