Sne og glatte fortove | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het heeft vannacht veel gesneeuwd.

   Det sneede meget i løbet af natten.

   Het heeft

   det har (upersonligt)

   vannacht

   i nat / i løbet af natten

   veel

   meget

   gesneeuwd

   sneet

   Uddybende forklaring

   Het heeft: Her er het et upersonligt eller formelt subjekt i en vejrbeskrivelse; det henviser ikke til en bestemt ting eller person. heeft er nutidsformen af hebben for tredje person ental. Sammen med et perfektum participium danner det perfektum: het heeft ... svarer her til “det har ...”. Eksempel: Het heeft geregend. — “Det har regnet.” vannacht: Dette tidsord betyder “i nat” eller “i løbet af natten”. Det beskriver tidspunktet for snevejret og står her mellem hjælpeverbet og participiet. Eksempel: Ik heb vannacht slecht geslapen. — “Jeg har sovet dårligt i nat.” veel: Veel betyder “meget” og angiver en stor mængde. Det kan bruges både om noget, der ikke tælles individuelt, og om flertal: veel sneeuw — “meget sne”; veel mensen — “mange mennesker”. I denne sætning beskriver det mængden af sne, der faldt. gesneeuwd: Dette er perfektum participium af sneeuwen (“at sne”). Formen gesneeuwd bruges sammen med heeft i perfektum: heeft gesneeuwd — “har sneet”. Ved vejrverber bruges det upersonlige het, fordi sætningen ikke angiver en bestemt aktør. Eksempel: Het heeft gisteren hard gesneeuwd. — “Det sneede kraftigt i går.” Samlet bygges sætningen sådan op: Het heeft angiver en upersonlig vejrbeskrivelse i perfektum, vannacht placerer begivenheden i natten, veel angiver mængden, og gesneeuwd siger, at det var sne, der faldt. Hele betydningen er derfor: “Det sneede meget i løbet af natten.”

2. De stoepen kunnen vanmorgen glad zijn.

   Fortovene kan være isglatte her til morgen.

   stoepen

   fortove

   kunnen

   kan

   vanmorgen

   her til morgen

   glad

   glatte

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   stoepen betyder her “fortove”. Det er flertal af stoep, “fortov”. Formen stoepen er selve flertalsformen; den viser ikke alene, om fortovene er bestemte eller ubestemte, selv om den faste oversættelse identificerer fortovene. kunnen betyder her “kan” og er en modalform af kunnen, “at kunne”. Sammen med et efterfølgende infinitiv angiver det mulighed: kunnen zijn = “kan være”. Formen er flertal i nutid; entalsformen er kan, som i het kan = “det kan”. vanmorgen betyder “her til morgen” eller “i morges”. Det er et tidsord, der placerer situationen i den aktuelle morgen. Det står ikke for en person eller en genstand, men angiver, hvornår fortovene kan være glatte. glad betyder her “glat” i betydningen “glat at gå på”, og i den faste oversættelse mere specifikt “isglat”. Det er et tillægsord, der beskriver fortovene efter verbet zijn. På nederlandsk står tillægsordet her i prædikativ form og får ikke en særlig flertalsendelse: de stoep is glad, men de stoepen zijn glad. zijn betyder “være”. Det er infinitiven af zijn; efter modalverbet kunnen står infinitiven til sidst i denne sætning. Sammenlign kan zijn = “kan være” og kunnen zijn = “kan være” med et flertalsgrundled. Samlet er mønstret De stoepen kunnen ... zijn: “Fortovene kan ... være”. glad beskriver fortovenes tilstand, og vanmorgen angiver tidspunktet. Derfor betyder hele sætningen: “Fortovene kan være isglatte her til morgen.”

3. Dan kan ik beter laarzen met meer grip aantrekken.

   Så bør jeg tage støvler med bedre greb på.

