Stærk vind og picnicplaner | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De wind is veel sterker dan gisteren.

   Vinden er meget stærkere end i går.

   wind

   vind

   veel

   meget

   sterker

   stærkere

   dan

   end

   gisteren

   i går

   Uddybende forklaring

   wind betyder her “vind”. Det er et substantiv; i denne sætning står det med den bestemte artikel De: de wind = “vinden”. I andre sætninger kan wind også bruges uden artikel, afhængigt af betydningen og konstruktionen. veel betyder her “meget” og forstærker sammenligningen. Mønstret veel + komparativ svarer til “meget mere/…-ere”, som i veel groter = “meget større”. Det beskriver graden af forskellen, ikke en mængde vind. sterker betyder “stærkere” og er komparativ af sterk = “stærk”. En nyttig kæde er sterk → sterker → het sterkst (“stærk” → “stærkere” → “stærkest”). Her står komparativen efter is og beskriver vinden. dan betyder “end” og indleder den del, som sammenligningen måles imod. Mønstret A is sterker dan B betyder “A er stærkere end B”. gisteren betyder “i går” og angiver den dag, som vinden sammenlignes med. Det er et tidsadverbium, ikke et substantiv, der bøjes efter wind. Samlet betyder De wind is veel sterker dan gisteren “Vinden er meget stærkere end i går.” De wind er det, der beskrives; is forbinder det med beskrivelsen veel sterker, og dan gisteren angiver sammenligningspunktet. Hele sætningen sammenligner altså vindens styrke i dag med dens styrke i går.

2. Een picknick is vandaag misschien niet zo prettig.

   En picnic er måske ikke så behagelig i dag.

   picknick

   picnic

   is

   er

   vandaag

   i dag

   misschien

   måske

   niet

   ikke

   zo

   så

   prettig

   behagelig

   Uddybende forklaring

   picknick betyder her “picnic”. Det er et substantiv; den bestemte form er de picknick, og flertallet er picknicks. I een picknick angiver een en ubestemt picnic, ikke nødvendigvis et bestemt antal, som sætningen vil fremhæve. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her forbinder den een picknick med beskrivelsen niet zo prettig. Sammenlign med zijn i en anden person eller ved flertal, for eksempel: Wij zijn thuis. — “Vi er hjemme.” vandaag betyder “i dag” og placerer udsagnet i den aktuelle dag. Det kan også stå først: Vandaag is een picknick misschien niet zo prettig. Betydningen ændres ikke væsentligt, men tidsangivelsen fremhæves. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller tentativt. Det siger her, at det muligvis ikke er behageligt at holde picnic i dag; det fastslår ikke, at det faktisk er ubehageligt. niet er den almindelige nederlandske nægtelse. Her nægter den beskrivelsen zo prettig, så meningen bliver “ikke så behagelig”. Placeringen lige foran den relevante beskrivelse er vigtig i denne konstruktion. zo betyder her “så” og danner sammen med prettig graden zo prettig (“så behagelig”). Det er ikke alene zo, der betyder “behagelig”. I andre sammenhænge kan zo også betyde “sådan” eller “på den måde”, men den brug er ikke den, der vises her. prettig betyder “behagelig” eller “rar” og beskriver her picnicen. Det er et adjektiv. En nyttig sammenligning er prettig — “behagelig”, prettiger — “mere behagelig”, het prettigst — “mest behagelig”. Eksempel: Deze stoel is prettiger. — “Denne stol er mere behagelig.” Hele strukturen er Een picknick is vandaag misschien niet zo prettig. Een picknick er det, der beskrives; is betyder “er”; vandaag angiver tidspunktet; misschien markerer mulighed; og niet zo prettig giver den nægtede vurdering. Tilsammen betyder sætningen: “En picnic er måske ikke så behagelig i dag.”

3. De deken zou steeds wegwaaien.

   Tæppet ville blive ved med at blæse væk.

   deken

   tæppe

   zou

   ville

   steeds

   stadig; hele tiden

   wegwaaien

   blæse væk

   Uddybende forklaring

   deken betyder her et tæppe. Flertalsformen er dekens, og bestemt ental bruger artiklen de: de deken. Eksempel: De deken ligt op bed. – Tæppet ligger på sengen. zou er en bøjet form af zullen og betyder her »ville«. Sammen med infinitiven wegwaaien udtrykker det et muligt eller forventet resultat. Zou bruges blandt andet ved første og tredje person ental; flertalsformen er normalt zouden. Eksempel: De deken zou vallen. – Tæppet ville falde. steeds angiver, at noget fortsætter eller gentager sig over en periode. Den nærmeste danske gengivelse er ofte »stadig« eller »hele tiden«, mens betydningen »blive ved med« opstår gennem samspillet med verbet. Eksempel: De bladeren waaien steeds weg. – Bladene blæser hele tiden væk. wegwaaien er en infinitiv, der kombinerer weg (væk) med waaien (blæse). Den beskriver, at noget føres væk af vinden. I en hovedsætning uden zou står den bøjede form som waait ... weg: De deken waait weg. – Tæppet blæser væk. Efter zou står infinitiven samlet som wegwaaien sidst i sætningen. Samlet er opbygningen de deken + zou + steeds + wegwaaien: Tæppet ville blive ved med at blæse væk. zou markerer »ville«, steeds viser fortsættelse eller gentagelse, og wegwaaien angiver bevægelsen væk med vinden.

