Kaffe på dokumenter | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Kaffe på dokumenter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Ik heb koffie op deze documenten gemorst.

Ik hep kofi op deeze dåkymenten khəmorst. Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.

Schuif ze weg van het kopje voordat de vlek zich verspreidt.

Skhøjf ze vekh van et kåpje voordat de vlek zikh versprejt. Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.

De bovenste pagina is al doorweekt.

De boovenste pazjinaa is al doorveekt. Den øverste side er allerede gennemblødt.

Laat hem plat drogen voordat je hem vastpakt.

Laat hem plat drookhen voordat je hem vastpakt. Lad den tørre fladt, før du håndterer den.

Zal ik een schone kopie van die pagina printen?

Zal ik een skhoone koopie van die pazjinaa printen? Skal jeg udskrive en ren kopi af den side?

Dat zou veiliger zijn, omdat de tekst kan vervagen.

Dat zau væjləkher zæjn, omdat de tekst kan vervaakhen. Det ville være sikrere, fordi teksten kan blive utydelig.

Ik zal de droge pagina's apart leggen terwijl deze droogt.

Ik zal de drooghe paginaas apart lekhen terwijl deeze drooght. Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.

Zet de drankjes de volgende keer op een andere tafel.

Zet de drangkjes de volkhende keer op een andere taafel. Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang.

Ord for ord

Ik „Ik” betyder „jeg” og angiver den person, der spildte kaffen. Det bruges som subjekt foran verbet i „Ik heb koffie op deze documenten gemorst”.

heb „heb” er her hjælpeverbum i den afsluttede handling „Ik heb koffie op deze documenten gemorst”. Det hører sammen med „gemorst” og bruges i mønstret „Ik heb ... gemorst”, når man fortæller, at man har spildt noget.

koffie „koffie” betyder „kaffe” og er det, der er blevet spildt i „Ik heb koffie op deze documenten gemorst”. Det kan genbruges som genstand efter et verbum, for eksempel i forbindelse med at drikke eller spilde kaffe.

op „op” betyder her „på” og viser, hvor kaffen endte: „koffie op deze documenten”. Mønstret „iets op documenten” kan bruges, når noget befinder sig på dokumenter.

deze „deze” betyder „disse” og peger på de dokumenter, der ligger foran taleren i „deze documenten”. Det bruges foran et navneord, når man henviser til bestemte ting tæt på eller aktuelt i situationen.

documenten „documenten” betyder „dokumenter” og er de papirer, som kaffen blev spildt på. I „deze documenten” står ordet efter „deze” for at betegne de konkrete dokumenter.

gemorst „gemorst” betyder „spildt” og beskriver resultatet af handlingen i „Ik heb koffie op deze documenten gemorst”. Sammen med „heb” bruges det i mønstret „Ik heb ... gemorst”, hvor man fortæller, hvad man har spildt.

Schuif „Schuif” betyder „flyt” eller „skub” og er en direkte instruktion i „Schuif ze weg van het kopje”. Det bruges, når man beder nogen flytte noget ved at skubbe det.

ze „ze” betyder her „dem” og henviser til dokumenterne i „Schuif ze weg”. Det står som det, der skal flyttes, efter opfordringen „Schuif”.

weg „weg” betyder „væk” og viser i „Schuif ze weg” retningen for flytningen. Sammen med „Schuif” giver det betydningen at flytte noget væk.

van „van” betyder „fra” i „weg van het kopje” og angiver det sted, dokumenterne skal flyttes væk fra. Mønstret „weg van ...” bruges til at beskrive afstand fra noget.

het „het” er det bestemte kendeord i „het kopje” og svarer her til „den” eller „det” på dansk. Det står foran det konkrete ord for kop i denne sætning.

kopje „kopje” betyder „kop” i „het kopje” og er det, dokumenterne skal flyttes væk fra. Udtrykket „weg van het kopje” angiver koppen som udgangspunkt for afstanden.

voordat „voordat” betyder „før” og indleder tidspunktet i „voordat de vlek zich verspreidt”. Det forbinder en handling med noget, der skal ske før den anden begivenhed.

de „de” er det bestemte kendeord i „de vlek” og svarer her til „pletten”. Det står foran det bestemte navneord, som samtalen handler om.

vlek „vlek” betyder „plet” og er den kaffefarve, der kan brede sig i „de vlek zich verspreidt”. I „de vlek” henvises der til den konkrete plet på dokumenterne.

