Kaffe på dokumenter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb koffie op deze documenten gemorst.

   Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.

   Ik heb

   jeg har

   koffie

   kaffe

   op

   på

   deze

   disse / de her

   documenten

   dokumenter

   gemorst

   spildt

   Uddybende forklaring

   Ik heb: ik er 1. person ental af hebben. heb er nutidsformen, og sammen med et perfektum participium danner den perfektum: ik heb ... gemorst. I denne sætning beskriver perfektum en afsluttet hændelse, som på dansk naturligt gengives med datid: “jeg spildte”. Eksempel: Ik heb gegeten. — “Jeg har spist.” koffie: et substantiv, der her betegner kaffe som et stof eller en ikke nærmere angivet mængde. Derfor står det uden artikel i denne sætning. Eksempel: Ik drink koffie. — “Jeg drikker kaffe.” op: præpositionen angiver her overfladen eller stedet, hvor kaffen endte: kaffe op dokumenterne, altså “kaffe på dokumenterne”. Den bruges ikke alene til at markere selve spildhandlingen; betydningen opstår sammen med resten af stedleddet. deze: et demonstrativ, der betyder “disse” og står foran et flertal. I ental bruges deze foran et de-ord, mens dit bruges foran et het-ord; i flertal er deze den relevante form her. Die kan tilsvarende betyde “de/dem der” med større afstand eller kontrast. I den faste sætning peger deze på de dokumenter, der omtales som “de her dokumenter”. documenten: flertal af document; documenten betyder “dokumenter”. Flertalsformen har endelsen -en, og den bestemte form er de documenten. Eksempel: Deze documenten zijn belangrijk. — “Disse dokumenter er vigtige.” gemorst: perfektum participium af verbet morsen, “at spilde”. Med hjælpeverbet hebben får man mønsteret hebben + gemorst: Ik heb gemorst — “Jeg har spildt.” Formen gemorst ændrer sig ikke her efter subjektets person eller tal; det er heb, der viser 1. person ental. Den beskriver selve spildningen, mens op deze documenten angiver, hvor spildet skete. Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + hebben + genstand/stof + stedpræposition + demonstrativ + substantiv + perfektum participium: Ik heb koffie op deze documenten gemorst. Det betyder, at taleren har spildt kaffe, og at kaffen kom på disse dokumenter. Den naturlige danske oversættelse er: “Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.”

2. Schuif ze weg van het kopje voordat de vlek zich verspreidt.

   Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.

   Schuif

   flyt; skub

   ze

   dem

   weg van

   væk fra

   kopje

   kop

   voordat

   før

   vlek

   plet

   zich verspreidt

   breder sig

   Uddybende forklaring

   Schuif er imperativformen af det nederlandske verbum schuiven (“at flytte/skubbe”). Her er det en direkte opfordring til én eller flere personer, mens subjektet er underforstået. Andre nyttige former er schuiven (grundform), schuift (nutid med ental, tredje person) og schoof (datid). Eksempel: Schuif de stoel opzij. — “Flyt stolen til siden.” ze er et ubetonet objektpronomen med betydningen “dem” i denne sætning. Det henviser her til det, der er spildt kaffe på, nemlig dokumenterne, sådan som den faste oversættelse og den foregående kontekst angiver. Den samme form ze kan have andre grammatiske roller i andre sætninger, så rollen bestemmes af dens placering og funktionen i sætningen. weg van er en genbrugelig konstruktion for at flytte noget “væk fra” et sted eller en genstand. weg angiver bort-bevægelsen, og van angiver udgangspunktet eller det, man fjerner sig fra. Eksempel: Haal de tas weg van de deur. — “Fjern tasken fra døren.” kopje betyder “kop” her. Det er diminutivformen af kop; kopje bruges altså som en fast, lille-form af dette substantiv. I nederlandsk har diminutiver med endelsen -je grammatisk intetkøn og får derfor bestemt artikel het: het kopje. Eksempel: Het kopje staat op tafel. — “Koppen står på bordet.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en underordnet sætning: voordat de vlek zich verspreidt. Det beskriver her, hvad der skal ske først, ikke en bestemt numerisk mængde. vlek betyder “plet”. Det er et tælleligt substantiv med fælleskøn og får derfor bestemt artikel de: de vlek. Eksempel: De vlek is donker. — “Pletten er mørk.” zich verspreidt består af det refleksive pronomen zich og nutidsformen verspreidt af verspreiden, “at brede sig” eller “at sprede sig”. verspreidt er tredje person ental og passer her til subjektet de vlek; zich viser, at pletten breder sig selv, snarere end at en nævnt person spreder den. Grundformen er verspreiden, og et andet almindeligt nutidsmønster er ik verspreid — “jeg spreder”. Eksempel: De geur verspreidt zich snel. — “Duften breder sig hurtigt.” Samlet er strukturen Schuif ze weg van het kopje (“Flyt dem væk fra koppen”) efterfulgt af tidsledsætningen voordat de vlek zich verspreidt (“før pletten breder sig”). Hele ytringen betyder derfor: “Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.”

