Tøj til skiftende vejr | Lær nederlandsk på dansk

Om denne lektion

Med Tøj til skiftende vejr kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

Het weer blijft deze week veranderen.

et veer blæift dee-ze week ver-an-der-en Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

Draag meerdere lagen, zodat je je overdag kunt aanpassen.

drahkh meer-de-re laa-ghen, zoh-dat je je oh-ver-dakh kønt aan-pas-en Tag flere lag på, så du kan tilpasse dig i løbet af dagen.

Zal ik ook een warme jas meenemen?

zal ik ook en var-me jas mee-nee-men? Skal jeg også tage en varm jakke med?

Neem er een mee voor de ochtend.

neem er en mee voor de okh-tent Tag en med til om morgenen.

Dan kun je hem later bij je dragen als het warmer wordt.

dan kønt je hem laa-ter bæi je drah-ghen als et var-mer vort Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.

Ik heb ook schoenen nodig waar ik gemakkelijk op kan lopen.

ik hep ook s-khuu-nen noo-dekh vaar ik khe-ma-ke-lek op kan loh-pen Jeg har også brug for sko, der er nemme at gå i.

Kies een licht paar met goede grip voor het geval de paden nat zijn.

kis en likht paar met khoo-de khrip voor et khe-val de paa-den nat zæin Vælg et let par med godt greb, hvis stierne er våde.

Dat zou moeten werken als het 's middags warmer wordt.

dat zau moo-ten ver-ken als et s mid-dakhs var-mer vort Det burde fungere, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.

Dan kun je de jas bij je dragen zonder dat hij zwaar aanvoelt.

dan kønt je de jas bæi je drah-ghen zon-der dat hæi zvaar aan-vult Så kan du bære jakken uden at føle, at den er tung.

Ord for ord

Het “Het” er det bestemte kendeord foran “weer” i “Het weer”. Det bruges her, fordi vejret omtales som noget kendt i situationen.

weer “weer” betyder vejr i “Het weer blijft deze week veranderen”. Det bruges sammen med “het” i udtryk om vejret, for eksempel “Het weer”.

blijft “blijft” viser i “blijft ... veranderen”, at vejret fortsætter med at ændre sig. Det er en form af “blijven”; et nyttigt mønster er “blijft + infinitiv”, som i “blijft veranderen”.

deze “deze” betyder denne og peger på den aktuelle uge i “deze week”. Det står foran et tidsord for at angive, hvilken uge man mener.

week “week” betyder uge i “deze week”. Det bruges her til at angive den periode, hvor vejret ændrer sig.

veranderen “veranderen” betyder ændre sig i “blijft deze week veranderen”. Det står efter “blijft” og beskriver den handling, der fortsætter.

Draag “Draag” er en opfordring til at have flere lag på i “Draag meerdere lagen”. Det bruges i begyndelsen af en direkte anbefaling.

meerdere “meerdere” betyder flere i “meerdere lagen”. Det står foran et flertalsord, når man taler om mere end ét lag.

lagen “lagen” betyder lag, her lag af tøj i “meerdere lagen”. Det bruges som flertalsform efter “meerdere”.

zodat “zodat” betyder så at og forbinder tøjet med det ønskede resultat i “zodat je je overdag kunt aanpassen”. Det indleder en del af sætningen, der forklarer formålet eller virkningen.

je “je” betyder du i “zodat je ... kunt aanpassen” og viser også den person, der tilpasser sig i “je ... aanpassen”. Formen bruges både som tiltaleform og i den refleksive del af denne sætning.

overdag “overdag” betyder i løbet af dagen i “je overdag kunt aanpassen”. Det angiver det tidsrum, hvor man kan tilpasse sig vejret.

kunt “kunt” betyder kan i “kunt aanpassen”. Det er en form af “kunnen” efter “je”; et nyttigt mønster er “je kunt + infinitiv”.

aanpassen “aanpassen” betyder tilpasse sig i “je overdag kunt aanpassen”. Her handler det om at tilpasse sig ændringer i vejret; et nyttigt mønster er “je aanpassen”.