zich „zich” betyder „sig” i „de vlek zich verspreidt” og viser, at plettens udbredelse beskrives med en refleksiv form. Det bruges her sammen med „verspreidt” om noget, der breder sig.

verspreidt „verspreidt” betyder „breder sig” i „de vlek zich verspreidt”. Formen beskriver, at pletten bliver større eller går længere ud på dokumentet.

bovenste „bovenste” betyder „øverste” og identificerer hvilken side der menes i „de bovenste pagina”. Det bruges foran et navneord for at angive placeringen øverst.

pagina „pagina” betyder „side” og er den øverste side i „de bovenste pagina”. Det bruges her om en enkelt side i dokumenterne.

is „is” betyder „er” og forbinder siden med dens tilstand i „De bovenste pagina is al doorweekt”. Det bruges til at beskrive, hvordan noget er.

al „al” betyder „allerede” og viser, at siden var gennemblødt på det tidspunkt, der tales om: „is al doorweekt”. Det placeres her mellem „is” og beskrivelsen af tilstanden.

doorweekt „doorweekt” betyder „gennemblødt” og beskriver tilstanden af siden i „De bovenste pagina is al doorweekt”. Det kan bruges efter „is” til at beskrive noget, der er helt mættet af væske.

Laat „Laat” betyder „lad” og giver en instruktion i „Laat hem plat drogen”. Det bruges i mønstret „Laat ... drogen”, når man beder nogen lade noget tørre.

hem „hem” betyder her „den” og henviser til siden i „Laat hem plat drogen”. Det er det, der skal have lov til at tørre, ikke en person.

plat „plat” betyder „fladt” og beskriver, hvordan siden skal tørre i „Laat hem plat drogen”. Mønstret „plat drogen” bruges, når noget skal tørre liggende fladt.

drogen „drogen” betyder „tørre” og er handlingen i „Laat hem plat drogen”. Efter „Laat hem” angiver det, hvad siden skal gøre.

je „je” betyder „du” og henvender sig til den person, der skal vente med at tage siden op i „voordat je hem vastpakt”. Det står som subjekt foran handlingen i ledsætningen.

vastpakt „vastpakt” betyder „tager fat i” eller „håndterer” i „voordat je hem vastpakt”. Her handler det om at røre ved den våde side, og mønstret „je hem vastpakt” viser personen og det, personen tager fat i.

Zal „Zal” bruges i „Zal ik een schone kopie van die pagina printen?” til at spørge, om taleren skal udføre handlingen. Mønstret „Zal ik ... printen?” bruges til at tilbyde eller afklare, om man skal printe noget.

een „een” er det ubestemte kendeord i „een schone kopie” og svarer til „en”. Det står foran en enkelt, ikke nærmere bestemt kopi.

schone „schone” betyder „ren” i „een schone kopie” og beskriver kopien som en ny eller ubeskadiget version. Det står foran navneordet „kopie”.

kopie „kopie” betyder „kopi” i „een schone kopie van die pagina”. Udtrykket „een schone kopie van ...” bruges om en ny kopi af noget bestemt.

die „die” betyder „den” eller „den pågældende” i „die pagina” og peger tilbage på siden, der allerede er blevet nævnt. Mønstret „die” plus et navneord bruges til at henvise til en bestemt ting.

printen „printen” betyder „udskrive” og er den handling, taleren overvejer i „Zal ik een schone kopie van die pagina printen?”. Det står efter „Zal ik” i et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen.

Dat „Dat” betyder „det” og henviser her til forslaget om at printe en ren kopi i „Dat zou veiliger zijn”. Det bruges som subjekt, når man vurderer den allerede nævnte mulighed.

zou „zou” gør vurderingen i „Dat zou veiliger zijn” forsigtig og betyder her omtrent „ville være”. Det bruges sammen med „zijn” til at vurdere, hvad en mulighed ville indebære.

veiliger „veiliger” betyder „sikrere” og vurderer den rene kopi som det tryggere valg i „Dat zou veiliger zijn”. Det bruges efter „zou” og før „zijn” i denne vurdering.

zijn „zijn” betyder „være” i „Dat zou veiliger zijn” og afslutter vurderingen af, hvordan den foreslåede løsning ville være. Det står efter „zou” i dette mønster.

