Forlæng en lånt bog | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil graag een boek dat ik heb geleend verlengen.

   Jeg vil gerne forlænge en bog, jeg har lånt.

   Ik wil graag

   jeg vil gerne

   een boek

   en bog

   dat

   som/der

   ik heb

   jeg har

   geleend

   lånt

   verlengen

   forlænge

   Uddybende forklaring

   Ik wil graag betyder her “jeg vil gerne”. wil er nutidsformen af willen i 1. person ental: ik wil. Sammen med graag udtrykker konstruktionen et ønske på en naturlig og venlig måde. Mønstret kan genbruges: Ik wil graag ... = “Jeg vil gerne ...”. een boek betyder “en bog”. boek er et substantiv med intetkøn; det ses blandt andet på, at det får artiklen een i denne ubestemte form og senere forbindes med relativpronomenet dat. Her angiver een ikke i sig selv et bestemt antal, men at bogen introduceres ubestemt. dat betyder her “som/der” og indleder en relativsætning, der beskriver een boek. I nederlandsk bruges dat blandt andet efter et entalsord med intetkøn som boek; die bruges i tilsvarende konstruktioner med fælles køn eller flertal. Mønstret er: een boek dat ... = “en bog, som ...”. ik heb betyder “jeg har”. heb er 1. person ental i nutid af hebben og fungerer her som hjælpeverbum i perfektum. Det hjælper med at danne den afsluttede handling i relativsætningen: ik heb geleend = “jeg har lånt”. geleend betyder her “lånt”. Det er perfektum participium af lenen (“låne”): lenen → geleend. I denne sætning er betydningen, at taleren har lånt bogen. Sammenlign mønstret ik heb ... geleend, hvor hjælpeverbet står før participiet. verlengen betyder her “forlænge”, nærmere bestemt at forlænge den relevante låne- eller brugsperiode. Det er infinitivformen af verbet. Efter wil står infinitiven normalt til sidst i hovedsætningen: Ik wil ... verlengen = “Jeg vil gerne forlænge ...”. Hele sætningen bygges således op: Ik wil graag angiver ønsket, een boek er det, ønsket handler om, og dat ik heb geleend præciserer hvilken bog der menes: en bog, som taleren har lånt. Til sidst angiver verlengen, hvad taleren ønsker at gøre. Den samlede betydning er: “Jeg vil gerne forlænge en bog, jeg har lånt.”

2. U kunt het boek via uw onlineaccount verlengen.

   Du kan forlænge den via din onlinekonto.

   U kunt

   du kan

   het

   den/det

   boek

   bog

   via

   via/gennem

   uw

   din

   onlineaccount

   onlinekonto

   verlengen

   forlænge

   Uddybende forklaring

   U kunt betyder her “du kan” i en høflig eller formel tiltale. u er den formelle 2. personsform, og kunt er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) i denne konstruktion. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: U kunt verlengen = “Du kan forlænge”. het er den bestemte artikel for intetkønsord i ental. Her hører den sammen med boek, så het boek betyder “bogen”. Artiklen viser bestemthed; den udtrykker ikke i sig selv et antal. I nederlandsk kan det samme het også bruges med andre intetkønsord, for eksempel het account. boek betyder “bog”. Flertalsformen er boeken: een boek = “en bog”, twee boeken = “to bøger”. I den faste sætning er det den bestemte bog, der kan forlænges. via betyder “via” eller “gennem” og angiver her den kanal eller vej, som noget gøres gennem. Eksempel: via de website = “via hjemmesiden”. uw betyder “din/Deres” som possessiv form ved formel tiltale. Det står foran det, der ejes, som i uw boek = “din bog” eller “Deres bog”. Formen uw er ikke en form af selve substantivet; den markerer ejeren og bruges her sammen med onlineaccount. onlineaccount betyder “onlinekonto”. Det er et sammensat substantiv: online beskriver kontoen, mens account er kerneordet. Et eksempel er mijn onlineaccount = “min onlinekonto”. verlengen betyder “at forlænge” og står her i infinitiv efter kunt. Verbet kan bruges om at give noget længere varighed, for eksempel een abonnement verlengen = “at forlænge et abonnement”. Det er ikke kunt, der betyder “forlænge”; kunt udtrykker muligheden, og verlengen angiver handlingen. Samlet bygges sætningen sådan op: U kunt (“du kan”) + het boek (“bogen”) + via uw onlineaccount (“via din onlinekonto”) + verlengen (“forlænge”). Den samlede betydning er derfor: “Du kan forlænge den via din onlinekonto.” Formen U kunt passer til en formel eller høflig henvendelse.

