En boganbefaling på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunt u een boek aanraden voor mensen die een taal leren?

   Kan du anbefale en bog til folk, der lærer sprog?

   Kunt u

   kan De

   een

   en

   boek

   bog

   aanraden

   anbefale

   voor

   til

   mensen

   mennesker

   die

   der

   taal

   sprog

   leren

   lære

   Uddybende forklaring

   Kunt u er en høflig, formel måde at stille et spørgsmål til én person på: “kan De/kan du”. Kunt er en form af kunnen (“at kunne”); sammen med u bruges den her til at spørge, om personen er i stand til eller villig til noget. I mindre formelle situationer bruges ofte Kun je ...?. een er den ubestemte artikel foran et entalstælleligt substantiv. Den betyder her ikke i sig selv et bestemt antal, men svarer omtrent til “en” i “en bog”. Den samme form bruges foran både hankønsord og hunkønsord i ental. boek betyder “bog”. Flertal er boeken. aanraden betyder “at anbefale”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan det deles, fx Ik raad dit boek aan — “Jeg anbefaler denne bog.” I den faste sætning står infinitiven aanraden efter Kunt u. voor betyder her “til” og indleder den del, der angiver, hvem anbefalingen er beregnet til. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her forbinder det anbefalingen med målgruppen. mensen betyder “mennesker” eller “folk”. Entalsformen er mens, og mensen er flertal. Her betegner ordet den gruppe, som bogen anbefales til. die er et relativt pronomen, der knytter en beskrivende ledsætning til mensen. Her betyder det “der/som” og fungerer som subjekt i ledsætningen. Fordi det henviser til flertal, står verbet som leren. taal betyder “sprog”. Flertal er talen. Udtrykket een taal betyder “et sprog”; artiklen een viser her, at taal står i ental, uden at der nødvendigvis er tale om et bestemt sprog. leren betyder “at lære” og er her den form, der står i ledsætningen efter det flertallige subjekt die. I denne konstruktion ser leren ud som infinitiven, men det er også nutidsformen for flertal: mensen leren — “folk lærer”. Ental kan fx være een persoon leert — “en person lærer”. Samlet er strukturen Kunt u + een boek aanraden + voor mensen die een taal leren?: “Kan De anbefale en bog til folk, der lærer sprog?” Spørgsmålet beder høfligt om en boganbefaling til personer, hvis aktivitet er at lære et sprog.

2. Zoekt u eenvoudige verhalen of korte artikelen?

   Leder du efter lette historier eller korte artikler?

   Zoekt

   leder efter

   u

   De (høflig tiltale)

   eenvoudige

   enkle, lette

   verhalen

   historier

   korte

   korte

   artikelen

   artikler

   Uddybende forklaring

   Zoekt: Her er zoekt en bøjet form af zoeken, «at lede efter». I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, så Zoekt u ...? svarer til mønsteret «leder De efter ...?». I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: U zoekt ... = «De leder efter ...». u: u er den høflige 2. personsform, her subjektet for zoekt. Det er den person eller de personer, der leder efter noget; den faste oversættelse gengiver tiltalen som «du». I nederlandsk bruges u typisk som høflig eller formel tiltale, uden at denne form alene fastslår, om der tales til én eller flere. Den samme form kan også have andre grammatiske roller, men her står den som subjekt efter det først placerede spørgsmålverbum. eenvoudige: Dette er den bøjede form af adjektivet eenvoudig, som her betyder «enkel» eller «let». Adjektivet står attributivt foran et flertalsord og får derfor endelsen -e: eenvoudige verhalen = «enkle/lette historier». eenvoudig uden -e kan ses i andre syntaktiske omgivelser, men man kan ikke udskifte formen her uden at ændre konstruktionen. verhalen: verhalen er flertal af substantivet verhaal, «historie». Formen viser flere historier, men sætningen angiver ikke et bestemt antal. Mønsteret eenvoudige verhalen kan genbruges med andre adjektiver, for eksempel interessante verhalen = «interessante historier». of: of forbinder de to alternativer eenvoudige verhalen og korte artikelen og betyder «eller». Det gør ikke de to grupper til én samlet nominalgruppe; spørgsmålet stiller den ene type over for den anden. korte: korte er den bøjede form af adjektivet kort, «kort». Her beskriver det flertalsordet artikelen og får derfor -e: korte artikelen = «korte artikler». Det er ikke en komparativ form; komparativen af kort er korter («kortere»), mens kortste er superlativformen («kortest»). artikelen: artikelen er flertal af artikel, «artikel». Sammen med korte betyder det «korte artikler». Gruppen står som det andet alternativ efter of. Samlet bliver strukturen Zoekt u [eenvoudige verhalen] of [korte artikelen]?. Det er et høfligt ja/nej-spørgsmål, hvor verbet står først, subjektet u kommer bagefter, og de to objekter er forbundet med of. Hele ytringen betyder: «Leder du efter lette historier eller korte artikler?» Den siger ikke, hvilken af de to muligheder den tiltalte vælger eller leder efter.

