Undskylde for et beskadiget lånt værktøj | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a shared space, one adult apologizes for damaging a borrowed tool and discusses whether to repair or replace it..

DA → NL / Niveau: A2

10 minutter gratis hver dag

Fortsæt lydlektionerne i appen

Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.

Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm

Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.

Kotobridge-appens lydlektion og ordforklaringer

Om denne lektion

Med Undskylde for et beskadiget lånt værktøj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Ik moet sorry zeggen voor wat er met het gereedschap is gebeurd dat ik heb geleend.

Ik mut såri sæghen foar vat ær met et ghe-reets-skhap is ghe-børt dat ik hep ghe-leent. Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.
B

Wat is ermee gebeurd?

Vat is ær-mee ghe-børt? Hvad skete der med det?
A

Het handvat is gebarsten toen ik het gebruikte.

Het hant-vat is ghe-barsten tun ik et ghe-brøjk-te. Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.
B

Laat me kijken hoe erg de schade is.

Laat me kæjken huu ærkh dø skhaa-de is. Lad mig se, hvor slem skaden er.
A

Ik kan het vervangen of helpen het te repareren.

Ik kan et fer-vaaghen of helpen et te re-pa-reeren. Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.
B

We moeten controleren of de reparatie het houdt.

Ve muten kontroléren of dø re-pa-ra-tsi et haut. Vi bør tjekke, om reparationen holder.
A

Het spijt me dat ik je extra werk heb bezorgd.

Het spæjt me dat ik je ekstra værk hep be-zorkht. Jeg er ked af, at jeg har givet dig ekstra arbejde.
B

Zeg het de volgende keer meteen tegen me.

Sægh et dø volgende keer me-teen teghen me. Sig det til mig med det samme næste gang.
B

We kunnen het oplossen.

Ve kønnen et op-låssen. Vi kan løse det.

Sætningsforklaringer

  1. Ik moet sorry zeggen voor wat er met het gereedschap is gebeurd dat ik heb geleend.

    Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

    Ik moet
    jeg er nødt til
    sorry zeggen
    undskylde
    voor
    for
    gereedschap
    værktøj
    gebeurd
    sket
    geleend
    lånt
    Uddybende forklaring

    Ik moet betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. moet er nutidsformen af moeten og bruges med subjektet ik; konstruktionen ik moet + infinitiv svarer til “jeg er nødt til at …”. Et eksempel er: Ik moet werken. — “Jeg er nødt til at arbejde.” sorry zeggen er en almindelig måde at sige “undskylde” på. zeggen betyder grundlæggende “sige”, men i denne faste kombination udtrykker det at sige undskyld. Et eksempel er: Ik wil sorry zeggen. — “Jeg vil gerne sige undskyld.” voor betyder her “for” og indleder det, som undskyldningen gælder. Det er den samme præposition, der står i mønsteret sorry zeggen voor + noget: Sorry zeggen voor de fout — “sige undskyld for fejlen.” gereedschap betyder “værktøj”. Det er et samlet substantiv for værktøj som genstand eller samlet kategori. I den faste sætning er det dette værktøj, som omtales i forbindelse med det, der skete. gebeurd betyder “sket” i is gebeurd. Det er perfektum participium af gebeuren, “ske”. Sammen med zijn danner det her perfektum: is gebeurd — “er sket” eller på dansk naturligt “skete”. Et eksempel er: Wat is er gebeurd? — “Hvad er der sket?” geleend betyder “lånt” i dat ik heb geleend. Det er perfektum participium af lenen, “låne”. heb geleend danner her perfektum med subjektet ik: “jeg har lånt”. Eksemplet Ik heb een boek geleend. betyder “Jeg har lånt en bog.” Hele strukturen er Ik moet sorry zeggen voor [wat er met het gereedschap is gebeurd] [dat ik heb geleend]. Først siger taleren, at vedkommende er nødt til at sige undskyld. voor forbinder undskyldningen med det, der er sket; wat er met het gereedschap is gebeurd betyder “det, der er sket med værktøjet”. Den sidste del, dat ik heb geleend, beskriver værktøjet: “som jeg har lånt”. Samlet betyder sætningen derfor: “Jeg er nødt til at undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.”

  2. Wat is ermee gebeurd?

    Hvad skete der med det?

