Plan for en varm dag | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het wordt vandaag echt heet.

   Det bliver virkelig varmt i dag.

   Het wordt

   det bliver

   vandaag

   i dag

   echt

   virkelig

   heet

   varmt

   Uddybende forklaring

   Het wordt betyder her “det bliver” i en upersonlig sætning om en ændring i temperaturen. Het er et formelt subjekt; det peger ikke nødvendigvis på en bestemt ting. wordt er nutidsformen af worden for tredje person ental. Mønstret het wordt + adjektiv kan genbruges: Het wordt donker. — “Det bliver mørkt.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for hele udsagnet. Det kan stå andre steder i sætningen, for eksempel: Vandaag wordt het koud. — “I dag bliver det koldt.” echt betyder “virkelig” og forstærker beskrivelsen heet. Det står her lige før adjektivet, som det forstærker. Et tilsvarende eksempel er Het is echt koud. — “Det er virkelig koldt.” heet betyder her “varmt” eller mere præcist “hedt”. Det er et adjektiv, der beskriver temperaturen efter worden; dets grundform er også heet. warm betyder derimod normalt “varm” og er et nyttigt mildere alternativ. Eksempel: De thee wordt heet. — “Teen bliver hed.” Samlet består sætningen af det formelle subjekt het, ændringsverbet wordt, tidsangivelsen vandaag, forstærkeren echt og temperaturbeskrivelsen heet: “Det bliver virkelig varmt i dag.”

2. Laten we niet wandelen tijdens het heetste deel van de dag.

   Lad os undgå at gå i den varmeste del af dagen.

   Laten we

   lad os

   niet

   ikke

   wandelen

   gå en tur

   tijdens

   under

   heetste

   varmeste

   deel

   del

   van

   af

   dag

   dag

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges til at fremsætte et fælles forslag: “lad os …”. we henviser her til den gruppe, som taleren inkluderer, uden at antallet af personer er angivet. Efter dette mønster kommer normalt et verbum i infinitiv: Laten we wachten. = “Lad os vente.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det hele handlingen wandelen: forslaget er altså, at gruppen ikke skal gå en tur. Placeringen af niet før wandelen er en del af den samlede nægtelse; det betyder ikke “gå på en ikke-måde”. wandelen betyder her “gå en tur” eller “spadsere”. Det er infinitiven efter Laten we; formen ændres ikke for denne konstruktion. Eksempel: We wandelen in het park. = “Vi går en tur i parken.” tijdens er en præposition, der betyder “under” eller “i løbet af” og angiver, hvornår noget foregår. Den efterfølges her af het heetste deel van de dag, altså den tidsperiode, som handlingen skal undgås i. Eksempel: Tijdens de zomer zwem ik vaak. = “Om sommeren svømmer jeg ofte.” heetste er superlativformen af adjektivet heet (“varm” i betydningen med høj varme): heet – heter – het heetst / het heetste. Formen er superlativ, fordi den udpeger den varmeste del sammenlignet med andre dele af dagen. I denne navneordsgruppe står den med det bestemte het: het heetste deel. deel betyder “del”. Her er det den del eller periode af dagen, der beskrives som den varmeste. Flertal er delen: twee delen = “to dele”. van betyder “af” og forbinder her deel med det, som delen hører til: deel van de dag = “del af dagen”. Det er ikke selve præpositionen, der betyder “dag”; den betydning kommer fra dag. dag betyder “dag”. I de dag står ordet med bestemt artikel, fordi der henvises til dagen som den relevante tidsramme. Eksempel: Ik werk de hele dag. = “Jeg arbejder hele dagen.” Samlet består sætningen af forslaget Laten we niet wandelen (“Lad os ikke gå en tur”) og tidsleddet tijdens het heetste deel van de dag (“i den varmeste del af dagen”). Hele betydningen er derfor: “Lad os undgå at gå i den varmeste del af dagen.”

3. Ik smeer zonnebrandcrème op voordat we vertrekken.

   Jeg tager solcreme på, før vi går.

   smeer … op

   smøre på

   zonnebrandcrème

   solcreme

   voordat

   før

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   smeer ... op viser her betydningen at smøre noget på, nærmere bestemt at tage solcreme på sig selv. Det kan analyseres som det adskilte partikelverb opsmeren: infinitiven skrives samlet opsmeren, mens op står adskilt i denne hovedsætning. smeer er nutidsformen i første person ental af smeren: ik smeer. Eksempel: Ik smeer de boter op het brood. – Jeg smører smørret på brødet. zonnebrandcrème betyder solcreme. Det er et sammensat navneord, dannet af zonnebrand og crème, og betegner det, der smøres på. voordat betyder før og indleder en tidsledsætning. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verb normalt sidst. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. – Ring til mig, før du tager af sted. we er et pronomen for første person flertal: vi. I we vertrekken er vertrekken den bøjede nutidsform i første person flertal. Den har samme skriftlige form som infinitiven vertrekken, men her er den ikke en infinitiv; den er det finitte verb i ledsætningen. Vertrekken betyder her at tage af sted. Eksempel: We vertrekken om acht uur. – Vi tager af sted klokken otte. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ik smeer zonnebrandcrème op – Jeg tager solcreme på – efterfulgt af tidsledsætningen voordat we vertrekken – før vi tager af sted. Hele betydningen er derfor: Jeg tager solcreme på, før vi går.