3. Ik wil graag korte verhalen met eenvoudige woorden.

   Jeg vil gerne have korte historier med enkle ord.

   Ik wil graag

   jeg vil gerne

   korte

   korte

   verhalen

   historier

   met

   med

   eenvoudige

   enkle

   woorden

   ord

   Uddybende forklaring

   Ik wil graag betyder her “jeg vil gerne” og er en almindelig måde at udtrykke et ønske eller en høflig anmodning på. wil er første person ental i nutid af willen (“ville”): ik wil, mens infinitiven er willen. graag betyder oprindeligt “gerne” og gør ønsket positivt. Eksempel: Ik wil graag thee. — “Jeg vil gerne have te.” korte beskriver verhalen og betyder “korte”. Grundformen er kort; endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står foran et substantiv i flertal. Eksempel: korte zinnen — “korte sætninger”. verhalen betyder “historier”. Det er flertal af verhaal; flertalsformen dannes her med -en. Eksempel: De verhalen zijn interessant. — “Historierne er interessante.” met betyder “med” og forbinder her historierne med det, de har eller indeholder som beskrivelse: de er med enkle ord. eenvoudige betyder “enkle” i denne sammenhæng. Grundformen er eenvoudig, og -e viser her den attributive form foran flertalsordet woorden. Eksempel: een eenvoudige vraag — “et enkelt spørgsmål”. woorden betyder “ord”. Det er flertal af woord; ental er woord, og flertal er woorden. Eksempel: Ik leer nieuwe woorden. — “Jeg lærer nye ord.” Sætningen bygges sådan op: Ik wil graag + korte verhalen + met eenvoudige woorden. Den samlede betydning er: “Jeg vil gerne have korte historier med enkle ord.” Konstruktionen kan genbruges med andre ønsker, for eksempel Ik wil graag korte artikelen. — “Jeg vil gerne have korte artikler.”

4. Dit boek heeft verhalen die makkelijk te begrijpen zijn en handige plaatjes.

   Denne bog har historier, der er lette at forstå, og nyttige billeder.

