Tøj til skiftende vejr | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het weer blijft deze week veranderen.

   Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

   weer

   vejr

   blijft

   bliver ved

   deze

   denne

   week

   uge

   veranderen

   skifte; ændre sig

   Uddybende forklaring

   weer betyder her “vejr” og står i den faste nominalgruppe het weer (“vejret”). weer er et intetkønsord med bestemt artikel het; det må ikke forveksles med adverbiet weer, der kan betyde “igen”. blijft er nutidsformen af blijven (“blive, forblive”) i tredje person ental. Sammen med et infinitiv som veranderen danner det mønsteret blijven + infinitiv: “blive ved med at …” eller “fortsætte med at …”. Her passer entalsformen til subjektet het weer. Blijven kan også betyde “forblive”, men blijven veranderen udtrykker fortsættelse af en handling eller udvikling. deze betyder “denne” og står foran et navneord. Ved ental bruges deze med et de-ord, mens et entalsord med het-ord normalt får dit; i flertal kan deze bruges med begge artikelsystemer. I denne sætning er week et de-ord, så deze week betyder “denne uge”. week betyder “uge”. Det er et de-ord: de week, deze week. Flertallet er weken (“uger”). veranderen er infinitiven af veranderen og betyder her “skifte” eller “ændre sig”. I konstruktionen blijven veranderen er det dette verbum, der beskriver den fortsatte forandring; blijven markerer, at den fortsætter. Eksempel: Het weer kan snel veranderen. — “Vejret kan hurtigt ændre sig.” Samlet er Het weer subjektet, blijft veranderen betyder “bliver ved med at skifte”, og deze week angiver tidsrummet. Derfor betyder hele sætningen: “Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.”

2. Draag meerdere lagen, zodat je je overdag kunt aanpassen.

   Tag flere lag på, så du kan tilpasse dig i løbet af dagen.

   Draag

   bær; tag på

   meerdere

   flere

   lagen

   lag

   zodat

   så; således at

   overdag

   om dagen

   kunt

   kan

   aanpassen

   tilpasse

   Uddybende forklaring

   Draag er imperativ af dragen (”at bære”). Her betyder det ”tag på”, fordi ordet står sammen med tøjlag. Imperativen har ikke et udtrykt subjekt: Draag ... betyder ”Bær/tag ...”. meerdere betyder ”flere” og står foran flertalsordet lagen. Det angiver flere lag uden at angive et præcist tal. Det er ikke det samme som meer i alle sammenhænge: meer betyder typisk ”mere”, mens meerdere foran et flertalsord betyder ”flere”. lagen er flertal af laag, ”lag”. Her handler det om lag af tøj, som kan tages af eller beholdes efter behov. Eksempel: Ik draag twee lagen. — ”Jeg har to lag på.” sodat indleder en ledsætning, der her angiver formålet eller resultatet: ”så” eller ”således at”. I den følgende ledsætning står det finitte verbum senere end i en hovedsætning, som det er almindeligt på nederlandsk. overdag betyder ”om dagen” eller ”i løbet af dagen”. Det er et tidsadverbium, som angiver, hvornår tilpasningen kan ske; det betyder ikke nødvendigvis hele dagen. kunt er anden person ental af modalverbet kunnen, ”at kunne”. Sammen med subjektet je giver det je kunt — ”du kan”. Efter kunt står infinitiven aanpassen, ikke en bøjet verbumsform. Her udtrykker kunnen muligheden for at tilpasse sig. aanpassen betyder ”at tilpasse”. I je je aanpassen er det første je subjektet, og det andet je er et refleksivt pronomen: personen tilpasser sig selv. Eksempel: Je kunt je plan aanpassen. — ”Du kan tilpasse din plan.” Hele sætningen er bygget sådan: Draag meerdere lagen — ”Tag flere lag på” — efterfulgt af zodat je je overdag kunt aanpassen — ”så du kan tilpasse dig i løbet af dagen”. Den giver altså rådet at tage flere lag på, så du kan tilpasse dig efter forholdene i løbet af dagen. Imperativen gør udsagnet til en opfordring.

3. Zal ik ook een warme jas meenemen?

   Skal jeg også tage en varm jakke med?