4. Blijf ook in de schaduw wanneer je kunt.

   Bliv også i skyggen, når du kan.

   Blijf

   bliv; forbliv

   ook

   også

   in

   i

   schaduw

   skygge

   wanneer

   når

   je kunt

   du kan

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativformen af blijven, “at blive/forblive”. Den bruges her som en opfordring til at opholde sig et sted. I nederlandsk er imperativen normalt lig stammen: blijven → blijf; ik blijf er også nutidsformen for “jeg”. Blijf kan afhængigt af sammenhængen henvende sig til én person eller bruges i en mere formel/flertalsrettet tiltale, så formen alene fastslår ikke antallet. Eksempel: Blijf hier. – “Bliv her.” ook betyder “også” og føjer denne opfordring til noget andet, der allerede gælder. Her bliver det et ekstra råd sammen med rådet om solcreme i den foregående sætning. in betyder “i” og angiver her, hvor personen skal opholde sig. Sammen med de schaduw danner det stedleddet in de schaduw – “i skyggen”. schaduw betyder “skygge”. I de schaduw står substantivet med bestemt artikel, så stedet omtales som den relevante skygge i situationen. Eksempel: We zitten in de schaduw. – “Vi sidder i skyggen.” wanneer betyder “når” og indleder her en ledsætning, der angiver de situationer eller tidspunkter, hvor opfordringen gælder. I mange sammenhænge kan wanneer stå omtrent som als, men wanneer forbindes også tydeligt med “hvornår” eller “når”. je kunt betyder “du kan”. kunt er en nutidsform af kunnen efter je og udtrykker her mulighed. I wanneer je kunt er den mulige handling underforstået fra hovedsætningen: at blive i skyggen. Eksempel: Ga naar buiten wanneer je kunt. – “Gå udenfor, når du kan.” Sætningen bygges således op: Blijf giver opfordringen, ook tilføjer den til det øvrige råd, og in de schaduw angiver stedet. wanneer je kunt begrænser opfordringen til de situationer, hvor det er muligt. Samlet betyder sætningen: “Bliv også i skyggen, når du kan.”

5. Ik kan in deze hitte snel uitgedroogd raken.

   Jeg kan hurtigt blive dehydreret i den her varme.

   Ik kan

   jeg kan

   deze

   denne

   hitte

   varme

   snel

   hurtigt

   uitgedroogd

   dehydreret

   raken

   blive

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her, at taleren har mulighed for, at noget sker. kan er nutidsformen af kunnen for ik; den efterfølges af et andet verbum i infinitiv. Her kommer raken senere, så konstruktionen bliver ik kan ... raken. Eksempel: Ik kan zwemmen. — »Jeg kan svømme.« deze betyder »denne« og står foran hitte. Det er en demonstrativ form, som her passer til hitte, der er et de-ord: deze hitte. Den angiver noget nærværende eller aktuelt; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. hitte betyder »varme«, konkret høj temperatur eller varmt vejr. Grundformen er hitte; med bestemt artikel hedder det de hitte. Eksempel: De hitte is zwaar. — »Varmen er hård at holde ud.« in deze hitte betyder »i denne varme« og angiver den situation, som udsagnet gælder i. Præpositionen in bruges her om at være under påvirkning af en omgivende situation eller tilstand. snel betyder »hurtigt«. Her beskriver det, hvor hurtigt den følgende ændring kan ske: at blive dehydreret. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter ik eller hitte. uitgedroogd betyder her »dehydreret« eller »udtørret«. Det hænger sammen med verbet uitdrogen »at tørre ud« og er dannet som en perfektum participiumform. I kombination med raken beskriver det den tilstand, man kan komme ind i; det betyder ikke alene, at udtørringen allerede er afsluttet. raken betyder »blive« eller »komme til at befinde sig i en tilstand«. Efter modalverbet kan står det i infinitiv. Mønstret raken + tilstand bruges til en overgang, for eksempel Hij raakt moe. — »Han bliver træt.« Sammen bygges betydningen op sådan: Ik kan angiver mulighed, in deze hitte angiver den varme situation, snel angiver hastigheden, og uitgedroogd raken betyder »blive dehydreret«. Hele udsagnet siger derfor, at taleren kan blive dehydreret hurtigt i denne varme.

6. Neem water mee en drink vaak.

   Hav vand med, og drik ofte.