   Dan

   så; i denne sammenhæng: så / dermed

   kan ik

   kan jeg

   beter

   bedre

   laarzen

   støvler

   met

   med

   meer

   mere

   grip

   greb

   aantrekken

   tage på

   Uddybende forklaring

   Dan står først og betyder her “så” eller “i så fald”: det knytter udsagnet til den foregående situation. Når et andet led end subjektet står først i en nederlandsk hovedsætning, kommer det finitte verbum normalt før subjektet: Dan kan ik ..., ikke Dan ik kan .... kan ik består af kan, nutidsformen af kunnen, og subjektet ik “jeg”. kunnen betyder grundlæggende “kunne” eller “være i stand til”; i mønstret kan ... beter får det sammen med beter betydningen “bør hellere” eller “det er bedre at”. ik er første person ental. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv. beter er komparativformen af goed “god”: goed → beter → het best (“god” → “bedre” → “bedst”). Her beskriver beter ikke støvlerne, men valget eller handlingen: det er bedre at tage støvler på end at lade være eller vælge en mindre egnet løsning. Eksempel: Je kunt beter wachten. — “Du bør hellere vente.” laarzen betyder “støvler”. Formen er flertal; entalsformen er laars (“støvle”). Eksempel: De laarzen zijn nat. — “Støvlerne er våde.” met betyder “med” og indleder her en beskrivelse af, hvad støvlerne har: laarzen met ... — “støvler med ...”. meer betyder “mere” og angiver en større grad eller mængde. Her sammenlignes støvler med hensyn til, hvor meget greb de har; meer grip betyder “bedre/mere greb” i den faste oversættelses betydning. Det er ikke selve adjektivet “bedre”; meer er et særskilt sammenlignende ord. grip er et navneord, “greb” eller “vejgreb”. I denne sætning handler det om støvlers evne til at holde fast mod underlaget. Eksempel: Deze zool heeft veel grip. — “Denne sål har meget greb.” aantrekken betyder “tage på” om tøj eller sko. Det er et deleligt verbum: i en almindelig hovedsætning kan aan stå adskilt fra trekken, som i Ik trek mijn laarzen aan. — “Jeg tager mine støvler på.” Efter kan står infinitiven samlet som aantrekken: ik kan ... aantrekken. Sammen danner Dan kan ik beter ... aantrekken mønstret “Så bør jeg hellere tage ... på”. laarzen met meer grip er den samlede genstandsdel, “støvler med bedre greb”, og hele udsagnet betyder derfor: “Så bør jeg tage støvler med bedre greb på.”

4. Je moet ook voorzichtiger lopen dan normaal.

   Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.

   Je moet

   du bør

   ook

   også

   voorzichtiger

   mere forsigtigt

   lopen

   gå

   dan normaal

   end normalt

   Uddybende forklaring

   Je moet betyder her, at du bør eller skal gøre noget. moet er nutidsformen af moeten for je; formen bruges også ved et nødvendigt eller tilrådeligt forhold, og den faste oversættelse viser, at betydningen her er et råd: "du bør". Et genbrugeligt mønster er Je moet + infinitiv, for eksempel: Je moet wachten. — "Du bør vente." ook betyder "også" og føjer dette råd til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det ændrer ikke verbets form. voorzichtiger betyder "mere forsigtigt" i denne sætning. Det er komparativformen af voorzichtig — "forsigtig/forsigtigt" — og sammenligner måden at gå på med en anden måde eller normaltilstanden. En stærkere sammenligning kan dannes med superlativformen het voorzichtigst: Loop voorzichtiger. — "Gå mere forsigtigt." lopen betyder her "gå". Det er infinitiven, som står efter moet; efter et modalverb som moeten står det andet verbum normalt i infinitiv. lopen kan i andre sammenhænge også beskrive det at gå eller bevæge sig til fods, men her er den relevante betydning netop at gå. dan normaal betyder "end normalt". dan indleder sammenligningen efter komparativformen, og normaal betyder "normalt" i denne sammenhæng. Mønstret -er dan ... bruges til at sige "mere ... end ...", for eksempel: Zij rijdt sneller dan normaal. — "Hun kører hurtigere end normalt." Samlet bliver strukturen Je moet ook voorzichtiger lopen dan normaal: Je moet angiver rådet, ook føjer det til, voorzichtiger angiver en højere grad af forsigtighed, lopen siger, hvilken handling rådet gælder, og dan normaal angiver sammenligningsgrundlaget. Hele sætningen betyder derfor: "Du bør også gå mere forsigtigt end normalt."