   Zal ik

   skal jeg

   ook

   også

   warme

   varm

   jas

   jakke

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først som en ja/nej-spørgsmålsramme. zal er 1. person ental af hjælpeverbet zullen; sammen med infinitiv kan det her udtrykke et tilbud eller spørge, om taleren skal gøre noget: “Skal jeg …?” I et almindeligt udsagn står subjektet før verbet, fx Ik zal een jas meenemen – “Jeg tager en jakke med.” I spørgsmålet kommer zal før ik. ook betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen eller handlingens tid. warme beskriver jas og betyder her “varm”. Grundformen er adjektivet warm. I een warme jas får adjektivet endelsen -e: jas er et fælles¬kønsord (de jas), og adjektivet står attributivt foran substantivet. Sammenlign een warme jas med prædikativt de jas is warm, hvor adjektivet ikke har -e. Eksempel: een warme trui – “en varm trøje”. jas er et substantiv, “jakke”. Den bestemte form er de jas, og flertallet er jassen. I den faste sætning er jas ubestemt efter een; een angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer her en ubestemt jakke. meenemen er infinitiven “tage med”. Den er et sammensat, separabelt verbum med mee- (“med”) og nemen (“tage”). Efter zal står infinitiven samlet til sidst: Zal ik een boek meenemen? – “Skal jeg tage en bog med?” I en hovedsætning uden dette hjælpeverbum kan det separable mønster ses i Ik neem een boek mee – “Jeg tager en bog med.” Samlet bliver mønstret Zal ik ook een warme jas meenemen?: “Skal jeg også tage en varm jakke med?” Spørgsmålet kombinerer tilbuddet eller spørgsmålet om talerens handling (Zal ik), tilføjelsen “også”, den ubestemte varme jakke og handlingen “tage med”.

4. Neem er een mee voor de ochtend.

   Tag en med til om morgenen.

   Neem … mee

   tag med

   er een

   én med

   voor

   til / til brug ved

   ochtend

   morgen

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee betyder her “tag med”. Det er den adskilte verbalkonstruktion fra meenemen (“at tage med”): neem er imperativformen, og mee står adskilt senere i sætningen. Eksempel: Ik neem mijn jas mee. — “Jeg tager min jakke med.” er een betyder her “én med” eller “én af dem”. er gør det muligt at henvise til en relevant genstand uden at gentage substantivet; i den medfølgende kontekst er den relevante genstand den varme jakke. een fungerer her som stedord for én genstand, ikke som en ubestemt artikel foran et efterfølgende substantiv. Eksempel: Neem er twee mee. — “Tag to med.” voor betyder her “til” med angivelse af, hvad noget skal bruges til eller være til rådighed ved. Eksempel: Dit cadeau is voor jou. — “Denne gave er til dig.” ochtend betyder “morgen” og er et substantiv. I de ochtend står den bestemte artikel de foran substantivet; artiklen er ikke en del af ordet ochtend. Et nyttigt modsætningspar er de ochtend — “morgenen” og de avond — “aftenen”. Samlet består udsagnet af imperativen Neem ... mee (“tag med”), er een (“én med”) og tids-/formålsleddet voor de ochtend (“til om morgenen”). Hele betydningen er: “Tag en med til om morgenen.”

5. Dan kun je hem later bij je dragen als het warmer wordt.

   Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.

