Brug printeren på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hoe gebruik ik de printer in de bibliotheek?

   Hvordan bruger jeg printeren på biblioteket?

   Hoe

   hvordan

   gebruik

   bruger

   ik

   jeg

   printer

   printer

   in

   i

   bibliotheek

   bibliotek

   Uddybende forklaring

   Hoe betyder her “hvordan” og spørger til måden eller fremgangsmåden. Det står først i spørgsmålet. Sammenlign fx Hoe open ik de deur? — “Hvordan åbner jeg døren?” gebruik er nutidsformen af gebruiken, “at bruge”, med ik som subjekt: ik gebruik. I et hovedsætning-spørgsmål med et spørgeord står det finitte verbum før subjektet: Hoe gebruik ik ...? Den samme form gebruik bruges også i udsagnet Ik gebruik de printer. ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Efter et spørgeord kommer det her efter det finitte verbum, hvilket giver mønstret spørgeord + verbum + subjekt. printer betyder “printer”. I den faste ytring står det sammen med de: de printer, “printeren”. de er den bestemte artikel; selve ordet printer er ikke en bøjet form, der viser bestemthed. Et genbrugeligt eksempel er Ik gebruik de printer. — “Jeg bruger printeren.” in betyder “i” og angiver her placering. I kombinationen in de bibliotheek bliver betydningen “på biblioteket” i den faste danske oversættelse; den beskriver, hvor printeren er. bibliotheek betyder “bibliotek”. Det står efter de i den bestemte nominalgruppe de bibliotheek, “biblioteket”. Et eksempel er De bibliotheek is open. — “Biblioteket er åbent.” Samlet er strukturen Hoe + gebruik + ik + de printer + in de bibliotheek?: “Hvordan bruger jeg printeren på biblioteket?” Spørgsmålet handler om, hvordan taleren kan bruge den bestemte printer, som befinder sig på biblioteket.

2. Kies eerst de printer op dit scherm.

   Vælg først printeren på denne skærm.

   Kies

   vælg

   eerst

   først

   printer

   printer

   dit

   denne

   scherm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Kies betyder her “vælg” og er imperativformen af kiezen (“at vælge”). Den bruges til en direkte instruktion; subjektet står normalt ikke i imperativen. Eksempel: Kies een optie. — “Vælg en mulighed.” eerst er et tidsadverbium, der betyder “først”. Det angiver, at valget skal være det første trin. Eksempel: Lees eerst de instructies. — “Læs først instruktionerne.” printer er substantivet “printer”. I den faste sætning indgår det i singularisgruppen de printer (“printeren”); de er den bestemte artikel, men er ikke med i den valgte frase. Flertalsformen er printers. Eksempel: De printer werkt. — “Printeren virker.” dit betyder “denne” i denne brug. Det er formen for et entalsord med het, og det passer her sammen med scherm: dit scherm (“denne skærm”). Deze bruges med entalsord med de og med flertal, mens dit bruges med entalsord med het. scherm er substantivet “skærm”. Sammen med op dit danner det præpositionsforbindelsen op dit scherm, som her betyder “på denne skærm”. Eksempel: De naam staat op het scherm. — “Navnet står på skærmen.” Sætningen bygges sådan op: Kies giver instruktionen, eerst angiver rækkefølgen, og de printer er det, der skal vælges. Op dit scherm angiver, at valget foretages på denne skærm. Samlet betyder Kies eerst de printer op dit scherm.: “Vælg først printeren på denne skærm.”

3. Kan ik kiezen voor dubbelzijdig afdrukken?

   Kan jeg vælge dobbeltsidet udskrivning?

   Kan ik

   kan jeg

   kiezen voor

   vælge

   dubbelzijdig

   dobbeltsidet

   afdrukken

   udskrivning

   Uddybende forklaring

   Kan ik består af kan, nutid af modalverbet kunnen, og ik, første person ental. I et spørgsmål står det finitte verb før subjektet: Kan ik ...? betyder her “Kan jeg ...?” og spørger om mulighed eller tilladelse. Sammenlign med meddelelsen Ik kan ... (“Jeg kan ...”); modalverbet står efter subjektet i den almindelige hovedsætning. kiezen voor er en fast og meget anvendelig konstruktion med betydningen at vælge noget eller en mulighed. kiezen er infinitiv; i nutid hedder det for eksempel ik kies (“jeg vælger”). Præpositionen voor hører til konstruktionen, så man kan bruge mønsteret kiezen voor + mulighed. dubbelzijdig betyder “på begge sider” eller “dobbeltsidet”. Her beskriver det aktiviteten afdrukken: der er tale om udskrivning på begge sider af papiret. Det er ikke selve udskrivningsverbet, der betyder “dobbeltsidet”; egenskaben ligger i dubbelzijdig. afdrukken betyder her “udskrivning” som aktivitet. Formen er også infinitiven af verbet “at udskrive”, så den kan bruges i en anden sammenhæng, for eksempel: Ik wil het document afdrukken. — “Jeg vil udskrive dokumentet.” I den faste formulering dubbelzijdig afdrukken fungerer infinitiven som betegnelsen for aktiviteten, der vælges. Hele spørgsmålet bygges således op: Kan ik + kiezen voor + den valgte mulighed dubbelzijdig afdrukken. Derfor spørger taleren, om vedkommende kan vælge dobbeltsidet udskrivning. Konstruktionen kan genbruges med andre muligheder, for eksempel Kan ik kiezen voor kleur? — “Kan jeg vælge farve?”

