At håndtere en ødelagt paraply | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med At håndtere en ødelagt paraply kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Mijn paraplu ging kapot in de harde wind.

mejn pa-ra-PLYY ghing ka-POT in duh HAR-duh vint Min paraply gik i stykker i den kraftige vind.

Kom onder het afdak voordat je doorweekt raakt.

kom ON-duh ut AF-dak vohr-DAHT yuh DOHR-vaykt rahkt Kom ind under læ, før du bliver gennemblødt.

De regen is harder dan hij leek.

duh RAY-ghuh iss HAR-duhr dan hæj layk Regnen er kraftigere, end den så ud til.

Je mag mijn extra paraplu lenen.

yuh makh mejn EK-stra pa-ra-PLYY LAY-nuh Du må gerne låne min ekstra paraply.

Weet je zeker dat je hem niet nodig hebt?

vayt yuh ZAY-kuhr dat yuh hem neet NOH-dikh hept Er du sikker på, at du ikke har brug for den?

Ik heb een regenjas, dus ik red me wel.

ik hep un RAY-ghun-yas dys ik ret muh vel Jeg har en regnfrakke, så jeg kan klare mig.

Ik kan hem morgen terugbrengen.

ik kan hem MOR-ghuh tuh-RYK-breng-uh Jeg kan give den tilbage i morgen.

Blijf gewoon droog op weg naar huis.

blæjf ghuh-VOHN drohk op vek nar højs Bare hold dig tør på vej hjem.

Ord for ord

Mijn “Mijn” betyder “min” og viser, at paraplyen tilhører taleren. Det står foran navneordet “paraplu”; i begyndelsen af en sætning skrives det med stort. Det bruges, når man identificerer noget som sit eget.

paraplu “paraplu” betyder “paraply” og er den genstand, der gik i stykker. Det kan bruges sammen med et ejestedord som “Mijn” eller med et beskrivende ord som “extra”. Det er nyttigt, når man taler om beskyttelse mod regn.

ging “ging” viser, at hændelsen allerede fandt sted, og bidrager sammen med “kapot” til betydningen “gik i stykker”. Opslagsformen er “gaan”. Mønstret bruges til at beskrive, at noget ikke længere fungerer.

kapot “kapot” betyder “i stykker” eller “ødelagt” og beskriver paraplyens tilstand. Sammen med “ging” bliver det til udtrykket for, at paraplyen brød sammen. Det kan bruges om en genstand, der ikke længere virker.

in “in” betyder her “i” og angiver den situation eller de forhold, hvor paraplyen gik i stykker. I “in de harde wind” står det foran den bestemte beskrivelse af vinden. Det bruges ofte til at placere noget i et sted eller en omstændighed.

de “de” er den bestemte artikel foran “wind” og henviser til den konkrete vind i situationen. Sammen danner de “de harde wind”. Artiklen står foran navneordet og dets beskrivelse.

harde “harde” beskriver vinden som kraftig eller voldsom. Formen står foran “wind” i “de harde wind” og tilpasses den bestemte navneordsgruppe. Den bruges her til at forklare, hvorfor paraplyen gik i stykker.

wind “wind” betyder “vind” og er den kraft, der ødelægger paraplyen i dialogen. Det står i navneordsgruppen “de harde wind”. Ordet bruges, når man taler om vejr eller luft i bevægelse.

Kom “Kom” er en opfordring til at komme ind under afdækningen. Det er den form, der bruges i begyndelsen af sætningen for at henvende sig direkte til den anden person. Det bruges, når man inviterer eller beder nogen om at bevæge sig et sted hen.

onder “onder” betyder “under” og angiver, hvor personen skal komme hen. I “onder het afdak” beskriver det placeringen under læskuret. Det bruges sammen med et sted eller en genstand, som noget befinder sig under.

het “het” er den bestemte artikel foran “afdak” og henviser til det konkrete læskur i situationen. Sammen står de i “het afdak”. Artiklen bruges foran et bestemt navneord.

afdak “afdak” betyder en overdækning eller et læskur, som kan beskytte mod regnen. I dialogen står det efter “onder”, fordi personen skal ind under denne overdækning. Ordet bruges om et sted med tag, hvor man kan søge ly.

voordat “voordat” betyder “før” og angiver, at man skal komme i ly, inden personen bliver gennemblødt. Det indleder ledsætningen “voordat je doorweekt raakt”, hvor verbet står til sidst. Det bruges til at sætte en tidsgrænse for en handling.

je “je” betyder “du” og er den person, som opfordringen henvender sig til. Her er “je” subjekt i ledsætningen “je doorweekt raakt”. Det bruges i direkte, uformel tiltale.

doorweekt “doorweekt” betyder “gennemblødt” og beskriver den tilstand, personen risikerer at komme i på grund af regnen. Sammen med “raakt” betyder det “bliver gennemblødt”. Det bruges om tøj eller en person, der er helt våd.

