Lån en skruetrækker og aftal, hvornår den skal afleveres | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik je schroevendraaier lenen voor een kleine reparatie?

   Må jeg låne din skruetrækker til en lille reparation?

   Mag ik

   Må jeg

   je

   din

   schroevendraaier

   skruetrækker

   lenen

   låne

   voor

   til

   een

   en

   kleine

   lille

   reparatie

   reparation

   Uddybende forklaring

   Mag ik er en fast spørgende kombination: mag er nutidsformen af modalverbet mogen i 1. person ental, og ik er subjektet. Sammen udtrykker den her en høflig tilladelsesanmodning: “må jeg …?” Efter et modalverb står det følgende verb normalt i infinitiv uden te. je betyder her “din” og er et ubetonet possessivt bestemmerord, ikke det personlige pronomen “dig”. Den betonede form er jouw. Possessiver som je/jouw bøjes normalt ikke efter det ejede substantivs køn eller tal. schroevendraaier er substantivet for en skruetrækker. Det er et sammensat ord, men det skal læres som én nederlandsk ordform. Eksempel: Ik pak de schroevendraaier. — “Jeg tager skruetrækkeren.” lenen er infinitiven af lenen, “at låne”. I denne sætning står den efter mag, så mag … lenen betyder “må … låne”. Det er låntagerens handling; verbet uitlenen bruges derimod typisk om at låne noget ud til en anden. voor betyder her “til” i betydningen formål eller anvendelse. Mønstret voor + substantiv kan angive, hvad noget er beregnet til. Eksempel: Dit is voor een oefening. — “Dette er til en øvelse.” een er den ubestemte bestemmer foran reparatie. Den svarer her til “en”, men angiver ikke nødvendigvis et fremhævet numerisk antal; den præsenterer en ikke nærmere bestemt reparation. kleine er den attributive form af adjektivet klein, “lille”. I een kleine reparatie får adjektivet endelsen -e, fordi reparatie er et fælles køn-ord, og kombinationen har en ubestemt bestemmer. Sammenlign een klein huis, hvor klein står uden -e, fordi huis er et intetkønsord i ental. Den observerede form kleine beskriver altså reparatie, ikke een. reparatie er substantivet “reparation”. Det er et fælles køn-ord: de reparatie; flertal er reparaties. Eksempel: De reparatie duurt lang. — “Reparationen tager lang tid.” Samlet spørger taleren høfligt om tilladelse til at låne den anden persons skruetrækker med det formål at udføre en lille, ikke nærmere bestemt reparation. Strukturen kan genbruges som Mag ik + infinitiv + ...?, for eksempel Mag ik je pen gebruiken? — “Må jeg bruge din pen?”

2. Hij ligt in de blauwe gereedschapskist.

   Den er i den blå værktøjskasse.

   Hij

   den

   ligt

   ligger

   in

   i

   de

   den

   blauwe

   blå

   gereedschapskist

   værktøjskasse

   Uddybende forklaring

   Hij er et personligt pronomen i ental og tredje person. Det kan bruges om en person eller om et navneord, som nederlandsk behandler med denne pronomenform. I den faste sætning gengives det som dansk den; den konkrete genstand, som pronomenet viser til, er ikke navngivet i selve sætningen. ligt er nutidsformen af liggen sammen med hij: hij ligt. Verbet beskriver, at noget ligger eller befinder sig et sted. Grundformen er liggen, datidsformen er lag, og nutidsformen i flertal er også liggen. Eksempel: Hij ligt hier — “Han ligger her.” in betyder “i” og angiver her placering inde i noget. Eksempel: in de doos — “i æsken”. de er den bestemte artikel foran gereedschapskist. På nederlandsk står de blandt andet foran de-ord; artiklen alene angiver ikke et bestemt antal. blauwe betyder “blå” her. Adjektivets grundform er blauw. Foran et bestemt de-ord får adjektivet normalt endelsen -e: de blauwe .... Endelsen hører altså til adjektivet, ikke til navneordet. gereedschapskist betyder “værktøjskasse”. Det er et sammensat navneord af gereedschap (“værktøj”) og kist (“kasse” eller “kiste”). I denne sætning er hele sammensætningen ét navneord, og de markerer bestemthed: de gereedschapskist — “værktøjskassen”. Sætningen bygges således: Hij er subjektet, ligt angiver, at subjektet ligger eller befinder sig, og in de blauwe gereedschapskist angiver placeringen. Tilsammen svarer den tilsigtede betydning til: “Den er i den blå værktøjskasse.” I nederlandsk udtrykker ligt samtidig en liggende eller placeret tilstand.

