Når vaskemaskinen ikke starter | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Deze wasmachine wil niet starten.

   Denne vaskemaskine vil ikke starte.

   Deze

   denne

   wasmachine

   vaskemaskine

   wil niet

   vil ikke

   starten

   starte

   Uddybende forklaring

   Deze betyder her “denne”. Det er et påpegende pronomen/determinerende ord for ental med et de-ord; wasmachine er et sådant ord. Sammenlign dit med et het-ord, som i dit apparaat (“dette apparat”). Formen deze angiver ikke i sig selv et antal ud over den grammatiske sammenhæng. wasmachine betyder “vaskemaskine”. Det er et sammensat navneord: was (“vask”) + machine (“maskine”). På nederlandsk skrives denne type sammensætning normalt som ét ord. Eksempel: De wasmachine is nieuw. — “Vaskemaskinen er ny.” wil niet består af wil, nutidsformen af willen for tredje person ental, og negationen niet. willen kan udtrykke “ville/ønske at”, men i mønstret iets wil niet + infinitiv beskriver det ofte, at noget ikke vil eller ikke lykkes med at udføre handlingen. Eksempel: De deur wil niet sluiten. — “Døren vil ikke lukke.” starten betyder “at starte” og står her i infinitiv. Efter den finitte form wil kommer den anden handling i infinitiv: wil starten — “vil starte”. Infinitiven starten er ikke bøjet efter subjektets person eller tal. Samlet er mønstret Deze + navneord + wil niet + infinitiv: Deze wasmachine wil niet starten. betyder “Denne vaskemaskine vil ikke starte.”

2. Heb je de stekker en de aan-uitknop gecontroleerd?

   Har du tjekket stikket og tændknappen?

   Heb je

   har du

   stekker

   stik

   aan-uitknop

   tænd/sluk-knap

   gecontroleerd

   tjekket

   Uddybende forklaring

   Heb je står først, fordi dette er et ja/nej-spørgsmål: det finitte hjælpeverbum heb kommer foran subjektet je. heb er en form af hebben i nutid, 2. person ental. I perfektum bruges mønstret heb je ... gecontroleerd? = “har du ... tjekket?”. stekker betyder her et stik, især det stik der forbinder et apparat med strøm. Det er et de-ord: de stekker. Eksempel: De stekker zit erin. — “Stikket sidder i.” aan-uitknop er et sammensat navneord: aan-uit angiver tænd/sluk-funktionen, og knop betyder knap. Hele ordet betyder derfor en tænd/sluk-knap. Som navneord har det her artiklen de: de aan-uitknop. gecontroleerd er perfektum participium af controleren (“at kontrollere/tjekke”). Formen bruges sammen med hebben: je hebt gecontroleerd = “du har tjekket”. I spørgsmålet står hjælpeverbet foran subjektet, mens participiet står senere: Heb je ... gecontroleerd?. Hele sætningen spørger: “Har du tjekket stikket og tændknappen?” de stekker og de aan-uitknop er de to ting, som handlingen gælder, forbundet med en. Situationen er en praktisk kontrol af mulige årsager til, at vaskemaskinen ikke starter.

3. De stekker zit erin, maar er gebeurt niets.

   Stikket sidder i, men der sker ikke noget.

   stekker

   stik

   zit erin

   sidder i

   maar

   men

   gebeurt

   sker

   niets

   intet

   Uddybende forklaring

   stekker betyder her “stik” i betydningen et elektrisk stik. Flertalsformen er stekkers. I den faste sætning er de stekker subjektet. zit erin består af zit, nutidsformen af zitten, og erin, som betyder “i det/derinde” i denne konstruktion. zit er 3. person ental og passer til de stekker; zitten bruges blandt andet om noget, der befinder sig i en bestemt position. Eksempel: De sleutel zit erin. — “Nøglen sidder i den.” maar forbinder to udsagn med kontrast og betyder “men”. Det ændrer ikke i sig selv udsagnenes tid eller sandhedsværdi. gebeurt er 3. person ental nutid af gebeuren (“at ske”). I konstruktionen er gebeurt ... er er et foreløbigt/ikke-refererende subjekt, mens det, der sker eller ikke sker, kommer bagefter. Eksempel: Er gebeurt iets. — “Der sker noget.” niets betyder “intet” eller “ikke noget” og er et negativt pronomen. Med niets bruger nederlandsk normalt ikke også niet i samme nægtelse: Er gebeurt niets. betyder “Der sker ikke noget.” Samlet bliver De stekker zit erin til “Stikket sidder i”, og maar er gebeurt niets til “men der sker ikke noget”. Hele ytringen betyder derfor: “Stikket sidder i, men der sker ikke noget.”

4. Misschien zit de deur niet goed dicht.

   Måske er døren ikke lukket ordentligt.