omdat „omdat” betyder „fordi” og indleder grunden i „omdat de tekst kan vervagen”. Det forbinder vurderingen af kopien med forklaringen på, hvorfor den er sikrere.

tekst „tekst” betyder „tekst” og er det, der muligvis bliver utydeligt i „de tekst kan vervagen”. I „de tekst” henvises der til teksten på den våde side.

kan „kan” betyder her „kan” eller „måske vil” og udtrykker muligheden i „de tekst kan vervagen”. Mønstret „kan” plus en infinitiv bruges til at sige, at noget muligvis sker.

vervagen „vervagen” betyder „blive utydelig” eller „udviskes” i „de tekst kan vervagen”. Det bruges her om tekst, der mister sin tydelighed, fordi siden er våd.

droge „droge” betyder „tørre” i „de droge pagina's” og beskriver sider, der ikke længere er våde. Her står det foran „pagina's” som en beskrivelse af siderne.

pagina's „pagina's” betyder „sider” og henviser til de tørre sider i „de droge pagina's”. Formen bruges her om flere sider, som taleren vil lægge for sig.

apart „apart” betyder „adskilt” eller „for sig” i „de droge pagina's apart leggen”. Det viser, at de tørre sider skal holdes adskilt fra den side, der stadig tørrer.

leggen „leggen” betyder „lægge” i „de droge pagina's apart leggen”. Sammen med „apart” beskriver det handlingen at lægge siderne til side, og mønstret kan genbruges med det, der skal lægges separat.

terwijl „terwijl” betyder „mens” og indleder den samtidige handling i „terwijl deze droogt”. Det viser, at siderne lægges til side samtidig med, at denne side tørrer.

droogt „droogt” betyder „tørrer” i „terwijl deze droogt”. Det beskriver den side, som fortsat er i gang med at tørre, mens en anden handling foregår.

Zet „Zet” betyder „sæt” eller „stil” og er en direkte instruktion i „Zet de drankjes de volgende keer op een andere tafel”. Mønstret „Zet ... op ...” bruges, når man beder nogen placere noget et bestemt sted.

drankjes „drankjes” betyder „drikkevarer” eller „drinks” og er det, der skal placeres på et andet bord i „Zet de drankjes ... op een andere tafel”. I „de drankjes” henvises der til de konkrete drikkevarer i situationen.

volgende „volgende” betyder „næste” i udtrykket „de volgende keer”. Det bruges her til at tale om den næste gang, en lignende situation opstår.

keer „keer” betyder „gang” i „de volgende keer”. Udtrykket „de volgende keer” bruges, når man giver et råd for en senere gentagelse af situationen.

andere „andere” betyder „anden” i „een andere tafel” og viser, at bordet skal være et andet end det nuværende. Det står foran navneordet „tafel”.

tafel „tafel” betyder „bord” og er stedet, hvor drikkevarerne skal placeres i „op een andere tafel”. Udtrykket „op een andere tafel” angiver destinationen for placeringen.

Grammatikpunkter

terwijl + bijzin: persoonsvormen staan achteraan

De documenten drogen, terwijl de vlek zich verspreidt.

De dåkymenten drookhen, terwijl de vlek zikh versprejt.

Dokumenterne tørrer, mens pletten breder sig.

Efter det underordnende bindeord terwijl står verbet til sidst i ledsætningen.

de + bijvoeglijk naamwoord op -e + zelfstandig naamwoord

De bovenste pagina is doorweekt.

De boovenste pazjinaa is doorveekt.

Den øverste side er gennemblødt.

Et bestemt navneord får normalt adjektiv med -e foran sig, som in bovenste pagina.

Nederlandsk Ordforråd

bovenste Adjektiv

boovenste øverste

documenten Substantiv

dåkymenten dokumenter

doorweekt Adjektiv

doorveekt gennemblødt

gemorst Verbum

khəmorst spildt

koffie Substantiv

kofi kaffe

kopje Substantiv

kåpje kop

pagina Substantiv

pazjinaa side

plat Adjektiv

plat fladt

schuif Verbum

skhøjf flyt

verspreidt Verbum

versprejt breder sig

vlek Substantiv

vlek plet

voordat Konjunktion

voordat før

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Den øverste side er allerede gennemblødt.

Vis Svar

De bovenste pagina is al doorweekt.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

dokumenter

Vis Svar

documenten

plet

Vis Svar

vlek

flyt

Vis Svar

schuif

breder sig

Vis Svar

verspreidt