Sne og glatte fortove | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Sne og glatte fortove kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Het heeft vannacht veel gesneeuwd.

et heeft va-nakht veel ghuh-sneut. Det sneede meget i løbet af natten.

De stoepen kunnen vanmorgen glad zijn.

duh stuu-puh(n) ky-nuh(n) van-morghuh(n) ghlad zæjn. Fortovene kan være isglatte her til morgen.

Dan kan ik beter laarzen met meer grip aantrekken.

dan kan ik beeter laar-zuh(n) met meer ghrip aan-træk-uh(n). Så bør jeg tage støvler med bedre greb på.

Je moet ook voorzichtiger lopen dan normaal.

juh muut ook voor-zikh-tuh-gher loo-puh(n) dan nor-maal. Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.

Denk je dat de bussen vertraging zullen hebben?

dænk juh dat duh bøs-suh(n) ver-traa-ghing zøl-luh(n) hæ-buh(n). Tror du, at busserne bliver forsinkede?

Waarschijnlijk, omdat het verkeer langzaam rijdt in de sneeuw.

vaar-skhæjn-luhk, om-dat et ver-keer laang-zaam ræjt in duh sneev. Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i sneen.

Laat me de vervoersapp bekijken voordat ik vertrek.

laat muh duh ver-voers-ep buh-kæj-uh(n) voor-dat ik ver-træk-uh(n). Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.

Dat kan je misschien tijd besparen.

dat kan juh muh-skhiin tæjt buh-spaa-ruh(n). Det kan måske spare dig tid.

Ord for ord

Het “Het” betyder “det” og fungerer her som et upersonligt subjekt i udsagnet om vejret. Det bruges blandt andet i vejrudtryk, hvor der ikke er en bestemt person eller ting, der udfører handlingen.

heeft “heeft” betyder “har” og fungerer her som hjælpeverbum sammen med “gesneeuwd”. Kombinationen “heeft ... gesneeuwd” bruges til at fortælle, at det har sneet.

vannacht “vannacht” betyder “i nat”; i denne sammenhæng er det natten før den aktuelle morgen. Det er et tidsord, som kan placeres sammen med en vejrhændelse, for eksempel i “heeft vannacht veel gesneeuwd”.

veel “veel” betyder “meget” og angiver her, at der faldt en stor mængde sne. Det står foran “gesneeuwd” i udtrykket “veel gesneeuwd” og kan bruges til at angive stor mængde.

gesneeuwd “gesneeuwd” betyder “sneet” og er den form af “sneeuwen”, der bruges sammen med “heeft” i “heeft vannacht veel gesneeuwd”. Formen bruges til at beskrive den afsluttede vejrhændelse, at det har sneet.

De “De” svarer her til “de” og står foran flertalsordet “stoepen”. Det bruges som bestemt kendeord for noget bestemt, her fortovene, og kan genbruges foran et bestemt flertalsord.

stoepen “stoepen” betyder “fortove” og henviser her til fortovene udenfor. Det er flertalsformen af “stoep” og bruges sammen med “de” i “De stoepen”.

kunnen “kunnen” betyder “kan” eller “kan muligvis være” og udtrykker her en mulighed for fortovene. Det står før beskrivelsen “glad zijn”, mens infinitiven “zijn” står til sidst i konstruktionen.

vanmorgen “vanmorgen” betyder “i morges” eller “her til morgen” og angiver tidspunktet for vurderingen af fortovene. Det er et tidsord, som her står før beskrivelsen “glad zijn”.

glad “glad” betyder her “glat” eller “glat at gå på” og beskriver fortovene. I “glad zijn” fungerer ordet som beskrivelsen efter “zijn”, og det passer til situationen med is på fortovene.

zijn “zijn” betyder “være” og forbinder her fortovene med beskrivelsen “glad”. Det står som infinitiv efter “kunnen” i “kunnen ... glad zijn”, en almindelig konstruktion efter et modalverbum.