Zal “Zal” bruges i “Zal ik ook een warme jas meenemen?” til at spørge, om man skal tage jakken med. Det er en form af “zullen” og står foran “ik” i dette spørgsmål.

ik “ik” betyder jeg i “Zal ik ook een warme jas meenemen?”. Det viser, hvem der overvejer at tage jakken med.

ook “ook” betyder også i “ik ook een warme jas meenemen”. Det tilføjer den varme jakke til det, der allerede skal tages med.

een “een” er det ubestemte kendeord i “een warme jas”. Det introducerer en jakke uden at angive en bestemt jakke på forhånd.

warme “warme” betyder varm og beskriver “jas” i “een warme jas”. Det er formen af “warm”, der står foran dette navneord.

jas “jas” betyder jakke i “een warme jas”. Det er den beklædningsgenstand, som man overvejer at tage med.

meenemen “meenemen” betyder tage med i “een warme jas meenemen”. Det beskriver handlingen at tage en genstand med til et andet sted; et nyttigt mønster er “iets meenemen”.

Neem “Neem” er en opfordring til at tage noget med i “Neem er een mee”. Det er den første del af den delte verbalkonstruktion “Neem ... mee”.

er “er” står i “er een mee” og henviser til en jakke uden at gentage ordet “jas”. Sammen med “een” fungerer det som en henvisning til én sådan genstand.

mee “mee” betyder med i “Neem er een mee” og fuldender den delte konstruktion “Neem ... mee”. Det viser, at jakken skal tages med.

voor “voor” betyder til eller for i “voor de ochtend”. Her angiver det, at jakken skal bruges om morgenen.

de “de” er det bestemte kendeord foran “ochtend” i “de ochtend”. Det bruges, fordi der tales om den bestemte morgenperiode.

ochtend “ochtend” betyder morgen i “voor de ochtend”. Det angiver det tidspunkt, som jakken skal tages med til.

Dan “Dan” betyder så eller derefter i “Dan kun je hem later bij je dragen”. Det markerer næste handling efter at have taget jakken med.

kun “kun” betyder kan i “kun je hem later bij je dragen”. Det er en form af “kunnen”; efter “Dan” står det foran “je” i dette mønster.

hem “hem” henviser til jakken som genstand i “hem later bij je dragen”. Det bruges, så “jas” ikke behøver at blive gentaget.

later “later” betyder senere i “hem later bij je dragen”. Det angiver, at jakken bæres på et senere tidspunkt på dagen.

bij “bij” betyder med sig i “bij je dragen”. Her handler det ikke om at være hos nogen, men om at have jakken med sig.

dragen “dragen” betyder bære i “bij je dragen”. Sammen med “bij je” beskriver det, at man har jakken med sig uden nødvendigvis at have den på.

als “als” betyder hvis i “als het warmer wordt”. Det indleder den betingelse, der forklarer, hvornår jakken kan bæres senere.

warmer “warmer” betyder varmere i “warmer wordt”. Det beskriver, at temperaturen stiger; formen hænger sammen med “warm”.

wordt “wordt” betyder bliver i “het warmer wordt”. Det beskriver en ændring i vejret eller temperaturen; det er en form af “worden”.

heb “heb” indgår i “heb ook schoenen nodig” og bidrager til betydningen har brug for. Det er en form af “hebben”; et nyttigt mønster er “iets nodig hebben”.

schoenen “schoenen” betyder sko i “schoenen nodig”. Det står i flertal, fordi der tales om et par sko eller sko generelt.

nodig “nodig” indgår i “schoenen nodig” og viser, at skoene er nødvendige. Sammen med “heb” bruges det i konstruktionen “heb ... nodig” for at udtrykke at have brug for noget.

waar “waar” forbinder “schoenen” med beskrivelsen “waar ik gemakkelijk op kan lopen”. Det henviser her til de sko, som det er let at gå i.

gemakkelijk “gemakkelijk” betyder let eller nemt i “gemakkelijk op kan lopen”. Det beskriver, hvor nemt det er at gå i skoene.

op “op” indgår i “op kan lopen” og viser, at man går på eller i skoene. Konstruktionen beskriver, hvilke sko der er nemme at gå i.

kan “kan” betyder kan i “ik gemakkelijk op kan lopen”. Det er en form af “kunnen” efter “ik” og står sammen med infinitiven “lopen”.

lopen “lopen” betyder gå i “op kan lopen”. Det står efter “kan” og beskriver den handling, som skoene skal være nemme at udføre.