    Wat
    hvad
    ermee
    med det
    gebeurd
    sket
    Uddybende forklaring

    Wat betyder “hvad” og bruges her til at spørge efter det, der skete. Det står først som spørgsmålsord. Sammenlign med Wie (“hvem”) om en person og Waar (“hvor”) om et sted. ermee betyder her “med det”. Det er den sammensatte form af er + mee: mee betyder “med”, mens er henviser til en allerede kendt ting. I denne sammenhæng er det den ting, der tidligere er nævnt, nemlig værktøjet. Formen ermee er praktisk, når man vil undgå at gentage et præpositionsled. gebeurd er perfektum participium af gebeuren, “at ske”. Den korte formkæde er gebeuren → gebeurd. Sammen med is danner det is gebeurd, “er sket”. Gebeuren bruges om en hændelse, ikke om at nogen direkte gør noget ved et objekt. Eksempel: Wat is er gebeurd? — “Hvad er der sket?” I hele spørgsmålet danner Wat spørgsmålsleddet, ermee angiver, hvad hændelsen vedrører, og is gebeurd spørger til en afsluttet hændelse. Den samlede betydning er derfor “Hvad skete der med det?” Her bruger nederlandsk ermee i stedet for at gentage “med værktøjet”. Konstruktionen Wat is ermee gebeurd? kan genbruges med en anden allerede kendt ting.

  3. Het handvat is gebarsten toen ik het gebruikte.

    Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

    handvat
    håndtag
    is gebarsten
    er revnet
    toen
    da / da det skete
    ik
    jeg
    het
    det
    gebruikte
    brugte
    Uddybende forklaring

    handvat betyder her ”håndtag”. Det er et intetkønsord på nederlandsk: het handvat betyder ”håndtaget”, og flertalsformen er handvatten. I den faste sætning er håndtaget det, der revnede. is gebarsten betyder her ”er revnet”. gebarsten er perfektum participium af barsten (”revne”), og is er en form af zijn (”være”), som bruges som hjælpeverbum i denne perfektumskonstruktion. Et tilsvarende eksempel er Het glas is gebarsten – ”Glasset er revnet”. toen indleder en tidsbisætning om en fortidig hændelse. Her svarer det til ”da” eller ”da det skete” og angiver, hvornår revnen opstod. Eksempel: Toen ik thuiskwam, regende het – ”Da jeg kom hjem, regnede det.” ik er første person ental og betyder ”jeg”. Her er det subjektet i bisætningen. jij/je betyder ”du”, mens hij, zij og het kan bruges for tredje person ental i andre sammenhænge. Det andet het er et objektpronomen og betyder ”det”. Formen bruges her om et intetkønsord i ental, men de givne tekster fastslår ikke alene, hvilket konkret objekt pronomenet henviser til. Som subjekt kan het også forekomme; det er satsens rolle, der viser forskellen. gebruikte er datidsformen af gebruiken (”bruge”). Sammen med ik betyder ik gebruikte ”jeg brugte” eller, afhængigt af sammenhængen, ”jeg var i gang med at bruge”. Formen er den samme efter forskellige entals-subjekter: ik gebruikte, jij gebruikte, hij gebruikte. Verbet kan tage et objekt, som i Ik gebruikte het – ”Jeg brugte det”. Tilsammen betyder Het handvat is gebarsten ”Håndtaget er revnet”. toen ik het gebruikte angiver tidspunktet for revnen: ”da jeg brugte det”. Hele sætningen betyder derfor: ”Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.”

  4. Laat me kijken hoe erg de schade is.

    Lad mig se, hvor slem skaden er.

    Laat me
    lad mig
    kijken
    se
    hoe erg
    hvor slem
    schade
    skade
    is
    er
    Uddybende forklaring

