Kraftig regn før du går ud | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De weersvoorspelling zegt dat het binnenkort hard gaat regenen.

   Vejrudsigten siger, at det snart begynder at regne kraftigt.

   weersvoorspelling

   vejrudsigt

   zegt

   siger

   binnenkort

   snart

   hard

   kraftigt

   gaat regenen

   begynder at regne

   Uddybende forklaring

   weersvoorspelling betyder her en vejrudsigt. Det er et sammensat nederlandsk substantiv: weer er “vejr”, og voorspelling er “forudsigelse”. Sammensætningen bruges om en forudsigelse af vejret, ikke om vejret selv. zegt er nutidsformen af verbet zeggen (“at sige”) for tredje person ental. Her er De weersvoorspelling den ting, der siger noget. En nyttig genbrugelig konstruktion er X zegt dat ... = “X siger, at ...”. Efter dat kommer den sætning, som gengiver indholdet af det sagte. binnenkort betyder “snart” eller “inden længe”. Det angiver, at begivenheden ligger nær i fremtiden, men angiver ikke et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Ik kom binnenkort terug. = “Jeg kommer snart tilbage.” hard beskriver her måden, det regner på: “kraftigt” eller “hårdt”. I denne brug fungerer ordet som et adverbium, selv om hard også kan bruges som et adjektiv i andre sammenhænge. Det skal derfor her forstås som regnens intensitet, ikke som fysisk hårdhed. gaat regenen består af gaat, nutidsformen af gaan for tredje person ental, og infinitiven regenen (“at regne”). Konstruktionen gaan + infinitiv bruges til en kommende eller påbegyndende handling. Her peger den sammen med binnenkort på, at det snart begynder at regne. regenen er et vejrverb, som normalt bruges uden en konkret handlende person; det svarer til “det regner” på dansk. Samlet er strukturen De weersvoorspelling zegt dat ...: “Vejrudsigten siger, at ...”. I ledsætningen placerer binnenkort begivenheden snart i fremtiden, hard angiver regnens styrke, og gaat regenen udtrykker, at regnen kommer til at begynde. Hele ytringen betyder derfor: “Vejrudsigten siger, at det snart begynder at regne kraftigt.”

2. Doe dan vandaag waterdichte schoenen aan.

   Så tag vandtætte sko på i dag.

   Doe … aan

   tag på

   dan

   så

   vandaag

   i dag

   waterdichte

   vandtætte

   schoenen

   sko

   Uddybende forklaring

   Doe ... aan er den adskillelige konstruktion af verbet aandoen, her i imperativ: “tag på”. I denne sætning står doe først, mens partiklen aan står sidst: Doe je jas aan. – “Tag din jakke på.” Det er verbet aandoen, ikke doe alene, der betyder “tage på” i denne konstruktion. dan betyder her “så” og knytter opfordringen til den allerede nævnte situation med kraftig regn. Det er ikke en del af verbet aandoen. Sammenlign Doe dan je schoenen aan. – “Så tag dine sko på.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan stå andre steder i sætningen, for eksempel Vandaag doe ik schoenen aan. – “I dag tager jeg sko på.” waterdichte betyder “vandtætte”. Grundformen er waterdicht; formen med -e står her foran schoenen, fordi substantivet står i flertal. Adjektivet beskriver altså skoenes egenskab. Et eksempel er een waterdichte jas – “en vandtæt jakke”. schoenen betyder “sko”. Entalsformen er schoen, og schoenen er flertal. Formen angiver her sko i flertal uden i sig selv at fastslå et bestemt antal eller en bestemt referent. Mijn schoenen zijn nat. – “Mine sko er våde.” Hele sætningen bygges sådan: Doe ... aan giver opfordringen “tag på”, dan knytter den til den nævnte regn, vandaag angiver tidspunktet, og waterdichte schoenen er det, der skal tages på. Derfor betyder sætningen: “Så tag vandtætte sko på i dag.”

3. Bij het station zijn er altijd plassen.

   Der er altid vandpytter tæt på stationen.