   Neem … mee

   tag med

   water

   vand

   drink

   drik

   vaak

   ofte

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee er imperativ af det adskillelige verbum meenemen (tage med). I denne sætning er Neem verbets imperativdel, mens mee står senere og fuldender konstruktionen. Mønstret Neem X mee kan bruges til at bede nogen tage noget med. Eksempel: Neem een jas mee. — Tag en jakke med. water betyder vand her. Det er et substantiv; med en ubestemt mængde bruges det ofte uden artikel, som i Neem water mee. Eksempel: Ik drink water. — Jeg drikker vand. drink er imperativ af drinken (drikke). Imperativen bruges her som en direkte, praktisk opfordring. Eksempel: Drink langzaam. — Drik langsomt. Formen drink er ikke et substantiv; den fungerer her som en opfordring til handling. vaak er et adverbium, der betyder ofte. Det beskriver, hvor hyppigt handlingen skal udføres, og ændrer ikke formen på drink. Eksempel: Zij drinkt vaak water. — Hun drikker ofte vand. Samlet bygges ytringen sådan op: Neem water mee betyder “tag vand med”, og drink vaak betyder “drik ofte”. Forbindelsen en betyder “og” og binder de to imperativer sammen. Hele ytringen er derfor en opfordring: “Hav vand med, og drik ofte.”

7. Laten we later naar het park gaan als het koeler is.

   Lad os tage i parken senere, når det er køligere.

   Laten we

   lad os

   later

   senere

   naar

   til

   park

   park

   gaan

   tage af sted

   koeler

   køligere

   Uddybende forklaring

   Laten we betyder her “lad os” og bruges til at foreslå, at taleren og andre gør noget sammen. Det er en fast konstruktion: Laten we + infinitiv, for eksempel Laten we wachten. — “Lad os vente.” Den bør ikke udvides til en forklaring om en bestemt person eller et bestemt antal deltagere. later betyder “senere” og angiver tidspunktet. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter andre ord. Eksempel: Ik kom later. — “Jeg kommer senere.” naar betyder her “til” og angiver destinationen. I naar het park står det foran destinationsudtrykket. Det skal ikke forveksles med als, som i denne sætning indleder tidsbisætningen “når det er køligere”. park betyder “park”. I den observerede sætning står ordet efter den bestemte artikel i udtrykket het park; het viser her, at substantivet har nederlandsk intetkøn i ental, mens artiklen ikke i sig selv angiver et tal som mængde. Eksempel: Het park is groot. — “Parken er stor.” gaan er infinitiven “gå/tage af sted”. Efter Laten we bruges infinitiven uden en personendelse: Laten we gaan. — “Lad os gå.” I udtrykket naar het park gaan angiver naar destinationen, så hele udtrykket betyder “tage til parken”. koeler er komparativformen af adjektivet koel, “kølig”. Kæden er koel — koeler — het koelst: “kølig” — “køligere” — “køligst”. Her beskriver koeler forholdene som køligere end på et relevant tidligere eller forventet tidspunkt; sammenligningspunktet er ikke udtrykt i selve sætningen. I als het koeler is bruges het upersonligt om forholdene, og is er formen af zijn, “at være”. Eksempel: Het is koeler buiten. — “Det er køligere udenfor.” Samlet bygges sætningen sådan op: Laten we + later + naar het park gaan giver forslaget “Lad os tage til parken senere”. als het koeler is tilføjer tidsbetingelsen “når det er køligere”. Hele betydningen er derfor: “Lad os tage til parken senere, når det er køligere.”

8. Dat zal veiliger en comfortabeler zijn.

   Det bliver sikrere og mere behageligt.

   Dat zal

   Det vil

   veiliger

   sikrere

   en

   og

   comfortabeler

   mere behageligt

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dat zal betyder her “det vil” og peger på den situation eller tilstand, som udsagnet handler om. Dat er et neutralt henvisende pronomen; den faste oversættelse identificerer det som “det”, men specificerer ikke en bestemt navngiven ting. zal er en form af zullen og bruges her til at udtrykke en forventet fremtidig tilstand. Efter zal står verbet normalt i infinitiv. Eksempel: Dat zal moeilijk zijn. — “Det bliver svært.” Her viser zal ... zijn samme mønster for en forventet tilstand. veiliger betyder “sikrere” i denne sætning. Det er komparativformen af veilig (“sikker”): veilig — veiliger — het veiligst (“sikker” — “sikrere” — “sikrest”). Komparativen angiver en højere grad af sikkerhed end et relevant sammenligningspunkt, som ikke behøver at være nævnt. Eksempel: Deze route is veiliger. — “Denne rute er sikrere.” en forbinder de to egenskaber, der beskriver den samme forventede tilstand: sikkerhed og komfort. comfortabeler betyder “mere behageligt” her. Det er komparativformen af comfortabel (“behagelig”): comfortabel — comfortabeler — het comfortabelst (“behagelig” — “mere behagelig” — “mest behagelig”). Formen er knyttet til adjektivet comfortabel, ikke til et navneord. I dansk oversættes den neutrale beskrivelse i denne sætning naturligt med “mere behageligt”. Eksempel: De stoel is comfortabeler. — “Stolen er mere behagelig.” zijn betyder “være” og er infinitiven, som følger efter zal. Det beskriver her en tilstand, ikke en handling, der udføres af et bestemt navngivet subjekt. Samlet bygges udsagnet sådan op: Dat zal (“det vil”) + veiliger en comfortabeler (“sikrere og mere behageligt”) + zijn (“være”). Hele sætningen betyder derfor: “Det bliver sikrere og mere behageligt.”