Tjek vejret før afgang | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Tjek vejret før afgang kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Kun je de weerapp bekijken voordat we vertrekken?

køn juh duh veer-ep buh-kæj-kuh voor-dat vuh fer-træk-uh? Kan du tjekke vejret i vejrappen, før vi går?

Er staat dat er een kleine kans op regen is.

uh staat dat uh uhn klæj-nuh kans op ree-ghuh is. Der står, at der er en lille chance for regn.

De lucht ziet er al bewolkt uit.

duh løht sit uh al buh-volkt øjt. Himlen ser allerede overskyet ud.

De temperatuur zal vanavond ook dalen.

duh tem-puh-ra-tyr zal vaa-noont ook daa-luh. Temperaturen vil også falde i aften.

Zal ik een lichte jas meenemen?

zal ik uhn liht-uh jas mee-nee-muh? Skal jeg tage en let jakke med?

Een lichte jas en een kleine paraplu zouden helpen.

uhn liht-uh jas en uhn klæj-nuh pa-raa-plȳ zau-duh hel-puh. En let jakke og en lille paraply ville være en god hjælp.

Dan kan ik ze allebei in mijn tas doen.

dan kan ik zuh al-uh-bæj in mæjn tas dun. Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

Dat zou genoeg moeten zijn voor de regen en de koelere avond.

dat zau guh-noogh moo-tuh zæjn voor duh ree-ghuh en duh kuu-luh-ruh aa-vont. Det burde være nok til regnen og den køligere aften.

Ord for ord

Kun “Kun” betyder her “kan” og indleder spørgsmålet “Kun je de weerapp bekijken...”, altså en høflig forespørgsel om mulighed. Brug mønstret “Kun je ...?” når du vil spørge, om nogen kan gøre noget, for eksempel i en praktisk situation.

je “je” betyder “du” i spørgsmålet “Kun je de weerapp bekijken...”. Det står efter “Kun” i dette spørgsmålsmønster og bruges, når du henvender dig direkte til én person; i et nyt eksempel kan du sige “Kun je helpen?”.

de “de” er den bestemte artikel i “de weerapp” og svarer her til “den” i “vejrappen”. Brug den sammen med et bestemt navneord, som i “de lucht” i dialogen.

weerapp “weerapp” betyder “vejrapp” i “de weerapp bekijken”. Ordet bruges om en app, hvor man kan kontrollere vejret; det kan genbruges efter “de”, som i dialogens “de weerapp”.

bekijken “bekijken” betyder her “se på” eller “kontrollere” vejrappen i “de weerapp bekijken”. Det bruges med det, man ser på, her “de weerapp”; du kan bruge samme mønster om at se på en tekst eller en skærm.

voordat “voordat” betyder “før” i “voordat we vertrekken” og angiver, at én handling skal ske tidligere end en anden. Det står her foran en ledsætning med “we vertrekken”; brug det, når du forklarer, hvad der skal ske, før man gør noget andet.

we “we” betyder “vi” i “voordat we vertrekken” og viser, hvem der tager af sted. Det bruges som subjekt foran handlingen “vertrekken”, og samme mønster kan bruges i en ny sætning som “we vertrekken morgen”.

vertrekken “vertrekken” betyder “tage af sted” i “we vertrekken”. Det beskriver selve afgangen, ikke det at kontrollere vejret; brug det med et subjekt som “we”, når nogen forlader et sted eller begynder en rejse.

Er “Er” betyder her “der” i “Er staat dat er een kleine kans op regen is” og indleder oplysningen om, hvad appen siger. I dialogen forekommer også “er” som en del af “er ... uit”, så betydningen afhænger af den omgivende konstruktion.

staat “staat” betyder her “står” eller “siger”, når en oplysning står i en app eller tekst: “Er staat dat er een kleine kans op regen is”. Brug “Er staat dat ...” til at gengive, hvad der står et bestemt sted.

dat “dat” betyder her “at” og forbinder “Er staat” med indholdet af oplysningen: “dat er een kleine kans op regen is”. Brug det efter en formulering som “Er staat”, når du fortæller, hvad der står.

een “een” er den ubestemte artikel i “een kleine kans op regen” og betyder “en”. Den står foran “kleine kans”; brug den, når du omtaler én ikke nærmere bestemt ting eller mulighed.

kleine “kleine” betyder “lille” i “een kleine kans op regen” og beskriver, at chancen for regn ikke er stor. Det står foran navneordet “kans”; brug samme placering, når et adjektiv beskriver et navneord.

kans “kans” betyder “chance” eller “mulighed” i “een kleine kans op regen”. I dette udtryk efterfølges det af “op” og det, der er mulighed for; brug mønstret “kans op ...” om en mulig hændelse.

op “op” indgår i udtrykket “kans op regen” og forbinder “kans” med det, der kan ske. Her betyder hele forbindelsen “chance for regn”; brug “kans op” foran en mulig hændelse, uden at forkorte udtrykket.