3. Ik moet de plankbeugels aandraaien.

   Jeg skal stramme beslagene på hylden.

   Ik moet

   jeg skal

   plankbeugels

   hyldebeslag

   aandraaien

   stramme

   Uddybende forklaring

   Ik moet indeholder subjektet ik og formen moet af verbet moeten. I denne sætning udtrykker det nødvendighed eller pligt og svarer derfor til “skal”. Efter et modalverb som moeten står det næste verb normalt i infinitiv: Ik moet werken = “Jeg skal arbejde”. Sammenlign wij moeten; første person ental har formen moet, mens flertal har moeten. plankbeugels er flertal af plankbeugel, et sammensat navneord for et beslag eller en støtte til en hylde. Flertalsformen dannes her med -s: plankbeugel → plankbeugels. I den fulde nominalgruppe står de foran flertallet: de plankbeugels betyder “beslagene”. aandraaien er infinitiven af det adskillelige verb aandraaien, her med betydningen “stramme” ved at dreje noget til. Efter moet bliver infinitiven stående samlet: Ik moet de plankbeugels aandraaien. I en hovedsætning uden modalverb kan den adskillelige del komme til sidst: Ik draai de plankbeugels aan = “Jeg strammer beslagene.” Det er altså aandraaien, ikke kun draaien, der udtrykker den relevante betydning “stramme”. Samlet betyder Ik moet + de plankbeugels + aandraaien: “Jeg skal stramme beslagene på hylden.” Sætningen angiver, at taleren har denne nødvendige opgave; den beskriver ikke i sig selv, om opgaven allerede er udført.

4. Gebruik de middelgrote schroevendraaier.

   Brug den mellemstore skruetrækker.

   Gebruik

   brug

   middelgrote

   mellemstor

   schroevendraaier

   skruetrækker

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af det nederlandske verbum gebruiken — “at bruge”. Formen er rettet til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt i imperativ. Eksempel: Gebruik deze sleutel. — “Brug denne nøgle.” middelgrote betyder her “mellemstor” og beskriver schroevendraaier. Grundformen er middelgroot; foran dette bestemte substantiv får adjektivet endelsen -e: de middelgrote schroevendraaier. Det er ikke selve substantivet, der bærer denne adjektivendelse. Eksempel: een middelgrote doos — “en mellemstor æske”. schroevendraaier er substantivet “skruetrækker”. Det er et sammensat ord, men bruges som ét substantiv på nederlandsk. Eksempel: De schroevendraaier ligt hier. — “Skruetrækkeren ligger her.” Sammen betyder Gebruik de middelgrote schroevendraaier. “Brug den mellemstore skruetrækker.” Gebruik giver opfordringen, de markerer den bestemte skruetrækker, og middelgrote beskriver dens størrelse. Hele ytringen er derfor en direkte instruktion om at bruge netop den mellemstore skruetrækker.

5. Die past beter bij die beugels.

   Den passer bedre til de beslag.

   Die

   den

   past

   passer

   beter

   bedre

   bij

   til

   die

   de

   beugels

   beslag

   Uddybende forklaring

   Die står her alene som subjekt og betyder “den” i den faste oversættelse. Det er et demonstrativt pronomen; den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. past er nutidsformen af passen og betyder her “passer” eller “egner sig”. Konstruktionen passen bij bruges om, at noget passer til eller harmonerer med noget andet. Eksempel: Deze kleur past bij de stoel. — “Denne farve passer til stolen.” beter er komparativformen af goed: goed — beter — best (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenlignes denne mulighed med en anden mulighed, som ikke nævnes i selve sætningen. bij er en præposition, som i konstruktionen passen bij svarer til “til”. Den står sammen med passen i stedet for at blive forstået som et selvstændigt objekt. Det andet die står foran beugels og er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen “de”. I denne placering viser det til de beslag, som omtales. beugels er flertal af substantivet beugel, “beslag” eller “bøjle” afhængigt af sammenhængen. Endelsen -s markerer her flertal: een beugel — beugels. Den faste oversættelse vælger betydningen “beslag”. Samlet bliver mønstret Die past beter bij die beugels: “Den passer bedre til de beslag.” Subjektet er den genstand, der passer bedre, past beter udtrykker sammenligningen, og bij die beugels angiver, hvad den passer bedre til.