   Misschien

   måske

   zit

   sidder; er placeret

   deur

   dør

   goed

   godt; ordentligt

   dicht

   lukket

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder “måske” og markerer, at taleren ikke fremsætter udsagnet som sikkert. Det står først i sætningen og kan genbruges foran en hel sætning: Misschien regent het. — “Måske regner det.” zit er nutidsformen af zitten i tredje person ental. Grundbetydningen er “sidde”, men for en genstand bruges zitten også om at være placeret eller sidde på plads. Her beskriver zit derfor dørens tilstand eller placering, ikke en handling, hvor døren sætter sig. Eksempel: De stekker zit erin. — “Stikket sidder i.” deur betyder “dør”. Det er et navneord med artiklen de: de deur. I denne sætning er det døren, der beskrives som værende i en bestemt tilstand. goed betyder her “ordentligt” eller “korrekt”, ikke blot “god” som en vurdering af kvalitet. Det fungerer som en måde at præcisere, hvor godt døren er lukket. Eksempel: De deur sluit goed. — “Døren lukker ordentligt.” dicht betyder “lukket” og står efter zitten som en beskrivelse af døren. goed dicht betyder samlet “ordentligt lukket”. Som modsætning kan man bruge open: De deur is open. — “Døren er åben.” Til sidst giver niet nægtelsen: niet goed dicht betyder “ikke ordentligt lukket”. Hele mønsteret er Misschien + zit + de deur + niet goed dicht: “Måske er døren ikke lukket ordentligt.” Den nederlandske formulering bruger altså zitten til at beskrive, at døren ikke er korrekt på plads i lukket tilstand. Situationen kan derfor være, at døren ser lukket ud, men ikke er lukket tilstrækkeligt.

5. In de handleiding staat dat de deur moet klikken voordat de wasmachine start.

   Der står i vejledningen, at døren skal klikke, før vaskemaskinen starter.

   handleiding

   vejledning

   staat

   står; er angivet

   deur

   dør

   moet

   skal

   klikken

   klikke

   voordat

   før

   wasmachine

   vaskemaskine

   start

   starter

   Uddybende forklaring

   handleiding betyder her en vejledning eller manual. Det er et navneord med fælleskøn: de handleiding; flertal er handleidingen. I forbindelsen in de handleiding angiver in kilden, altså hvor oplysningen står. staat er nutid, 3. person ental, af staan — bogstaveligt “står”. Sammen med en tekstkilde bruges in ... staat dat ... til at sige, at noget står skrevet eller er angivet dér. Det er altså ikke nødvendigvis fysisk placering af en person eller genstand. Eksempel: In de brief staat dat de afspraak morgen is. — “I brevet står der, at aftalen er i morgen.” deur betyder “dør”. Det er et navneord med fælleskøn: de deur; flertal er deuren. I denne sætning er døren den ting, der skal udføre handlingen i ledsætningen. moet er nutid af modalverbet moeten og betyder her “skal” eller “er nødt til”. Formen moet bruges i nutid med 1. person ental og med 3. person ental; flertal har formen moeten, for eksempel De deuren moeten sluiten. — “Dørene skal lukke.” Efter moet står det næste verbum i infinitiv. klikken er infinitiven af klikken og betyder “klikke” eller “give et klik”. Her beskriver den den lyd eller handling, som døren skal frembringe. Efter et modalverbum bruges infinitiven uden te: De deur moet klikken. — “Døren skal klikke.” voordat betyder “før” og indleder en tidsledsætning. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum typisk sidst: voordat de wasmachine start — “før vaskemaskinen starter”. Det adskiller sig fra nadat, som betyder “efter”. wasmachine betyder “vaskemaskine”. Det er et sammensat navneord, og flertal er wasmachines. I den følgende tidsledsætning er vaskemaskinen subjektet for start. start er nutid, 3. person ental, af starten — “starte”. Endelsen passer her til det entallige subjekt de wasmachine. Eksempel: De machine start om acht uur. — “Maskinen starter klokken otte.” Hele strukturen er In [kilde] staat dat [krav], voordat [tidsbegivenhed]. In de handleiding staat dat introducerer den skriftlige instruktion. de deur moet klikken siger, hvad døren skal gøre, og voordat de wasmachine start angiver, at dette skal ske før vaskemaskinens start. Den samlede betydning er derfor: “Der står i vejledningen, at døren skal klikke, før vaskemaskinen starter.”

6. Duw nog een keer tegen de deur en druk dan op start.

   Skub til døren en gang til, og tryk så på start.

