Kunt
I spørgsmålet betyder Kunt “kan” og bruges til en høflig forespørgsel. I den genanvendelige formulering “Kunt u ... aanraden?” spørger man, om modtageren kan anbefale noget.
u
u betyder “De” og er den høflige tiltaleform i “Kunt u een boek aanraden”. Det står her som den person, der bliver spurgt, og kan genbruges efter Kunt i høflige spørgsmål.
een
een betyder “en” og præsenterer her en bog uden at angive en bestemt bog på forhånd. I “een boek” står det foran det, man spørger om eller anbefaler.
boek
boek betyder “bog” og er det, der ønskes anbefalet i “een boek aanraden”. Det kan genbruges i samme mønster med en bog som genstand for en anbefaling.
aanraden
aanraden betyder “anbefale” i “een boek aanraden”. Formen står efter Kunt i spørgsmålet, og mønsteret kan bruges, når man beder nogen anbefale noget.
voor
voor betyder her “til” eller “for” og angiver, hvem bogen er beregnet til i “voor mensen die een taal leren”. Det bruges på samme måde til at angive en målgruppe.
mensen
mensen betyder “mennesker” og betegner gruppen, som bogen er til for i “voor mensen die een taal leren”. Mønsteret “voor mensen ...” kan bruges, når man beskriver noget for en bestemt gruppe.
die
die betyder her “som” og henviser tilbage til mensen i “mensen die een taal leren”. Det indleder den del af sætningen, der fortæller, hvad disse mennesker gør.
taal
taal betyder “sprog” og er det, man lærer i “een taal leren”. Udtrykket kan genbruges, når man taler om at lære et bestemt sprog.
leren
leren betyder her “lærer” i “die een taal leren” og beskriver, hvad menneskerne gør. Det bruges sammen med det, man lærer, her “een taal”.
Zoekt
Zoekt betyder her “leder efter” i det høflige spørgsmål “Zoekt u eenvoudige verhalen of korte artikelen?”. Det kan bruges i spørgsmål om, hvad en person prøver at finde.
eenvoudige
eenvoudige betyder “enkle” og beskriver verhalen i “eenvoudige verhalen”. Det er nyttigt, når man vil beskrive materiale, der ikke er svært for en lærende.
verhalen
verhalen betyder “historier” eller “fortællinger” og er en af de teksttyper, der bliver spurgt til i “eenvoudige verhalen”. Det kan genbruges sammen med et ord, der beskriver historienes længde eller sværhedsgrad.
of
of betyder “eller” og forbinder de to muligheder i “verhalen of korte artikelen”. Det bruges til at stille et valg mellem to ting.
korte
korte betyder “korte” og beskriver artikelen i “korte artikelen”. Det bruges her til at afgrænse materialet efter længde.
artikelen
artikelen betyder “artikler” og er den anden mulighed efter “verhalen of”. Det kan bruges, når man taler om korte tekster i modsætning til historier.
Ik
Ik betyder “jeg” og angiver, hvem der ønsker noget i “Ik wil graag korte verhalen”. Det bruges som den talendes subjekt, når man fortæller om sit eget ønske.
wil
wil betyder her “vil” eller “ønsker” i “Ik wil graag korte verhalen”. Det bruges til at udtrykke, hvad taleren gerne vil have.
graag
graag betyder “gerne” og gør ønsket i “Ik wil graag korte verhalen” naturligt og venligt. Sammen med wil kan det genbruges, når man siger, hvad man gerne vil have eller gøre.
met
met betyder “med” og beskriver her, hvilke ord historierne indeholder i “verhalen met eenvoudige woorden”. Det bruges til at angive noget, der følger med eller kendetegner en ting.
woorden
woorden betyder “ord” og er det sproglige indhold, der beskrives som enkelt i “eenvoudige woorden”. Det kan genbruges sammen med et beskrivende ord om ordforråd.
Dit
Dit betyder “denne” eller “dette” og peger på den bog, der tales om i “Dit boek heeft ...”. Det bruges her til at føre samtalen over på en bestemt bog, som allerede er relevant.
heeft
heeft betyder “har” i “Dit boek heeft verhalen ... en handige plaatjes”. Det fortæller, hvad bogen indeholder, og kan genbruges til at beskrive indholdet i en ting.
makkelijk
makkelijk betyder “nemt” eller “let” i “makkelijk te begrijpen”. Her beskriver det historier, som ikke er svære at forstå.
te
te indgår i “makkelijk te begrijpen” og markerer den form, der følger efter makkelijk. Sammen med begrijpen danner det udtrykket “makkelijk te begrijpen”, som kan bruges om noget, der er let at forstå.
begrijpen
begrijpen betyder “forstå” i “makkelijk te begrijpen”. Det bruges her om læserens evne til at forstå historierne og kan genbruges i samme konstruktion efter et ord, der beskriver sværhedsgrad.
zijn
zijn betyder “er” i den del, der beskriver historierne: “die makkelijk te begrijpen zijn”. Det forbinder historierne med beskrivelsen af, at de er lette at forstå.
en
en betyder “og” og forbinder de letforståelige historier med “handige plaatjes”. Det bruges her til at føje endnu en nyttig del af bogen til beskrivelsen.
handige
handige betyder “nyttige” eller “praktiske” og beskriver plaatjes i “handige plaatjes”. Det kan bruges, når man vil fremhæve, at noget hjælper i en bestemt situation.
plaatjes
plaatjes betyder “billeder” eller “illustrationer” og nævnes som noget, bogen indeholder i “handige plaatjes”. Det bruges her om visuel støtte, der kan hjælpe en sproglerner.
