Find et roligt sted at arbejde | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is er een rustige plek waar ik kan werken?

   Er der et roligt område, hvor jeg kan arbejde?

   Is er

   er der

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   waar

   hvor

   kan

   kan

   werken

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Is er er en fast konstruktion til at spørge, om noget findes eller er til rådighed: “er der …?” Her står den først, fordi hele ytringen er et spørgsmål. Eksempel: Is er een vrije stoel? — “Er der en ledig stol?” rustige betyder her “rolig”. Grundformen er rustig; rustige er den attributive form foran plek i een rustige plek. Det er altså adjektivet rustig, der får endelsen -e, ikke substantivet. Eksempel: een rustige kamer — “et roligt værelse”. plek er substantivet “sted” eller “plads”. Det er et fælles køn-substantiv på nederlandsk og bruges her med een: een plek, “et sted/en plads”. een gør stedet ubestemt; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Deze plek is rustig. — “Dette sted er roligt.” waar betyder “hvor” og indleder her en relativ ledsætning, der beskriver stedet: een plek waar ... — “et sted, hvor …”. Det er den lokative funktion, der er vigtig i denne brug. Eksempel: Dit is de kamer waar ik slaap. — “Dette er værelset, hvor jeg sover.” kan er modalverbet “kan” i nutid. Formen er kan i ik kan; den hører til grundformen kunnen. Efter et nederlandsk modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: kan werken. Eksempel: Ik kan morgen komen. — “Jeg kan komme i morgen.” werken betyder “arbejde” og er infinitiven, som følger efter kan. Grundformen og infinitiven er her den samme: werken; modalverbet bærer den bøjede nutidsform. Eksempel: Ik kan thuis werken. — “Jeg kan arbejde hjemme.” Samlet består ytringen af spørgsmålet Is er een rustige plek — “Er der et roligt sted/en rolig plads” — efterfulgt af waar ik kan werken — “hvor jeg kan arbejde”. Tilsammen betyder den: “Er der et roligt område, hvor jeg kan arbejde?” Konstruktionen een + substantiv + waar + ledsætning kan genbruges til at spørge efter et sted med en bestemt funktion, for eksempel een café waar ik kan lezen — “en café, hvor jeg kan læse”. Ytringen er en neutral måde at spørge om en passende arbejdsplads på.

2. Boven aan de linkerkant staan bureaus om rustig te studeren.

   Der er skriveborde til at studere i ro ovenpå til venstre.

   Boven

   ovenpå

   aan de linkerkant

   til venstre; på venstre side

   staan

   står; er placeret

   bureaus

   skriveborde

   rustig

   roligt; i ro

   studeren

   studere

   Uddybende forklaring

   Boven betyder her “ovenpå” og angiver placering. Det står først og fungerer som et stedled. Det kan også bruges i andre stedudtryk, for eksempel boven de tafel = “over bordet”; betydningen afhænger af den efterfølgende placering. aan de linkerkant betyder “på venstre side” eller kort “til venstre”. de hører til det bestemte udtryk de linkerkant; linkerkant er sammensat af linker (“venstre”) og kant (“side/kant”). staan er nutidsformen af staan og betyder normalt “stå”, men bruges også om noget, der er placeret et bestemt sted. Her står det i flertal, fordi subjektet bureaus er flertal. Når en stedsangivelse står først, kommer verbet ofte før subjektet i en nederlandsk hovedsætning: Boven staan bureaus. bureaus er flertal af bureau og betyder “skriveborde” her. Endelsen -s danner flertal i dette ord. Et nyttigt eksempel er: Er staan twee bureaus. — “Der står to skriveborde.” rustig beskriver måden at studere på i denne sætning: “roligt” eller “i ro”. Ordet kan også være et adjektiv, for eksempel een rustige plek = “et roligt sted”; her fungerer det som en beskrivelse af handlingen studeren. studeren er infinitiven “studere”. Konstruktionen om ... te + infinitiv angiver formål: om rustig te studeren betyder “for at studere i ro”. I denne konstruktion står te foran infinitiven, mens om indleder formålsleddet. Samlet betyder Boven aan de linkerkant staan bureaus om rustig te studeren: “Ovenpå til venstre står der skriveborde, så man kan studere i ro.” Stedsleddene Boven aan de linkerkant angiver placeringen, staan bureaus siger, at skrivebordene er placeret der, og om rustig te studeren forklarer deres formål.

3. Kan ik daar even bellen?

   Må jeg tage et kort telefonopkald der?

