At håndtere en ødelagt paraply | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn paraplu ging kapot in de harde wind.

   Min paraply gik i stykker i den kraftige vind.

   Mijn

   min

   paraplu

   paraply

   ging kapot

   gik i stykker

   harde

   kraftige

   wind

   vind

   Uddybende forklaring

   Mijn er første persons possessive form: “min”. Den står foran paraplu og viser, at paraplyen tilhører taleren. I nederlandsk bruges mijn normalt både foran ental og flertal: mijn paraplu = “min paraply”, mijn paraplu’s = “mine paraplyer”. paraplu betyder “paraply”. Det er et navneord, og flertalsformen er paraplu’s: twee paraplu’s = “to paraplyer”. ging kapot er den datidsform, der her betyder “gik i stykker”. ging er datid af gaan (“gå”), og subjektet paraplu er ental: De paraplu gaat kapot = “Paraplyen går i stykker”; De paraplu ging kapot = “Paraplyen gik i stykker”. Kombinationen kapotgaan bruges om at gå i stykker eller blive ødelagt; i denne sætning står den som ging kapot. harde betyder her “kraftige” og beskriver wind. Grundformen er hard (“kraftig/hård”), og harde er formen foran dette bestemte navneord med de: de harde wind. Sammenlign een harde wind (“en kraftig vind”); adjektivet har også -e dér. hard kan også sammenlignes som harder (“kraftigere”) og het hardst (“kraftigst”), men den form, der står her, er ikke en komparativ. wind betyder “vind”. Det er et navneord med de: de wind = “vinden”. I in de harde wind står præpositionen in foran en navneordsgruppe og betyder “i” i den angivne situation. Sætningen bygges således op: Mijn paraplu (“min paraply”) er subjektet, ging kapot angiver, hvad der skete i datid, og in de harde wind angiver forholdet, som hændelsen skete under. Hele betydningen er: “Min paraply gik i stykker i den kraftige vind.”

2. Kom onder het afdak voordat je doorweekt raakt.

   Kom ind under læ, før du bliver gennemblødt.

   Kom

   kom

   onder

   under

   afdak

   læskur

   voordat

   før

   je

   du

   doorweekt

   gennemblødt

   raakt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Kom er imperativ af komen (at komme): en direkte opfordring. Formen kom bruges her uden -t; den kan bruges til én eller flere personer afhængigt af sammenhængen. I nutid ser verbet sådan ud: ik kom, je komt. Eksempel: Kom hier! — Kom her! onder betyder her, at man bevæger sig til eller befinder sig nedenunder noget. I onder het afdak danner det sammen med artiklen og navneordet udtrykket “under læskuret”. Eksempel: De fiets staat onder het afdak. — Cyklen står under læskuret. afdak er et navneord for et tag eller en overdækning, der giver læ. Det er et het-ord, derfor står der het afdak; flertallet er afdaken. I denne sætning betegner det det sted, man skal komme ind under. voordat er en underordnende konjunktion med betydningen “før”. Den indleder en ledsætning, hvis handling sker tidligere end handlingen i hovedsætningen. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i en sådan ledsætning: voordat je vertrekt — før du tager af sted. je er her et personligt pronomen, der fungerer som subjekt og betyder “du”. Det bruges her i ental; den høflige form er ofte u. I je raakt er je den, der bliver gennemblødt. doorweekt er et adjektiv, der betyder helt våd eller gennemblødt, typisk fordi væske har trængt ind i noget. Det står her efter raakt og beskriver den tilstand, som personen ender i. Eksempel: Mijn jas is doorweekt. — Min jakke er gennemblødt. raakt er nutidsformen af raken med subjektet je: je raakt. Konstruktionen doorweekt raken betyder “blive gennemblødt”; raken angiver overgangen til en tilstand. Sammenlign je raakt nat — du bliver våd — med je bent nat — du er våd. Hele sætningen består af opfordringen Kom onder het afdak — “Kom ind under læ” — og tidsledsætningen voordat je doorweekt raakt — “før du bliver gennemblødt”. Den samlede betydning er derfor: “Kom ind under læ, før du bliver gennemblødt.”

3. De regen is harder dan hij leek.

   Regnen er kraftigere, end den så ud til.

