Tjek vejret før afgang | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je de weerapp bekijken voordat we vertrekken?

   Kan du tjekke vejret i vejrappen, før vi går?

   Kun je

   kan du

   de weerapp

   vejrappen

   bekijken

   tjekke / se på

   voordat

   før

   we

   vi

   vertrekken

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Kun je er en kort spørgekonstruktion med det personlige pronomen je og den finitte form kun af hjælpeverbet kunnen i 2. person ental. Den spørger her, om du kan eller vil tjekke noget. Infinitiven står bagefter: Kun je komen? = “Kan du komme?” de weerapp betyder “vejrappen”. de er den bestemte artikel, og weerapp er et sammensat navneord af weer (“vejr”) og app (“app”). I nederlandsk bruges de blandt andet foran de-ord; artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange apps der er. Et andet eksempel er de weerberichten = “vejrmeldingerne”. bekijken er infinitiven af verbet bekijken og betyder her at se på eller tjekke noget med opmærksomhed. Det er dette verbum, der bærer den konkrete handling, ikke kun alene. I en hovedsætning kan det bøjes som Ik bekijk de app = “Jeg tjekker appen”; efter kun je står infinitiven bekijken sidst i denne spørgekonstruktion. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der sker efter voordat, angiver tidspunktet for handlingen i hovedsætningen. Sammenlign Bel me voordat je vertrekt = “Ring til mig, før du tager af sted.” we er 1. person flertal og betyder “vi”. Det er subjektet for den følgende handling. Pronomenet angiver taleren sammen med andre; den faste tekst identificerer ikke mere præcist, hvem gruppen omfatter. We vertrekken betyder “Vi tager af sted”. vertrekken har her samme form som infinitiven, men i voordat we vertrekken er det den finitte nutidsform i 1. person flertal. Den er altså ikke en infinitiv i denne sætning. Formen er identisk med infinitiven vertrekken, “tage af sted”; i en hovedsætning hedder det også We vertrekken = “Vi tager af sted”. Hele sætningen bygges sådan: Kun je + handlingen de weerapp bekijken + tidsledsætningen voordat we vertrekken. Den samlede betydning er: “Kan du tjekke vejret i vejrappen, før vi går?” Spørgsmålet beder altså om, at appen bliver tjekket inden gruppens afrejse. Voordat gør rækkefølgen tydelig: først tjekkes appen, derefter tager gruppen af sted.

2. Er staat dat er een kleine kans op regen is.

   Der står, at der er en lille chance for regn.

   Er staat

   Der står / det står

   dat

   at

   kleine

   lille

   kans

   chance

   op

   for

   regen

   regn

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Er staat betyder her “der står” eller “det står”. Det er en upersonlig formulering, som ofte bruges om det, der står i en app, tekst eller meddelelse. Er er her ikke det samme som det senere er: i denne konstruktion indgår det i udtrykket “der står”. Eksempel: Er staat een bericht. — “Der står en besked.” dat betyder “at” og indleder den indholdssætning, som fortæller, hvad der står. I en nederlandsk ledsætning står det finitte verbum ofte senere i sætningen end i en hovedsætning. kleine betyder “lille” i formen, der står foran kans. Grundformen er klein. Adjektivet får her endelsen -e: een kleine kans. Det er ikke kans, der er en form af adjektivet; kans er substantivet. Eksempel: een kleine kamer — “et lille værelse”. kans betyder “chance” eller “mulighed”. Det er et substantiv, og i udtrykket kans op angiver det, hvad der er mulighed for. Eksempel: Er is een kans. — “Der er en chance.” op betyder her “på” i den faste forbindelse kans op, som svarer til “chance for”. Den konkrete betydning kommer fra forbindelsen med det følgende substantiv, ikke fra op alene. regen betyder “regn”. Det bruges her som et stof- eller vejrfænomen, ikke som en bestemt tællelig genstand. kans op regen betyder derfor “chance for regn”. Eksempel: Er is kans op sneeuw. — “Der er chance for sne.” is er en form af grundverbet zijn, “at være”. is er tredje person ental i nutid. Her står det til sidst i dat-sætningen og betyder sammen med den foregående del, at chancen eksisterer: dat er een kleine kans op regen is — “at der er en lille chance for regn”. Det er altså is, der betyder “er”; det forudgående er fungerer som nederlandsk eksistensmarkør i mønsteret er is .... Mellem de valgte ord står også een, den ubestemte artikel foran kans. Den markerer en ubestemt reference, men udsagnet skal ikke derfor forstås som en optælling af én chance. Samlet bygges ledsætningen med mønsteret dat er een ... is: “at der er ...”. een kleine kans op regen er “en lille chance for regn”, og hele utterancen betyder: “Der står, at der er en lille chance for regn.”

