Lånetid og fornyelse på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hoe lang mag ik dit boek houden?

   Hvor længe må jeg beholde denne bog?

   Hoe lang

   hvor længe

   mag ik

   må jeg

   dit

   denne/dette

   boek

   bog

   houden

   beholde

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger om varighed: “hvor længe?”. Hoe betyder her “hvor” i et spørgsmål om grad eller omfang, og lang er adjektivet “lang” brugt om tidslængde. Sammen er Hoe lang en fast spørgeform for en tidsperiode, ikke et spørgsmål om længden på en fysisk genstand. mag ik består af verbet mogen og pronomenet ik. mag er nutidsformen af mogen med ik; her udtrykker den, hvad taleren har tilladelse til at gøre, svarende til “må jeg”. Mogen kan også bruges i andre nutidsformer, for eksempel jij mag (“du må”) og wij mogen (“vi må”). dit er et demonstrativt pronomen/determiner, der betyder “denne/dette” og står her foran et entalsord af typen, der tager het: dit boek (“denne bog”). Den modsvarende form foran et entalsord af typen, der tager de, er deze. Formen dit angiver nærhed og ental; den angiver ikke i sig selv, hvem der ejer bogen. boek betyder “bog”. Det er et substantiv med flertalsformen boeken (“bøger”). I kombinationen dit boek er boek ental, og dit passer til denne form. houden betyder her “beholde”. Det er infinitiven af houden. Efter modalverbet mogen står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik mag het boek houden. — “Jeg må beholde bogen.” Tilladelsen i dette eksempel kommer fra mag; houden betegner selve det at beholde. Houden kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men i denne sætning handler det om at beholde noget. Hele spørgsmålet samler mønstret Hoe lang mag ik ...? (“Hvor længe må jeg ...?”) med dit boek som det, der beholdes, og houden som handlingen. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Hvor længe må jeg beholde denne bog?” I den givne sammenhæng passer spørgsmålet til en afleveringsdato.

2. Op het briefje staat de inleverdatum.

   Lånesedlen viser afleveringsdatoen.

   briefje

   seddel

   staat

   står; er angivet

   inleverdatum

   afleveringsdato

   Uddybende forklaring

   briefje betyder her en seddel eller et lille stykke papir; i denne sammenhæng er det lånesedlen. Det er diminutivformen af brief, dannet med -je. Diminutivformen kan antyde noget mindre eller mere uformelt, men den behøver ikke altid at beskrive en fysisk størrelse. staat er nutidsformen af staan i 3. person ental. Her betyder staan ikke, at noget bogstaveligt står op, men at en oplysning står skrevet eller er angivet et sted. Eksempel: De datum staat hier. — "Datoen står her." inleverdatum er et sammensat navneord, der hænger sammen med inleveren (aflevere eller levere tilbage) og datum (dato). Det betegner den dato, hvor noget skal afleveres tilbage. I den fulde sætning står de foran inleverdatum og gør udtrykket bestemt; selve navneordets form ændres ikke på grund af artiklen. datum har blandt andet flertalsformen data, men det er ikke den form, der bruges her. Konstruktionen Op het briefje staat ... angiver først stedet: noget står på sedlen. Derefter kommer den oplysning, der er angivet dér: de inleverdatum. Hele ytringen betyder derfor: "Lånesedlen viser afleveringsdatoen."

3. Wat moet ik doen als ik meer tijd nodig heb?

   Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?