   Bij

   ved, tæt på

   station

   station

   zijn er

   der er

   altijd

   altid

   plassen

   vandpytter

   Uddybende forklaring

   Bij betyder her “ved” eller “tæt på” og angiver placering i nærheden af noget. I bij het station betyder det “tæt på stationen”. station betyder “station”. Ordet står her i ental; flertalsformen er stations. Sammen med den bestemte artikel het danner det het station = “stationen”. zijn er er en nederlandsk eksistenskonstruktion med betydningen “der er”. I denne sætning er zijn den finitte nutidsform af zijn (“at være”) til et flertalssubjekt; formen er identisk med infinitiven zijn. er fungerer her som det formelle “der”. Eksempel: Er zijn twee fietsen. = “Der er to cykler.” Ved ental bruges ofte Er is een fiets. = “Der er en cykel.” altijd betyder “altid” og angiver, at udsagnet gælder hver gang eller uden undtagelse i den relevante sammenhæng. Her står det før plassen. plassen betyder her “vandpytter”. Det er flertal af plas, “vandpyt”: een plas = “en vandpyt”, plassen = “vandpytter”. Mønstret Bij het [sted] zijn er [ting] kan genbruges om at sige, at noget findes ved eller tæt på et sted: “Ved/tæt på [stedet] er der [ting].” Her kombineres bij het station (“tæt på stationen”), zijn er (“der er”), altijd (“altid”) og plassen (“vandpytter”), så hele sætningen betyder: “Der er altid vandpytter tæt på stationen.”

4. Je hebt misschien ook extra tijd nodig door vertragingen.

   Du har måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.

   Je

   du

   hebt

   har

   misschien

   måske

   ook

   også

   extra

   ekstra

   tijd

   tid

   nodig

   nødvendig; brug for i konstruktionen

   door

   på grund af

   vertragingen

   forsinkelser

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “du”. Det er den uformelle entalsform af det nederlandske personlige pronomen som subjekt. U bruges ofte som høflig entalsform, mens jullie er flertal. hebt er andenperson ental af hebben (“at have”) og passer her til je. Med ik hedder formen heb, og med hij eller ental zij hedder den heeft; flertal zij har hebben. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” ook betyder “også” og føjer dette behov til noget andet, der er relevant. Her står det efter misschien. extra betyder “ekstra”, altså mere end det, der ellers forventes eller allerede er til rådighed. Formen er ubøjet her. Eksempel: We hebben extra stoelen nodig. — “Vi har brug for ekstra stole.” tijd betyder “tid”. Det er det navneord, som angiver det, der er brug for. Eksempel: Ik heb meer tijd nodig. — “Jeg har brug for mere tid.” nodig betyder her “nødvendig” og indgår sammen med hebben i konstruktionen iets nodig hebben, “at have brug for noget”. I denne sætning står hebt tidligere, mens nodig kommer efter tijd; tilsammen danner de betydningen “har brug for”. door betyder her “på grund af” og indleder årsagen til behovet. I andre sammenhænge kan det have andre funktioner, men her angiver det årsagen. vertragingen betyder “forsinkelser”. Grundformen er vertraging (“forsinkelse”), og endelsen -en markerer her flertal. Ental med bestemt artikel er de vertraging (“forsinkelsen”), mens de vertragingen betyder “forsinkelserne”; den observerede form står uden artikel og gengives derfor her som “forsinkelser”. Samlet betyder Je hebt ... nodig “du har brug for ...”. Misschien tilføjer “måske”, ook tilføjer “også”, og extra tijd er det, der er brug for. Door vertragingen angiver årsagen. Hele sætningen betyder derfor: “Du har måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.”

5. Moet ik mijn laptop in een waterdichte hoes doen?

   Skal jeg lægge min laptop i et vandtæt etui?