   Kan ik

   Må jeg

   daar

   der

   even

   lige; et øjeblik

   bellen

   ringe

   Uddybende forklaring

   Kan ik betyder her “må jeg?”; mere direkte er betydningen “kan jeg?”. kan er nutidsformen af kunnen med ik: ik kan, jij kunt/kan, hij kan. I dette spørgsmål står modalverbet først, subjektet bagefter, og infinitiven til sidst: Kan ik ... bellen?. daar betyder “der” og henviser her til det sted, der allerede er omtalt. Det er et stedadverbium, som ikke ændrer form efter tal eller køn. even betyder her “lige” eller “et øjeblik”. Det er ofte en kortheds- eller høflighedsmarkør, som gør anmodningen mindre tung; det behøver ikke i sig selv at angive, hvor længe opkaldet varer. bellen betyder “at ringe” eller “at telefonere”. Det er infinitiven efter kan; nutidsformen med ik er ik bel. Eksempel: Ik bel straks. — “Jeg ringer straks.” Samlet følger sætningen mønstret Kan ik + daar + even + infinitiv?: “Må jeg lige ringe der?” I den faste oversættelse gengives det naturligt som “Må jeg tage et kort telefonopkald der?” Spørgsmålet beder om tilladelse til at ringe på det omtalte sted.

4. Aan die bureaus mag je alleen stil studeren.

   Ved de skriveborde må man kun studere i stilhed.

   Aan

   ved

   die

   de dér

   bureaus

   skriveborde

   mag je

   må man

   alleen

   kun

   stil

   stille

   studeren

   studere

   Uddybende forklaring

   Aan betyder her “ved/hos” og angiver stedet. Det står sammen med die bureaus: aan kan bruges om placering ved eller nær et sted eller en genstand. Eksempel: Ik zit aan de tafel. — “Jeg sidder ved bordet.” die peger her på flere skriveborde. I nederlandsk bruges die både foran flertalsord og foran entalsord med fælleskøn; i denne sætning er det flertallet, der er relevant. die er altså ikke selve ordet for “skrivebord”, men et bestemmende pegeord. bureaus betyder “skriveborde” her. Entalsformen er bureau, og flertalsformen er bureaus. Den observerede form viser derfor flere skriveborde, uden at den i sig selv angiver, hvor mange. mag je består af mag, nutidsformen af modalverbet mogen, og subjektet je, “du”. I denne tilladelsesbetydning svarer det til “må man/du”. Efter et nederlandsk modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Je mag hier zitten. — “Du må sidde her.” Her kommer infinitiven studeren senere i sætningen. alleen begrænser det, der er tilladt, til én mulighed: “kun”. Det betyder her, at studere er tilladt på den angivne måde, ikke at der nødvendigvis kun er ét skrivebord. stil betyder her “stille” eller “i stilhed”. Det beskriver måden, man studerer på. I denne brug står stil foran verbet som en kort måde at angive stille aktivitet på. Eksempel: Werk stil. — “Arbejd stille.” studeren er infinitiven “at studere”. Den følger her efter mag: mag ... studeren. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det er mag, der bærer nutidsformen. Samlet består sætningen af stedleddet aan die bureaus (“ved de skriveborde”), modalverbet med subjekt mag je (“må man/du”), begrænsningen alleen (“kun”), måden stil (“stille”) og handlingen studeren (“studere”). Den samlede betydning er: “Ved de skriveborde må man kun studere i stilhed.”

5. Dan bel ik ergens anders.

   Så tager jeg telefonopkald et andet sted.

   Dan

   så

   ik

   jeg

   bel

   ringer

   ergens anders

   et andet sted

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og forbinder udsagnet med den situation, der allerede er nævnt. Når Dan står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan bel ik .... ik er første person ental, altså “jeg”, og er subjekt for bel. bel er første person ental i nutid af bellen, “at ringe” eller “at foretage et telefonopkald”. I nutid hedder det blandt andet ik bel, jij belt og wij bellen; formen følger altså subjektet. Eksempel: Ik bel morgen. — “Jeg ringer i morgen.” ergens anders er en stedsangivelse, der betyder “et andet sted”. ergens betyder “et sted/et eller andet sted”, mens anders angiver, at stedet er anderledes end det allerede relevante sted. Eksempel: We spreken ergens anders af. — “Vi aftaler at mødes et andet sted.” Samlet er mønsteret Dan + verbum + subjekt + stedsangivelse: Dan bel ik ergens anders. Det betyder “Så ringer jeg et andet sted” og svarer til den givne oversættelse “Så tager jeg telefonopkald et andet sted.” Den omvendte rækkefølge efter det indledende Dan er almindelig nederlandsk ordstilling.