   Dit

   denne/dette

   boek

   bog

   heeft

   har

   verhalen

   historier

   die

   som

   makkelijk

   let

   te begrijpen

   at forstå

   zijn

   er

   handige

   nyttige

   plaatjes

   billeder

   Uddybende forklaring

   Dit står foran boek og er den neutrale entalsform af det hollandske påpegende ord: dit boek = "denne bog". I flertal bruges deze, som i deze boeken. Formen vælges altså ikke kun efter ental, men også efter substantivets grammatiske køn: boek er et het-ord. boek betyder her "bog". Flertal er boeken; flertalsendelsen -en føjes til substantivet. Vokalen oe forbliver den samme i boek og boeken. heeft er tredje person ental i nutid af hebben = "at have": ik heb, jij hebt, hij/zij/het heeft. Her betyder det, at bogen har eller indeholder historier. Et eksempel: De school heeft veel boeken. — "Skolen har mange bøger." verhalen er flertal af verhaal = "historie" eller "fortælling". Det er det, bogen har. Ental er een verhaal, mens flertal er verhalen. die forbinder her en relativsætning med verhalen: verhalen die ... zijn = "historier, der ... er". I denne brug henviser die til et de-ord eller til flertal; verhalen er flertal. Ved et entaligt het-ord bruges ofte dat, for eksempel een boek dat ... is — "en bog, der ... er". makkelijk beskriver, at noget ikke kræver stor indsats; her er historierne lette at forstå. Ordet kan stå som prædikativ efter zijn, og det ændrer ikke form efter flertal: Het is makkelijk og De verhalen zijn makkelijk. Det modsatte er moeilijk = "svær". te begrijpen består af te plus infinitiven begrijpen = "at forstå". Mønstret makkelijk te begrijpen betyder "let at forstå". begrijpen har blandt andet nutidsformen ik begrijp og infinitiven begrijpen; efter te bruges infinitiven. Eksempel: Deze tekst is moeilijk te begrijpen. — "Denne tekst er svær at forstå." zijn er her nutidsformen for tredje person flertal af zijn = "at være": de verhalen zijn .... Den samme form bruges også som infinitiv, men her er den et bøjet verbum, der følger subjektet verhalen. En nyttig kontrast er Het verhaal is makkelijk — "Historien er let" — men De verhalen zijn makkelijk — "Historierne er lette". handige betyder her "nyttige" eller "praktiske". Det er adjektivet handig; foran flertalsordet plaatjes får det endelsen -e: handige plaatjes. handig kan også stå uden denne endelse efter et verbum, for eksempel De plaatjes zijn handig. — "Billederne er nyttige." plaatjes betyder "billeder" eller "små billeder". Ental er plaatje; -je er en diminutivendelse, som danner et diminutiv, og flertal af plaatje er plaatjes. I denne sætning er det de nyttige billeder, som nævnes som endnu en del af bogens indhold. Samlet er strukturen Dit boek heeft [verhalen die makkelijk te begrijpen zijn] en [handige plaatjes]: "Denne bog har historier, der er lette at forstå, og nyttige billeder." Relativsætningen beskriver verhalen, mens en forbinder historierne med billederne. Sætningen er en neutral beskrivelse af bogens indhold.

5. Mag ik het vandaag mee naar huis nemen?

   Må jeg tage den med hjem i dag?

   Mag ik

   Må jeg

   het

   den/det

   vandaag

   i dag

   mee naar huis

   med hjem

   nemen

   tage

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg?”. mag er nutidsformen af modalverbet mogen i denne konstruktion; sammen med ik spørger det om tilladelse. Det efterfølgende selvstændige verbum står i infinitiv: Mag ik ... nemen? betyder “Må jeg ... tage?”. het er her et selvstændigt stedord, ikke en del af et navneord. I den givne sammenhæng henviser det til bogen fra den foregående sætning, og den faste oversættelse gengiver den som “den”. Formen het bruges blandt andet som entalsform for et intetkønsord; her er det bogens grammatiske køn i nederlandsk, der forklarer formen, ikke en selvstændig betydning som “det” i alle sammenhænge. vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det kan genbruges direkte i udsagn, for eksempel: Ik werk vandaag. — “Jeg arbejder i dag.” mee naar huis er en fast, nyttig retningsangivelse: noget tages med til hjemmet. mee tilføjer idéen om at have eller føre noget med, mens naar huis betyder “hjem”. Her skal mee ikke forstås som en separat genstand; betydningen opstår sammen med bevægelsesverbet. nemen betyder “tage”. Det er infinitiven af nemen; i denne sætning står den efter modalverbet mag. Et kort eksempel er: Ik neem mijn boek mee. — “Jeg tager min bog med.” Her er neem nutidsformen med ik, mens nemen er den form, der bruges efter et modalverb. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Mag ik (“må jeg”) + het (“den”, altså bogen) + vandaag (“i dag”) + mee naar huis (“med hjem”) + nemen (“tage”). Derfor betyder hele ytringen: “Må jeg tage den med hjem i dag?”

6. Laat uw bibliotheekpas bij de balie zien, alstublieft.

   Vis venligst dit bibliotekskort ved skranken.