   Dan

   så

   kun je

   kan du

   hem

   den

   later

   senere

   bij je

   hos dig

   dragen

   bære

   als

   hvis

   warmer

   varmere

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til den foregående situation. I begyndelsen af hovedsætningen står det finitte verbum derfor før subjektet: Dan kun je .... Eksempel: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” kun je er den omvendte rækkefølge af je kunt i denne hovedsætning. Verbet kunnen betyder “at kunne” og udtrykker her mulighed for at gøre noget; kun er nutidsformen for 2. person ental i denne konstruktion. Je kan er også muligt i mange sammenhænge, men den tilsvarende inversion er kan je. Eksempel: Je kunt morgen komen. — “Du kan komme i morgen.” hem er objektsformen af det personlige pronomen for 3. person ental og forbindes især med maskulinum. Her gengiver den faste oversættelse det som “den”, altså den allerede omtalte genstand. hem er ikke subjektet: det er je, der kan udføre handlingen. later betyder “senere” og placerer handlingen på et senere tidspunkt. Eksempel: Ik bel je later. — “Jeg ringer til dig senere.” bij je er en nyttig præpositionsforbindelse med betydningen “hos dig” eller “med dig”. I bij je dragen handler den samlede forbindelse om at bære noget med sig; bij je alene betyder ikke, at genstanden nødvendigvis bliver båret. dragen er infinitiven af dragen, “at bære” eller, afhængigt af genstanden, “at have på”. Her står den efter modalverbet kunnen, så den ikke bøjes: Je kunt het dragen. — “Du kan bære det.” als indleder her betingelsesleddet “hvis” og forbinder betingelsen med hovedsætningen. Det kan også betyde “når”, når sammenhængen handler om noget forventet eller tilbagevendende; den faste oversættelse vælger her den betingende læsning. warmer er komparativ af adjektivet warm: warm — “varm”, warmer — “varmere”. Det beskriver en højere temperatur end et tidligere eller underforstået sammenligningspunkt. Eksempel: Het is vandaag warmer. — “Det er varmere i dag.” wordt er 3. person ental i nutid af worden, “at blive”. I het warmer wordt er het subjektet, og warmer beskriver den tilstand, som temperaturen bevæger sig ind i. Eksempel: Het wordt koud. — “Det bliver koldt.” Samlet betyder Dan kun je hem later bij je dragen: “Så kan du bære den senere med dig.” Derefter tilføjer als het warmer wordt betingelsen “hvis det bliver varmere”. Hele ytringen betyder derfor: “Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.”

6. Ik heb ook schoenen nodig waar ik gemakkelijk op kan lopen.

   Jeg har også brug for sko, der er nemme at gå i.

   Ik heb

   jeg har

   ook

   også

   schoenen

   sko

   nodig

   brug for; nødvendig

   waar … op

   som ... i; hvorpå

   gemakkelijk

   nemt; let

   kan

   kan

   lopen

   gå

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og er første person ental af hebben (“at have”). I dette mønster bruges hebben sammen med nodig for at udtrykke behov: ik heb ... nodig = “jeg har brug for ...”. ook betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er relevant i samtalen. Det ændrer ikke, hvem der har behovet. schoenen betyder “sko”. Det er flertal af schoen (“sko” i ental). Flertalsformen har her ingen særskilt grammatisk kønsmarkering. nodig betyder her “brug for” i konstruktionen nodig hebben. Som selvstændigt tillægsord kan nodig også betyde “nødvendig”, men i ik heb schoenen nodig skal det forstås som en del af udtrykket “jeg har brug for sko”. waar ... op er en delt relativ konstruktion. waar henviser her til skoene, og op står til sidst, fordi verbet lopen i denne betydning forbindes med op om det, man går i eller på. Mønstret kan genbruges som iets waar ik op kan lopen = “noget, jeg kan gå i/på”. Det er ikke nødvendigt at angive en mere specifik referent end skoene her. gemakkelijk betyder “nemt” eller “let” og beskriver, hvor let handlingen er at udføre. I eksemplet står det som en mådebeskrivelse til lopen: gemakkelijk lopen = “gå nemt”. kan betyder “kan” og er en nutidsform af kunnen. I denne sætning er den første person ental, fordi subjektet er ik; samme form bruges også med tredje person ental og kan i almindeligt nederlandsk desuden bruges med jij. Som modalverbum står den før infinitiven: ik kan lopen = “jeg kan gå”. kan udtrykker her mulighed eller evne, ikke at handlingen allerede finder sted. lopen betyder her “gå” og er infinitiven efter kan. Grundformen er lopen; efter et modalverbum bruges denne form uden te. Sammenlign ik loop (“jeg går”) med ik kan lopen (“jeg kan gå”). Samlet bygges sætningen sådan op: Ik heb ... nodig siger “jeg har brug for ...”, ook tilføjer “også”, og schoenen waar ik gemakkelijk op kan lopen betyder “sko, som jeg nemt kan gå i”. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også brug for sko, der er nemme at gå i.”