6. De lobby is beter om te bellen.

   Lobbyen er bedre til telefonopkald.

   lobby

   lobby

   beter

   bedre

   bellen

   ringe eller telefonere

   Uddybende forklaring

   lobby betyder her “lobby” eller indgangsområde. Formen er et substantiv; de foran er den bestemte artikel, så de lobby betyder “lobbyen”. Eksempel: De lobby is groot. — “Lobbyen er stor.” beter betyder “bedre” her og er komparativformen af goed (“god”). En nyttig kæde er goed → beter → het best (“god” → “bedre” → “bedst”). Komparativen bruges til at sammenligne denne mulighed med en anden mulighed, som ikke nævnes direkte i selve sætningen. bellen betyder “ringe” eller “telefonere”. Det er infinitiven; den bøjede form i nutid er for eksempel ik bel (“jeg ringer”), mens bellen bruges efter om te i konstruktionen om te bellen. Denne konstruktion angiver, hvad et sted er egnet til: Een rustige plek om te bellen. — “Et roligt sted at telefonere.” Sammen betyder De lobby is beter om te bellen: “Lobbyen er bedre til at telefonere” eller mere naturligt på dansk: “Lobbyen er et bedre sted at tage telefonopkald.” De lobby angiver stedet, is beter vurderer det som den bedre mulighed, og om te bellen angiver formålet eller aktiviteten, som stedet vurderes i forhold til. Sætningen fremsætter derfor en sammenligning af lobbyens egnethed til telefonopkald.

7. Een bureau boven is prima voor mij.

   Et skrivebord ovenpå er fint for mig.

   bureau

   skrivebord

   boven

   ovenpå

   prima

   fint

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   bureau betyder her “skrivebord”. Det er et navneord; den nyttige form er het bureau i bestemt form, mens een bureau er ubestemt. een angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer en ubestemt forekomst. boven betyder her “ovenpå” eller “ovenpå/i etagen ovenover”. Det står efter bureau og angiver skrivebordets placering: een bureau boven = “et skrivebord ovenpå”. Det er ikke en del af navneordet, men et selvstændigt stedsadverbium. prima betyder her “fint” eller “helt i orden”. Det står efter is som beskrivelsen af subjektet og fungerer således som prædikativt adjektiv. I denne brug bøjes det ikke efter bureau: Het bureau is prima. = “Skrivebordet er fint.” voor mij betyder “for mig”. mij er den betonede form af første persons entalspronomen efter præpositionen voor; den ub betonede form me er også almindelig i mindre fremhævet tale. Sammenlign voor mij = “for mig” med voor jou = “for dig”. Samlet består sætningen af den ubestemte nominalgruppe Een bureau boven, verbet is, beskrivelsen prima og præpositionsgruppen voor mij. Derfor betyder hele ytringen: “Et skrivebord ovenpå er fint for mig.” Den udtrykker, at denne placering eller løsning er acceptabel for taleren.

8. In de middag is het er meestal rustig.

   Der er normalt roligt om eftermiddagen.

   middag

   eftermiddag

   is

   er

   het

   det

   er

   der

   meestal

   normalt; for det meste

   rustig

   roligt; stille

   Uddybende forklaring

   middag er et substantiv, der betyder »eftermiddag« i denne sammenhæng. Det bruges i tidsudtrykket in de middag: »om eftermiddagen«. Flertalsformen er middagen; den tilsvarende morgenform er ochtend, som i in de ochtend betyder »om morgenen«. is er nutidsformen af zijn (»at være«) for tredje person ental. Her beskriver den en tilstand: noget er roligt. Sammenlign het is rustig — »det er roligt« — med datidsformen was: het was rustig — »det var roligt«. het er det upersonlige pronomen »det« i denne konstruktion. Det peger ikke nødvendigvis på et bestemt navngivet objekt; det fungerer som grammatisk subjekt i beskrivelsen af en situation eller tilstand. het er også den bestemte artikel »det«, men her står det som pronomen foran is. er betyder her »der« eller »på det sted«. Den præcise lokalitet er ikke navngivet i denne sætning; sammenhængen kan levere stedet. I kombinationen het is er ... beskrives forholdene på det pågældende sted. er kan også have andre funktioner på nederlandsk, for eksempel i eksistenskonstruktionen er is een bureau — »der er et skrivebord«; det er ikke den samme struktur som het is er rustig. meestal betyder »normalt« eller »for det meste«. Det er et adverbium og ændrer hele udsagnet: roen gælder typisk, men udsagnet siger ikke, at det altid er sådan. Et nært beslægtet tidsadverbium er altijd — »altid« — men det udtrykker en stærkere regelmæssighed. rustig betyder her »roligt« eller »stille« og beskriver den aktuelle atmosfære eller situation. Det er et adjektiv; den modsatte beskrivelse er ofte druk — »travl« eller »livlig«, afhængigt af situationen. Eksempel: Het is hier rustig. — »Der er roligt her.« Samlet betyder In de middag is het er meestal rustig »Der er normalt roligt om eftermiddagen«. In de middag angiver tidspunktet, het is ... rustig beskriver tilstanden, er angiver det sted, der tales om, og meestal begrænser udsagnet til det typiske.