   Wat

   hvad

   moet ik

   skal jeg

   doen

   gøre

   als

   hvis

   meer

   mere

   tijd

   tid

   nodig heb

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter den handling eller løsning, der ønskes. Det er et spørgeord; sammenlign for eksempel Wie? = “hvem?” og Waar? = “hvor?”. moet ik kommer fra modalverbet moeten, “skal/måtte være nødt til”. moet er nutidsformen sammen med ik; formen er også moet med jij og hij/zij, mens flertal har moeten, for eksempel Wij moeten wachten. = “Vi skal vente.” I et direkte spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? Her står Wat først, derefter moet ik. doen er infinitiven “at gøre”. Efter et modalverbum som moeten står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik moet werken. = “Jeg skal arbejde.” I Wat moet ik doen? spørger doen derfor om, hvilken handling taleren skal udføre. als indleder en betingelse og betyder her “hvis”. Det kan bruges til at forbinde en betingelsesledsætning med hovedsætningen, som i Als ik tijd heb, kom ik. = “Hvis jeg har tid, kommer jeg.” I den faste sætning står betingelsesledsætningen efter spørgsmålet. meer betyder “mere” og er sammenligningsformen af veel (“meget/mange”): veel → meer → meest. Her angiver meer en større mængde tid end den mængde, der ellers er til rådighed; det gør ikke i sig selv antallet af tidsenheder bestemt. tijd er substantivet “tid”. I denne sætning bruges det uden en særskilt bestemt eller ubestemt artikel, fordi meer tijd betyder “mere tid” som en ubestemt mængde. Eksempel: Ik heb weinig tijd. = “Jeg har lidt tid.” nodig heb hører sammen med konstruktionen nodig hebben, “at have brug for”. nodig betyder “nødvendig/nødvendigt” i denne konstruktion, og heb er nutidsformen af hebben sammen med ik: ik heb, jij hebt, hij/zij heeft, wij hebben. I en ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, så als ik meer tijd nodig heb svarer ordret til “hvis jeg har brug for mere tid”. Samlet bygges spørgsmålet sådan: Wat spørger efter handlingen, moet ik doen udtrykker, hvad taleren skal gøre, og als ik meer tijd nodig heb angiver betingelsen. Hele betydningen er derfor: “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?”

4. Je kunt de uitleentermijn online verlengen als niemand anders op het boek wacht.

   Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.

   Je kunt

   du kan

   uitleentermijn

   låneperiode

   online

   online

   verlengen

   forlænge

   niemand anders

   ingen andre

   boek

   bog

   wacht

   venter

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. kunt er 2. person ental af kunnen, og det står sammen med infinitiven verlengen: je kunt verlengen = “du kan forlænge”. I en hovedsætning står det finitte verbum kunt på anden plads, mens infinitiven står senere. Eksempel: Je kunt thuis werken. — “Du kan arbejde hjemme.” uitleentermijn betyder “låneperiode” eller mere præcist den periode, et udlån gælder. Det er et sammensat navneord; termijn betyder “periode/fristen”, mens uitleen vedrører udlån. Det observerede ord er ikke en verbal form. Eksempel: De uitleentermijn is twee weken. — “Låneperioden er to uger.” online betyder “online” og beskriver her måden, forlængelsen foretages på. Det er et lånord, som bruges som et ubøjet adverbium i denne sætning. verlengen betyder “forlænge”. Det er infinitiven efter kunt; stammen er verleng-. Formen bruges også efter andre modale verber, for eksempel Je moet de termijn verlengen. — “Du skal forlænge perioden.” niemand anders betyder “ingen andre”. niemand betegner ingen person, og anders tilføjer betydningen “anden/andre” i kontrast til en allerede relevant person. Udtrykket fungerer her som subjekt. Fordi subjektet grammatisk behandles som ental, står verbet senere som wacht, ikke som flertalsformen wachten. boek betyder “bog”. I den fulde præpositionsforbindelse op het boek er het den bestemte artikel foran dette het-ord, og op ... wachten betyder “vente på ...”. Eksempel: Ik wacht op het boek. — “Jeg venter på bogen.” wacht betyder her “venter”. Det er nutidsformen af wachten med et entalssubjekt som niemand anders; infinitiven er wachten. I forbindelsen op iets wachten vælger nederlandsk præpositionen op, hvor dansk normalt har “på”. Eksempel: Niemand wacht op de bus. — “Ingen venter på bussen.” Samlet består udsagnet af Je kunt (“du kan”) + de uitleentermijn ... verlengen (“forlænge låneperioden”) + online (“online”), efterfulgt af betingelsen als niemand anders op het boek wacht (“hvis ingen andre venter på bogen”). Hele betydningen er derfor: “Du kan forlænge låneperioden online, hvis ingen andre venter på bogen.”