5. Denk je dat de bussen vertraging zullen hebben?

   Tror du, at busserne bliver forsinkede?

   Denk je

   Tror du

   dat

   at

   bussen

   busserne

   vertraging

   forsinkelse

   zullen

   vil

   hebben

   have

   Uddybende forklaring

   Denk je betyder her “tror du?”. denk er nutidsformen af denken (“at tænke”) for je; i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Denk je ...? Eksempel: Denk je dat hij komt? — “Tror du, at han kommer?” dat indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en nederlandsk ledsætning står de finitte verber typisk til sidst; derfor kommer zullen hebben efter dat. bussen betyder “busserne”. bus er ental, bussen flertal, og de-formen viser den bestemte form: de bus — “bussen”, de bussen — “busserne”. Her er bussen subjektet i ledsætningen. vertraging betyder “forsinkelse”. I den faste vending vertraging hebben betyder det, at noget er forsinket eller har en forsinkelse. Eksempel: De trein heeft vertraging. — “Toget er forsinket.” Substantivet er ental i denne vending, selv om subjektet kan være flertal. zullen er formen af zullen, der her udtrykker forventning om fremtid: “vil”. Med flertalssubjektet de bussen står formen zullen; sammenlign ik zal — “jeg vil” og wij zullen — “vi vil”. hebben er infinitiven af hebben (“at have”). Efter zullen står infinitiven, så mønstret er zullen + hebben. Her danner det sammen med vertraging vendingen vertraging zullen hebben — “vil være forsinkede”. Hele strukturen er Denk je + dat + de bussen + vertraging zullen hebben: “Tror du, at busserne bliver forsinkede?” Spørgsmålet handler om en forventet fremtidig forsinkelse.

6. Waarschijnlijk, omdat het verkeer langzaam rijdt in de sneeuw.

   Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i sneen.

   Waarschijnlijk

   sandsynligvis

   omdat

   fordi

   het verkeer

   trafikken

   langzaam

   langsomt

   rijdt

   kører

   de sneeuw

   sneen

   Uddybende forklaring

   Waarschijnlijk betyder her “sandsynligvis” og står som et adverbium, der angiver talerens vurdering af hele udsagnet. Det kan også stå inde i andre sætninger, for eksempel: Waarschijnlijk komt hij morgen. — “Han kommer sandsynligvis i morgen.” Omdat indleder en underordnet årsagsledsætning: “fordi …”. I nederlandsk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Det ses her i rækkefølgen omdat het verkeer langzaam rijdt. Sammenlign omdat het sneeuwt — “fordi det sner.” Het verkeer betyder “trafikken”. Verkeer er et intetkønsord, så entalformen bruger den bestemte artikel het. Ordet betegner her trafik som en samlet masse, ikke bestemte individuelle køretøjer. Et nyttigt kontrastpar er het verkeer — “trafikken” og de auto — “bilen”; artiklen skal læres sammen med hvert substantiv. Langzaam betyder “langsomt” i denne brug og beskriver måden, noget bevæger sig på. Formen er også den almindelige form af adjektivet “langsom”: een langzame bus — “en langsom bus”, men som adverbium i De bus rijdt langzaam — “Bussen kører langsomt” ændres den ikke til langzame. Rijdt er nutidsformen af verbet rijden, “at køre”. Det er tredje person ental, fordi subjektet er het verkeer: het verkeer rijdt. Formen rijden bruges blandt andet med flertal eller med wij/zij: De bussen rijden — “Busserne kører.” Her betyder rijdt konkret, at trafikken bevæger sig eller kører. De sneeuw betyder “sneen”. Sneeuw er et de-ord; i denne bestemte entalsform står det med de. Det er normalt et stofnavn, så man behøver ikke antage en optællelig mængde. Et genanvendeligt eksempel er De sneeuw ligt op de weg. — “Sneen ligger på vejen.” Hele udsagnet bygges sådan op: Waarschijnlijk angiver sandsynligheden, og omdat forbinder forklaringen. I forklaringen er het verkeer subjekt, rijdt er det finitte verbum, og langzaam beskriver, hvordan trafikken kører; de sneeuw angiver forholdet, som trafikken kører i. Den samlede betydning er derfor: “Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i sneen.”