3. De bovenste pagina is al doorweekt.

   Den øverste side er allerede gennemblødt.

   bovenste

   øverste

   pagina

   side

   is

   er

   al

   allerede

   doorweekt

   gennemblødt

   Uddybende forklaring

   bovenste beskriver den øverste eller højst placerede i en række. Her står det foran pagina og danner mønstret de bovenste + substantiv: den øverste side. Det er ikke pagina, der bærer denne form. En nyttig modsætning er onderste = nederste. Eksempel: De bovenste pagina is leeg. – Den øverste side er tom. pagina betyder side og er et de-ord: de pagina, flertal pagina's. I denne sætning er det den side, som oversættelsen identificerer som den øverste. Eksempel: Ik lees de pagina. – Jeg læser siden. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. Den forbinder de bovenste pagina med en tilstand eller egenskab. Formen er altså zijn → is i denne grammatiske sammenhæng; den skal ikke forveksles med flertal som zijn i betydningen “er”. al betyder allerede og placerer tilstanden tidligere end det relevante tidspunkt. Det ændrer ikke, hvad der er gennemblødt; det markerer, at tilstanden allerede gælder. Eksempel: De pagina is al nat. – Siden er allerede våd. doorweekt betyder gennemblødt eller gennemvædet. Formen hænger sammen med verbet doorweken “at gennemvæde”, men her bruges den som en beskrivende form for sidens tilstand. Den angiver en stærkere tilstand end blot nat “våd”. Eksempel: Het papier is doorweekt. – Papiret er gennemblødt. Samlet består udsagnet af den bestemte nominalgruppe de bovenste pagina, verbet is, tidsordet al og tilstandsbeskrivelsen doorweekt: Den øverste side er allerede gennemblødt.

4. Laat hem plat drogen voordat je hem vastpakt.

   Lad den tørre fladt, før du håndterer den.

   Laat hem

   lad den

   plat

   fladt

   drogen

   tørre

   voordat

   før

   je

   du

   hem

   den

   vastpakt

   håndterer

   Uddybende forklaring

   Laat hem: Laat er imperativ af laten (“at lade”). Sammen med objektet hem og infinitiven drogen danner det mønstret Laat + objekt + infinitiv: “lad objektet gøre noget”. Her henviser hem til den gennemblødte side, som den faste oversættelse gengiver med “den”. plat: Her betyder det “fladt” og beskriver, hvordan siden skal tørre. Formen kan også stå attributivt foran et navneord, men bøjningen afhænger af konstruktionen: een plat boek betyder “en flad bog”, mens een platte doos betyder “en flad æske”. I den faste sætning fungerer plat som en beskrivelse af tørringen. drogen: Dette er infinitiven “at tørre” efter laten. I Het papier droogt (“Papiret tørrer”) er droogt det finitte verbum; i Laat het papier drogen (“Lad papiret tørre”) er laten finitum, mens drogen står i infinitiv. voordat: Dette er en underordningskonjunktion, der betyder “før” og indleder en tidsledsætning. Eksempel: Was je handen voordat je eet. — “Vask hænderne, før du spiser.” je: Her er je det ubetonede personlige pronomen “du” og subjekt i ledsætningen. Den faste danske oversættelse bruger “du”, så det er den tilsigtede læsning her. Som nyttig kontrast er jullie den almindelige tydelige form for “I” i flertal; je alene bør ikke bruges som bevis for et bestemt antal i alle mulige sammenhænge. hem: Dette er objektformen “ham/den”. Her gentager det objektet fra begyndelsen, altså den side, der først skal tørre og derefter håndteres. Formen viser den grammatiske objektrolle; den faste oversættelse og konteksten støtter betydningen “den” om siden. vastpakt: Dette er nutidsformen af det separable verbum vastpakken, “at tage fat i” eller i denne sammenhæng “at håndtere”. Med je står verbet som vastpakt; i en underordnet sætning står det samlede verbum til sidst. I en hovedsætning deles det: Je pakt het vast. — “Du tager fat i det.” Samlet betyder Laat hem plat drogen “Lad den tørre fladt”, og voordat je hem vastpakt betyder “før du håndterer den”. Hele udsagnet er derfor: “Lad den tørre fladt, før du håndterer den.” Mønstret kan genbruges som Laat [objekt] [infinitiv], voordat je [objekt] [verbum].