3. Ik kan vandaag niet in mijn account komen.

   Jeg kan ikke komme ind på min konto i dag.

   Ik kan

   jeg kan

   vandaag

   i dag

   niet

   ikke

   in

   ind i

   mijn

   min

   account

   konto

   komen

   komme

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til noget: “jeg kan”. Det er første person ental af kunnen; i andre former ses for eksempel kunt ved u og kunnen ved we. Efter kan står det andet verbum normalt som infinitiv, og i denne sætning kommer komen til sidst. vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det kan ofte flyttes i sætningen uden at ændre grundbetydningen, for eksempel: Vandaag kan ik niet komen. – “I dag kan jeg ikke komme.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det muligheden for at komme ind på kontoen, så kan ... niet ... komen samlet betyder “kan ikke ... komme”. Dets præcise placering afhænger af den del af sætningen, der nægtes; her står det efter tidsleddet og før resten af verballeddet. in betyder her “ind i” som del af forbindelsen in ... komen. Det angiver retningen eller adgangen til et sted eller en digital destination. Den konkrete betydning bliver derfor ikke kun “i”, men “ind i” i denne forbindelse. mijn betyder “min” og viser, at det følgende substantiv er knyttet til taleren. Formen mijn bruges som possessiv foran et substantiv og ændres ikke efter dets køn eller tal på samme måde som danske possessiver gør i alle deres former. For eksempel betyder mijn boek “min bog”, mens mijn boeken betyder “mine bøger”. account betyder “konto”. Det er et lånord, der bruges om en konto, blandt andet en digital brugerkonto. I flertal er formen accounts, for eksempel: Ik heb twee accounts. – “Jeg har to konti.” komen er infinitiven “komme”. Som selvstændigt verbum handler det typisk om at bevæge sig hen til et sted; i in ... komen får det betydningen “komme ind” eller “få adgang”. Efter et modalt verbum som kan står infinitiven uden te, så mønstret er kan + infinitiv. Sætningen bygges således op: Ik kan angiver talerens mulighed, vandaag placerer situationen i dag, og niet ophæver denne mulighed. in mijn account angiver destinationen eller kontoen, mens komen fuldender verbalkonstruktionen. Samlet betyder den: “Jeg kan ikke komme ind på min konto i dag.”

4. We kunnen u aan de balie helpen.

   Vi kan hjælpe dig ved skranken.

   We kunnen

   vi kan

   u

   Dem

   balie

   skranke

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er 1. person flertal, og kunnen er nutidsformen af kunnen med betydningen “at kunne”. Som modalverbum står kunnen efter subjektet, mens det andet verbum normalt står i infinitiv sidst: We kunnen ... helpen = “Vi kan ... hjælpe”. Sammenlign: Ik kan helpen = “Jeg kan hjælpe”. u er den høflige/formelle 2. personsform “Dem/dig” og fungerer her som objekt for helpen. Den samme form kan også bruges som formelt subjekt i andre sætninger; dens grammatiske rolle afhænger derfor af placeringen og konstruktionen, ikke kun af selve formen. balie betyder “skranke”. Det er et navneord med artiklen de: de balie. Flertalsformen er balies. I aan de balie betyder præpositionsgruppen “ved/på skranken”; aan kombineres her med de balie for at angive stedet. helpen betyder “at hjælpe” og er infinitiven af det samme verbum. Efter modalverbet kunnen bruges infinitiven uden te: We kunnen u helpen = “Vi kan hjælpe Dem/dig”. I nutid kan verbet også bøjes sådan: ik help = “jeg hjælper”, we helpen = “vi hjælper”. Hele sætningen bygges således op: We kunnen (“vi kan”) + u (“Dem/dig”) + aan de balie (“ved skranken”) + helpen (“hjælpe”). Den samlede betydning er: “Vi kan hjælpe dig ved skranken.”