6. Wanneer moet ik hem terugbrengen?

   Hvornår skal jeg aflevere den?

   Wanneer

   hvornår

   moet ik

   skal jeg

   hem

   den

   terugbrengen

   aflevere tilbage

   Uddybende forklaring

   Wanneer spørger om tidspunkt og betyder her “hvornår”. Det er det almindelige hollandske spørgeord for tid. Sammenlign waar (“hvor”) og waarom (“hvorfor”); de spørger om forskellige oplysninger. moet ik består af moeten (“skulle/være nødt til”) i formen moet og pronomenet ik (“jeg”). Moet er nutidsformen til ental i denne konstruktion; infinitiven er moeten. I et spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Moet ik gaan? betyder “Skal jeg gå?”. Her udtrykker moet det, som på dansk gengives med “skal”. hem er et hollandsk objektspronomen i tredje person ental. I denne faste sætning gengives det som den, sådan som den danske oversættelse angiver. Pronomenet står som genstand for handlingen; det er ikke subjektet. Hollandsk bruger blandt andet hem som objektform, mens hij er subjektformen “han”. terugbrengen betyder “aflevere tilbage” eller “bringe tilbage”. Det er infinitiven af verbet terugbrengen, dannet af terug (“tilbage”) og brengen (“bringe”). I hovedsætningen står infinitiven samlet sidst: Ik moet hem terugbrengen. betyder “Jeg skal aflevere den tilbage.” I en anden ordstilling kan verbet deles, som i Breng hem terug, hvor breng står foran og terug senere i sætningen. Samlet er strukturen Wanneer + moet + subjekt + objekt + infinitiv: “Hvornår skal jeg aflevere den?” Spørgsmålet handler om tidspunktet for, at jeg afleverer den tilbage; hem er genstanden, og terugbrengen angiver selve handlingen.

7. Breng hem alsjeblieft vóór het avondeten terug.

   Vær sød at aflevere den før aftensmaden.

   Breng

   bring

   hem

   den

   alsjeblieft

   vær sød

   vóór

   før

   het avondeten

   aftensmaden

   terug

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Breng er imperativ af brengen (at bringe). Imperativ bruges her til en anmodning eller ordre til den person, der tiltales. Sammenlign: Ik breng hem terug. = "Jeg afleverer den tilbage." I en høflig formulering gør alsjeblieft tonen venligere. hem er objektsformen af det personlige pronomen hij. Her fungerer det som genstand for breng, og den faste oversættelse gengiver det som "den"; den identificerer ikke nærmere, hvilken konkret genstand pronomenet henviser til. Eksempel: Ik zie hem. = "Jeg ser den." alsjeblieft betyder her "vær sød" eller "venligst". Det er en høflighedsmarkør, som kan stå sammen med en imperativ: Wacht alsjeblieft. = "Vent venligst." vóór betyder "før" i tid. Accenten bruges her til at fremhæve eller tydeliggøre den tidslige betydning; voor uden accent kan også bruges for "før" og har desuden andre anvendelser. Vóór het avondeten angiver, at handlingen skal ske tidligere end aftensmaden. het avondeten er et navneord for "aftensmaden" eller selve aftenmåltidet. avondeten er et sammensat ord af avond (aften) og eten (at spise/mad), men i denne sætning fungerer hele ordet som navneord og har artiklen het. Eksempel: Het avondeten is klaar. = "Aftensmaden er klar." terug er et adverbium, der betyder "tilbage" og viser retningen eller resultatet i breng ... terug: noget bringes tilbage. Konstruktionen kan genbruges med andre objekter, for eksempel Breng het boek terug. = "Aflever bogen tilbage." Samlet er Breng hem ... terug imperativen "aflever den tilbage", alsjeblieft gør anmodningen høflig, og vóór het avondeten sætter tidsgrænsen. Hele ytringen betyder derfor: "Vær sød at aflevere den før aftensmaden."

8. Als hij stoffig wordt, veeg ik hem eerst af.

   Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den først af.