    Laat me betyder her “lad mig” og er en fast, genbrugelig måde at bede om eller indlede en handling på: Laat me ... = “Lad mig ...”. Laat er imperativformen af laten (“lade”), mens me er objektformen af førstepersonspronomenet (“mig”). I denne sætning er konstruktionen ikke en påstand om, at nogen fysisk lader taleren gå; den indleder handlingen kijken. kijken betyder “se” her. Det er infinitiven af kijken og står efter Laat me: Laat me kijken = “Lad mig se”. Eksempel: Laat me helpen. — “Lad mig hjælpe.” hoe erg spørger om graden af noget og betyder her “hvor slem”. hoe betyder “hvor” i et gradsspørgsmål, og erg beskriver graden af alvor eller skade. Samme mønster kan bruges i hoe groot — “hvor stor” eller hoe moeilijk — “hvor vanskelig”. Her handler det ikke om en ubestemt betydning af erg, men om hvor alvorlig skaden er. schade er substantivet “skade”. I den fulde nominalgruppe de schade betyder det “skaden”; de viser, at der er tale om en bestemt skade, som er identificerbar i situationen. Ordet kan også bruges i en anden genanvendelig sætning: De schade is groot. — “Skaden er stor.” is er tredje person ental i nutid af zijn (“at være”). Formen is bruges med et entalsled som de schade; med første person er formen for eksempel ben i ik ben, og med flertal er den zijn i de onderdelen zijn. I denne sætning står is efter subjektet de schade, fordi det indgår i den indlejrede spørgekonstruktion hoe erg de schade is. Det svarer strukturelt til “hvor slem skaden er”, ikke til direkte spørgsmålstilling med verbet først. Samlet bygges sætningen sådan op: Laat me kijken (“Lad mig se”) + hoe erg de schade is (“hvor slem skaden er”). Hele betydningen er derfor: “Lad mig se, hvor slem skaden er.”

  5. Ik kan het vervangen of helpen het te repareren.

    Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.

    Ik kan
    jeg kan
    het
    det
    vervangen
    erstatte
    of
    eller
    helpen
    hjælpe
    repareren
    reparere
    Uddybende forklaring

    Ik kan består af pronomenet ik (“jeg”) og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen (“at kunne”). kan bruges her om mulighed eller evne og står foran et andet verbum i infinitiv. Eksempel: Ik kan komen. = “Jeg kan komme.” het betyder her “det” og er et hollandsk pronomen med formen het. I denne sætning henviser det til det, der skal erstattes eller repareres, sådan som den faste oversættelse angiver. Det er objekt både for vervangen i het vervangen og for repareren i het te repareren. vervangen er infinitiven “at erstatte” eller “at udskifte”. Efter kan står infinitiven uden te: Ik kan het vervangen. = “Jeg kan erstatte det.” Verbet vervangen er ikke en bøjet nutidsform her; modalverbet kan bærer den finitte verbform. of betyder “eller” og forbinder de to mulige handlinger: at erstatte det og at hjælpe med at reparere det. helpen er infinitiven “at hjælpe”. Den står efter kan uden te, ligesom vervangen. I mønstret helpen + te + infinitiv introducerer helpen den handling, som hjælpen gælder: Ik kan helpen het te repareren. = “Jeg kan hjælpe med at reparere det.” I mere naturlig hollandsk kan helpen også efterfølges direkte af infinitiven, men den viste konstruktion bruger te. repareren er infinitiven “at reparere”. te repareren betyder “at reparere” og præciserer, hvad hjælpen består i. Eksempel: Zij helpt het te repareren. = “Hun hjælper med at reparere det.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ik kan (“jeg kan”) + het vervangen (“erstatte det”) + of (“eller”) + helpen het te repareren (“hjælpe med at reparere det”). Den samlede betydning er: “Jeg kan erstatte det eller hjælpe med at reparere det.”

  6. We moeten controleren of de reparatie het houdt.

    Vi bør tjekke, om reparationen holder.

    We moeten
    vi bør
    controleren
    tjekke
    of
    om
    de reparatie
    reparationen
    het houdt
    holder
    Uddybende forklaring