   Duw

   skub!

   nog een keer

   en gang til

   tegen

   mod

   deur

   dør

   druk

   tryk

   dan

   så

   op start

   på Start

   Uddybende forklaring

   Duw er imperativ af duwen og betyder her, at man skal skubbe. Imperativen bruger stammen uden et udtrykt subjekt: Duw de deur. = »Skub døren.« Et nyttigt skel er duwen »skubbe« over for trekken »trække«. nog een keer betyder »en gang til«: nog tilføjer gentagelse, mens een keer angiver én yderligere gang i denne sammenhæng. Eksempel: Probeer nog een keer. = »Prøv en gang til.« tegen viser retningen eller kontaktfladen for skubbet: tegen de deur betyder »mod døren«. Deur er substantivet »dør«; den bestemte form er de deur. I denne sætning er de deur det, der skubbes mod. Druk er imperativ af drukken og betyder her »tryk«. Det er et andet verbum end duwen: duwen beskriver et skub, mens drukken beskriver et tryk. Eksempel: Druk op de knop. = »Tryk på knappen.« I dan betyder ordet »så« og ordner den næste handling efter den første. Det forbinder altså rækkefølgen: først skubbes der, derefter trykkes der. op start er konstruktionen »på Start«, hvor start fungerer som teksten på den relevante betjening eller knap. Mønstret drukken op + betjening bruges om at trykke på en knap eller kontrol; op hører derfor sammen med handlingen »tryk på«. Samlet betyder Duw nog een keer tegen de deur en druk dan op start: Skub til døren en gang til, og tryk så på Start. Imperativerne giver to instruktioner, nog een keer angiver, at skubbet skal gentages, og dan placerer trykket bagefter.

7. De deur klikte en nu werkt de wasmachine.

   Døren klikkede, og nu virker vaskemaskinen.

   deur

   dør

   klikte

   klikkede

   nu

   nu

   werkt

   virker

   wasmachine

   vaskemaskine

   Uddybende forklaring

   deur betyder her “dør”. Det er et de-ord: de deur er bestemt ental, mens een deur er ubestemt ental. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” klikte er datidsformen af klikken (“at klikke”). Formen står her i datid og beskriver den enkeltstående lyd eller hændelse, som døren lavede. Eksempel: De schakelaar klikte. — “Kontakten klikkede.” nu betyder “nu” og placerer den følgende tilstand på det aktuelle tidspunkt. Det står i kontrast til datidsformen klikte: først skete kliklyden, og nu virker maskinen. werkt er nutidsformen af werken (“at virke; at arbejde”). Her er det tredje person ental, fordi subjektet er de wasmachine. Eksempel: De lamp werkt. — “Lampen virker.” Datidsformen er werkte, som i De lamp werkte. — “Lampen virkede.” wasmachine betyder “vaskemaskine”. Det er et sammensat navneord, dannet af was (“vask”) og machine (“maskine”), men det bruges som ét ord. Som de-ord får det den bestemte form de wasmachine. Eksempel: Een wasmachine werkt niet. — “En vaskemaskine virker ikke.” I hele sætningen er De deur klikte den første del: “Døren klikkede.” en forbinder den med nu werkt de wasmachine: “og nu virker vaskemaskinen.” Den første del beskriver en hændelse i datid, mens den anden beskriver vaskemaskinens aktuelle funktion i nutid.

8. Soms lossen simpele controles het probleem op.

   Nogle gange løser enkle tjek problemet.

   Soms

   nogle gange

   lossen … op

   løser

   simpele

   enkle

   controles

   tjek

   probleem

   problem

   Uddybende forklaring

   Soms betyder her “nogle gange” og er et adverbium, der angiver, hvor ofte noget sker. Eksempel: Soms regent het. — “Nogle gange regner det.” lossen ... op er den delte form af verbet oplossen (“løse”). Her står det i nutid, 3. person flertal, fordi subjektet controles er flertal. op står senere i sætningen, som det er normalt for dette delbare verbum. Sammenlign: Wij lossen het probleem op. — “Vi løser problemet.” I ental hedder formen for eksempel Hij lost het probleem op. — “Han løser problemet.” simpele er adjektivet simpel (“enkel”) i attributiv form foran flertalsnavneordet controles. I denne position får adjektivet -e i flertal. Eksempel: een simpel probleem — “et enkelt problem”; her står simpel uden -e, fordi det står foran et intetkønsord i ental efter en ubestemt artikel. controles er flertal af controle og betyder her “tjek”. Det er dette navneord, der gør verbet flertalligt. Eksempel: De controle helpt. — “Tjekket hjælper.” Her ses entalsformen controle. het probleem består af det bestemte kendeord het og navneordet probleem, “problem”. probleem er et het-ord, så den bestemte entalsform er het probleem; flertal er de problemen. Her viser het, at der menes det bestemte problem, som også fremgår af oversættelsen “problemet”. Hele sætningen bygges sådan op: Soms (“nogle gange”) + lossen ... op (“løser”) + simpele controles (“enkle tjek”) + het probleem (“problemet”). Den naturlige samlede betydning er: “Nogle gange løser enkle tjek problemet.”