7. Laat me de vervoersapp bekijken voordat ik vertrek.

   Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.

   Laat me

   lad mig

   vervoersapp

   transportapp

   bekijken

   tjekke

   voordat

   før

   vertrek

   tager af sted

   Uddybende forklaring

   Laat me er en fast konstruktion med betydningen “lad mig …”. laat er imperativformen af laten; den udtrykker her, at taleren beder om eller tager tilladelse til at gøre noget. me er objektpronomenet “mig”. Efter denne konstruktion står det næste verbum normalt i infinitiv: Laat me kijken betyder “lad mig kigge”. vervoersapp er et sammensat navneord: vervoer betyder transport, og app betyder app. I denne sætning er det den app, som taleren vil undersøge. Sammensatte navneord skrives ofte som ét ord på nederlandsk, og det sidste led bestemmer normalt ordets grammatiske køn og artikelbrug. bekijken er infinitiven “se på” eller “undersøge” og passer efter Laat me. Den er mere målrettet end det almindelige kijken: bekijken fremhæver, at man undersøger eller tjekker noget. Eksempel: Ik wil de kaart bekijken. — “Jeg vil se på kortet.” voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Her markerer den, at handlingen i ledsætningen — at taleren tager af sted — sker efter handlingen i hovedsætningen, altså efter at taleren har tjekket appen. vertrek er her 1. person ental nutid af vertrekken, “tage af sted” eller “forlade et sted”. Formen betyder altså “jeg tager af sted”; subjektet ik står synligt i ledsætningen og passer med verbets bøjning. Eksempel: Ik vertrek om acht uur. — “Jeg tager af sted klokken otte.” Samlet består sætningen af anmodningen Laat me + infinitiven de vervoersapp bekijken og tidsledsætningen voordat ik vertrek: “Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.” Konstruktionen kan genbruges som Laat me + infinitiv + ..., for eksempel Laat me dat lezen. — “Lad mig læse det.”

8. Dat kan je misschien tijd besparen.

   Det kan måske spare dig tid.

   Dat

   det

   kan je

   kan ... dig

   misschien

   måske

   tijd

   tid

   besparen

   spare

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som subjekt. Som demonstrativt pronomen bruges dat blandt andet ved et intetkønsord i ental eller om en hel handling eller idé; den præcise reference er ikke angivet her. I kan je er kan ikke en del af et spørgsmål. kan er en nutidsform af kunnen (“at kunne”), og her står den sammen med det entallige subjekt dat. je betyder her “dig” og fungerer som indirekte objekt, altså den person der får fordel af virkningen. I denne sætning svarer kan je derfor i betydning til “kan ... dig”, ikke til det danske spørgsmål “kan du”. Et nyttigt mønster er X kan Y ...: “X kan ... Y”. misschien betyder “måske” og gør udsagnet tentativt uden at gøre det til et spørgsmål. Her står det efter je og før den øvrige verbale del. tijd betyder “tid”. Det er navneordet de tijd; her bruges det uden artikel i den faste kombination tijd besparen, hvor tid behandles som en ressource. Flertalsformen er tijden, men den passer ikke til betydningen her. besparen betyder her “spare” i betydningen at få nogen til at bruge mindre tid eller at undgå tidsforbrug. Det er infinitivformen efter modalverbet kan. Den nyttige kombination tijd besparen betyder “spare tid”. Sammen betyder Dat kan je misschien tijd besparen: “Det kan måske spare dig tid.” Dat er det, der kan have virkningen, kan udtrykker muligheden, je angiver den person, der får fordelen, misschien dæmper sikkerheden, og tijd besparen angiver virkningen.