raakt “raakt” bidrager sammen med “doorweekt” til betydningen “bliver gennemblødt”. Opslagsformen er “raken”, og formen står til sidst i ledsætningen efter “voordat”. Konstruktionen bruges til at beskrive, at nogen kommer ind i en ny tilstand.

regen “regen” betyder “regn” og er det vejr, som beskrives i dialogen. Det står sammen med “De” i “De regen”. Ordet bruges, når man taler om nedbør fra himlen.

is “is” betyder “er” og forbinder “De regen” med beskrivelsen “harder”. Opslagsformen er “zijn”. Det bruges her til at beskrive regnens aktuelle styrke.

harder “harder” betyder her “kraftigere” og sammenligner regnen med, hvordan den først så ud. Det står i konstruktionen “harder dan”, som betyder “kraftigere end”. Det bruges, når man sammenligner styrken af vejr eller lyd.

dan “dan” betyder “end” og indleder den del af sammenligningen, som regnen vurderes i forhold til. I “harder dan hij leek” kobler det sammenligningen til det tidligere indtryk. Det bruges efter en sammenlignende form.

hij “hij” betyder “han” i formen, men henviser her til den omtalte regn. Det er subjekt i “hij leek”. Det bruges som pronomen, når man henviser tilbage til noget, der allerede er nævnt.

leek “leek” betyder “så ud” eller “virkede” i vurderingen af, hvordan regnen først fremstod. Opslagsformen er “lijken”. Sammen med “dan” bruges det til at sammenligne den faktiske regn med det tidligere indtryk.

mag “mag” udtrykker tilladelse eller en venlig tilladelse i “Je mag mijn extra paraplu lenen”. Opslagsformen er “mogen”. Det står foran infinitiven “lenen” og bruges, når man siger, at nogen må gøre noget.

extra “extra” betyder “ekstra” og beskriver, at paraplyen er en yderligere paraply, som taleren har til rådighed. Det står foran “paraplu”. Det bruges til at vise, at der er mere end den ene genstand, der allerede er nævnt.

lenen “lenen” betyder her “låne” og beskriver, hvad den anden person får lov til at gøre med paraplyen. Opslagsformen er også “lenen”; i denne sætning er personen, der får paraplyen, den, der låner den. Det bruges efter “mag” og tager den lånte genstand som objekt.

Weet “Weet” betyder “ved” og indleder spørgsmålet om, hvorvidt den anden person er sikker. Opslagsformen er “weten”, og formen skrives med stort, fordi den står først i spørgsmålet. Det bruges i spørgsmål om viden eller sikkerhed.

zeker “zeker” betyder “sikker” og indgår i spørgsmålet “Weet je zeker”. Her spørger taleren, om den anden virkelig er sikker på sin vurdering. Udtrykket bruges, når man vil bekræfte, at nogen ikke er i tvivl.

dat “dat” betyder “at” og indleder det indhold, som personen skal være sikker på. I “dat je hem niet nodig hebt” står det før ledsætningen, hvor verbet kommer til sidst. Det bruges til at forbinde en vurdering med det, den handler om.

hem “hem” henviser her til paraplyen og betyder “den” som genstand for handlingen. Det står som objekt i “hem niet nodig hebt”. Det bruges til at undgå at gentage navneordet, når den omtalte genstand allerede er kendt.

niet “niet” betyder “ikke” og nægter, at personen har brug for paraplyen. I “hem niet nodig hebt” står det foran den del, der udtrykker behovet. Det bruges til at gøre en handling, egenskab eller vurdering negativ.

nodig “nodig” betyder “nødvendig” og indgår i udtrykket “nodig hebben”, som betyder “have brug for”. Her handler det om, hvorvidt personen har brug for paraplyen. Udtrykket bruges med den genstand, som behovet gælder.

hebt “hebt” betyder “har” og afslutter udtrykket “nodig hebt”, som betyder “har brug for”. Opslagsformen er “hebben”, og formen står til sidst i ledsætningen efter “dat”. Det bruges her til at udtrykke den anden persons behov.

Ik “Ik” betyder “jeg” og viser, at taleren fortæller om sig selv. Det står først i sætningen “Ik heb een regenjas”. Det bruges som subjekt, når man beskriver noget, man selv har eller gør.

heb “heb” betyder “har” og bruges med subjektet “Ik” til at sige, at taleren har en regnfrakke. Opslagsformen er “hebben”. Det står foran den genstand, man har, som i “een regenjas”.

een “een” er den ubestemte artikel og betyder “en” i “een regenjas”. Den viser, at taleren nævner en regnfrakke uden at identificere en bestemt tidligere omtalt regnfrakke. Artiklen står foran navneordet.

regenjas “regenjas” betyder “regnfrakke” og forklarer, hvorfor taleren kan klare sig uden den ekstra paraply. Det er den genstand, som står efter “een”. Ordet bruges om tøj, der beskytter mod regn.