   regen

   regn

   is

   er

   harder

   kraftigere

   dan

   end

   hij

   den

   leek

   så ud til

   Uddybende forklaring

   regen betyder her “regn”. Det er et de-ord: de regen. Eksempel: De regen stopt. — “Regnen stopper.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Her forbinder den subjektet de regen med sammenligningen harder. harder er komparativformen af hard. I denne sætning beskriver den, at regnen er kraftigere eller falder mere intenst; hard kan i nederlandsk også bruges om, hvor intenst noget foregår. En nyttig række er hard — harder — het hardst: “kraftig/intens” — “kraftigere/mere intenst” — “kraftigst/mest intenst”. Komparativen dannes her med -er og bruges sammen med dan i en ulig sammenligning. Eksempel: De wind waait harder dan gisteren. — “Vinden blæser kraftigere end i går.” dan betyder “end” i denne ulig sammenligning. Mønstret er X is ...er dan Y = “X er ...ere end Y”. Det adskiller sig fra als i en lighedssammenligning, for eksempel zo hard als gisteren — “lige så kraftigt som i går”. hij betyder normalt “han”, men betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til regnen. Det er et subjektpronomen i tredje person ental. regen er et de-ord med fælleskøn i moderne nederlandsk; betegnelsen “de-ord” betyder derfor ikke, at ordet skal kaldes maskulint. Som objekt bruges normalt hem, for eksempel Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” leek er datidsformen i tredje person ental af lijken (“at synes” eller “at se ud til”); flertalsformen er leken. Her udtrykker hij leek noget, der tidligere så ud til at være tilfældet. Eksempel: Het leek moeilijk. — “Det så svært ud.” Samlet består sætningen af De regen is harder (“Regnen er kraftigere”) og sammenligningen dan hij leek (“end den så ud til”). Hele betydningen er derfor: “Regnen er kraftigere, end den så ud til.”

4. Je mag mijn extra paraplu lenen.

   Du må gerne låne min ekstra paraply.

   Je mag

   du må gerne

   mijn

   min

   extra

   ekstra

   paraplu

   paraply

   lenen

   låne

   Uddybende forklaring

   Je mag betyder her “du må gerne”. mag er nutidsformen af mogen, som bruges til tilladelse eller mulighed. I denne konstruktion står det andet verbum i infinitiv: Je mag de paraplu lenen. — “Du må gerne låne paraplyen.” Je er her “du”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. mijn betyder “min” og viser, hvem noget tilhører. Det står foran substantivet: mijn fiets — “min cykel”. Formen mijn bøjes ikke efter det ejede ord på samme måde som nogle andre nederlandske ejestedord. extra betyder “ekstra” og beskriver paraplu. Det er et ubøjet lånord i denne brug: een extra stoel — “en ekstra stol”. paraplu betyder “paraply”. Flertalsformen er normalt paraplu's: twee paraplu's — “to paraplyer”. I den faste sætning er det én bestemt paraply, fordi den står efter ejestedordet mijn. lenen betyder her “låne” i betydningen at tage noget til midlertidig brug. Det er infinitiven efter modalverbet mag. I en anden konstruktion kan lenen også beskrive, at man låner noget ud; uitlenen gør betydningen “låne ud” tydeligere. Eksempel: Ik leen een boek van mijn vriend. — “Jeg låner en bog af min ven.” Samlet består sætningen af tilladelsen Je mag, ejerskabet mijn, beskrivelsen extra, genstanden paraplu og infinitiven lenen: “Du må gerne låne min ekstra paraply.”

5. Weet je zeker dat je hem niet nodig hebt?

   Er du sikker på, at du ikke har brug for den?

   Weet je

   ved du?

   zeker

   sikker

   hem

   ham/den

   nodig hebt

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Weet je er et spørgsmål med verbet weten (“vide”). Grundformen er weten; weet er nutidsformen med je som subjekt. I et ja/nej-spørgsmål står verbet her før subjektet: Weet je ...? svarer til den mere neutrale rækkefølge Je weet ... (“du ved ...”). zeker betyder her “sikker”. Det beskriver, hvor sikker personen er, og står efter weet je i spørgsmålet. Et nyttigt eksempel er Ik ben zeker. — “Jeg er sikker.” hem er et ubetonet objektspronomen i ental. Den faste oversættelse og den tidligere sætning identificerer her paraplyen som det, der henvises til; pronomenets konkrete form skal derfor forstås sammen med denne kontekst. I en anden sætning kan hem have en anden mandlig eller fælleskønnet reference, så formen alene identificerer ikke altid genstanden. nodig hebt indgår i den genbrugelige konstruktion iets nodig hebben: “have brug for noget”. nodig betyder “nødvendig/noget, man har brug for”, mens hebt er nutidsformen af hebben med subjektet je. Her er hebt altså ikke blot fysisk besiddelse; sammen med nodig udtrykker det behov. Eksempel: Ik heb een jas nodig. — “Jeg har brug for en jakke.” Hele spørgsmålet samles sådan: Weet je zeker — “er du sikker”, dat indleder den underordnede sætning, je hem niet nodig hebt betyder “at du ikke har brug for den”. Niet negerer behovet, og fordi verbet står i en underordnet sætning, står hebt til sidst. Den samlede betydning er: “Er du sikker på, at du ikke har brug for den?”

6. Ik heb een regenjas, dus ik red me wel.

   Jeg har en regnfrakke, så jeg kan klare mig.