    We moeten: we er førstepersons flertalspronomen, altså “vi”. moeten er nutidsformen af moeten i en modal konstruktion og udtrykker nødvendighed eller en anbefalet handling afhængigt af sammenhængen. Her bruges den sammen med infinitiven controleren: “vi bør/skal kontrollere”. I nutid har moeten samme form for we og jullie, mens ental normalt har moet, fx Ik moet wachten = “Jeg skal vente”. controleren: Dette er infinitiven af controleren, “at kontrollere” eller “at tjekke”. Efter modalverbet moeten står den almindeligvis som infinitiv uden te: We moeten controleren = “Vi skal tjekke”. of: Her betyder of “om” og indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål, ikke et valg mellem to muligheder. Sammenlign Kies koffie of thee = “Vælg kaffe eller te”, hvor of forbinder alternativer. de reparatie: reparatie er et substantiv for en reparation; de er den bestemte artikel i ental for dette ord. Flertallet er reparaties: de reparaties = “reparationerne”. Artiklen de viser ikke i sig selv et bestemt antal; her er det den bestemte entalsform, som passer til substantivet reparatie. het houdt: houden er grundformen, og houdt er nutidsformen for tredjeperson ental. I udtrykket iets houdt het eller het houdt handler det om, hvorvidt noget holder, fungerer eller kan modstå belastning. Her er de reparatie den reparation, der vurderes, og den faste oversættelse angiver, at den “holder”. het er et pronomen i objektrollen for “det”; det er ikke den grammatiske form, der viser, at reparationen er subjektet. Et andet eksempel er De brug houdt het = “Broen holder.” Samlet betyder We moeten controleren “Vi bør/skal tjekke”. of gør den følgende del til det, der skal kontrolleres: of de reparatie het houdt = “om reparationen holder”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør tjekke, om reparationen holder.”

  7. Het spijt me dat ik je extra werk heb bezorgd.

    Jeg er ked af, at jeg har givet dig ekstra arbejde.

    Het spijt me
    Jeg er ked af det
    extra
    ekstra
    werk
    arbejde
    bezorgd
    givet
    Uddybende forklaring

    Het spijt me er en fast nederlandsk måde at sige, at taleren beklager noget: bogstaveligt er det et udtryk med spijt (beklagelse), men det bruges samlet som “jeg er ked af det” eller “det beklager jeg”. me er den person, der føler beklagelsen. Mønstret Het spijt me dat ... kan genbruges foran en ledsætning: Het spijt me dat ik te laat ben. — “Jeg er ked af, at jeg er forsinket.” extra betyder “ekstra” og står her foran substantivet werk for at beskrive en større eller yderligere arbejdsbyrde. Det ændrer sig ikke efter ental eller flertal i denne brug. Eksempel: extra tijd — “ekstra tid.” werk betyder “arbejde”. Det er et intetkønssubstantiv; i denne sætning betegner det arbejde som noget, der bliver påført en person. Det kan også bruges i faste forbindelser som veel werk — “meget arbejde.” bezorgd er perfektum participium af verbet bezorgen, som her betyder “at give, skaffe eller påføre nogen noget”, ikke blot at levere en pakke. Formen indgår sammen med hjælpeverbet heb i heb bezorgd: ik heb ... bezorgd — “jeg har ...”. Eksempel: Zij heeft hem veel werk bezorgd. — “Hun har givet ham meget arbejde.” I ledsætningen er ik den handlende: “jeg”. je er modtageren eller den person, som arbejdet er blevet givet til, og extra werk er det, der er blevet givet. Det nederlandske perfektum står som heb ... bezorgd, mens ledsætningen samlet betyder, at handlingen allerede er sket med relevans for nuet. Hele sætningen samler delene sådan: Het spijt me + dat ik je extra werk heb bezorgd = “Jeg er ked af, at jeg har givet dig ekstra arbejde.” Udtrykket er almindeligt og neutralt i en undskyldning.

  8. Zeg het de volgende keer meteen tegen me.

    Sig det til mig med det samme næste gang.

    Zeg
    sig
    het
    det
    volgende
    næste
    keer
    gang
    meteen
    med det samme
    tegen me
    til mig
    Uddybende forklaring