Mag
Mag betyder “må” og bruges til at spørge om tilladelse i “Mag ik het vandaag mee naar huis nemen?”. Det kan genbruges i høflige spørgsmål om, hvorvidt man har lov til at gøre noget.
het
het betyder her “det” og henviser tilbage til bogen i “het vandaag mee naar huis nemen”. Det står som det, der bliver taget med hjem.
vandaag
vandaag betyder “i dag” og angiver, hvornår bogen ønskes taget med hjem i “het vandaag mee naar huis nemen”. Det bruges til at placere en handling på den aktuelle dag.
mee
mee betyder her “med” og viser, at bogen skal følge med taleren i “mee naar huis nemen”. Sammen med naar huis nemen bruges det, når noget tages med til et sted.
naar
naar betyder “til” eller “hen imod” og angiver retningen i “naar huis”. Her forbindes det med destinationen for det, der bliver taget med.
huis
huis betyder “hjem” i udtrykket “naar huis”, selv om ordet også kan bruges om et hus. “Naar huis” bruges, når man beskriver bevægelse hjem.
nemen
nemen betyder “tage” og indgår i “mee naar huis nemen”. Det står efter Mag og beskriver den handling, der søges tilladelse til.
Laat
Laat indgår i opfordringen “Laat uw bibliotheekpas bij de balie zien, alstublieft” og indleder instruktionen om at vise kortet. Hele formuleringen bruges, når man beder en person fremvise noget.
uw
uw betyder “Deres” eller “dit” i høflig tiltale og beskriver, hvem bibliotheekpas tilhører i “uw bibliotheekpas”. Det bruges foran en ting, der tilhører den høfligt tiltalte person.
bibliotheekpas
bibliotheekpas betyder “bibliotekskort” og er det, personen skal vise i “uw bibliotheekpas”. Det bruges her i en bibliotekssituation sammen med en opfordring om at fremvise kortet.
bij
bij betyder “ved” og angiver stedet i “bij de balie”. Det bruges, når noget skal foregå ved eller i nærheden af et bestemt sted.
de
de er den bestemte artikel i “de balie” og peger på den konkrete skranke i biblioteket. Den står her foran balie.
balie
balie betyder “skranke” eller “disk” og er stedet, hvor bibliotekskortet skal vises i “bij de balie”. Det bruges om en betjeningsskranke i et bibliotek eller lignende.
zien
zien indgår i “Laat uw bibliotheekpas bij de balie zien”, hvor hele konstruktionen betyder “vis Deres bibliotekskort”. Her bidrager zien til handlingen at gøre kortet synligt for den anden person.
alstublieft
alstublieft betyder “venligst” og gør opfordringen høflig i slutningen af “Laat uw bibliotheekpas bij de balie zien, alstublieft”. Det bruges ofte til at gøre en anmodning mere høflig.
leen
leen betyder her “låner” i “Ik leen het nu”. I denne bibliotekssituation beskriver det, at taleren låner bogen, og det bruges sammen med det, der lånes.
nu
nu betyder “nu” og angiver, at lånningen sker på dette tidspunkt i “Ik leen het nu”. Det bruges til at markere, at en handling foregår med det samme.
Kom
Kom betyder “kom” og fungerer som en opfordring i “Kom terug voor nog een aanbeveling”. Det bruges her til at invitere personen til at vende tilbage.
terug
terug betyder “tilbage” og viser sammen med Kom, at personen skal komme igen i “Kom terug”. Det kan genbruges, når man taler om at vende tilbage til et sted eller en person.
nog
nog betyder her “endnu en” eller “en mere” i “nog een aanbeveling”. Det viser, at der ønskes eller tilbydes en ekstra anbefaling efter den første.
aanbeveling
aanbeveling betyder “anbefaling” og er det, personen kan få ved at vende tilbage i “nog een aanbeveling”. Det bruges om et råd om, hvad man bør vælge eller læse.
als
als betyder her “når” og indleder tidspunktet for at komme tilbage i “als u het uit heeft”. Sammen med resten af sætningen angiver det, at personen skal være færdig med bogen først.
uit
uit indgår i udtrykket “het uit heeft”, som her betyder, at personen er færdig med bogen. I denne sammenhæng bidrager uit til betydningen, at læsningen er afsluttet, ikke til en retning.