5. Heb ik mijn bibliotheekpas nodig?

   Har jeg brug for mit bibliotekskort?

   Heb ik

   har jeg

   mijn

   mit/min

   bibliotheekpas

   bibliotekskort

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Heb ik er spørgeordstillingen i ja/nej-spørgsmålet. Den tilsvarende rækkefølge i en konstatering er Ik heb ... — “jeg har ...”; her står det finitte verbum heb før subjektet ik, fordi hele sætningen er et spørgsmål. heb er første person ental af hebben (“at have”). mijn betyder “min/mit” og viser, at noget hører sammen med taleren. Formen mijn bruges foran både ental og flertal; den skelner ikke mellem dansk “min” og “mit” på samme måde. Eksempel: mijn boek — “min bog”; mijn boeken — “mine bøger”. bibliotheekpas er et sammensat navneord: bibliotheek (“bibliotek”) + pas (“kort” eller “adgangskort”). I denne sætning betyder hele ordet “bibliotekskort”. Sammensatte navneord skrives her som ét ord, og deres samlede betydning er ikke nødvendigvis blot en ordret beskrivelse af hver del. nodig betyder her “nødvendig” eller, i den faste kombination nodig hebben, “have brug for”. Det er et tillægsord, men i denne konstruktion står det efter det, man har brug for: iets nodig hebben — “have brug for noget”. Eksempel: Ik heb een pen nodig. — “Jeg har brug for en pen.” Sammen danner iets nodig hebben betydningen “have brug for noget”. mijn bibliotheekpas er det, der eventuelt er nødvendigt, og spørgeren spørger, om vedkommende har brug for dette kort: “Har jeg brug for mit bibliotekskort?”

6. Neem uw pas mee, zodat we uw gegevens kunnen vinden.

   Tag dit kort med, så vi kan finde dine oplysninger.

   Neem

   tag med

   pas

   kort

   mee

   med

   zodat

   så at

   gegevens

   oplysninger

   kunnen

   kan

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (“at tage”). Sammen med mee danner det det adskillelige verbum meenemen: Neem ... mee betyder “tag ... med”. I en imperativ står subjektet normalt ikke udtrykt, og objektet kan stå mellem verbets to dele. Eksempel: Neem je jas mee. — “Tag din jakke med.” pas er et navneord for et kort eller et adgangs-/identifikationskort. I denne sætning er det det kort, modtageren skal tage med; den foregående replik gør bibliotekskortet til den naturlige forståelse. Eksempel: Ik heb mijn pas bij me. — “Jeg har mit kort på mig.” mee betyder her “med” og er den anden del af meenemen. Det står efter objektet i denne konstruktion. I en anden sætning kan delene ses i nutidsformen Ik neem mijn pas mee. — “Jeg tager mit kort med.” zodat indleder en ledsætning, der angiver formål eller tilsigtet følge: “så at”. I en nederlandsk zodat-sætning står verbgruppen typisk sidst; her står kunnen vinden til sidst, og infinitiven vinden står sidst i gruppen. Det forbinder her handlingen med det formål, den skal gøre mulig. gegevens er flertal af gegeven og betyder “oplysninger” eller “data”. Flertalsformen bruges om oplysninger som en samling. Eksempel: Uw gegevens staan hier. — “Dine oplysninger står her.” kunnen betyder “kan” i betydningen “være i stand til”. Her er det bøjet i nutid til we (“vi”); formen kunnen bruges også som infinitiv. Som modalverbum følges det af en infinitiv, her vinden. vinden er infinitiv af vinden, “at finde”. Efter kunnen står det ubøjet som den handling, der er mulig: We kunnen het boek vinden. — “Vi kan finde bogen.” Det må ikke forveksles med zoeken, som betyder “at lede efter” eller “at søge”; vinden betegner selve det at finde. Hele strukturen er Neem [uw pas] mee, zodat [we uw gegevens kunnen vinden]: “Tag dette kort med, så vi kan finde dine oplysninger.” Neem ... mee er opfordringen, og ledsætningen forklarer formålet. uw er den høflige/formelle possessive form for “din/jeres”, mens we er “vi”; de viser henholdsvis den person, hvis kort og oplysninger der er tale om, og gruppen, der kan finde oplysningerne.