dus “dus” betyder “så” eller “derfor” og forbinder regnfrakken med konklusionen om, at taleren kan klare sig. Det markerer en følge af det, der blev sagt lige før. Det bruges til at indlede en konklusion eller konsekvens.

red “red” bidrager sammen med “me” til udtrykket “red me”, som her betyder “klarer mig”. Opslagsformen er “redden”. Det bruges i denne konstruktion til at sige, at taleren kan håndtere situationen uden ekstra hjælp.

me “me” betyder “mig” og henviser tilbage til taleren i “red me”. Sammen med “red” udtrykker det, at taleren klarer sig selv. Det bruges her som den person, der håndterer situationen.

wel “wel” fungerer her som en bekræftende og mildnende partikel i “Ik red me wel”. Det giver svaret en beroligende betydning: taleren skal nok klare sig. Det bruges ofte, når man vil forsikre den anden om, at situationen går an.

kan “kan” betyder “kan” og udtrykker mulighed eller evne. I dialogen bruges det både om at klare sig og om at bringe paraplyen tilbage. Opslagsformen er “kunnen”, og det står foran den handling, man kan udføre.

morgen “morgen” betyder her “i morgen” og angiver, hvornår paraplyen kan bringes tilbage. Det står sammen med “terugbrengen”. Det bruges til at angive den følgende dag uden en ekstra præposition.

terugbrengen “terugbrengen” betyder “bringe tilbage” og beskriver handlingen, som taleren vil udføre med paraplyen. Opslagsformen er “terugbrengen”, og efter “kan” står verbet samlet som infinitiv. Det bruges med den genstand, der skal leveres tilbage.

Blijf “Blijf” er en opfordring til at forblive eller holde sig i en bestemt tilstand. Sammen med “droog” betyder “Blijf droog” “hold dig tør”. Opslagsformen er “blijven”, og formen bruges til direkte råd eller opfordringer.

gewoon “gewoon” betyder her “bare” eller “simpelthen” og gør opfordringen mere afslappet og beroligende. I “Blijf gewoon droog” hjælper det med at fremstille rådet som enkelt. Det bruges ofte, når man giver et uformelt råd uden at gøre det dramatisk.

droog “droog” betyder “tør” og beskriver den tilstand, personen skal forblive i på vej hjem. Det står efter “Blijf” i opfordringen “Blijf gewoon droog”. Det bruges om personer, tøj eller genstande, der ikke er våde.

op “op” betyder her “på” og indgår i stedudtrykket “op weg naar huis”. Det angiver, at personen er undervejs. Det bruges sammen med “weg” for at tale om en rejse eller bevægelse fra et sted til et andet.

weg “weg” betyder “vej” og indgår i det faste udtryk “op weg”, som betyder “på vej”. Her beskriver det personens hjemrejse. Det bruges til at tale om, at nogen er undervejs.

naar “naar” betyder “til” eller “mod” og angiver retningen i “naar huis”. Det viser, at personen bevæger sig hjemad. Det bruges foran et sted eller en destination.

huis “huis” betyder “hjem” eller “hus” og betyder her “hjem” i udtrykket “naar huis”. Efter “naar” bruges det uden artikel, fordi fokus er på at tage hjem. Det bruges til at angive destinationen for hjemrejsen.

Grammatikpunkter

harde + zelfstandig naamwoord

harde wind

HAR-duh vint

kraftig vind

Adjektivet får endelsen -e foran navneordet: harde wind.

op weg naar huis

op weg naar huis

op vek nar højs

på vej hjem

Fast udtryk for at være på vej hjem; naar betyder her »til« eller »mod«.

Nederlandsk Ordforråd

afdak Substantiv

AF-dak læ, overdækning

onder het afdak

doorweekt Adjektiv

DOHR-vaykt gennemblødt

doorweekt raakt

extra Adjektiv

EK-stra ekstra

mijn extra paraplu

harde Adjektiv

HAR-duh kraftige

de harde wind

harder Adjektiv

HAR-duhr kraftigere, hårdere

De regen is harder

kapot Adjektiv

ka-POT i stykker, ødelagt

ging kapot

lenen Verbum

LAY-nuh låne

Je mag mijn extra paraplu lenen

paraplu Substantiv

pa-ra-PLYY paraply

Mijn paraplu

regen Substantiv

RAY-ghuh regn

De regen

voordat Konjunktion

vohr-DAHT før

wind Substantiv

vint vind

de harde wind

zeker Adjektiv

ZAY-kuhr sikker

Weet je zeker

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Du må gerne låne min ekstra paraply.

Vis Svar

Je mag mijn extra paraplu lenen.

Jeg kan give den tilbage i morgen.

Vis Svar

Ik kan hem morgen terugbrengen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

læ, overdækning

Vis Svar

afdak

i stykker, ødelagt

Vis Svar

kapot

kraftigere, hårdere

Vis Svar

harder

vind

Vis Svar

wind