    Zeg er imperativ af zeggen (at sige). Den korte imperativform bruges til en direkte opfordring eller besked; her er den rettet til den person, der skal sige noget. Sammenlign Zeg het. — “Sig det.” I en mere formel tiltale kan nederlandsk bruge en anden høflig formulering, så imperativen alene fastslår ikke en bestemt grad af høflighed. het er et objektpronomen med betydningen “det”. Det står som det, der skal siges, men den præcise reference er ikke navngivet i denne sætning. Den samme form kan også være et andet grammatisk element i nederlandsk, men her fungerer den som objekt efter Zeg. volgende betyder her “næste” og beskriver keer. Det er den relevante form i udtrykket de volgende keer, hvor de hører til navneordsgruppen. Som sammenligning betyder vorige keer “sidste gang”; vorige er altså ikke en bøjningsform af volgende. keer er et navneord, der her betyder “gang” i betydningen en lejlighed eller forekomst. de volgende keer er et genbrugeligt tidsudtryk: “næste gang”. Et andet eksempel er Een andere keer. — “En anden gang.” meteen er et adverbium, der betyder “med det samme” eller “straks”. Det angiver, at handlingen skal ske uden forsinkelse. Eksempel: Kom meteen. — “Kom med det samme.” tegen me er en præpositionsforbindelse, der her betyder “til mig” og angiver modtageren af det sagte. me er den ubetonede objektsform, der svarer til den betonede form mij; den bruges naturligt, når “mig” ikke fremhæves. Eksempel: Zeg het tegen mij. — “Sig det til mig.” Sætningen bygges således op: Zeg giver opfordringen, het angiver det uspecificerede indhold, der skal siges, de volgende keer placerer handlingen ved en kommende lejlighed, meteen kræver, at den sker straks, og tegen me angiver modtageren. Samlet betyder den: “Sig det til mig med det samme næste gang.”

  9. We kunnen het oplossen.

    Vi kan løse det.

    We kunnen
    vi kan
    het
    det
    oplossen
    løse
    Uddybende forklaring

    We kunnen betyder her “vi kan”. we er et personligt pronomen for “vi”. kunnen er infinitiven af det modale verbum kunnen; i denne sætning står den som bøjet form for we. Et modalverbum efterfølges normalt af en infinitiv: We kunnen komen. — “Vi kan komme.” Modalverbet udtrykker her mulighed eller evne, mens den følgende infinitiv angiver handlingen. het betyder her “det” og er et objektpronomen. Det er ikke artiklen het foran et navneord. Som pronomen henviser det til noget, der allerede er forståeligt i situationen, men den faste sætning identificerer ikke præcist, hvad “det” er. Sammenlign: Ik zie het. — “Jeg ser det.” oplossen betyder “løse” i betydningen at finde en løsning på et problem eller få noget løst. Det er infinitiven efter kunnen. Verbet er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan det for eksempel optræde som Ik los het probleem op. — “Jeg løser problemet.” Efter kunnen bliver infinitiven stående samlet til sidst: We kunnen het probleem oplossen. — “Vi kan løse problemet.” Samlet bygges sætningen sådan op: We (“vi”) + kunnen (“kan”) + het (“det”) + infinitiven oplossen (“løse”). Derfor betyder We kunnen het oplossen. “Vi kan løse det.”

Grammatikpunkter

ermee = er + met

Wat is ermee gebeurd?

Vat is ær-mee ghe-børt?

Hvad er der sket med det?

På nederlandsk erstatter ermee ofte met det. Er står foran met og skrives sammen som ét ord.

of + ledsætning med verbet til sidst

We moeten controleren of de reparatie houdt.

Ve muten kontroléren of dø re-pa-ra-tsi haut.

Vi skal kontrollere, om reparationen holder.

Efter of står det finitte verbum normalt sidst i den nederlandske ledsætning.

Nederlandsk Ordforråd

erg Adverbium
ærkh slem; alvorlig

hoe erg de schade is

ermee Adverbium
ær-mee med det

Wat is ermee gebeurd?

gebarsten Adjektiv
ghe-barsten revnet

Het handvat is gebarsten

gebeurd Verbum
ghe-børt sket

wat er met het gereedschap is gebeurd

gebruikte Verbum
ghe-brøjk-te brugte

toen ik het gebruikte

geleend Verbum
ghe-leent lånt

dat ik heb geleend

gereedschap Substantiv
ghe-reets-skhap værktøj het gereedschap
handvat Substantiv
hant-vat håndtag het handvat
laat me kijken Frase
laat me kæjken lad mig se

Laat me kijken

schade Substantiv
skhaa-de skade de schade
sorry zeggen Frase
såri sæghen sige undskyld

Ik moet sorry zeggen

toen Konjunktion
tun da; mens

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Hvad skete der med det?

Vis SvarWat is ermee gebeurd?

Vi kan løse det.

Vis SvarWe kunnen het oplossen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

da; mens

Vis Svartoen

med det

Vis Svarermee

lånt

Vis Svargeleend

revnet

Vis Svargebarsten