Hjælp efter at være blevet låst ude | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik ben buitengesloten uit mijn appartement.

   Jeg er låst ude af min lejlighed.

   Ik ben

   jeg er

   buitengesloten

   låst ude

   uit

   ud af

   mijn

   min

   appartement

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder «jeg er». ik er førstepersons entalspronomenet «jeg», og ben er nutidsformen af zijn («at være») med ik: ik ben. Den samme konstruktion bruges til tilstande, ikke kun til identitet, for eksempel: Ik ben moe. — «Jeg er træt.» buitengesloten betyder her «låst ude». Det er perfektum participium af verbet buitensluiten («at lukke nogen ude»), men står her efter ben som en beskrivelse af talerens aktuelle tilstand. buitensluiten kan også bruges med en person som objekt, for eksempel: De deur sluit hem buiten. — «Døren holder ham ude.» uit betyder «ud af» og angiver her, at taleren befinder sig uden for det sted, der nævnes bagefter. Mønstret uit + sted kan genbruges, for eksempel: Zij komt uit het kantoor. — «Hun kommer ud fra kontoret.» mijn betyder «min» og er et possessivt bestemmelsesord: det viser, at det følgende sted tilhører taleren eller er knyttet til taleren. Formen mijn bruges både foran ental og flertal; den ændres ikke efter grammatisk køn. Sammenlign mijn appartement («min lejlighed») og mijn appartementen («mine lejligheder»). appartement betyder «lejlighed». Det er et substantiv med bestemt artikel het: het appartement; flertallet er appartementen. I den faste sætning er det stedet efter uit, altså det sted taleren er udenfor. Samlet bliver mønstret Ik ben + tilstandsbeskrivelse + uit + mijn + sted: «Jeg er låst ude af min lejlighed.» Sætningen siger, at taleren aktuelt er uden for sin lejlighed og ikke kan komme ind; den angiver ikke i sig selv, hvordan situationen opstod.

2. Heb je ergens een reservesleutel?

   Har du en ekstranøgle et sted?

   Heb je

   har du

   ergens

   et sted

   reservesleutel

   ekstranøgle

   Uddybende forklaring

   Heb je er den omvendte spørgeform af je hebt: hebben betyder “at have”, og je er 2. person ental, “du”. I et almindeligt udsagn står subjektet før verbet: Je hebt een sleutel. — “Du har en nøgle.” I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Heb je een sleutel? — “Har du en nøgle?” Formen heb viser nutid; den bruges her med je efter verbet. ergens betyder “et sted” eller i dette spørgsmål “noget sted”. Det er et stedsadverbium og angiver et ubestemt sted, ikke et bestemt sted. Det kan genbruges i en sætning som Ik heb het ergens gezien. — “Jeg har set det et sted.” Det tilsvarende negative adverbium er nergens: Ik zie het nergens. — “Jeg kan ikke se det nogen steder.” reservesleutel er et sammensat navneord: reserve + sleutel, altså en nøgle, der kan bruges som reserve. sleutel betyder “nøgle”, mens reservesleutel er den mere specifikke form “ekstranøgle”. Flertallet er reservesleutels: Ik heb twee reservesleutels. — “Jeg har to ekstranøgler.” Artiklen een foran ordet er den ubestemte artikel; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet består spørgsmålet af Heb je (“har du”), ergens (“et sted”) og een reservesleutel (“en ekstranøgle”). Den faste betydning er derfor: “Har du en ekstranøgle et sted?” Det er et nutidigt ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt personen har en sådan nøgle til rådighed et eller andet sted.

3. Dat heb ik niet, maar mijn verhuurder heeft er misschien een.

   Det har jeg ikke, men min udlejer har måske en.