7. Kies een licht paar met goede grip voor het geval de paden nat zijn.

   Vælg et let par med godt greb, hvis stierne er våde.

   Kies

   vælg

   licht

   let

   paar

   par

   goede

   godt

   grip

   greb

   voor het geval

   i tilfælde af at

   paden

   stierne

   nat

   våd

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativformen af kiezen (at vælge) og henvender sig her til én eller flere personer uden et udtrykt subjekt. Den samme verbstamme ses fx i Ik kies = »jeg vælger« og wij kiezen = »vi vælger«. licht betyder her »let« og beskriver vægten af paar. I een licht paar står adjektivet uden -e, fordi paar er et intetkønsord i ental, og det står efter den ubestemte artikel een. Det er ikke det samme som licht i betydningen »lys«; betydningen afgøres af sammenhængen. paar betyder her et par, altså to genstande, der hører sammen; i sammenhængen er det et par sko. Det er et intetkønsord: het paar. Et nyttigt eksempel er een paar schoenen = »et par sko«. goede er den bøjede form af adjektivet goed (god). Her beskriver det grip, som er et de-ord: de grip; derfor får adjektivet endelsen -e foran dette substantiv. Sammenlign goed i Het werkt goed = »Det fungerer godt« med goede foran et substantiv. grip betyder her »greb« eller »vejgreb«: hvor godt skoene holder fast mod underlaget. goede grip er derfor »godt greb« i den angivne betydning, ikke en beskrivelse af skoenes størrelse eller vægt. voor het geval er en fast, genanvendelig indledning med betydningen »i tilfælde af«. Den introducerer her en mulig situation, som valget skal tage højde for. I hele mønstret voor het geval ... kan den efterfølgende del fx være voor het geval het regent = »i tilfælde af at det regner«. paden er flertalsformen med bestemt artikel af pad (sti): het pad → de paden. Den bestemte form betyder her »stierne«, men sætningen identificerer ikke yderligere, hvilke stier der er tale om. nat er adjektivet »våd« i prædikativ brug efter zijn; det står derfor ikke foran et substantiv og får ikke -e her. Et eksempel er De schoenen zijn nat = »Skoene er våde«. Når adjektivet står foran et substantiv, ses en anden form, fx natte schoenen = »våde sko«. zijn er her flertalsformen af verbet zijn (at være), fordi subjektet er de paden. I nutid er formerne blandt andet ik ben, jij bent, hij is, men wij/de paden zijn; formen følger altså subjektets person og tal. Samlet er Kies een licht paar met goede grip en opfordring til at vælge et let par, der har godt greb. voor het geval de paden nat zijn tilføjer den mulige betingelse »i tilfælde af at stierne er våde«. Hele ytringen betyder derfor: »Vælg et let par med godt greb, hvis stierne er våde.«

8. Dat zou moeten werken als het 's middags warmer wordt.

   Det burde fungere, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.