   Moet ik

   skal jeg

   mijn

   min

   laptop

   bærbar computer

   waterdichte

   vandtæt

   hoes

   etui

   doen

   lægge eller putte

   Uddybende forklaring

   Moet ik kombinerer moet og ik: moet er nutidsformen af moeten ved et entalssubjekt, og ik er 1. person ental. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Moet ik ...? betyder her “skal jeg ...?”. Efter et modalverbum står det næste verbum i infinitiv, så doen kommer til sidst i verbalkonstruktionen. mijn betyder “min” og er et possessivt ord. Formen mijn bruges foran både ental og flertal; andre possessive former angiver andre personer, for eksempel jouw “din” og zijn “hans/dens”. Her knytter mijn laptop til taleren. laptop er et substantiv for en bærbar computer. Det er et de-ord på nederlandsk, hvilket blandt andet ses i den bestemte form de laptop. I denne sætning er mijn laptop den genstand, som placeringen handler om. waterdichte er formen af adjektivet waterdicht, “vandtæt”, med endelsen -e. Her står det foran hoes, som er et de-ord, også selv om der står det ubestemte kendeord een: een waterdichte hoes. Ved et ubestemt entalssubstantiv af het-typen står adjektivet ofte uden -e, for eksempel een waterdicht etui; det er ikke den konstruktion, der ses her. hoes betyder “etui” eller “hylster”. Det er et de-ord: de hoes. Et enkelt, genbrugeligt mønster er een hoes voor ..., “et etui til ...”. doen er infinitiven af doen, hvis grundbetydning er “gøre”, men i mønstret iets in iets doen betyder det at lægge eller putte noget ind i noget. Eksempel: Ik doe de boeken in de tas. — “Jeg lægger bøgerne i tasken.” Efter moeten bliver infinitiven stående: Ik moet de boeken in de tas doen. — “Jeg skal lægge bøgerne i tasken.” Samlet følger sætningen mønstret Moet ik [genstand] in [beholder] doen?: mijn laptop er genstanden, og in een waterdichte hoes angiver placeringen. Moet ik ... doen? spørger, om taleren skal foretage denne handling. Den faste betydning er derfor: “Skal jeg lægge min laptop i et vandtæt etui?”

6. Houd hem in je tas, zodat hij droog blijft.

   Lad den blive i din taske, så den holder sig tør.

   Houd

   hold / behold

   hem

   den

   je

   din

   tas

   taske

   zodat

   så at

   hij

   den

   droog

   tør

   blijft

   forbliver

   Uddybende forklaring

   Houd er imperativ af houden og betyder her, at man skal lade noget blive et bestemt sted. Imperativen bruges til en direkte opfordring eller instruktion. En nyttig kontrast er houden (at holde/beholde) og blijven (at blive/forblive), som ikke er samme verb. hem er objektsformen af det personlige pronomen hij i denne sætning. Her svarer det til den genstand, som den faste oversættelse gengiver som “den”; den præcise genstand er ikke navngivet i selve denne sætning. I nederlandsk bruges hem som objekt, mens hij bruges som subjekt: Ik zie hem = “Jeg ser ham/den”, men Hij blijft = “Han/den bliver”. je er et uformelt possessivt pronomen foran tas og betyder “din”. Det angiver ejerskab, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. je kan også være et personligt pronomen i andre sammenhænge, så funktionen her kommer af placeringen foran navneordet. tas er et navneord for en taske. I udtrykket in je tas angiver præpositionen in placering inde i tasken, mens je viser, hvem tasken tilhører. Eksempel: Mijn tas is zwaar. = “Min taske er tung.” zodat indleder en ledsætning, der forklarer det tilsigtede resultat eller formålet med det foregående. Mønstret kan genbruges som ..., zodat ... = “..., så ...”. I ledsætningen står det finitte verbum typisk senere end i en hovedsætning. hij er her subjektet i ledsætningen og svarer ifølge den faste oversættelse til “den”. Formen hij bruges som subjekt; objektformen er hem. Den konkrete genstand, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet i målteksten, men oversættelsen gør det klart, at hij fortsat henviser til den ting, der skal holdes i tasken. droog er et beskrivende adjektiv og betyder “tør”. Her beskriver det den tilstand, som genstanden fortsat skal være i. Den almindelige modsætning er nat = “våd”. Eksempel: De kleren blijven droog. = “Tøjet forbliver tørt.” blijft er nutidsformen af blijven for tredje person ental: hij blijft. Den udtrykker her, at genstanden fortsat er tør, ikke at den aktivt flytter sig. Sammenlign ik blijf og hij blijft; endelsen -t markerer denne form i den aktuelle konstruktion. Samlet betyder Houd hem in je tas “Lad den blive i din taske” eller mere direkte “Hold den i din taske”. zodat hij droog blijft angiver det ønskede resultat: “så den holder sig tør”. Hele sætningen er derfor en instruktion om at lade genstanden blive i tasken for at bevare dens tørre tilstand.

7. Dan kan ik beter eerder vertrekken dan normaal.

   Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.

   Dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   beter

   bedre

   eerder

   tidligere

   vertrekken

   tage af sted

   dan normaal

   end normalt

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derfor” og forbinder udsagnet med den situation, der allerede er nævnt. Når Dan står først, kommer verbet før subjektet: Dan kan ik .... Det er den almindelige inversion efter et indledende adverbial. kan ik består af modalverbet kunnen i formen kan og subjektet ik. Sammen med beter udtrykker kan ... beter her en anbefaling: det vil være bedre, at jeg gør noget. Eksempel: Je kunt beter wachten. — “Du bør hellere vente.” Formen kan hører til kunnen; subjektet ik står efter verbet på grund af den indledende placering af Dan. beter betyder her “bedre” og sammenligner den foreslåede mulighed med en anden mulighed. Det er komparativformen af goed: goed, beter, best. I denne konstruktion fungerer det især som “det er bedre at ...” eller “jeg bør hellere ...”. Eksempel: Je kunt beter nu gaan. — “Du bør hellere tage af sted nu.” eerder betyder “tidligere” i forhold til et forventet eller normalt tidspunkt. Det er komparativformen af vroeg: vroeg — “tidligt”, eerder — “tidligere”, het vroegst — “tidligst”. Her beskriver eerder tidspunktet for vertrekken, ikke selve handlingens kvalitet. Eksempel: Ik kom morgen eerder. — “Jeg kommer tidligere i morgen.” vertrekken er infinitiven “tage af sted” eller “forlade et sted”. Efter modalverbet kan står infinitiven uden te: ik kan vertrekken — “jeg kan tage af sted”. Eksempel: We vertrekken om acht uur. — “Vi tager af sted klokken otte.” dan normaal betyder “end normalt”. dan indleder her den anden del af en sammenligning, mens normaal betyder “normalt” eller “sædvanligt”. Mønsteret er eerder dan normaal — “tidligere end normalt”. Eksempel: De winkel sluit vandaag eerder dan normaal. — “Butikken lukker tidligere end normalt i dag.” Samlet bliver strukturen Dan kan ik beter eerder vertrekken dan normaal: Dan knytter udsagnet til den allerede nævnte situation, kan ik beter gør udsagnet til en anbefaling, og eerder vertrekken dan normaal angiver, at afrejsen bør ske tidligere end det sædvanlige tidspunkt. Den faste oversættelse er derfor: “Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.”

8. Dat zou de reis minder stressvol moeten maken.

   Det burde gøre turen mindre stressende.

   Dat

   det

   zou

   ville; burde

   reis

   tur; rejse

   minder

   mindre

   stressvol

   stressende

   moeten

   skulle; være nødt til

   maken

   gøre; lave

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som pronomen for den situation eller ting, der omtales. Den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning. I denne placering er det subjektet for resten af sætningen. zou er entalsformen i datid af zullen. Sammen med moeten danner det mønsteret zou ... moeten + infinitiv, som her betyder “burde ...”. Zou alene betyder ikke nødvendigvis “burde”; den samlede betydning kommer fra kombinationen med moeten. Entalsformen passer her til dat; flertalsformen er zouden. reis betyder her “tur” eller “rejse”. Det står med den bestemte artikel de i de reis, altså “turen” eller “rejsen”. Reis er selve substantivet; de markerer bestemthed. Eksempel: de trein — “toget”. minder er komparativformen af weinig og betyder “mindre”. Her angiver den en lavere grad sammen med stressvol: minder stressvol betyder “mindre stressende”. Eksempel: Deze taak is minder moeilijk. — “Denne opgave er mindre vanskelig.” stressvol er et adjektiv, der betyder “stressende”. I minder stressvol beskriver det den lavere grad af en egenskab ved de reis; minder ændrer graden, mens stressvol er selve egenskaben. Eksempel: De ochtend is stressvol. — “Morgenen er stressende.” moeten er infinitiven af verbet moeten, som kan betyde “skulle” eller “være nødt til”. Efter zou får det i denne konstruktion den mildere betydning “burde”. Sammenlign Je moet gaan. — “Du skal gå.” med Je zou moeten gaan. — “Du burde gå.” maken er infinitiven “at gøre” eller “at lave”. Her bruges mønsteret iets + adjectiv + maken, altså “gøre noget + adjektiv”: Dat maakt de kamer rustig. — “Det gør rummet roligt.” Efter modalverbet moeten står det i infinitiv. Samlet har sætningen strukturen Dat zou de reis minder stressvol moeten maken: Dat betyder “det”, zou ... moeten betyder “burde”, de reis er “turen”, og minder stressvol maken betyder “gøre mindre stressende”. Hele sætningen betyder: “Det burde gøre turen mindre stressende.”