   Dat

   det

   heb ik

   har jeg

   niet

   ikke

   maar

   men

   mijn

   min

   verhuurder

   udlejer

   heeft

   har

   er

   stedfortrædende element: ‘af dem’

   misschien

   måske

   een

   en sådan

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen, der peger på noget, som allerede er identificeret i sammenhængen. Med den foregående omtale er det den efterspurgte reserves nøgle. heb ik betyder “har jeg”. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) i første person ental: ik heb. Verbet står før subjektet, fordi sætningen begynder med Dat: Dat heb ik .... En genanvendelig model er Dat heb ik niet — “Det har jeg ikke”. niet er nægtelsen “ikke”. Sammen med heb gør den første del af sætningen negativ. maar betyder “men” og forbinder den negative oplysning med en kontrast. mijn betyder “min” og er et possessivt ord foran verhuurder. Formen mijn bruges både foran ental og flertal; det er substantivet, der viser tallet: verhuurder ental, verhuurders flertal. verhuurder betyder “udlejer”, altså en person, der udlejer en bolig. Her er formen ental, og flertalsformen er verhuurders. heeft betyder “har”. Det er nutidsformen af hebben i tredje person ental, som i hij heeft eller zij heeft. Sammenlign ik heb med mijn verhuurder heeft: verbets form følger subjektet. er er her ikke et stedord for et fysisk sted. I konstruktionen heeft er een er det et stedfortrædende element, som gør det muligt ikke at gentage det allerede relevante substantiv; betydningen bliver “har en sådan” eller “har en deraf”. misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed. Det ændrer ikke, hvem der eventuelt har noget. een betyder her “en sådan” og står selvstændigt, fordi det relevante substantiv ikke gentages. I andre sammenhænge står een foran et substantiv som ubestemt artikel, for eksempel een sleutel — “en nøgle”. Her kombineres det med er i er ... een. Hele ytringen samles sådan: Dat heb ik niet = “Det har jeg ikke”, og maar mijn verhuurder heeft er misschien een = “men min udlejer har måske en sådan”. Den genanvendelige struktur er Dat heb ik niet, maar [person] heeft er misschien een: taleren har ikke den omtalte ting, mens en anden person muligvis har en sådan.

4. Bel je verhuurder nu even.

   Prøv at ringe til din udlejer nu.

   Bel

   ring

   je

   din

   verhuurder

   udlejer

   nu

   nu

   even

   lige; bare

   Uddybende forklaring

   Bel er imperativformen af bellen (“at ringe”). Den bruges her til en opfordring eller anmodning. Selve formen Bel angiver ikke alene, om der tales til én eller flere personer; det uformelle pronominale element je viser her, at modtageren tiltales uformelt. Bel me. betyder for eksempel “Ring til mig.” je står foran navneordet verhuurder og er derfor den ubetonede possessive form, der her betyder “din”. Den knytter udlejeren til den person, der tiltales. Det er ikke en del af verbet Bel. I mijn verhuurder i den foregående sætning betyder mijn “min”. verhuurder betyder “udlejer”: en person eller part, som lejer en bolig eller anden ejendom ud. Her er ordet genstanden for handlingen: det er udlejeren, som modtager telefonopkaldet. Det er ikke udlejeren, der tiltales af imperativen. nu betyder “nu” og placerer opfordringen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke formen Bel. even betyder her “lige” eller “bare” og fungerer som en mildgørende partikel i opfordringen. Bel even. kan naturligt gengives som “Ring lige.” Det angiver ikke nødvendigvis en bestemt kort varighed. Samlet bliver strukturen Bel + je verhuurder + nu + even: en opfordring til den tiltalte om lige nu at ringe til sin udlejer, med even som en mildgørende tilføjelse. Den faste betydning er derfor: “Prøv at ringe til din udlejer nu.”

5. Mag ik binnen wachten terwijl ik bel?

   Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?