5. Zal ik een schone kopie van die pagina printen?

   Skal jeg udskrive en ren kopi af den side?

   Zal ik

   skal jeg

   schone

   ren

   kopie

   kopi

   die

   den

   pagina

   side

   printen

   udskrive

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først og danner et spørgsmål med hjælpeverbet zullen i 1. person ental: zal. Sammen med ik betyder det her, at taleren spørger, om taleren skal udføre handlingen. I et spørgsmål står verbet før subjektet. Eksempel: Zal ik wachten? — Skal jeg vente? schone betyder her, at kopien er ren. Grundformen af adjektivet er schoon; foran et substantiv med een får det normalt endelsen -e: een schone kopie. Eksempel: een schone tafel — et rent bord. kopie er substantivet for en kopi. Det er et de-ord, hvilket også ses i den tilhørende form die senere i sætningen. Eksempel: Ik maak een kopie. — Jeg laver en kopi. die står foran pagina som et påpegende bestemmelsesord. Her betyder det den og henviser i den faste oversættelse til den omtalte side. Formen die bruges ved entalsord med de og også ved flertal; den viser ikke i sig selv grammatisk køn. Eksempel: die tafel — det bord / den der ligger der. pagina betyder side, her en side i et dokument. Det er et de-ord, så man siger die pagina og de pagina. Eksempel: Ik lees die pagina. — Jeg læser den side. printen er infinitiven printen, at udskrive. Den står efter zal, fordi et modal-lignende hjælpeverb får det andet verbum i infinitiv. Eksempel: Zij zal het document printen. — Hun vil udskrive dokumentet. Samlet består spørgsmålet af Zal ik + infinitiven printen: taleren spørger, om taleren skal udskrive noget. Objektet er een schone kopie, altså en ren kopi, og van die pagina angiver, at kopien er af den side. Derfor bliver hele betydningen: »Skal jeg udskrive en ren kopi af den side?«

6. Dat zou veiliger zijn, omdat de tekst kan vervagen.

   Det ville være sikrere, fordi teksten kan blive utydelig.

   Dat

   det

   zou

   ville

   veiliger

   sikrere

   zijn

   være

   omdat

   fordi

   tekst

   tekst

   kan

   kan

   vervagen

   blive utydelig

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for den situation eller påstand, som vurderes; den præcise reference er ikke angivet som et bestemt navneord. Det kan også bruges om noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Dat is goed. – “Det er godt.” zou er en form af zullen og markerer her en hypotetisk eller forsigtigt fremsat vurdering: “ville”. Sammen med infinitiven zijn danner det mønstret zou ... zijn, “ville være”. Zal i Zal ik ...? fra den foregående kontekst er en anden form af samme verbum og bruges dér til et tilbud eller en forespørgsel. veiliger er komparativformen af adjektivet veilig, “sikker”. Kæden er veilig – veiliger – het veiligst: “sikker” – “sikrere” – “sikrest”. Komparativen viser her en sammenligning med en ikke-udtrykt anden mulighed; sætningen siger ikke, hvad den anden mulighed er. zijn er infinitiven “være”. Efter zou står verbet i infinitiv: zou veiliger zijn – “ville være sikrere”. omdat betyder “fordi” og indleder en årsagsbisætning. I nederlandsk står verballeddet i denne type bisætning samlet mod slutningen: omdat de tekst kan vervagen. tekst betyder “tekst”. Det er et tælleligt navneord; med bestemt artikel hedder det de tekst, “teksten”. I den faste sætning er de tekst subjektet for kan vervagen. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen, “kunne”. Her udtrykker det mulighed eller potentiel udvikling: teksten kan blive utydelig. Med et modalverbum står det følgende verbum i infinitiv: kan vervagen. vervagen betyder her “blive utydelig” eller “fade ud”. Det er infinitiven, som følger efter kan. Den kan også bruges om noget, der gradvist mister tydelighed, for eksempel De kleuren vervagen. – “Farverne bliver utydelige.” Samlet består sætningen af vurderingen Dat zou veiliger zijn – “Det ville være sikrere” – efterfulgt af årsagen omdat de tekst kan vervagen – “fordi teksten kan blive utydelig”. Hele betydningen er derfor: “Det ville være sikrere, fordi teksten kan blive utydelig.”