   Als hij

   hvis den

   stoffig

   støvet

   wordt

   bliver

   veeg … af

   tørre af

   hem

   den

   eerst

   først

   Uddybende forklaring

   Als hij betyder her “hvis den”. Als indleder en betingelsesledsætning, og hij er et nederlandsk personligt stedord i 3. person ental som grundled. Den faste oversættelse og konteksten viser, at det her henviser til den samme genstand som hem; oversættelsen til dansk bruger derfor den. I nederlandsk skelnes der blandt andet mellem grundledsformen hij og objektsformen hem. stoffig betyder “støvet” og står som beskrivende ord efter verbet. Det beskriver den tilstand, genstanden kommer i. Som eksempel: De tafel wordt stoffig. — “Bordet bliver støvet.” wordt er 3. person ental i nutid af worden, “at blive”. I en als-ledsætning står det bøjede verbum til sidst: Als hij stoffig wordt — “Hvis den bliver støvet.” Worden kan også bruges i andre betydninger, men her udtrykker det en overgang til en tilstand. veeg ... af er det delelige verbum afvegen, “at tørre af”. Formen veeg er nutidsformen med ik: ik veeg; partiklen af står senere i hovedsætningen. Eksempel: Ik veeg de tafel af. — “Jeg tørrer bordet af.” Det er derfor nyttigt at lære mønsteret iets afvegen, men i en almindelig hovedsætning kan det blive til ik veeg iets af. hem er objektformen af det nederlandske 3. persons entalsstedord. Her er det den genstand, der tørres af, og den står mellem veeg og den adskilte partikel af. eerst betyder “først”. Det angiver rækkefølge: aftørringen sker som det første i den beskrevne handling. Det er ikke en del af verbet afvegen. Hele sætningen består af betingelsen Als hij stoffig wordt — “Hvis den bliver støvet” — og hovedsætningen veeg ik hem eerst af — “tørrer jeg den først af”. Når en ledsætning står først, kommer det finitte verbum i den følgende hovedsætning før grundleddet: veeg ik, ikke ik veeg. Den samlede betydning er derfor: “Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den først af.”

9. Dat helpt om het gereedschap in goede staat te houden.

   Det hjælper med at holde værktøjet i god stand.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   gereedschap

   værktøj

   goede

   god

   staat

   stand

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. I sammenhængen knytter det sig til noget, der allerede er nævnt, uden at den nederlandske form behøver at gentage dette indhold. Som demonstrativt pronomen kan dat bruges selvstændigt; dit bruges typisk for noget nærmere, mens dat bruges for noget fjernere eller allerede omtalt. helpt er nutidsformen af verbet helpen “at hjælpe”. Formen er 3. person ental: dat helpt; sammenlign ik help og hij helpt. Her betyder helpt ikke alene, at nogen hjælper en person, men indgår i mønstret helpen om ... te ..., “hjælpe med at ...”. Eksempel: Dat helpt me. — “Det hjælper mig.” gereedschap betyder “værktøj” eller “udstyr”. Det er et intetkønsord og bruges derfor med het: het gereedschap. I denne sætning identificerer oversættelsen det som “værktøjet”. Et enkelt redskab kan for eksempel være een hamer — “en hammer”. goede er bøjningsformen af adjektivet goed “god”. I in goede staat beskriver det tilstanden som god. Grundformen er goed, komparativformen er beter, og superlativformen er best. Endelsen i goede hører til adjektivets nederlandske bøjning; den gør ikke staat til adjektivets grundform. staat er her substantivet “stand” eller “tilstand”, ikke verbet staat “står”. Kombinationen in goede staat er et almindeligt udtryk for “i god stand”. Som substantiv har det bestemt artikel de: de staat. houden er infinitiven af verbet “at holde” eller “at bevare”. I mønstret om ... te houden udtrykker den formål: “for at holde eller bevare ...”. Den står efter te, fordi om ... te her forbinder formålet med helpt. Eksempel: Ik houd de deur open. — “Jeg holder døren åben.” Samlet har sætningen mønstret Dat helpt om X in Y te houden: “Det hjælper med at holde X i Y”. Her er X het gereedschap, og Y er goede staat, så den samlede betydning bliver: “Det hjælper med at holde værktøjet i god stand.”