3. De lucht ziet er al bewolkt uit.

   Himlen ser allerede overskyet ud.

   lucht

   himmel

   ziet er … uit

   ser ud

   al

   allerede

   bewolkt

   overskyet

   Uddybende forklaring

   lucht betyder her “himmel”, som det fremgår af den faste oversættelse. Det nederlandske de lucht kan også betyde “luften” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af konteksten. Eksempel: De lucht is helder. — “Himlen er klar.” ziet er ... uit er en fast konstruktion, der beskriver, hvordan noget ser ud: “ser ... ud”. Verbet er zien (“se”); ziet er nutidsformen med et entalsgrundled i tredje person. er og uit hører her sammen med verbet i den adskilte konstruktion er ... uit. Eksempel: De kamer ziet er rustig uit. — “Værelset ser roligt ud.” al betyder “allerede” og viser, at tilstanden gælder på det omtalte tidspunkt. Det er ikke det samme som nog (“stadig” eller “endnu”), som angiver, at noget fortsætter eller endnu ikke er sket. Eksempel: Het is al laat. — “Det er allerede sent.” bewolkt er et beskrivende adjektiv: “overskyet”. Det står efter ziet er i konstruktionen er ... uit og beskriver himlens udseende. En mulig sammenligning er bewolkter eller mere naturligt meer bewolkt (“mere overskyet”); grundformen er bewolkt. Samlet består sætningen af De lucht (“himlen”), ziet er ... uit (“ser ... ud”), al (“allerede”) og bewolkt (“overskyet”). Den betyder derfor: “Himlen ser allerede overskyet ud.”

4. De temperatuur zal vanavond ook dalen.

   Temperaturen vil også falde i aften.

   temperatuur

   temperatur

   zal

   vil; bruges til fremtid

   vanavond

   i aften

   ook

   også

   dalen

   falde

   Uddybende forklaring

   temperatuur betyder her “temperatur”. Det er et navneord med de-ordet de: de temperatuur, flertal temperaturen. I denne sætning er det temperaturen, der beskrives som faldende. zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen for tredje person ental. Sammen med infinitiven dalen udtrykker det her fremtid: zal dalen = “vil falde”. Zullen kan også bruges i andre betydninger, men den faste oversættelse viser fremtidslæsningen her. vanavond er et tidsadverbium, “i aften”. Det angiver, hvornår ændringen forventes at ske. Eksempel: Ik werk vanavond. — “Jeg arbejder i aften.” ook betyder “også”. Det føjer denne forventede ændring til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen; ordet betyder ikke selv “igen”. Eksempel: De wind neemt ook toe. — “Vinden tiltager også.” dalen er infinitiven af verbet “at falde” i betydningen at blive lavere. Det bruges blandt andet om temperaturer, priser og niveauer. Her står infinitiven efter hjælpeverbet zal; i nutid kan man for eksempel sige De temperatuur daalt. — “Temperaturen falder.” I hele sætningen er de temperatuur subjektet. zal ... dalen danner den fremtidsrettede verbalkonstruktion, mens vanavond angiver tiden, og ook markerer, at dette føjes til noget andet. Samlet betyder De temperatuur zal vanavond ook dalen.: “Temperaturen vil også falde i aften.”

5. Zal ik een lichte jas meenemen?

   Skal jeg tage en let jakke med?