Dan “Dan” betyder “så” eller “i så fald” og viser her en følge af, at fortovene kan være glatte. Det står først i “Dan kan ik beter ...” og kan bruges til at indlede en beslutning eller konsekvens.

kan “kan” udtrykker her mulighed i “kan ik beter ... aantrekken”. Sammen med “beter” viser konstruktionen, at det vil være mere hensigtsmæssigt at tage støvlerne på; “kan” kan generelt stå foran et infinitiv.

ik “ik” betyder “jeg” og er den person, der skal tage støvlerne på. Det står efter “kan” i spørgsmålslignende eller omvendt ordstilling efter det indledende “Dan”.

beter “beter” betyder her “bedre” i betydningen mere hensigtsmæssigt. I “kan ik beter ... aantrekken” bruges det til at vurdere et valg og kan stå foran den handling, der anbefales.

laarzen “laarzen” betyder “støvler” og er det, personen overvejer at tage på på grund af glatte fortove. Det er et flertalsord og står efter “aantrekken”, når man taler om at tage fodtøj på.

met “met” betyder “med” og forbinder her støvlerne med den egenskab, at de har mere greb. Det står foran navneordet “meer grip” i “laarzen met meer grip” og kan bruges til at beskrive, hvad noget har eller er udstyret med.

meer “meer” betyder “mere” og angiver her en større mængde greb. Det står foran “grip” i “meer grip” og bruges til sammenligning af mængde.

grip “grip” betyder her “greb” eller “vejgreb”, altså hvor godt støvlerne kan stå fast på underlaget. Det er objektet efter “met” i “laarzen met meer grip” og bruges her om fodtøjets egenskab.

aantrekken “aantrekken” betyder “tage på” og henviser her til at tage støvler på. Det står som infinitiv til sidst efter “kan” i “laarzen met meer grip aantrekken” og kan bruges om tøj eller fodtøj.

Je “Je” betyder “du” og henvender sig her til den anden person i samtalen. Det står som subjekt foran “moet” i “Je moet ...” og bruges i direkte råd eller vejledning.

moet “moet” betyder her “skal” eller “bør” og udtrykker et råd om at gå mere forsigtigt. Det står efter subjektet “Je” og efterfølges af infinitiven “lopen”.

ook “ook” betyder “også” og tilføjer et ekstra råd ud over rådet om passende støvler. Det står foran “voorzichtiger lopen” i “moet ook voorzichtiger lopen” og bruges til at føje noget til en tidligere nævnt handling.

voorzichtiger “voorzichtiger” betyder “mere forsigtigt” og beskriver, hvordan personen bør gå på de glatte fortove. Det er sammenligningsformen af “voorzichtig” og står foran “lopen” i “voorzichtiger lopen”.

lopen “lopen” betyder “gå” og beskriver den handling, som personen bør udføre mere forsigtigt. Det står som infinitiv efter “moet” og kan bruges efter et råd eller en pligt med en handling.

normaal “normaal” betyder her “normalt” eller “som sædvanligt” i sammenligningen “dan normaal”. Det angiver det sædvanlige niveau, som den mere forsigtige måde at gå på sammenlignes med.

Denk “Denk” betyder “tænker” og bruges her til at spørge om den anden persons vurdering. I “Denk je dat ...?” står verbet først, fordi sætningen er et spørgsmål, og “je” følger bagefter.

dat “dat” betyder “at” og indleder den ledsætning, der indeholder den vurdering, der spørges til. I “Denk je dat de bussen ...?” forbinder det spørgsmålet med indholdet af tanken.

bussen “bussen” betyder “busserne” og henviser her til busser som transportmiddel. Det er flertalsformen efter det bestemte kendeord “de” i “de bussen”.

vertraging “vertraging” betyder “forsinkelse” og indgår her i udtrykket “vertraging hebben” om busser, der er forsinkede. Ordet står efter “de bussen” og før “zullen hebben” i ledsætningen.

zullen “zullen” udtrykker her en forventning om, at busserne vil have forsinkelser. Det står i ledsætningen før infinitiven “hebben”, og formen passer til subjektet “de bussen”.

hebben “hebben” betyder “have” og bruges her sammen med “vertraging” i udtrykket “vertraging hebben”. Det står som infinitiv efter “zullen”; hele udtrykket beskriver, at busserne er forsinkede.