7. Ik zal de droge pagina's apart leggen terwijl deze droogt.

   Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.

   Ik zal

   jeg vil

   de droge

   de tørre

   pagina's

   sider

   apart

   adskilt

   leggen

   lægge

   terwijl

   mens

   deze

   denne

   droogt

   tørrer

   Uddybende forklaring

   Ik zal indeholder subjektet ik og hjælpeverbet zal. Her angiver zal en fremtidig eller planlagt handling: taleren vil gøre noget. Det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Mønster: Ik zal + infinitiv = »Jeg vil ...«. de droge betyder her »de tørre« og beskriver pagina's. Adjektivet har grundformen droog (»tør«). I denne attributive form får det -e: droog → droge. Den bestemte artikel de alene angiver ikke tal; droge kan blandt andet stå ved et flertal som her. Eksempel: de droge kleren = »det tørre tøj«. pagina's er flertal af pagina og betyder »sider«. Apostroffen er en del af den skrevne flertalsform. Her er ordet objekt for handlingen: det er siderne, som skal lægges til side. apart betyder »adskilt« eller »for sig«. Sammen med leggen danner det den nyttige konstruktion apart leggen, »at lægge til side« eller »at holde adskilt«. apart står derfor ikke blot som en løs beskrivelse af siderne; det forklarer måden, de lægges på. leggen er infinitiven af leggen, »at lægge«. I konstruktionen zal ... leggen bliver infinitiven stående efter zal. Eksempel: Ik zal het boek apart leggen. = »Jeg vil lægge bogen til side.« terwijl indleder en ledsætning og betyder »mens«. Det forbinder en handling med noget, der foregår samtidig. Mønster: mens + ledsætning. deze betyder »denne« og er et demonstrativt pronomen. Formen bruges blandt andet for ental med et de-ord og for flertal; her viser den tilbage til den konkrete, entallige genstand, som den faste oversættelse gengiver som »denne«. Formen fortæller altså ikke i sig selv, hvilket substantiv der menes, men markerer demonstrativets grammatiske type. droogt betyder »tørrer« her. Det er nutidsformen i tredje person ental af drogen (»at tørre«): drogen → droogt. Endelsen -t viser den finitte verbform i denne sætning. Eksempel: Het papier droogt. = »Papiret tørrer.« Samlet bliver Ik zal de droge pagina's apart leggen til »Jeg vil skille de tørre sider ad«: ik zal angiver den planlagte handling, de droge pagina's er siderne, og apart leggen betyder at lægge dem adskilt. terwijl deze droogt tilføjer, at dette sker samtidig med, at »denne« tørrer. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.«

8. Zet de drankjes de volgende keer op een andere tafel.

   Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang.

   Zet

   sæt; placér

   drankjes

   drikkevarer; drinks

   de volgende keer

   næste gang

   andere

   anden; et andet

   tafel

   bord

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativformen af det uregelmæssige verbum zetten (at sætte/placere). Den bruges her til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke synligt i imperativen. Eksempel: Zet de tas hier. — Sæt tasken her. drankjes betyder her drikkevarer eller drinks. Entalsformen er drankje, og flertalsformen dannes med -s: drankje → drankjes. Endelsen -je markerer diminutiv i nederlandsk, men drankje kan i praksis blot være den almindelige betegnelse for en drink. de volgende keer er et tidsudtryk: de volgende keer — næste gang. volgende står foran substantivet keer og beskriver den efterfølgende lejlighed. Eksempel: De volgende keer kom ik eerder. — Næste gang kommer jeg tidligere. andere betyder her anden eller et andet i betydningen en anden mulighed eller genstand. I een andere tafel står det foran substantivet og har formen andere. I denne ental, ubestemte nominalgruppe er tafel et de-ord: de tafel → een andere tafel. Sammenlign med et het-ord: een ander bord — et andet bord. Formen andere kan også have andre anvendelser, blandt andet i betydningen forskellige eller øvrige, men her udpeger den en anden tafel. tafel betyder bord. Det er et tælleligt substantiv med artiklen de: de tafel, een tafel, tafels. Eksempel: De glazen staan op de tafel. — Glassene står på bordet. I op een andere tafel forbinder op placeringen med een andere tafel, så udtrykket betyder på et andet bord. Hele rækkefølgen er imperativen Zet, objektet de drankjes, tidsudtrykket de volgende keer og placeringsleddet op een andere tafel. Derfor betyder sætningen: Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang. Den er formuleret som en direkte, almindelig instruktion.