   Mag ik

   Må jeg

   binnen

   indenfor

   wachten

   vente

   terwijl

   mens

   bel

   ringer

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg ...?” og bruges til at bede om tilladelse. mag er nutidsformen af modalverbet mogen med ik; i et spørgsmål står verbet foran subjektet: Mag ik ...? Efter mogen står det næste verbum normalt i infinitiv. binnen betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det er et adverbium, så det beskriver stedet for handlingen. Sammen med et verbum som komen kan man for eksempel sige Kom binnen. — “Kom indenfor.” wachten betyder “at vente”. Det er infinitiven, som følger efter mag: Mag ik wachten? — “Må jeg vente?” Her er wachten selve handlingen, som personen beder om tilladelse til. terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, hvor to handlinger foregår samtidig. Mønstret er terwijl + subjekt + verbum, som i terwijl ik lees — “mens jeg læser”. bel betyder her “ringer” i betydningen at foretage et telefonopkald. Formen er nutid, 1. person ental, af bellen: ik bel — “jeg ringer”. I den tidligere sætning Bel je ...? er bel derimod en anden nutidsform i et spørgsmål med je; samme verbum får altså sin form bestemt af subjektet og konstruktionen. Sætningen samles sådan: Mag ik markerer en tilladelsesanmodning, binnen wachten betyder “vente indenfor”, og terwijl ik bel tilføjer, at ventningen foregår samtidig med, at taleren ringer. Hele betydningen er derfor: “Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?”

6. Kom maar even binnen.

   Kom indenfor et stykke tid.

   Kom

   kom

   maar

   bare

   even

   lige

   binnen

   indenfor

   Uddybende forklaring

   Kom er imperativ af komen (»at komme«). Formen bruges her til en direkte opfordring til den tiltalte: »kom!« Imperativens subjekt behøver normalt ikke stå med i nederlandsk. Eksempel: Kom hier! — »Kom her!« maar er her en modal partikel, ikke det almindelige modsætningsord »men«. I en opfordring gør den tonen mere inviterende eller mindre skarp: Kom maar. — »Kom bare.« Den skal derfor læres som en del af et genbrugeligt mønster, hvor maar følger imperativen. even betyder i denne brug »lige« eller »et kort øjeblik«. Det gør opfordringen mindre omfattende og antyder, at handlingen kun tager kort tid. Eksempel: Wacht even. — »Vent lige.« binnen betyder »indenfor« og angiver bevægelse til det indre rum i denne sætning. Det kan også bruges om det at være indenfor, som i Ik wacht binnen. — »Jeg venter indenfor.« I den foregående sætning står samme ord i binnen wachten, hvor det netop betyder »vente indenfor«. Samlet består mønstret af imperativen Kom, den blødgørende partikel maar, tidsbegrænsningen even og retningen binnen: »Kom bare lige indenfor.« Det svarer til den faste oversættelses intention: at bede nogen komme indenfor i kort tid. Som genbrugeligt mønster kan man bruge Werkwoord i imperativ + maar + even + ..., når man vil fremsætte en venlig, uformel opfordring om en kort handling.

7. Het is daar buiten koud.

   Der er koldt derude.

   Het is

   det er

   daar buiten

   derude

   koud

   koldt

   Uddybende forklaring

   Het is: Her er het et upersonligt subjekt, ikke en bestemt ting, der omtales. Konstruktionen het is + beskrivende ord bruges til at beskrive en situation eller tilstand; is er nutidsformen af zijn for het. Eksempel: Het is laat. = »Det er sent.« daar buiten: daar betyder »der«, og buiten betyder »udenfor«. Sammen angiver de stedet »derude« eller »udenfor dér«. buiten kan også bruges alene, når stedet allerede er klart: Het is koud buiten. = »Det er koldt udenfor.« koud: Dette er tillægsordet »kold« og beskriver temperaturen her. Grundformen er koud; med et navneord kan formen i andre konstruktioner ændre sig efter hollandske bøjningsregler, men i denne upersonlige temperaturkonstruktion står den som koud. Et nyttigt modstykke er warm = »varm«: Het is warm. = »Det er varmt.« Samlet betyder Het is daar buiten koud. »Der er koldt derude.« Først angiver Het is en upersonlig tilstand, derefter angiver daar buiten stedet, og koud beskriver temperaturen. Mønstret kan genbruges som Het is [sted] [beskrivelse], for eksempel Het is hier rustig. = »Der er roligt her.«

8. Ik leg uit wat er is gebeurd en vraag naar de sleutel.

   Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.