4. Buiten eten zou ook lastig kunnen zijn.

   Det kunne også være svært at spise udenfor.

   Buiten

   udenfor

   eten

   at spise

   zou … kunnen zijn

   kunne være

   ook

   også

   lastig

   svært eller besværligt

   Uddybende forklaring

   Buiten betyder her “udenfor”. Det kan stå foran et verbum for at angive sted: Buiten eten = “at spise udenfor”. Eksempel: We zitten buiten. — “Vi sidder udenfor.” eten er infinitiven “at spise”. Den kan også bøjes som ik eet — “jeg spiser” og wij eten — “vi spiser”. Her står infinitiven i udtrykket Buiten eten, som fungerer som det, der vurderes. zou ... kunnen zijn er en samlet mulighedskonstruktion. zou er entalsformen af datidsformen af zullen; i denne konstruktion bruges den sammen med kunnen til at udtrykke en mulig eller tænkt situation, ikke en sikker konstatering. kunnen betyder “kunne”, og zijn er infinitiven “at være”. Eksempel: Dat zou moeilijk kunnen zijn. — “Det kunne være svært.” Den finitte form zou står efter den indledende del, mens infinitiverne kunnen og zijn står senere i sætningen. ook betyder “også” og føjer denne mulighed til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve betydningen af lastig. lastig betyder her “svært eller besværligt”. Det er et beskrivende adjektiv. Eksempel: De opdracht is lastig. — “Opgaven er svær.” Samlet er Buiten eten det, der vurderes, zou ... kunnen zijn markerer, at vurderingen er en mulighed, ook betyder “også”, og lastig beskriver situationen: “Det kunne også være svært at spise udenfor.”

5. Zullen we afzeggen en in plaats daarvan binnen afspreken?

   Skal vi aflyse og i stedet mødes indenfor?

   Zullen we

   skal vi …?

   afzeggen

   aflyse

   in plaats daarvan

   i stedet

   binnen

   indenfor

   afspreken

   mødes

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast måde at foreslå noget på: “skal vi …?” Her er zullen den bøjede nutidsform til we (1. person flertal); den er ikke infinitiv i denne sætning. Infinitiven er også zullen, men i Zullen we står verbet foran grundleddet, fordi det er et spørgsmål. Efter denne konstruktion står det næste verbum i infinitiv. Eksempel: Zullen we gaan? = “Skal vi gå?” afzeggen betyder her “aflyse”, altså ikke gennemføre en allerede planlagt aftale eller aktivitet. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i en almindelig hovedsætning kan forstavelsen komme til sidst, fx We zeggen de afspraak af = “Vi aflyser aftalen.” Efter Zullen we bliver infinitiven samlet: Zullen we afzeggen? in plaats daarvan betyder “i stedet” eller mere bogstaveligt “i stedet for det”. daarvan henviser her til det, som alternativet står i stedet for; den præcise selvstændige navneordsreference er ikke fastlagt af selve sætningen. Konstruktionen kan genbruges sådan: We nemen de bus in plaats daarvan. = “Vi tager bussen i stedet.” binnen er et stedadverbium og betyder “indenfor”. Det angiver stedet for den foreslåede handling; det er ikke selve verbet “mødes”. Et tilsvarende modsætningspar er binnen = “indenfor” og buiten = “udenfor”. afspreken betyder her “mødes” eller “aftale at mødes”. Det er et separabelt verbum: i en almindelig hovedsætning kan man fx sige We spreken morgen af = “Vi mødes i morgen.” Efter Zullen we står infinitiven samlet: Zullen we morgen afspreken? = “Skal vi mødes i morgen?” Samlet består sætningen af forslaget Zullen we, handlingen afzeggen, alternativmarkøren in plaats daarvan, stedet binnen og den nye handling afspreken: “Skal vi aflyse og i stedet mødes indenfor?” Sætningen angiver dermed først aflysning og derefter, som alternativ, et forslag om at mødes indenfor.

6. Dat zou veiliger en makkelijker zijn.

   Det ville være sikrere og nemmere.