   Laat … zien

   vis

   uw

   Deres

   bibliotheekpas

   bibliotekskort

   bij

   ved

   balie

   skranke

   alstublieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Laat ... zien er den hollandske konstruktion for “vis”. Her er laat imperativformen af laten, mens zien er den anden del af konstruktionen; objektet kan stå mellem de to dele. Eksempel: Laat je pas zien. — “Vis dit kort.” uw betyder her “Deres” og er den høflige possessive form, der bruges ved direkte tiltale til én eller flere personer. Den står foran navneordet og angiver en relation til den tiltalte. Ved uformel entalstiltale bruges ofte je eller jouw, afhængigt af konstruktionen; ved uformel flertalsadresse bruges jullie som possessiv form. bibliotheekpas er et sammensat navneord: bibliotheek betyder “bibliotek”, og pas betyder her “kort”, for eksempel et medlems- eller adgangskort. Sammensætningen skrives samlet. Eksempel: Ik heb mijn bibliotheekpas bij me. — “Jeg har mit bibliotekskort med mig.” bij betyder her “ved” og angiver stedet. balie betyder “skranke”; i de balie er de den bestemte artikel foran navneordet. Eksempel: Wacht bij de balie. — “Vent ved skranken.” alstublieft er en høflighedsform, der her svarer til “venligst”. Den gør anmodningen høfligere. Samlet er mønsteret Laat + objekt + zien, alstublieft: Laat uw bibliotheekpas bij de balie zien, alstublieft. betyder “Vis venligst Deres bibliotekskort ved skranken.”

7. Ik leen het nu.

   Jeg låner den nu.

   Ik

   jeg

   leen

   låner

   het

   den

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” leen er nutidsformen af lenen med ik: ik leen. Her betyder lenen “at låne”, og i denne sætning er det jeg, der låner noget. Den samme nederlandske verbrod kan i andre sammenhænge forbindes med at låne noget ud; hvem der er subjekt, og hvilken konstruktion der bruges, afgør betydningen. Eksempel: Ik leen een boek. — “Jeg låner en bog.” het er et pronomen for et enkelt intetkønsord og betyder her “den” på dansk. Det konkrete, lånte referent er ikke navngivet i selve sætningen; formen viser den grammatiske type, mens den faste oversættelse angiver den tilsigtede betydning “den”. het kan også være bestemt artikel foran et intetkønsord, men her står det selvstændigt som pronomen. nu er et tidsadverbium og betyder “nu”. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik kom nu. — “Jeg kommer nu.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet leen, pronomenet het som det lånte, og tidsadverbiet nu: “Jeg låner den nu.” Den almindelige rækkefølge i denne hovedsætning er subjekt + bøjet verbum + objekt + tidsangivelse.

8. Kom terug voor nog een aanbeveling als u het uit heeft.

   Kom tilbage for endnu en anbefaling, når du er færdig med den.

   Kom terug

   kom tilbage

   aanbeveling

   anbefaling

   het uit heeft

   er færdig med det

   Uddybende forklaring

   Kom terug er en opfordring: kom er imperativ af komen (at komme), og terug betyder tilbage. Den høflige tiltale u står senere i sætningen, men imperativen kom ændres ikke efter u her. Eksempel: Kom terug! — Kom tilbage! aanbeveling betyder en anbefaling. Flertalsformen er aanbevelingen; den ubestemte form i een aanbeveling betyder en anbefaling, uden at een i sig selv angiver et bestemt antal. I den faste sætning står nog een aanbeveling: endnu en anbefaling. het uit heeft er den nederlandske konstruktion iets uit hebben, som her betyder at være færdig med noget. heeft er tredje person ental af hebben (at have), men i denne faste tiltaleform er u subjekt; heeft bruges altså også med høfligt u. het er et objektpronomen med neutrumform og svarer her til det, som den danske oversættelse gengiver som “den”; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i de givne tekster. I ledsætningen står konstruktionen som het uit heeft, fordi verbet kommer sidst: als u het uit heeft — når du er færdig med den. Samlet betyder Kom terug voor nog een aanbeveling als u het uit heeft: Kom tilbage for endnu en anbefaling, når du er færdig med den. voor indleder formålet eller anledningen, nog een aanbeveling betyder endnu en anbefaling, og als indleder betingelsen eller tidspunktet. Den formelle tiltale u gengives naturligt med dansk “du” i oversættelsen.