5. Kan ik dat vanuit huis doen?

   Kan jeg gøre det hjemmefra?

   Kan ik

   kan jeg ...?

   dat

   det

   vanuit huis

   hjemmefra

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kan ik er en ja/nej-spørgsmålsramme: verbet kan står før subjektet ik. Grundformen er kunnen; i en almindelig hovedsætning siger man ik kan, mens spørgsmålet får rækkefølgen kan ik ...?. Her udtrykker kan mulighed eller tilladelse, ikke en sikker påstand om, at handlingen faktisk bliver udført. dat betyder her “det” og fungerer som genstandsled for den handling, der spørges om. Formen er et pronomen; den konkrete handling må forstås ud fra den faste oversættelse og sammenhængen, ikke ud fra pronomenet alene. Et nyttigt mønster er Kan ik dat doen? — “Kan jeg gøre det?” vanuit huis betyder “hjemmefra” og angiver udgangspunktet for handlingen. vanuit bruges om noget, der sker fra et bestemt udgangspunkt, og huis betyder “hjem”. Det er en fast, genbrugelig kombination i denne betydning: vanuit huis werken betyder “arbejde hjemmefra”. doen er infinitiven “gøre”. Efter modalverbet kan står det andet verbum i infinitiv, så man siger kan ... doen, ikke en bøjet nutidsform efter kan. Nutidsformen i en selvstændig sætning er for eksempel ik doe dat — “jeg gør det”. Samlet består spørgsmålet af mulighedsrammen Kan ik, genstandsleddet dat, udgangspunktet vanuit huis og infinitiven doen: “Kan jeg gøre det hjemmefra?” Det spørger altså, om den nævnte handling kan udføres fra hjemmet.

6. Log vanuit huis in op je bibliotheekaccount.

   Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.

   Log … in

   log ind

   vanuit huis

   hjemmefra

   je

   din

   bibliotheekaccount

   bibliotekskonto

   Uddybende forklaring

   Log ... in er imperativ af det adskillelige verbum inloggen, «at logge ind». I en hovedsætning står in ofte adskilt fra log: Log in! betyder «Log ind!». I en anden konstruktion kan verbet stå samlet, fx Ik wil inloggen. — «Jeg vil logge ind.» Her er det en opfordring til den person, der tiltales. vanuit huis betyder «hjemmefra»: vanuit angiver udgangspunkt, og huis er «hus/hjem». Udtrykket beskriver, hvorfra handlingen udføres, ikke et sted man bevæger sig hen. Eksempel: Ik werk vanuit huis. — «Jeg arbejder hjemmefra.» je betyder her «din» og er en ubetonet possessiv bestemmer. Den kan bruges ved tiltale til én person eller til flere personer; formen ændres ikke efter antallet af de personer, der tiltales. Den samme korte form kan også have funktion som «du» eller «dig», så funktionen bestemmes af placeringen og sammenhængen. jouw betyder også «din/jeres», men bruges især med betoning eller kontrast; den formelle possessive form er uw. bibliotheekaccount er et sammensat substantiv: bibliotheek betyder «bibliotek», og account betyder «konto». Det er selve sammensætningen, der betegner en bibliotekskonto; bibliotheek fungerer som første led og præciserer kontotypen. Eksempel: Mijn schoolaccount is geblokkeerd. — «Min skolekonto er blokeret.» Samlet kombineres imperativen «log ind» med angivelsen af udgangspunktet «hjemmefra» og den ejede genstand «din bibliotekskonto». Hele ytringen er derfor en direkte opfordring til at logge ind på den tiltaltes bibliotekskonto hjemmefra.

7. Dan moet ik het briefje bij het boek houden.

   Så skal jeg gemme lånesedlen sammen med bogen.