Kies “Kies” er en opfordring til at vælge i “Kies een licht paar”. Det bruges i begyndelsen af en direkte anbefaling.

licht “licht” betyder let i “een licht paar” og beskriver et par, der ikke er tungt. Det står foran “paar” som en beskrivelse af skoene.

paar “paar” betyder par i “een licht paar”. Her henviser det til et par sko uden at gentage “schoenen”.

met “met” betyder med i “met goede grip”. Det forbinder skoene med den egenskab, at de har godt greb.

goede “goede” betyder god og beskriver “grip” i “goede grip”. Det er formen af “goed”, der står foran dette navneord.

grip “grip” betyder greb i “goede grip”. Her beskriver det, hvor godt skoene holder fast på underlaget.

geval “geval” betyder tilfælde i den faste konstruktion “voor het geval”. Hele konstruktionen betyder i tilfælde af, og her introducerer den muligheden for våde stier.

paden “paden” betyder stier i “de paden nat zijn”. Det er de stier, som muligvis er våde.

nat “nat” betyder våde i “de paden nat zijn”. Det beskriver stiernes tilstand i den betingelse, der handler om skoenes greb.

zijn “zijn” betyder er i “de paden nat zijn”. Det bruges med “de paden” til at beskrive deres tilstand; et nyttigt mønster er “iets zijn” efterfulgt af en beskrivelse.

Dat “Dat” betyder det i “Dat zou moeten werken”. Det henviser her til den foreslåede kombination af lette sko med godt greb.

zou “zou” gør udsagnet “zou moeten werken” forsigtigt og betyder her omtrent skulle eller burde. Det udtrykker en forventning om, at løsningen vil fungere.

moeten “moeten” indgår i “zou moeten werken” og bidrager her til betydningen burde fungere. Sammen med “zou” udtrykker det en forventning snarere end en direkte ordre.

werken “werken” betyder fungere i “zou moeten werken”. Her handler det om, at skoene skal være en passende løsning i det varmere eftermiddagsvejr.

's middags “'s middags” betyder om eftermiddagen i “'s middags warmer wordt”. “'s” er en del af det faste tidsudtryk, og “middags” angiver eftermiddagsperioden.

zonder “zonder” betyder uden i “zonder dat hij zwaar aanvoelt”. Det forbinder handlingen med noget, der ikke skal ske, nemlig at jakken føles tung.

hij “hij” henviser til jakken i “dat hij zwaar aanvoelt”. Det er subjektet for beskrivelsen af, hvordan jakken føles.

zwaar “zwaar” betyder tung i “zwaar aanvoelt”. Det beskriver den fornemmelse, jakken kan give, når man bærer den.

aanvoelt “aanvoelt” betyder føles i “zwaar aanvoelt” og beskriver den oplevelse, man får af jakken. Det er en form af “aanvoelen”; et nyttigt mønster er “iets voelt zwaar aan”.

Grammatikpunkter

blijven + infinitief

Het weer blijft veranderen.

et veer blæift ver-an-der-en

Vejret bliver ved med at ændre sig.

Efter blijft står infinitiven veranderen; konstruktionen viser, at noget fortsætter med at ske.

voor het geval (dat) + zin

Draag een jas voor het geval het weer verandert.

drahkh en jas voor et khe-val et veer ver-an-dert

Tag en jakke på, hvis vejret skulle ændre sig.

Voor het geval bruges til at udtrykke en mulig situation, man vil være forberedt på.

Nederlandsk Ordforråd

aanpassen Verbum

aan-pas-en tilpasse sig

Zodat je je overdag kunt aanpassen.

blijven Verbum

blæi-ven blive ved med blijft

Het weer blijft deze week veranderen.

dragen Verbum

drah-ghen have på; bære Draag

Draag meerdere lagen.

jas Substantiv

jas jakke

Zal ik ook een warme jas meenemen?

laag Substantiv

laakh lag lagen

Draag meerdere lagen.

later Adverbium

laa-ter senere

Dan kun je hem later bij je dragen.

meenemen Verbum

mee-nee-men tage med

Zal ik ook een warme jas meenemen?

meerdere Determinativ

meer-de-re flere

Draag meerdere lagen.

ochtend Substantiv

okh-tent morgen

Neem er een mee voor de ochtend.

veranderen Verbum

ver-an-der-en ændre sig

Het weer blijft deze week veranderen.

warm Adjektiv

varm varm warme

Een warme jas.

weer Substantiv

veer vejr

Het weer blijft deze week veranderen.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

Vis Svar

Het weer blijft deze week veranderen.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

flere

Vis Svar

meerdere

ændre sig

Vis Svar

veranderen

vejr

Vis Svar

weer

tilpasse sig

Vis Svar

aanpassen