   Ik heb

   Jeg har

   regenjas

   regnfrakke

   dus

   så

   red me wel

   kan klare mig

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af hebben i 1. person ental: ik heb, mens wij hebben betyder “vi har”. Mønstret kan genbruges med andre ting: Ik heb een fiets. — “Jeg har en cykel.” regenjas betyder “regnfrakke”. Det er et sammensat navneord: regen + jas. Som i andre nederlandske sammensætninger skrives det samlet, og den sidste del er kerneordet: en jas af typen regnfrakke. Eksempel: Mijn regenjas is nat. — “Min regnfrakke er våd.” dus betyder “så” eller “derfor” og forbinder en grund med dens følge. Her kommer den efter oplysningen om regnfrakken og indleder konklusionen. Eksempel: Het regent, dus ik neem mijn jas. — “Det regner, så jeg tager min jakke.” red me wel er en fast, genbrugelig måde at sige “kan klare mig” eller “skal nok klare mig” på i denne sammenhæng. red er nutidsformen af verbet redden i 1. person ental; me er den ubetonede 1. personsform i udtrykket zich redden, og wel giver her en bekræftende, beroligende tone. Formen ik red gælder altså subjektet “jeg”; den er ikke en form af navneordet regenjas. Eksempel: Geen probleem, ik red me wel. — “Det er ikke noget problem, jeg skal nok klare mig.” Samlet betyder Ik heb een regenjas, dus ik red me wel.: “Jeg har en regnfrakke, så jeg kan klare mig.” Første del angiver det, personen har; dus markerer resultatet, og red me wel udtrykker, at personen derfor nok skal kunne klare sig.

7. Ik kan hem morgen terugbrengen.

   Jeg kan give den tilbage i morgen.

   Ik kan

   jeg kan

   hem

   den

   morgen

   i morgen

   terugbrengen

   give tilbage

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og modalverbet kan, nutidsformen af kunnen (“at kunne”). Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan ... terugbrengen = “Jeg kan give ... tilbage”. Ik kan kan derfor bruges som begyndelsen på mange udsagn, for eksempel: Ik kan helpen. — “Jeg kan hjælpe.” hem er et objektspronomen med betydningen “ham” eller, som i den faste oversættelse her, “den”. Det henviser i denne sætning til den ting, der skal gives tilbage; den præcise ting er ikke navngivet i selve sætningen. Hem står som objekt, altså som det, handlingen udføres på. Sammenlign subjektformen hij (“han”) med objektformen hem (“ham/den”): Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” morgen betyder “i morgen” og er et tidsadverbium. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Morgen werk ik. — “I morgen arbejder jeg.” terugbrengen betyder “at give tilbage” eller “at bringe tilbage”. Det er et sammensat verbum med terug (“tilbage”) og brengen (“bringe”), men i denne infinitiv står delene samlet. Som selvstændigt verbum kan brengen også betyde “bringe”: Ik breng het boek. — “Jeg bringer bogen.” I en hovedsætning uden modal deles det sammensatte verbum normalt: Ik breng het boek terug. — “Jeg giver bogen tilbage.” Efter kan bliver infinitiven derimod stående samlet til sidst: Ik kan het boek terugbrengen. Hele sætningen bygges således: Ik kan angiver, at taleren er i stand til eller har mulighed for handlingen; hem er det objekt, der gives tilbage; terugbrengen er selve handlingen; og morgen angiver tidspunktet. Den samlede betydning er: “Jeg kan give den tilbage i morgen.”

8. Blijf gewoon droog op weg naar huis.

   Bare hold dig tør på vej hjem.

   Blijf

   bliv; fortsæt med at være

   gewoon

   bare; simpelthen

   droog

   tør

   op weg

   på vej

   naar huis

   hjemad

   huis

   hus

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativformen af det hollandske verbum blijven (“forblive; blive ved med at være”). I denne sætning er det en direkte opfordring til én eller flere personer; den almindelige imperativform er blijf. Sammenlign: Blijf hier. = “Bliv her.” gewoon fungerer her som et adverbium med betydningen “bare” eller “simpelthen”. Det gør opfordringen mere ligefrem og dagligdags. Det er ikke selve betydningen “forbliv”, men en del af den måde opfordringen formuleres på. droog er adjektivet “tør”. Efter blijven står adjektivet som beskrivelse af den tilstand, der skal fortsætte: Blijf droog betyder altså “forbliv tør” eller naturligt “hold dig tør”. Eksempel: Blijf rustig. = “Forbliv rolig.” Her er rustig også en beskrivelse efter blijven. op weg er en fast, nyttig konstruktion, der betyder “på vej”. op alene betyder ikke “vej”; sammen med weg udtrykker det, at man er undervejs. Eksempel: Ik ben op weg. = “Jeg er på vej.” naar huis betyder “hjem” eller “hjemad” i betydningen bevægelse mod ens hjem. naar markerer retning, mens huis her indgår i den faste forbindelse uden artikel. Sammenlign Ik ga naar huis. = “Jeg går hjem” med Ik ga naar het huis. = “Jeg går til huset.” Den første er den almindelige hjemad-betydning; den anden henviser til et bestemt hus. Hele sætningen bygges således: Blijf giver opfordringen, gewoon gør den til “bare”, droog angiver den tilstand, der skal bevares, og op weg naar huis angiver situationen eller tidspunktet, hvor det gælder. Den samlede betydning er: “Bare hold dig tør på vej hjem.”