4. Verander de instelling voordat je print.

   Skift indstillingen, før du printer.

   Verander

   skift; ændr

   instelling

   indstilling

   voordat

   før; inden

   print

   printer; udskriver

   Uddybende forklaring

   Verander er imperativ af verbet veranderen («at ændre/skifte»). Formen bruges til en direkte opfordring til én person; subjektet je er underforstået i imperativen. Eksempel: Verander het wachtwoord. – «Skift adgangskoden.» instelling betyder her en indstilling, altså en valgmulighed eller konfiguration i et program eller en enhed. Flertallet er instellingen; den bestemte form i den faste sætning er de instelling. Eksempel: De instellingen zijn gewijzigd. – «Indstillingerne er ændret.» voordat er en underordnende tidskonjunktion med betydningen «før/inden». Den indleder handlingen, der skal ske senere end ændringen. I ledsætningen står subjektet je før verbet print: voordat je print – «før du printer». Eksempel: Lees dit voordat je begint. – «Læs dette, før du begynder.» print er her nutidsformen af verbet printen («at printe/udskrive») med je som subjekt. I denne kombination betyder je print derfor «du printer», ikke en opfordring; opfordringen ligger i Verander. Eksempel: Je print het document. – «Du printer dokumentet.» Samlet er strukturen: Verander de instelling + voordat je print. Første del er en direkte opfordring til at ændre indstillingen, og anden del angiver tidspunktet: «Skift indstillingen, før du printer.»

5. Ik hoef alleen een kort document te printen.

   Jeg skal kun udskrive et kort dokument.

   Ik

   jeg

   hoef

   behøver

   alleen

   kun

   kort

   kort

   document

   dokument

   printen

   udskrive

   Uddybende forklaring

   Ik er første person ental af det personlige pronomen: “jeg”. Det er den, der har behovet i denne sætning. Som genbrugeligt mønster står ik ofte som subjekt foran verbet: Ik lees = “Jeg læser”. hoef er nutidsformen af hoeven med ik: ik hoef. Her betyder det, at taleren kun behøver at udføre den handling, der kommer bagefter. I mønstret hoeven + te + infinitiv står den fulde handling efter te: Ik hoef te wachten = “Jeg behøver at vente”. Formen hoef skal ikke forveksles med heb; hoef udtrykker nødvendighed eller behov, mens heb er formen af hebben (“har”). alleen betyder her “kun” og begrænser det, der er nødvendigt. Det gør ikke udsagnet negativt; sætningen siger, at denne ene opgave er tilstrækkelig. Eksempel: Ik neem alleen een pen mee. = “Jeg tager kun en kuglepen med.” kort beskriver document: dokumentet har lille længde eller omfang. Adjektivet står her foran et substantiv efter den ubestemte artikel een. I andre sammenhænge kan kort også beskrive tid eller afstand, men her er betydningen “kort” om dokumentets omfang. Eksempel: een kort bericht = “en kort besked”. document er et intetkønssubstantiv med betydningen “dokument”. Den ubestemte form er een document; den bestemte form er het document. Eksempel: Ik lees het document. = “Jeg læser dokumentet.” printen er infinitiven “at udskrive”. I denne sætning kommer den efter te: te printen. Verbet bruges regelmæssigt: ik print = “jeg udskriver”, mens infinitiven er printen. Eksempel: Zij print een kaart. = “Hun udskriver et kort.” Sammensætningen Ik hoef ... te printen betyder “Jeg behøver at udskrive ...”. alleen indsnævrer behovet til én ting, og een kort document er det, der skal udskrives. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg skal kun udskrive et kort dokument.”

6. Controleer dan het voorbeeld voordat je begint.

   Så tjek forhåndsvisningen, før du starter.