   Zal ik

   skal jeg

   lichte

   let

   jas

   jakke

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Zal ik bruges her til et tilbud eller et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen: "Skal jeg ...?". zal er 1. person ental i nutid af zullen; i denne type spørgsmål står det bøjede hjælpeverbum først, mens subjektet ik kommer bagefter. Betydningen her er et tilbud om at tage noget med, ikke blot en neutral konstatering om fremtiden. lichte beskriver jas og betyder her "let" i betydningen med lav vægt. Grundformen er licht. Formen lichte står foran dette navneord i en nominalgruppe med den ubestemte artikel een: een lichte tas — "en let taske". Adjektivets form skal forklares ud fra den relevante nederlandske bøjningsregel og ikke ud fra jas som adjektivets grundform. jas er navneordet for "jakke". Flertal er jassen: een jas — "en jakke"; twee jassen — "to jakker". I den faste sætning er jas ental, fordi den omtalte jakke er én genstand i den valgte nominalgruppe. Den ubestemte artikel een er dog ikke i sig selv et talord og skal ikke alene glosses som "én". meenemen er et sammensat, separabelt udsagnsord med grundbetydningen "tage med". Efter zal står det her som infinitiv, så delene er samlet: Zal ik ... meenemen?. I en hovedsætning uden et sådant infinitivled kan den bøjede verbumsdel stå tidligere, og partiklen mee kan stå til sidst: Ik neem mijn paraplu mee. — "Jeg tager min paraply med." Her angiver meenemen selve handlingen, mens Zal ik gør den til et spørgsmål om talerens kommende handling. Samlet bliver Zal ik + een lichte jas + meenemen? til: "Skal jeg tage en let jakke med?". Spørgsmålet tilbyder, at taleren tager en let jakke med.

6. Een lichte jas en een kleine paraplu zouden helpen.

   En let jakke og en lille paraply ville være en god hjælp.

   lichte

   let

   jas

   jakke

   kleine

   lille

   paraplu

   paraply

   zouden

   ville

   helpen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   lichte betyder her “let” og står foran jas. Det er den attributive form af licht; i een lichte jas får adjektivet -e, fordi det står foran et singularis-substantiv af fælleskøn (de jas). Sammenlign een licht boek (“en let bog”), hvor boek er et intetkønsord og står efter den ubestemte artikel. Eksempel: een lichte tas betyder “en let taske”. jas betyder “jakke”. Det er et fælleskønsord: de jas. Flertalsformen er jassen, fx twee jassen (“to jakker”). Her er jas det første substantiv i subjektet. kleine betyder her “lille” og beskriver paraplu: een kleine paraplu. Det er den attributive form af klein; -e-formen bruges her foran singularis-substantivet paraplu, som er et fælleskønsord. Eksempel: een kleine tas betyder “en lille taske”. paraplu betyder “paraply”. Det er et fælleskønsord: de paraplu. Flertalsformen er paraplu’s, fx twee paraplu’s (“to paraplyer”). Her er paraplu det andet substantiv i subjektet. zouden betyder her “ville”. Det er flertalsformen i datid af zullen og bruges blandt andet i en betinget eller hypotetisk formulering. Det koordinerede subjekt een lichte jas en een kleine paraplu er grammatisk flertal, så der står zouden og ikke singularisformen zou. Efter zouden står det følgende verbum normalt i infinitiv: mønstret er zouden + infinitiv. Eksempel: Ze zouden komen betyder “De ville komme”. helpen betyder “hjælpe”. Her står det i infinitiv efter zouden; det er altså helpen, ikke zouden, der udtrykker den leksikalske handling “hjælpe”. Eksempel: Dat zou helpen betyder “Det ville hjælpe”. Hele sætningen bygges således: een lichte jas (“en let jakke”) og een kleine paraplu (“en lille paraply”) forbindes med en (“og”) som ét grammatisk flertalssubjekt. zouden helpen betyder “ville hjælpe”. Derfor betyder hele udsagnet: “En let jakke og en lille paraply ville være en god hjælp.”