regen “regen” betyder “regn” i “kans op regen”. Det er det vejr, som der kun er en lille chance for i dialogen; brug det efter “kans op”, når du taler om muligheden for regn.

is “is” betyder “er” i “er ... een kleine kans op regen is” og siger, at denne mulighed findes. Det står efter den information, der beskriver chancen; brug “is” til at angive, at noget er til stede eller gælder.

lucht “lucht” betyder her “himmel” i “De lucht ziet er al bewolkt uit”. Det er det, der beskrives som overskyet; brug “lucht” i vejrsammenhænge om himlen eller luften, alt efter sammenhængen.

ziet “ziet” bidrager med betydningen “ser” i konstruktionen “ziet er al bewolkt uit”, som betyder, at himlen ser overskyet ud. Brug hele mønstret “er ... uitzien” med et adjektiv, når du beskriver, hvordan noget ser ud.

al “al” betyder “allerede” i “ziet er al bewolkt uit” og viser, at himlen ser overskyet ud på dette tidspunkt. Det placeres her inde i beskrivelsen og kan bruges til at fremhæve, at noget allerede er tilfældet.

bewolkt “bewolkt” betyder “overskyet” i “De lucht ziet er al bewolkt uit”. Det beskriver himlens udseende i vejrsituationen; brug det efter “er ... uit” i mønstret “iets ziet er bewolkt uit”.

uit “uit” er den sidste del af konstruktionen “ziet er al bewolkt uit”, hvor hele udtrykket betyder “ser overskyet ud”. Det skal forstås sammen med “ziet er”; brug derfor hele konstruktionen, når du beskriver et indtryk eller udseende.

temperatuur “temperatuur” betyder “temperatur” i “De temperatuur zal vanavond ook dalen”. Det er den størrelse, der forventes at falde; brug ordet sammen med “de” og en formulering om, hvordan temperaturen ændrer sig.

zal “zal” viser her en forventning eller forudsigelse i “zal vanavond ook dalen”: temperaturen vil falde i aften. Det står sammen med verbet “dalen”; brug “zal” til at tale om noget, der forventes at ske.

vanavond “vanavond” betyder “i aften” og angiver tidspunktet i “zal vanavond ook dalen”. Det står foran den forventede handling “dalen”; brug det, når du taler om noget, der sker senere samme aften.

ook “ook” betyder “også” i “zal vanavond ook dalen” og tilføjer temperaturens fald som endnu en vejroplysning. Det står her før handlingen “dalen”; brug det til at føje en ekstra egenskab eller handling til det allerede nævnte.

dalen “dalen” betyder “falde” i “zal vanavond ook dalen” og beskriver, at temperaturen bliver lavere. Det står efter “zal”; brug det om en temperatur eller anden størrelse, der bevæger sig nedad.

ik “ik” betyder “jeg” i “Zal ik een lichte jas meenemen?” og viser, hvem der overvejer at tage jakken med. Det står før resten af spørgsmålet; brug det, når du taler om din egen handling eller tilbyder at gøre noget.

lichte “lichte” betyder “let”, altså ikke tung, i “een lichte jas”. Det beskriver jakken og står foran “jas”; brug samme placering, når du vil beskrive vægten eller typen af en ting.

jas “jas” betyder “jakke” i “een lichte jas meenemen”. Det er den ting, som personen overvejer at tage med; brug “jas” sammen med “meenemen”, når du taler om at tage en jakke med.

meenemen “meenemen” betyder “tage med” i “een lichte jas meenemen”. Det bruges med den ting, man tager med, her “een lichte jas”; brug mønstret “iets meenemen”, når du pakker eller bærer noget til et andet sted.

en “en” betyder “og” i “Een lichte jas en een kleine paraplu”. Det forbinder jakken med paraplyen som to ting, der kan hjælpe; brug det til at forbinde ord eller led af samme type.

paraplu “paraplu” betyder “paraply” i “een kleine paraplu”. Den nævnes sammen med jakken som noget, der kan hjælpe mod regnen; brug ordet efter en beskrivelse som “een kleine paraplu”.

zouden “zouden” betyder her “ville” i “zouden helpen” og udtrykker, at jakken og paraplyen forventes at være nyttige. Det står sammen med “helpen” og med de to ting som subjekt; brug samme mønster, når du forsigtigt vurderer, hvad der vil være en hjælp.

helpen “helpen” betyder “hjælpe” i “Een lichte jas en een kleine paraplu zouden helpen”. Her er det jakken og paraplyen, der kan hjælpe i vejret; brug “helpen” med en person eller ting, der gør en situation lettere.