   Controleer

   tjek

   dan

   så

   voorbeeld

   forhåndsvisning

   voordat

   før

   begint

   begynder

   Uddybende forklaring

   Controleer er imperativ af controleren og betyder her, at modtageren skal tjekke noget. Infinitiven er controleren; imperativen har samme form som verbets stamme i denne brug. Eksempel: Controleer het adres. — Tjek adressen. dan betyder her så eller derefter og forbinder opfordringen med det næste trin. Det er ikke en del af verbet controleren. voorbeeld er substantivet eksempel. I den faste oversættelse er det gengivet som forhåndsvisningen, altså den konkrete forhåndsvisning, der omtales her. I andre sammenhænge betyder voorbeeld normalt eksempel. I den faste sætning står det med det bestemte kendeord het: het voorbeeld. Eksempel: Dit is een goed voorbeeld. — Dette er et godt eksempel. een er ubestemt kendeord, mens het gør substantivet bestemt; det udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. voordat betyder før og indleder en ledsætning. Mønstret voordat + sætning svarer til før ... på dansk. Eksempel: Lees dit voordat je vertrekt. — Læs dette, før du tager af sted. begint er en bøjet form af beginnen, begynde. Her står det i nutid med je: je begint — du begynder. Formen begint har endelsen -t; den skal ikke forveksles med infinitiven beginnen. Eksempel: Je begint om acht uur. — Du begynder klokken otte. Samlet er strukturen Controleer dan het voorbeeld voordat je begint: først en opfordring (Controleer), derefter en tidsledsætning (voordat je begint). Den betyder: Så tjek forhåndsvisningen, før du starter.

7. Waar komen de afgedrukte pagina's uit?

   Hvor kommer de udskrevne sider ud?

   Waar

   hvor

   komen

   komme

   afgedrukte

   udskrevne

   pagina's

   sider

   uit

   ud

   Uddybende forklaring

   Waar betyder “hvor” og spørger her om, hvor siderne kommer ud. Det er et spørgeord for sted og ændrer ikke form efter det, man spørger om. Eksempel: Waar woon je? — “Hvor bor du?” komen er nutidsformen af komen (“at komme”) for flertal; den har samme form som infinitiven. Her står verbet før subjektet i spørgsmålet: Waar komen ...? Subjektet er de afgedrukte pagina's, som er flertal. Eksempel: De pagina's komen. — “Siderne kommer.” afgedrukte betyder her “udskrevne” og er den attributive form af perfektum participiet afgedrukt fra afdrukken (“at udskrive”). Det står foran substantivet og får her endelsen -e, fordi det indgår i en bestemt flertalsgruppe: de afgedrukte pagina's. Eksempel: een afgedrukt document — “et udskrevet dokument”. pagina's er flertal af pagina (“side”). Apostroffen hører til den nederlandske skrivemåde af flertalsformen. Eksempel: twee pagina's — “to sider”. uit betyder her “ud” og står som den adskilte partikel i uitkomen (“komme ud”): komen ... uit. I en hovedsætning kan partiklen stå sidst, som i De pagina's komen uit. — “Siderne kommer ud.” Det skal ikke forveksles med uit som præposition i en forbindelse som uit de printer — “ud af printeren”. Samlet betyder Waar komen de afgedrukte pagina's uit? “Hvor kommer de udskrevne sider ud?” Waar spørger om stedet, komen ... uit udtrykker, at siderne kommer ud, og de afgedrukte pagina's angiver, hvilke sider der kommer ud.

8. Ze komen in de lade eronder terecht.

   De kommer ud i bakken nedenunder.

   Ze

   de

   komen … terecht

   ende med at havne

   lade

   bakke

   eronder

   nedenunder

   Uddybende forklaring

   Ze betyder her “de” og er subjektet. Formen er 3. person flertal; den ændres ikke efter, om de omtalte ting er personer eller genstande. I denne sætning henviser den til de udskrevne sider fra den foregående tekst. komen er nutidsformen af komen (“komme”). I konstruktionen komen ... terecht beskriver det ikke blot bevægelsen hen imod et sted, men indgår i betydningen “ende med at havne”. Eksempel: De brief komt op tafel terecht. — “Brevet ender med at havne på bordet.” terecht betyder her “på den endelige plads” eller “havnet”. Sammen med komen danner det den genanvendelige konstruktion komen ... terecht: subjektet ender et bestemt sted. komen og terecht står ikke ved siden af hinanden her, fordi stedsleddet in de lade eronder står imellem dem. lade betyder her “bakke” i den faste oversættelses betydning, altså beholderen hvor noget ender. Det er et navneord. Efter præpositionen in står det som stedet i udtrykket in de lade (“i bakken”). eronder betyder “nedenunder” eller “under den”. Det er et stedord/adverbium, der peger på noget under det allerede relevante sted eller den relevante genstand; i den faste oversættelse bliver det gengivet som “nedenunder”. Det skal ikke forstås som en ny handling, men som en præcisering af hvilken bakke der menes. Hele opbygningen er Ze + komen ... terecht + in de lade + eronder: “De ender med at havne i bakken nedenunder.” Sætningen siger dermed, hvor de udskrevne sider ender.