7. Dan kan ik ze allebei in mijn tas doen.

   Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

   Dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   ze

   dem

   allebei

   begge to

   in

   i

   mijn

   min

   tas

   taske

   doen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og forbinder denne handling med det, der blev nævnt før. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge; her er den naturlige læsning en følge: “så …”. kan ik består af verbet kunnen i nutidsformen kan og subjektet ik. Kan er første person ental og betyder her, at taleren har mulighed for at gøre noget. I et spørgsmål står verbet ofte foran subjektet, men her er kan ik ikke et spørgsmål: nederlandsk bruger også denne rækkefølge i en hovedsætning, når et andet led som Dan står først. Eksempel: Morgen kan ik komen. — “I morgen kan jeg komme.” ze er her et pronomen som direkte objekt og betyder “dem”. I den givne sammenhæng henviser det til jakken og paraplyen fra den foregående sætning; allebei præciserer, at der er tale om begge disse ting. Formen ze kan have flere grammatiske anvendelser i nederlandsk, men dens rolle her er et flertalsobjekt. allebei betyder “begge to” og bruges om præcis to personer eller ting. Her står det sammen med ze: ze allebei — “dem begge”. Det er ikke selve pronomenet, der angiver tallet alene; allebei gør det eksplicit. in betyder “i” og angiver her, at noget kommer ind i eller placeres i et rum. I mønstret iets in een tas doen betyder det “at putte noget i en taske”. mijn betyder “min” og er et possessivt ord, der knytter tasken til taleren. Formen mijn ændres ikke efter ental eller flertal på det ejede ord: mijn tas er “min taske”, og mijn tassen er “mine tasker”. tas er et substantiv og betyder “taske”. Her er det målet eller beholderen for de to ting. Eksempel: De boeken zitten in mijn tas. — “Bøgerne ligger i min taske.” doen er grundformen af verbet og betyder bredt “gøre”, men i iets in een tas doen betyder det “at putte eller lægge noget i en taske”. Efter modalverbet kan står verbet i grundform, og i denne sætning står doen sidst i verbalkonstruktionen. Samlet bliver mønstret Dan + kan ik + objekt + sted + doen: “Så kan jeg putte objektet på det angivne sted.” ze allebei er objektet, in mijn tas angiver placeringen, og kan ... doen udtrykker muligheden for at placere begge ting i talerens taske. Hele sætningen betyder derfor: “Så kan jeg lægge begge dele i min taske.”

8. Dat zou genoeg moeten zijn voor de regen en de koelere avond.

   Det burde være nok til regnen og den køligere aften.

   Dat

   Det

   zou … moeten zijn

   burde være

   genoeg

   nok

   voor

   til / for

   regen

   regn

   koelere

   køligere

   avond

   aften

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her betyder det "det" og peger på noget, der allerede er relevant i situationen; den præcise reference er ikke fastlagt af selve sætningen. Sammenlign dit for nært eller dat for fjernere henvisning til et neutrumord. zou moeten zijn danner her betydningen "burde være". zou er en form af zullen, mens moeten og zijn står i infinitiv: zou moeten zijn = "burde skulle være" i den naturlige danske oversættelse "burde være". Konstruktionen udtrykker en forventning eller vurdering, ikke en sikker konstatering. Et genbrugeligt mønster er Dat zou ... zijn — "Det ville/burde være ...". genoeg betyder her "tilstrækkeligt" eller "nok" og står som prædikativ efter zijn. Eksempel: Dit is genoeg. — "Dette er nok." Det beskriver altså, at noget har en tilstrækkelig grad eller mængde; den konkrete tilstrækkelighed afhænger af det, der kommer efter voor. voor er præpositionen "til" eller "for". Her forbinder den genoeg med det, som noget skal være tilstrækkeligt til: genoeg voor ... — "nok til ...". I denne sætning indleder den de to områder, som vurderingen gælder: regnen og aftenen. regen er substantivet "regn". Det er et de-ord: de regen. Her bruges det som massebetegnelse, så der er ikke tale om et bestemt antal regnforekomster. Eksempel: De regen begint. — "Regnen begynder." koelere er komparativen af adjektivet koel — "kølig". Grundform: koel; komparativ: koeler; i den attributive gruppe de koelere avond får komparativen endelsen -e. Komparativen angiver "køligere" end et sammenligningspunkt, som kan være underforstået. Predikativt står den uden denne endelse: De avond is koeler. — "Aftenen er køligere." avond er substantivet "aften". Det er et de-ord i ental: de avond. I de koelere avond bestemmer adjektivet substantivet, og de gør udtrykket bestemt. Samlet betyder Dat zou genoeg moeten zijn voor de regen en de koelere avond: "Det burde være nok til regnen og den køligere aften." Strukturen er Dat + zou moeten zijn + genoeg + voor + de to formål eller forhold, som tilstrækkeligheden gælder.