Dan “Dan” betyder “så” eller “derefter” i “Dan kan ik ze allebei in mijn tas doen” og viser konsekvensen af den foregående beslutning. Det står først i sætningen; brug det til at indlede, hvad der sker som næste trin.

kan “kan” betyder “kan” i “kan ik ze allebei in mijn tas doen” og viser, at personen har mulighed for at lægge tingene i tasken. Det står sammen med handlingen “in mijn tas doen”; brug “kan” til at beskrive mulighed eller evne.

ze “ze” betyder “dem” i “ze allebei” og henviser til jakken og paraplyen, som allerede er nævnt. Det står før “allebei”; brug det til at henvise tilbage til flere ting uden at gentage deres navne.

allebei “allebei” betyder “begge” i “ze allebei” og præciserer, at både jakken og paraplyen skal i tasken. Det bruges her sammen med “ze”; brug mønstret, når du vil understrege, at to allerede nævnte ting begge er med.

in “in” betyder “i” i “in mijn tas” og angiver, hvor tingene skal lægges. Det står foran stedet “mijn tas”; brug “in” med et rum eller en beholder, som noget placeres i.

mijn “mijn” betyder “min” i “mijn tas” og viser, hvem tasken tilhører. Det står foran “tas”; brug det foran en ting, du siger tilhører dig.

tas “tas” betyder “taske” i “in mijn tas”. Det er beholderen, hvor jakken og paraplyen skal lægges; brug “in mijn tas” om noget, der befinder sig i din taske.

doen “doen” betyder her “lægge” eller “putte” i “ze allebei in mijn tas doen”. Hele udtrykket beskriver, at tingene placeres i tasken; brug “iets in een tas doen” om at putte noget i en taske.

zou “zou” bidrager med betydningen “burde” i “Dat zou genoeg moeten zijn” og gør vurderingen forsigtig. Det skal forstås sammen med “moeten zijn”; brug hele mønstret, når du siger, at noget sandsynligvis bør være tilstrækkeligt.

genoeg “genoeg” betyder “nok” eller “tilstrækkeligt” i “genoeg moeten zijn”. Her vurderes jakken og paraplyen som tilstrækkelige til den kommende situation; brug “genoeg” sammen med “zijn” eller før det, der er nok af.

moeten “moeten” bidrager med betydningen “burde” i konstruktionen “zou genoeg moeten zijn”. Sammen udtrykker konstruktionen en forsigtig vurdering af, at noget bør være tilstrækkeligt; brug den med “zijn”, når du vurderer, om noget rækker.

zijn “zijn” betyder “være” i “genoeg moeten zijn” og beskriver den vurderede tilstand: noget bør være nok. Det står efter “moeten”; brug “moeten zijn” til at sige, at noget skal eller bør være på en bestemt måde.

voor “voor” betyder her “til” eller “for” i “genoeg moeten zijn voor de regen en de koelere avond”. Det forbinder det, der er tilstrækkeligt, med den situation, det skal dække; brug “genoeg ... voor” om at sige, hvad noget rækker til.

koelere “koelere” betyder “køligere” i “de koelere avond” og beskriver aftenen som mindre varm end det, man ellers kunne forvente. Det står foran “avond”; brug samme mønster, når du sammenligner en periode eller ting med en varmere reference.

avond “avond” betyder “aften” i “de koelere avond”. Her er det den køligere aften, som jakken og paraplyen også skal passe til; brug “avond” sammen med et tidspunkt eller en beskrivelse af aftenen.

Grammatikpunkter

voordat + bisætning: verbet står sidst

Voordat we vertrekken, bekijken we de weerapp.

voor-dat vuh fer-træk-uh, buh-kæj-kuh vuh duh veer-ep.

Før vi tager af sted, ser vi på vejrappen.

Efter voordat står verbet sidst i den underordnede sætning: voordat we vertrekken.

meenemen: adskilleligt verbum

Ik neem een paraplu mee.

ik neem uhn pa-raa-plȳ mee.

Jeg tager en paraply med.

I en hovedsætning deles meenemen: neem står på verbets plads, og mee står sidst.

Nederlandsk Ordforråd

bekijken Verbum

buh-kæj-kuh se på; tjekke

bewolkt Adjektiv

buh-volkt overskyet

dalen Verbum

daa-luh falde

kans Substantiv

kans chance; mulighed

lucht Substantiv

løht himmel; luft

regen Substantiv

ree-ghuh regn

staat Verbum

staat står

temperatuur Substantiv

tem-puh-ra-tyr temperatur

vertrekken Verbum

fer-træk-uh tage af sted; forlade

voordat Konjunktion

voor-dat før

weerapp Substantiv

veer-ep vejrapp

de weerapp

ziet Verbum

sit ser

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Temperaturen vil også falde i aften.

Vis Svar

De temperatuur zal vanavond ook dalen.

Skal jeg tage en let jakke med?

Vis Svar

Zal ik een lichte jas meenemen?

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

se på; tjekke

Vis Svar

bekijken

himmel; luft

Vis Svar

lucht

vejrapp

Vis Svar

weerapp

tage af sted; forlade

Vis Svar

vertrekken