7. Kan ik het boek dan vandaag verlengen?

   Kan jeg så forlænge bogen i dag?

   Kan ik

   kan jeg …?

   boek

   bog

   dan

   så

   vandaag

   i dag

   verlengen

   forlænge

   Uddybende forklaring

   Kan ik er et spørgsmålsmønster med betydningen “kan jeg …?”. I denne bibliotekskontekst spørger taleren om mulighed eller tilladelse. kan er en nutidsform af kunnen; i et ja/nej-spørgsmål står den finitte verbform før subjektet: Kan ik ...? I en hovedsætning uden spørgsmål står subjektet normalt først: Ik kan .... boek betyder “bog” her. Sammen med artiklen bliver det het boek, fordi boek er et het-ord på nederlandsk. Eksempel: Ik lees het boek. — “Jeg læser bogen.” dan betyder her “så” og knytter spørgsmålet til den aktuelle situation eller mulighed. I denne sætning står det efter het boek og før vandaag. Det er ikke ordet for “i dag”. vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Eksempel: Ik kom vandaag. — “Jeg kommer i dag.” verlengen betyder “forlænge”. Efter modalverbet kan står det som infinitiv: kan ... verlengen. Det er altså verlengen, der er infinitiven, mens kan er den finitte verbform. I nederlandsk viser kan ikke alene alle person- og talforskelle; subjektet ik viser her, hvem der spørger. Eksempel: Ik wil het abonnement verlengen. — “Jeg vil forlænge abonnementet.” Hele sætningen Kan ik het boek dan vandaag verlengen? betyder “Kan jeg så forlænge bogen i dag?” I den givne bibliotekskontekst forstås det som et spørgsmål om at forlænge eller forny lånet på bogen i dag.

8. Dat kunt u, tenzij iemand anders het heeft aangevraagd.

   Det kan du, medmindre en anden har bedt om den.

   Dat

   det

   kunt u

   kan De/du

   tenzij

   medmindre

   iemand anders

   en anden

   het

   den

   heeft

   har

   aangevraagd

   bedt om

   Uddybende forklaring

   Dat er her et selvstændigt henvisende pronomen: “det”. Med støtte fra det foregående spørgsmål henviser det til den relevante handling, nemlig at forlænge bogen; det er ikke en artikel foran et navneord. kunt u betyder her “kan De/du”. kunt er en bøjet nutidsform af kunnen (“at kunne”), og u er den høflige eller formelle tiltaleform. u kan bruges om én eller flere personer. Eksempel: U kunt morgen komen. — “De/du kan komme i morgen.” tenzij betyder “medmindre” og indleder et undtagelses- eller betingelsesled. I dette led står verbgruppen normalt mod slutningen. Her står hjælpeverbet heeft før perfektum participiet aangevraagd, som står sidst: tenzij ... heeft aangevraagd. iemand anders betyder “en anden”. iemand er et ubestemt pronomen for en person, mens anders tilføjer betydningen “anden”. Udtrykket identificerer ikke personen nærmere. het er her objektpronomenet “den” og henviser med støtte fra oversættelsen og den foregående kontekst til bogen. Formen het bruges blandt andet som entalsform ved et neutralt navneord; den skal ikke forveksles med de i tilsvarende pronominale funktioner. heeft er en nutidsform af hebben (“at have”), brugt her efter u og som hjælpeverbum. Sammen med perfektum participiet aangevraagd danner den perfektum: heeft aangevraagd — “har bedt om”. Eksempel: Zij heeft het boek aangevraagd. — “Hun har bedt om bogen.” aangevraagd er perfektum participium af aanvragen (“at anmode om” eller “at søge om”). Aanvragen er et adskilleligt sammensat verbum: i en hovedsætning kan man få Hij vraagt het boek aan, mens participiet er aangevraagd. Her står participiet sidst i leddet efter heeft. Samlet består ytringen af Dat kunt u og undtagelsesleddet tenzij iemand anders het heeft aangevraagd. Den betyder, at adressaten kan forlænge bogen, medmindre en anden har bedt om den. I leddet efter tenzij står verbgruppen mod slutningen; hjælpeverbet heeft kommer før participiet aangevraagd, og participiet står sidst.