Waarschijnlijk “Waarschijnlijk” betyder “sandsynligvis” og viser, at svaret er en sandsynlig vurdering snarere end sikker viden. Det står først i svaret og kan bruges til at indlede en forventning.

omdat “omdat” betyder “fordi” og indleder her forklaringen på, hvorfor busserne sandsynligvis bliver forsinkede. Det forbinder hovedsætningen med årsagen i “omdat het verkeer langzaam rijdt in de sneeuw”.

verkeer “verkeer” betyder “trafik” og er det, der bevæger sig langsomt i sneen. Det står efter “het” i “het verkeer” og fungerer som subjekt for “rijdt”.

langzaam “langzaam” betyder “langsomt” og beskriver her, hvordan trafikken bevæger sig. Det står foran “rijdt” i “langzaam rijdt” og bruges til at beskrive hastigheden på en handling.

rijdt “rijdt” betyder her “kører” eller “bevæger sig” og beskriver trafikkens langsomme bevægelse. Det står efter subjektet “het verkeer” og bruges med trafik eller køretøjer, der bevæger sig.

in “in” betyder “i” og angiver her de forhold, som trafikken bevæger sig under: “in de sneeuw”. Det står foran “de sneeuw” og kan bruges til at angive sted eller forhold.

sneeuw “sneeuw” betyder “sne” og angiver her vejrbetingelsen, som gør trafikken langsommere. Det står efter “in de” i “in de sneeuw” og bruges som navneord for sne.

Laat “Laat” betyder “lad” og bruges her til at fremsætte anmodningen “lad mig tjekke transportappen”. Det står først i “Laat me ... bekijken” og indleder en konstruktion, hvor en anden handling får lov til at ske.

me “me” betyder “mig” og er den person, der skal udføre handlingen i “Laat me ... bekijken”. Det står efter “Laat” som objekt og bruges i anmodningen “Laat me ...”.

vervoersapp “vervoersapp” betyder “transportapp” og er det, taleren vil tjekke før afrejse. Det står som objekt for “bekijken” i “de vervoersapp bekijken” og kan bruges som navn på en app med transportoplysninger.

bekijken “bekijken” betyder her “se på” eller “tjekke” og beskriver handlingen med at undersøge transportappen. Det står som infinitiv efter “Laat me” i “Laat me de vervoersapp bekijken”.

voordat “voordat” betyder “før” eller “inden” og indleder her den tidsmæssige ledsætning “voordat ik vertrek”. Det bruges til at angive, at appen bliver tjekket før en anden handling.

vertrek “vertrek” betyder her “jeg tager af sted” eller “jeg forlader stedet”. Det står efter “ik” i “ik vertrek” og angiver den handling, der skal ske efter app-tjekket.

misschien “misschien” betyder “måske” og gør udsagnet om tidsbesparelsen mindre sikkert. Det står mellem “kan” og “tijd besparen” i “kan je misschien tijd besparen” og bruges til at udtrykke mulighed.

tijd “tijd” betyder “tid” og er det, der muligvis kan spares ved at tjekke transportappen. Det står som objekt i udtrykket “tijd besparen” og bruges efter “besparen” om den ressource, man undgår at bruge.

besparen “besparen” betyder “spare” og beskriver her at bruge mindre tid. Det står som infinitiv efter “kan” i “tijd besparen” og bruges med et objekt som “tijd”, når man taler om at spare en ressource.

Grammatikpunkter

aantrekken → trek ... aan

Ik trek laarzen aan.

ik træk laar-zuh(n) aan.

Jeg tager støvler på.

aantrekken er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning står aan sidst.

het heeft + participium ved vejrverber

Het heeft vannacht gesneeuwd.

et heeft va-nakht ghuh-sneut.

Det har sneet i nat.

Ved sne bruger nederlandsk het som formelt subjekt og heeft sammen med participiet gesneeuwd.

Nederlandsk Ordforråd

aantrekken Verbum

aan-træk-uh(n) tage på

bus Substantiv

bøs bus bussen

denken Verbum

dæng-kuh(n) tro denk

glad Adjektiv

ghlad glat

grip Substantiv

ghrip greb

laars Substantiv

laars støvle laarzen

lopen Verbum

loo-puh(n) gå

normaal Adverbium

nor-maal normalt

sneeuwen Verbum

sneev-uh(n) sne gesneeuwd

stoep Substantiv

stuup fortov stoepen

vannacht Adverbium

va-nakht i nat

voorzichtig Adverbium

voor-zikh-tukh forsigtig voorzichtiger

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Det sneede meget i løbet af natten.

Vis Svar

Het heeft vannacht veel gesneeuwd.

Fortovene kan være isglatte her til morgen.

Vis Svar

De stoepen kunnen vanmorgen glad zijn.

Det kan måske spare dig tid.

Vis Svar

Dat kan je misschien tijd besparen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

fortov

Vis Svar

stoepen

støvle

Vis Svar

laarzen

glat

Vis Svar

glad

i nat

Vis Svar

vannacht