   Dat

   det

   zou moeten

   burde

   werken

   fungere

   als

   hvis

   het

   det

   's middags

   om eftermiddagen

   warmer

   varmere

   wordt

   bliver

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det”. Den konkrete referent er ikke entydigt identificeret i selve sætningen; formen er et demonstrativt pronomen, som kan stå selv: Dat werkt. — “Det fungerer.” zou moeten er en genanvendelig kombination af zou og infinitiven moeten, efterfulgt af den anden infinitiv werken. Den udtrykker her en forventning eller en forsigtig vurdering: “burde fungere”, snarere end et sikkert udsagn. Moeten alene betyder “skal” eller “må være nødvendigt”. Eksempel: Dat zou moeten lukken. — “Det burde lykkes.” werken er infinitiven “fungere” eller “virke”. Efter modalverbet moeten står det som infinitiv. I nutid bøjes det for eksempel ik werk, hij werkt; infinitiven er stadig werken efter zou moeten. als indleder betingelsen og betyder her “hvis”. Det kan også betyde “når”, når en situation forventes at ske, men i denne oversættelse er den betingende læsning “hvis” den relevante. Et genanvendeligt mønster er X werkt als Y gebeurt — “X fungerer, hvis Y sker.” het er det upersonlige subjekt i vejr- og temperaturudtrykket. Det oversættes her med “det”, men peger ikke på en bestemt ting fra samtalen. I het wordt warmer er het den grammatiske pladsholder for vejr- eller temperaturforholdene. 's middags er et fast tidsudtryk, “om eftermiddagen”. Apostroffen og formen skal bevares i dette udtryk; det er ikke en almindelig selvstændig flertalsform, der skal analyseres som middag med en produktiv endelse. Eksempel: Ik werk 's middags. — “Jeg arbejder om eftermiddagen.” warmer betyder “varmere”. Det er komparativformen af adjektivet warm: warm — “varm”, warmer — “varmere”, het warmst — “varmest”. Her sammenlignes temperaturen med et tidligere eller forventet niveau; der behøver ikke være nævnt en bestemt sammenligningsgenstand. wordt betyder her “bliver” i betydningen “bliver til en anden tilstand”. Det er nutidsformen af worden i tredje person ental, og subjektet er det upersonlige het: het wordt warmer. Formen kan også indgå som hjælpeverbum i en passiv konstruktion. Eksempel: Het wordt donker. — “Det bliver mørkt.” Samlet har sætningen mønstret Dat zou moeten werken als het ... wordt: “Det burde fungere, hvis det ... bliver.” Tidsudtrykket angiver, hvornår betingelsen gælder, og warmer wordt beskriver temperaturens ændring. Derfor bliver hele betydningen: “Det burde fungere, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.”

9. Dan kun je de jas bij je dragen zonder dat hij zwaar aanvoelt.

   Så kan du bære jakken uden at føle, at den er tung.

   Dan

   så

   kun je

   kan du

   jas

   jakke

   bij je

   med dig

   dragen

   bære

   zonder dat

   uden at

   hij

   den

   zwaar

   tung

   aanvoelt

   føles

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter denne mulighed til det foregående. I begyndelsen af en hovedsætning står det finitte verbum ofte før subjektet: Dan kun je .... Det gør ikke sætningen til et spørgsmål. kun je kommer fra modalverbet kunnen, “at kunne”. Formen kun bruges her foran det tryksvage je i omvendt ordstilling; je kunt er også muligt i andre ordstillinger. Efter et modalverbum står handlingens andet verbum normalt i infinitiv: kun je dragen = “kan du bære”. jas betyder “jakke”. Det er et de-ord: de jas, flertal jassen. bij je betyder her “med dig” i konstruktionen iets bij je dragen, “at bære noget med sig”. Her er je den tryksvage objektsform af jij/jou efter præpositionen bij; det er ikke et possessivt “dit”. Eksempel: Ik heb mijn telefoon bij me. — “Jeg har min telefon med mig.” dragen er infinitiven af dragen, “at bære”. Eksempel: Zij kan een tas dragen. — “Hun kan bære en taske.” zonder dat indleder en ledsætning med et udtrykt subjekt og betyder “uden at”. Her står subjektet i den følgende del: zonder dat hij .... Ved samme subjekt kan nederlandsk også bruge zonder te + infinitiv, men denne sætning bruger zonder dat. hij betyder her “den” og henviser ifølge den faste oversættelse til jakken. Det er et personligt pronomen i ental; formen hij bruges blandt andet som pronomen for et entalsord af de-typen. Pronomenets grammatiske form og dets konkrete referent er to forskellige ting: her er referenten jakken. zwaar er adjektivet “tung”. I zwaar aanvoelen beskriver det, hvordan jakken opleves. Det står her uden endelse efter verbet; sammenlign een zware jas, hvor adjektivet står foran navneordet og får -e. aanvoelt kommer af det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles” eller “at opleves”. I en hovedsætning kan man sige De jas voelt zwaar aan; i ledsætningen står delene samlet til sidst: dat hij zwaar aanvoelt. Endelsen -t markerer tredje person ental i nutid, fordi subjektet er hij. Samlet består sætningen af Dan (“så”), kun je (“kan du”), de jas bij je dragen (“bære jakken med dig”) og zonder dat hij zwaar aanvoelt (“uden at den føles tung”). Den samlede betydning er: “Så kan du bære jakken uden at føle, at den er tung.”