   leg … uit

   forklarer

   gebeurd

   sket

   vraag naar

   spørger om

   sleutel

   nøgle

   Uddybende forklaring

   leg ... uit: I ik leg uit betyder her “jeg forklarer”. Det er det separable verbum uitleggen; i en hovedsætning står leg på verbets plads, mens uit står senere. Grundformen er uitleggen, og ik leg uit er nutid i første person ental. Eksempel: Ik leg de regel uit. — “Jeg forklarer reglen.” gebeurd: wat er is gebeurd betyder “hvad der er sket”. gebeurd er perfektum participium af gebeuren (“ske”), og sammen med is danner det perfektum: is gebeurd. Det er altså gebeuren, ikke et werkwoord af gebeurd, der er grundformen. Eksempel: Wat is er gebeurd? — “Hvad er der sket?” vraag naar: ik vraag naar betyder her “jeg spørger om”. Det er nutid af vragen i første person ental; vraag står sammen med præpositionen naar, som markerer det, man spørger om. Grundformen er vragen. Eksempel: Ik vraag naar de weg. — “Jeg spørger om vej.” de sleutel: sleutel betyder “nøgle”. Formen har flertal sleutels; ental med den bestemte artikel er de sleutel. Eksempel: De sleutel ligt op tafel. — “Nøglen ligger på bordet.” Samlet består sætningen af to sideordnede handlinger med en: Ik leg uit wat er is gebeurd — “Jeg vil forklare, hvad der skete” — og vraag naar de sleutel — “(jeg vil) spørge om nøglen”. Det indlejrede wat betyder “hvad”, og er is gebeurd gør begivenheden til noget, der allerede er sket. Den faste danske oversættelse gengiver de to nutidsformer som “vil forklare” og “spørge”, men de nederlandske former i selve sætningen er leg og vraag i nutid.

9. Zeg het als je iets nodig hebt terwijl je wacht.

   Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.

   Zeg

   sig

   het

   det

   als

   hvis

   je

   du

   iets

   noget

   nodig

   nødvendig

   hebt

   har

   terwijl

   mens

   wacht

   venter

   Uddybende forklaring

   Zeg er imperativ af zeggen (at sige). Imperativet bruges her til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Zeg de waarheid. — Sig sandheden. het er et ubøjet personligt pronomen, der her betyder “det” som genstand for zeg. Den konkrete ting, der skal siges, er ikke nærmere angivet i sætningen. als indleder her en betingelsessætning og betyder “hvis”. Det er ikke den tidslige betydning “når” i denne sætning. Eksempel: Als je tijd hebt, kom dan. — Hvis du har tid, så kom. je er anden persons entalsform i denne sammenhæng: “du”. Formen kan også fungere som et uformelt “dig” afhængigt af dens grammatiske rolle; her er den subjekt for hebt og senere for wacht. iets er et ubestemt pronomen, “noget”. Det henviser ikke til en bestemt genstand. Det modsatte ubestemte pronomen er niets, “ingenting”, men det har en anden betydning. nodig betyder her “nødvendig” eller mere naturligt “brug for” i konstruktionen iets nodig hebben. Som selvstændigt adjektiv kan nodig også beskrive noget, der er nødvendigt, for eksempel Dat is nodig. — Det er nødvendigt. hebt er anden persons entalsform i nutid af hebben — “at have”: ik heb, je hebt, hij heeft. Sammen med nodig danner den den genbrugelige konstruktion iets nodig hebben, “at have brug for noget”. I denne sætning er hebt ikke alene nok til at udtrykke betydningen “have brug for”; nodig hører med. terwijl betyder “mens” og forbinder to handlinger, der foregår samtidig. Det indleder her den underordnede del terwijl je wacht. wacht er nutidsformen i anden person ental af wachten, “at vente”. Subjektet er je, som står tidligere i den samme underordnede del: je wacht — “du venter”. Eksempel: Ik lees terwijl je wacht. — Jeg læser, mens du venter. Hele sætningen bygges sådan op: Zeg het — “Sig det”; als je iets nodig hebt — “hvis du har brug for noget”; terwijl je wacht — “mens du venter”. Den samlede betydning er derfor: “Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.” Den første del er en imperativ, og de to sidste dele angiver henholdsvis betingelsen og den samtidige situation.