   Dat

   det

   zou

   ville

   veiliger

   sikrere

   makkelijker

   nemmere

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dat er et neutralt demonstrativt pronomen, her med betydningen “det”. Den præcise ting eller situation, som dat henviser til, er ikke identificeret i selve sætningen. Det kan derfor genbruges, når man vil omtale noget allerede kendt uden at gentage et navneord. zou er en form af zullen og markerer her en hypotetisk eller betinget mulighed: “ville”. Sammen med infinitiven zijn danner det mønsteret zou ... zijn, “ville være”. Eksempel: Dat zou goed zijn. — “Det ville være godt.” veiliger er komparativ af adjektivet veilig (“sikker”): veilig → veiliger (“sikrere”). Komparativen viser en højere grad, mens det, der sammenlignes med, kan være uudtrykt. Her beskriver den den omtalte situation som sikrere. makkelijker er komparativ af makkelijk (“nem” eller “let”): makkelijk → makkelijker (“nemmere”). Det er dette adjektiv, ikke et eventuelt navneord ved siden af, der får komparativendelsen -er. Eksempel: Deze weg is makkelijker. — “Denne vej er nemmere.” zijn er infinitiven af zijn (“at være”). Efter zou står verbet i infinitiv, så zou ... zijn betyder “ville ... være”. Sætningen samler først pronomenet Dat med den hypotetiske verbalkonstruktion zou ... zijn. Derefter står de to prædikative komparativer veiliger en makkelijker, forbundet med en: “Det ville være sikrere og nemmere.”

7. Laat me het aan iedereen in de groepschat vertellen.

   Lad mig fortælle det til alle i gruppechatten.

   Laat me

   lad mig

   het

   det

   aan iedereen

   til alle

   in de groepschat

   i gruppechatten

   vertellen

   fortælle

   Uddybende forklaring

   Laat me er en fast konstruktion med laten + objektpronomenet me: “lad mig …”. Her står laat i imperativ og bruges ikke som betydningen “forlad”. Mønstret Laat me + infinitiv bruges til at bede om eller foreslå, at taleren får lov til at gøre noget. Eksempel: Laat me kijken. — “Lad mig se.” het er her et objektpronomen med betydningen “det”. Det peger på det indhold, der skal fortælles, men den konkrete reference identificeres ikke yderligere af den faste sætning. Det er ikke den bestemte artikel i denne brug; som artikel står het foran et substantiv, for eksempel het park — “parken”. aan iedereen angiver modtageren: noget bliver fortalt til alle. iedereen betyder “alle” om personer og fungerer som et pronomen; aan markerer her den person eller gruppe, som kommunikationen er rettet til. Eksempel: Ik vertel het aan iedereen. — “Jeg fortæller det til alle.” in de groepschat angiver, hvor kommunikationen foregår: “i gruppechatten”. de er den bestemte artikel foran groepschat; groepschat er et sammensat substantiv, der betyder en chat for en gruppe. Præpositionen in betyder her “i” og markerer chatten som kommunikationssted eller -kanal. vertellen er infinitiven “fortælle”. Efter laten står den anden handling normalt som infinitiv uden te: Laat me vertellen — “Lad mig fortælle”. Den bøjede form i nutid kan for eksempel være ik vertel — “jeg fortæller”; infinitiven vertellen bruges her, fordi den afhænger af laat. Samlet består sætningen af tilladelses- eller opfordringskonstruktionen Laat me, objektet het, modtageren aan iedereen, stedet eller kanalen in de groepschat og handlingen vertellen. Den samlede betydning er: “Lad mig fortælle det til alle i gruppechatten.”

8. Een café bij het park zou een goede keuze zijn.

   En café nær parken ville være et godt valg.

   café

   café

   bij

   nær; ved

   park

   park

   zou … zijn

   ville være

   goede

   god

   keuze

   valg

   Uddybende forklaring

   café betyder her “café”. Stavningen er den samme på nederlandsk og dansk. Et genanvendeligt eksempel er: We zoeken een café. — “Vi leder efter en café.” bij angiver nærhed eller placering ved noget. Her knytter det caféen til parken: “ved parken”. Et eksempel er: De winkel is bij het station. — “Butikken ligger ved stationen.” park er grundformen af substantivet “park”. I het park står det med den bestemte artikel het; artiklen er ikke en del af grundformen. Et eksempel er: Het park is groot. — “Parken er stor.” zou ... zijn udtrykker her en hypotetisk eller forsigtigt fremsat vurdering: “ville være”. zou er en bøjet form af zullen, mens zijn betyder “at være”. Sammen kan konstruktionen bruges til et forslag uden at fremstille det som en sikker kendsgerning. Et eksempel er: Dat zou handig zijn. — “Det ville være praktisk.” goede betyder her “god”. Adjektivets grundform er goed. Adjektivet får her endelsen -e, fordi det står foran substantivet keuze, som er et de-ord, også selv om nominalgruppen begynder med den ubestemte artikel een: een goede keuze. Det er altså adjektivet goed, der bøjes, ikke substantivet. Til sammenligning hedder det een goed huis, fordi huis er et het-ord i en ubestemt nominalgruppe. Et eksempel er: een goede dag — “en god dag.” keuze betyder “valg”. Det er et substantiv; den bestemte form er de keuze. Et eksempel er: Dit is een goede keuze. — “Dette er et godt valg.” Samlet beskriver Een café bij het park en café, der ligger ved parken. zou ... zijn gør vurderingen hypotetisk eller forsigtig, og een goede keuze angiver, at caféen ville være et godt valg. Hele sætningen betyder derfor: “En café nær parken ville være et godt valg.”