   Dan

   så

   moet ik

   skal jeg

   briefje

   seddel

   bij

   sammen med

   boek

   bog

   houden

   opbevare

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter sætningen til det, der allerede er nævnt. Det kan også bruges om “i så fald”, men den betydning er ikke nødvendig her. moet ik består af moeten “at skulle” og pronomenet ik “jeg”. moet er den bøjede form af moeten i nutid med første person ental: ik moet. Fordi Dan står først, kommer det bøjede udsagnsordsled før subjektet: Dan moet ik .... Efter et modalverbum som moeten står det andet verbum normalt i infinitiv. briefje betyder her en lille seddel; med den faste oversættelse og bibliotekskonteksten er det lånesedlen. Formen er et diminutiv af brief “brev/seddel” med endelsen -je; diminutiver har altid intetkøn i nederlandsk, så man siger het briefje. Flertal er briefjes. bij betyder i denne sammenhæng “sammen med” eller “hos”. Det kan også betyde “ved” eller “hos” i andre sammenhænge, men her angiver det, at noget opbevares sammen med noget andet. boek betyder “bog”. I den observerede form står det med bestemt artikel som het boek, “bogen”; flertal er boeken. Konstruktionen bij het boek betyder derfor “sammen med bogen”. houden er infinitiven “at holde” eller “at opbevare”. Sammen med moeten danner den mønstret moeten + infinitiv: Ik moet het boek houden betyder “Jeg skal beholde/opbevare bogen”. Her er objektet het briefje, og bij het boek angiver, hvor det skal opbevares. Hele sætningen følger mønstret Dan moet ik [objekt] [bij + bestemt ting] houden: “Så skal jeg opbevare lånesedlen sammen med bogen.”

8. Dat helpt je om het op tijd terug te brengen.

   Det vil hjælpe dig med at aflevere den til tiden.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   je

   dig

   om … te

   for at …

   het

   det

   op tijd

   til tiden

   terug te brengen

   aflevere tilbage

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her "det" og fungerer som subjekt: noget hjælper dig. Formen er et neutrum-entals demonstrativt pronomen; dat kan også bruges som bestemmende ord foran et neutrumord, men her står det selvstændigt. I den givne oversættelse er dette "det", som hjælper. helpt er nutidsformen af helpen (at hjælpe). Endelsen -t viser her 3. person ental, fordi subjektet Dat behandles som ental: ik help, jij helpt, hij/zij/het helpt. Eksempel: Deze uitleg helpt me. — "Denne forklaring hjælper mig." je betyder her "dig" og er det ubetonede objekt for helpt. Det samme ord kan også være det ubetonede subjekt "du"; den grammatiske rolle kommer derfor fra konstruktionen, ikke fra ordets form alene. Den betonede objektform er jou, som i Ik help jou. — "Jeg hjælper dig." om ... te indleder her en infinitivkonstruktion efter helpt: iemand helpen om iets te doen betyder at hjælpe nogen med at gøre noget. Konstruktionen er diskontinuerlig i sætningen, fordi objektet het og tidsudtrykket op tijd står mellem om og te. het betyder her "det" som objekt for den handling, der skal udføres. I denne brug er det et selvstændigt neutrumpronomen, ikke en artikel foran et navneord. Den givne oversættelse gør den tilsigtede betydning til den ting, der skal afleveres eller returneres. op tijd betyder "til tiden" eller "inden det er for sent". Det er et fast tidsudtryk. Det skal ikke forveksles med tijdig, som er et adjektiv og bruges anderledes i en sætning. terug te brengen kommer fra det separable verbum terugbrengen, "at bringe tilbage" eller, i denne sammenhæng, "at aflevere tilbage". Med te placeres te mellem verbets dele: terugbrengen → terug te brengen. I hovedsætninger kan delene skilles: Ik breng het terug. — "Jeg afleverer det tilbage." Formen brengen er infinitiven af brengen; terug tilføjer betydningen "tilbage". Samlet bygges sætningen sådan: Dat er det, der hjælper, je er den person, der får hjælpen, og om het op tijd terug te brengen angiver, hvad hjælpen går ud på: at aflevere eller returnere det til tiden. Derfor er den samlede betydning: "Det vil hjælpe dig med at aflevere den til tiden."